Er hvepsen virkelig farligere end ulven?

Debatten om ulve i Danmark kører i højeste gear, og mange danskere er utrygge ved at have det store rovdyr gående i ‘baghaven’. Men det er der ingen grund til, mener blandt andre tv-vært og forfatter Sebastian Klein, der fremhæver, at hvepsen faktisk er farligere. Den påstand er dog svær at dokumentere, men ikke nødvendigvis forkert.

Fakta

Debatten om ulve i Danmark er blusset op igen, efter at en 66-årig mand er sigtet for at skyde en ulv ved Ulfborg i Vestjylland. Og det er ulovligt, da ulve, der er vendt tilbage til den danske natur efter 200 års fravær, nemlig er en fredet dyreart.

Organisation Ulvefrit Danmark vil dog have ulven forvist fra den danske natur, og flere borgere og politikere har udtrykt samme ønske. Ulven skaber nemlig utryghed, lyder argumentet.

I kølvandet på debatten har forfatter og tv-vært Sebastian Klein forsøgt at mane til besindighed i forhold til Danmarks nyeste medlem af naturen, ulven. Den er nemlig ikke nær så farlig som mange af Danmarks andre dyr, som for eksempel hvepsen, skovflåten eller kronhjorten, siger han i et interview til TV2. 

“Chancen for at man bliver dræbt af en hugorm ude i naturen, er mere end 10 gange højere end chancen for at blive dræbt af en ulv. Og tager man en hveps, er chancen 100 gange større,” siger Sebastian Klein.

Men er det virkelig sandt, at den lille hveps er så meget farligere end den store ulv?

Det korte svar er, at det er ikke til at sige, fordi der ikke findes præcise tal for, hvor mange mennesker de to dyrearter slår ihjel i Danmark.

Mangelfulde tal

De bedste statistikker over, hvad danskerne dør af, findes i Dødsårsagsregistret. Men registret, som ligger under Sundhedsdatastyrelsen, indeholder ikke oplysninger helt ned på de enkelte dyrearter.

Det tætteste, man kan komme, er en samlet opgørelse over, hvor mange mennesker, der er døde af at have været i ‘kontakt med gedehams, hveps og bi eller af bid og stik af ugiftige insekter og leddyr.’

Dødsårsagsregistret oplyser til TjekDet, at fra 2008 til 2016 døde under fem mennesker om året, som følge af ‘nærkontakt' med netop de dyr. 

Ifølge Anders Kofoed, der er biolog og forfatter, er der dog ingen grund til at være bange for hvepsen.

“Hvepse kan slå mennesker ihjel, og det skyldes typisk en allergisk reaktion,” siger han.

Men hvor mange danskere er så blevet ‘dræbt’ af en ulv?

Fire dødsfald på 60 år 

Anders Kofoed slår fast, at ulven ikke er den store dræber.

“Ulven har jo i sagens natur ikke dræbt nogen i 200 år, eftersom den ikke har været her. Men hvis de danske ulve opfører sig nogenlunde som resten af Europas ulve, så vil vi statistisk set få ét dødsfald per 15.000 år. Der har været fire dødsfald i Europa på grund af ulve i de sidste 60 år,” siger han.

Anders Kofoed

 

Og Anders Kofoeds tal bakkes op af en rapport om ulves angreb på mennesker fra 2002. Ifølge rapporten har der siden 1950 været i alt 9 fatale ulveangreb på mennesker i Europa.

I 5 af de 9 tilfælde var ulvene ramt af sygdommen hundegalskab, der gør ulven særlig aggressiv.

Ulveekspert: Lad være med at fodre dem

Ifølge hovedforfatteren bag rapporten, seniorforsker ved Norsk Institut for Naturforskning, John Linnell, er hundegalskab dog stort set udryddet i hele Europa.

“Der er ingen hundegalskab tilbage i EU, og sygdommen er også næsten udryddet på Balkan. Så hundegalskab er stort set ikke længere en risiko i Europa,” siger den norske ekspert.

De fire andre angreb fandt alle sted i Spanien, og det seneste skete i 1974. Og der er ifølge John Linnell gode grunde til, at alle angrebene fandt sted i lige netop Spanien.

