Er hvepsen virkelig farligere end ulven?

Debatten om ulve i Danmark kører i højeste gear, og mange danskere er utrygge ved at have det store rovdyr gående i ‘baghaven’. Men det er der ingen grund til, mener blandt andre tv-vært og forfatter Sebastian Klein, der fremhæver, at hvepsen faktisk er farligere. Den påstand er dog svær at dokumentere, men ikke nødvendigvis forkert.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Debatten om ulve i Danmark er blusset op igen, efter at en 66-årig mand er sigtet for at skyde en ulv ved Ulfborg i Vestjylland. Og det er ulovligt, da ulve, der er vendt tilbage til den danske natur efter 200 års fravær, nemlig er en fredet dyreart.

Organisation Ulvefrit Danmark vil dog have ulven forvist fra den danske natur, og flere borgere og politikere har udtrykt samme ønske. Ulven skaber nemlig utryghed, lyder argumentet.

I kølvandet på debatten har forfatter og tv-vært Sebastian Klein forsøgt at mane til besindighed i forhold til Danmarks nyeste medlem af naturen, ulven. Den er nemlig ikke nær så farlig som mange af Danmarks andre dyr, som for eksempel hvepsen, skovflåten eller kronhjorten, siger han i et interview til TV2. 

“Chancen for at man bliver dræbt af en hugorm ude i naturen, er mere end 10 gange højere end chancen for at blive dræbt af en ulv. Og tager man en hveps, er chancen 100 gange større,” siger Sebastian Klein.

Men er det virkelig sandt, at den lille hveps er så meget farligere end den store ulv?

Det korte svar er, at det er ikke til at sige, fordi der ikke findes præcise tal for, hvor mange mennesker de to dyrearter slår ihjel i Danmark.

Mangelfulde tal

De bedste statistikker over, hvad danskerne dør af, findes i Dødsårsagsregistret. Men registret, som ligger under Sundhedsdatastyrelsen, indeholder ikke oplysninger helt ned på de enkelte dyrearter.

Det tætteste, man kan komme, er en samlet opgørelse over, hvor mange mennesker, der er døde af at have været i ‘kontakt med gedehams, hveps og bi eller af bid og stik af ugiftige insekter og leddyr.’

Dødsårsagsregistret oplyser til TjekDet, at fra 2008 til 2016 døde under fem mennesker om året, som følge af ‘nærkontakt' med netop de dyr. 

Ifølge Anders Kofoed, der er biolog og forfatter, er der dog ingen grund til at være bange for hvepsen.

“Hvepse kan slå mennesker ihjel, og det skyldes typisk en allergisk reaktion,” siger han.

Men hvor mange danskere er så blevet ‘dræbt’ af en ulv?

Fire dødsfald på 60 år 

Anders Kofoed slår fast, at ulven ikke er den store dræber.

“Ulven har jo i sagens natur ikke dræbt nogen i 200 år, eftersom den ikke har været her. Men hvis de danske ulve opfører sig nogenlunde som resten af Europas ulve, så vil vi statistisk set få ét dødsfald per 15.000 år. Der har været fire dødsfald i Europa på grund af ulve i de sidste 60 år,” siger han.

Anders Kofoed

 

Og Anders Kofoeds tal bakkes op af en rapport om ulves angreb på mennesker fra 2002. Ifølge rapporten har der siden 1950 været i alt 9 fatale ulveangreb på mennesker i Europa.

I 5 af de 9 tilfælde var ulvene ramt af sygdommen hundegalskab, der gør ulven særlig aggressiv.

Ulveekspert: Lad være med at fodre dem

Ifølge hovedforfatteren bag rapporten, seniorforsker ved Norsk Institut for Naturforskning, John Linnell, er hundegalskab dog stort set udryddet i hele Europa.

“Der er ingen hundegalskab tilbage i EU, og sygdommen er også næsten udryddet på Balkan. Så hundegalskab er stort set ikke længere en risiko i Europa,” siger den norske ekspert.

De fire andre angreb fandt alle sted i Spanien, og det seneste skete i 1974. Og der er ifølge John Linnell gode grunde til, at alle angrebene fandt sted i lige netop Spanien.

