Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Jo flere våben, der er i omløb (…), jo lettere adgang man har til dem, des mindre kriminalitet er der faktisk.”

Kilde: Kenneth Kristensen Berth (DF) i TV 2 News 10. december 2018.


TjekDet er ikke kunnet nå frem til et eksakt svar på, om flere våben giver mindre kriminalitet. Forskeren John Lott, som Kenneth Kristensen Berth henviser til, har ganske vist anført, at det skulle være tilfældet. Men den konklusionen er i høj grad omdiskuteret blandt kriminalitetsforskere. Diskussionen går på, om det nu også er de flere våben, der fører til et fald kriminalitet, eller om faldet skyldes andre forhold end lige præcis våben.

 “Jo flere våben, der er i omløb (…), jo lettere adgang man har til dem, des mindre kriminalitet er der faktisk.”

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, da han midt i december var i studiet hos TV2 News til en debat om lovliggørelse af pebersprayen i danske hjem. 

Den omdiskuterede spraydåse er nemlig igen blevet et varmt emne i den offentlige debat, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i december vedtog delvist at lovliggøre pebersprayen, så det fra 1. januar nu er tilladt at opbevare og om nødvendigt anvende peberspray i eget hjem. 

Men lovliggørelsen er skidt nyt, lyder det både fra Det Kriminalpræventive Råd, Offerrådgivningen, Politiforbundet og Dansk Erhverv. Særligt Det Kriminalpræventive Råd har kritiseret lovforslaget, fordi det vil kunne eskalere vold, når befolkningen får adgang til våben. 

Ifølge Kenneth Kristensen Berth kan kritikerne dog godt pakke bekymringen væk igen.

For flere våben fører faktisk til mindre kriminalitet. Så hvis befolkningen bliver bevæbnet med peberspray, vil det afskrække kriminelle fra at begå voldelige overfald, mener Kenneth Kristensen Berth.

“Hvis man er nervøs for, at der sker noget som angrebsmand ved at angribe en person, så afstår man fra det (…) Hvis du møder en person, og du tænker: ‘måske har vedkommende en peberspray,’ så gør du nok heller ikke noget ved den person,” argumenterede DF-politikeren i TV2 News den 10. december sidste år. 

Og der findes endda videnskabelig dokumentation for, at flere våben i hænderne på befolkningen mindsker kriminalitet, fortsatte Kenneth Kristensen Berth. For i bogen “More Guns, Less Crime” (flere skydevåben, mindre kriminalitet, red.) konkluderer den amerikanske forsker John Lott, at når amerikanske delstater lemper våbenloven, så får det den voldelige kriminalitet i staten til at dykke. 

Men kan det nu også være rigtigt, at flere våben virkelig kan lægge en dæmper på kriminaliteten, spørger en læser Tjekdet.

Svaret er, at der langt fra er enighed om den konklusion, lyder det fra samtlige kriminalitetsforskere, som TjekDet har talt med. Desuden er det tvivlsomt, om man kan overføre erfaringer med skydevåben i USA til peberspray i Danmark. 

Forskere er uenige

Konklusionen i John Lotts bog – som Kenneth Kristensen Berth benytter som dokumentation – er entydig: En lettere adgang til skydevåben fører til et fald i voldelig kriminalitet. John Lott konkluderer, at der ikke blev begået lige så meget voldelig kriminalitet i flere amerikanske delstater, efter det blev gjort lovligt at bære skydevåben på gader og stræder.  

Carlisle Moody

Årsagen til dykket i voldelig kriminalitet skal angiveligt findes i, at kriminelle foretrækker at angribe personer uden skydevåben. Så jo flere våben befolkningen har, jo mere risikabelt er det at overfalde en anden person.  

Og den udlægning er Carlisle Moody sådan set enig i. Han er professor i økonomi og kriminalitet ved William & Mary Universitet i den amerikanske delstat Virginia og i sin egen forskning har han undersøgt, om John Lotts studie holder vand. Og det gør det, konkluderer Carlisle Moody.  

Dog påpeger han, at der langt fra er enighed om, hvorvidt flere våben betyder mindre kriminalitet.  

“Der er andre forskere, der er nået frem til andre resultater. Der er ikke konsensus på dette område blandt kriminalitetsforskere,” siger Carlisle Moody til TjekDet. 

En af forskerne med den modsatte opfattelse er David E. Olson. Han er professor i strafferet ved Loyola Universitetet i Chicago og har fundet frem til et mere blandet billede af, hvorvidt lettere adgang til skydevåben reducerer kriminalitet. For selv om John Lott mener at kunne påvise, at kriminaliteten faldt flere steder i USA, efter våbenloven blev lempet, så er det særdeles usikkert, om delstaterne nu også skylder den nye våbenlov et tak for faldet, eller om kriminaliteten var dykket alligevel.    

David E. Olson

David E. Olson fremhæver en rapport fra 2005 fra Det Nationale Forskningsråd i USA. Den er ifølge ham det mest omfattende arbejde med netop spørgsmålet om, hvorvidt flere våben får kriminaliteten til at falde. 