“De angreb, der ikke har med rabies at gøre, sker oftest de steder, hvor der er få byttedyr, mange mennesker og meget lidt skov. Og det var netop tilfældet i det nordvestlige Spanien i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, hvor de fire angreb skete.”

Ifølge John Linnell er tallene så små, at man ikke kan sige, hvor farlige ulve er. Og i forhold til den danske ulvesituation maner John Linnell til besindighed.

“Der er ingen grund til være bange for dem, men de skal omgås med respekt. Bare lad være med at gøre noget dumt, såsom at fodre dem,” siger han.

Siden ulverapporten fra 2002, har der i Nordamerika været to ulveangreb med dødelig udgang. I 2005 blev en 22-årig mandlig studerende angrebet af ulve på en gåtur i naturen, og i 2010 døde en 32-årig kvindelig lærer på en tur i Alaska.  

Heste står for flest ulykker

Vælger man at kigge på ulykker i stedet for dødsfald, er det ifølge Anders Kofoed hverken ulven eller hvepsen, der er farligst.  

“Det er hesten. Hesten sender flest personer på skadestuen om året. Den har længe ligget efter hunden, men har overhalet den i de seneste år,” siger Anders Kofoed.

“Det er i omegnen af 8.000 til 10.000 personer, der årligt bliver sendt på skadestuen på grund af ulykker med heste,” siger han.

Og det er der en god grund til.

“Det er store dyr, som vi som mennesker er meget i kontakt med, og som vi sætter os op på og falder ned fra,” forklarer Anders Kofoed.

Der er ikke aktuelle tal for antallet af dyrerelaterede ulykker, da de ikke opgøres løbende. De ‘bedste’ tal findes i rapporten Ulykker i Danmark fra Statens Institut for Sundhed ved Syddansk Universitet fra 2012.

I rapporten er opgjort, hvilke dyr, der sender flest mennesker på skadestuen, og her er det rigtignok hesten, der indtager førstepladsen.

På listen findes også klassikeren skovflåt, der sender syv gange så mange på skadestuen som hugormen og fjæsingen. Lidt overraskende er måske kaninen, der årligt sender 120 på skadestuen.

Sebastian Klein

Sebastian Klein: Man skal ikke være bange for hvepse

Ifølge Sebastian Klein handler sammenligningen om at sætte tingene i perspektiv.

“Der dør mellem 100 og 200 personer af hvepse- og insektstik om året i Europa uden for de gamle sovjetstater. Og det sidste ulvedrab var i 1974,” siger han til TjekDet.

Men ifølge Sebastian Klein bør man alligevel ikke være bange for hvepse.

“Når jeg lavede sammenligningen skyldtes det, at folk jo ikke er bange for hvepse, men til gengæld er de rigtig bange for ulve.”

Og ifølge Sebastian er det fjollet at komme med overlevelsestips til, når man møder ulven eller hvepsen.

“Hvis du ser en ulv, skal du stoppe op og nyde synet. Eventuelt tage et billede. Hvis du gerne vil have den til at løbe væk, kan du sige ‘bøh’ til den. Ulven er et krysterdyr uden lige.”

Ifølge Sebastian Klein er der i øjeblikket én ulv i Nordjylland, og ni ulve spredt ud fra området omkring Holstebro. Men man ved ikke, hvor de præcis befinder sig.

Med hensyn til hvepsen, er der ikke én rigtig metode til at undgå at blive stukket.

“Jeg har både prøvet at blive stukket af en hveps ved at være helt cool og ved at slå den væk. Så der er ikke nogen sikker metode til at undgå det. Men for tiden er de rimelig rolige. Når vi kommer frem til juli og august bliver de mere irritable.”

Ifølge Sebastian Klein skal man holde øje med, om stikket hæver.

“Hvis stikket hæver voldsomt meget, kan man få en allergisk reaktion. Og det kan man faktisk dø af.”  

LÆS OGSÅ: Er der 500.000 herreløse katte i Danmark?

LÆS OGSÅ: Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

LÆS OGSÅ: Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse

LÆS OGSÅ: Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

Forrige artikel Søren Rasted i ‘uforskammet’ angreb på styrelse i cannabis-debatten Søren Rasted i ‘uforskammet’ angreb på styrelse i cannabis-debatten Næste artikel Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.