“De angreb, der ikke har med rabies at gøre, sker oftest de steder, hvor der er få byttedyr, mange mennesker og meget lidt skov. Og det var netop tilfældet i det nordvestlige Spanien i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, hvor de fire angreb skete.”

Ifølge John Linnell er tallene så små, at man ikke kan sige, hvor farlige ulve er. Og i forhold til den danske ulvesituation maner John Linnell til besindighed.

“Der er ingen grund til være bange for dem, men de skal omgås med respekt. Bare lad være med at gøre noget dumt, såsom at fodre dem,” siger han.

Siden ulverapporten fra 2002, har der i Nordamerika været to ulveangreb med dødelig udgang. I 2005 blev en 22-årig mandlig studerende angrebet af ulve på en gåtur i naturen, og i 2010 døde en 32-årig kvindelig lærer på en tur i Alaska.  

Heste står for flest ulykker

Vælger man at kigge på ulykker i stedet for dødsfald, er det ifølge Anders Kofoed hverken ulven eller hvepsen, der er farligst.  

“Det er hesten. Hesten sender flest personer på skadestuen om året. Den har længe ligget efter hunden, men har overhalet den i de seneste år,” siger Anders Kofoed.

“Det er i omegnen af 8.000 til 10.000 personer, der årligt bliver sendt på skadestuen på grund af ulykker med heste,” siger han.

Og det er der en god grund til.

“Det er store dyr, som vi som mennesker er meget i kontakt med, og som vi sætter os op på og falder ned fra,” forklarer Anders Kofoed.

Der er ikke aktuelle tal for antallet af dyrerelaterede ulykker, da de ikke opgøres løbende. De ‘bedste’ tal findes i rapporten Ulykker i Danmark fra Statens Institut for Sundhed ved Syddansk Universitet fra 2012.

I rapporten er opgjort, hvilke dyr, der sender flest mennesker på skadestuen, og her er det rigtignok hesten, der indtager førstepladsen.

På listen findes også klassikeren skovflåt, der sender syv gange så mange på skadestuen som hugormen og fjæsingen. Lidt overraskende er måske kaninen, der årligt sender 120 på skadestuen.

Sebastian Klein

Sebastian Klein: Man skal ikke være bange for hvepse

Ifølge Sebastian Klein handler sammenligningen om at sætte tingene i perspektiv.

“Der dør mellem 100 og 200 personer af hvepse- og insektstik om året i Europa uden for de gamle sovjetstater. Og det sidste ulvedrab var i 1974,” siger han til TjekDet.

Men ifølge Sebastian Klein bør man alligevel ikke være bange for hvepse.

“Når jeg lavede sammenligningen skyldtes det, at folk jo ikke er bange for hvepse, men til gengæld er de rigtig bange for ulve.”

Og ifølge Sebastian er det fjollet at komme med overlevelsestips til, når man møder ulven eller hvepsen.

“Hvis du ser en ulv, skal du stoppe op og nyde synet. Eventuelt tage et billede. Hvis du gerne vil have den til at løbe væk, kan du sige ‘bøh’ til den. Ulven er et krysterdyr uden lige.”

Ifølge Sebastian Klein er der i øjeblikket én ulv i Nordjylland, og ni ulve spredt ud fra området omkring Holstebro. Men man ved ikke, hvor de præcis befinder sig.

Med hensyn til hvepsen, er der ikke én rigtig metode til at undgå at blive stukket.

“Jeg har både prøvet at blive stukket af en hveps ved at være helt cool og ved at slå den væk. Så der er ikke nogen sikker metode til at undgå det. Men for tiden er de rimelig rolige. Når vi kommer frem til juli og august bliver de mere irritable.”

Ifølge Sebastian Klein skal man holde øje med, om stikket hæver.

“Hvis stikket hæver voldsomt meget, kan man få en allergisk reaktion. Og det kan man faktisk dø af.”  

LÆS OGSÅ: Er der 500.000 herreløse katte i Danmark?

LÆS OGSÅ: Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

LÆS OGSÅ: Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse

LÆS OGSÅ: Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

Forrige artikel Søren Rasted i ‘uforskammet’ angreb på styrelse i cannabis-debatten Søren Rasted i ‘uforskammet’ angreb på styrelse i cannabis-debatten Næste artikel Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.