Rapporten konkluderer blandt andet, “at det ikke er muligt med den tilgængelige viden at finde en årsagssammenhæng mellem lempelse af våbenloven og kriminalitetsraten.” 

Ifølge Helen Poole, der har forsket i europæiske våbenlove ved det britiske Northampton Universitet, er der ikke en klokkeklar sammenhæng mellem våben i omløb og voldelig kriminalitet. 

“I nogle lande cirkulerer massevis af skydevåben, mens der er relativt få skuddrab. I andre tilfælde er der få skydevåben, men høje kriminalitetsrater. Dog har nogle af de lande med den strengeste våbenlov også færrest lovovertrædelser med skydevåben,” siger hun og tilføjer, at man bør tage højde for konteksten, herunder statsregulering af våbnene, samt kulturelle og kriminologiske faktorer.

Rapport om skydevåben og vold i USA

Forskel på pistol og peberspray? 

Noget andet, der splitter forskerne, er, om det overhovedet giver mening at overføre erfaringer med dødbringende skydevåben i USA til en dansk debat om den måske noget mindre skadelige peberspray, som Kenneth Kristensen Berth gør i interviewet med TV 2 News. 

David E. Olson har for eksempel svært ved at forestille sig, at danskere kan have samme succes med at afskrække banditter med en peberspray i tasken, som amerikanere kan have med et skydevåben i bæltet. 

“Spørgsmålet er, om det giver mening at sige, at truslen ved at blive udsat for en peberspray udgør samme risiko for en forbryder, som det at blive skudt med et skydevåben. Jeg vil mene, at der er ret stor forskel,” siger David E. Olson. 

Men her er Carlisle Moody lodret uenig. Et våben er et våben, og selv om skydevåbnet ganske vist kan udgøre en større trussel, så er både pebersprayen og pistolen i stand til at afskrække kriminelle. 

“Jeg tror, det er ganske muligt at overføre resultatet af et amerikansk studie til Danmark, og overføre peberspray som en analogi til skydevåben. Både pebersprayen og skydevåbnet har en afskrækkende virkning,” siger han, men påpeger dog, at peberspray sandsynligvis vil virke mindre afskrækkende end skydevåben.  

Kim Møller

Tvivlen om, hvorvidt en komplet lovliggørelse af pebersprayen i Danmark vil føre til mindre kriminalitet, fortsætter, da TjekDet kontakter Kim Møller, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. 

Han har undersøgt, hvad danske politibetjente har fået ud af at bære peberspray. Og han konkluderer, at betjentene følte, at det havde en afskrækkende effekt på andre. Men han kan ikke komme på undersøgelser, der kigger på, om det også gælder for almindelige, bekymrede mennesker. 

“Man er jo nok nødt til at undersøge om lovliggørelse af peberspray selvstændigt reducerer det samlede antal af voldshandlinger, hvis man vil sige noget forsvarligt om det,” siger Kim Møller og tilføjer: 

“Men selv hvis man laver sådan en undersøgelse, så vil det være meget svært at isolere, hvad der skyldes peberspray, og hvad der skyldes alt muligt andet.” 

Kenneth Kristensen Berth: Jeg er flintrende ligeglad 

Kenneth Kristensen Berth (DF) (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Selv om der ikke er enighed om John Lotts resultater blandt forskerne, og selv om Det Amerikanske Forskningsråd betvivler, at der eksisterer en årsagssammenhæng mellem en lempelse af våbenloven og et fald i voldelig kriminalitet, så får det ikke Kenneth Kristensen Berth til at tvivle på, at en lovliggjort peberspray vil få kriminaliteten i Danmark til at dykke.  

“Jeg er flintrende ligeglad. Jeg føler mig totalt overbevist af de argumenter, som John Lott har anført i sin bog, og det er der mange andre, der også gør. Og at der er en række forskere, der har en anden politisk overbevisning med en anden indstilling til tingene, det lader jeg mig ikke overbevise af. Det amerikanske forskningsråd er sikkert - som det danske - fyldt af liberale mennesker, altså røde, der ikke vil anerkende synspunkter, der divergerer fra deres baggrund,” siger han.  

Han mener også, at man godt kan bruge den amerikanske undersøgelse om skydevåben i en dansk kontekst, hvor våbnet i stedet er en peberspray. 

“Effekten er formentlig den samme. Nu er jeg jo ikke en potentiel voldtægtsmand, men skulle jeg nu gå hen og overfalde nogen, så er det da klart, at jeg vil være mindre tilbøjelig til at overfalde en person, der har livvagter, var bevæbnet eller bar en peberspray. Det er logik for burhøns,” siger Kenneth Kristensen Berth.

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Bliver der begået flere og flere indbrud i Danmark? Nej, faktisk er der nu rekordfå

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund

LÆS OGSÅ: Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold

Forrige artikel Glem det! Du er ikke sødere, bare fordi du er født i december Glem det! Du er ikke sødere, bare fordi du er født i december Næste artikel Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.