Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Jo flere våben, der er i omløb (…), jo lettere adgang man har til dem, des mindre kriminalitet er der faktisk.”

Kilde: Kenneth Kristensen Berth (DF) i TV 2 News 10. december 2018.


TjekDet er ikke kunnet nå frem til et eksakt svar på, om flere våben giver mindre kriminalitet. Forskeren John Lott, som Kenneth Kristensen Berth henviser til, har ganske vist anført, at det skulle være tilfældet. Men den konklusionen er i høj grad omdiskuteret blandt kriminalitetsforskere. Diskussionen går på, om det nu også er de flere våben, der fører til et fald kriminalitet, eller om faldet skyldes andre forhold end lige præcis våben.

 “Jo flere våben, der er i omløb (…), jo lettere adgang man har til dem, des mindre kriminalitet er der faktisk.”

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, da han midt i december var i studiet hos TV2 News til en debat om lovliggørelse af pebersprayen i danske hjem. 

Den omdiskuterede spraydåse er nemlig igen blevet et varmt emne i den offentlige debat, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i december vedtog delvist at lovliggøre pebersprayen, så det fra 1. januar nu er tilladt at opbevare og om nødvendigt anvende peberspray i eget hjem. 

Men lovliggørelsen er skidt nyt, lyder det både fra Det Kriminalpræventive Råd, Offerrådgivningen, Politiforbundet og Dansk Erhverv. Særligt Det Kriminalpræventive Råd har kritiseret lovforslaget, fordi det vil kunne eskalere vold, når befolkningen får adgang til våben. 

Ifølge Kenneth Kristensen Berth kan kritikerne dog godt pakke bekymringen væk igen.

For flere våben fører faktisk til mindre kriminalitet. Så hvis befolkningen bliver bevæbnet med peberspray, vil det afskrække kriminelle fra at begå voldelige overfald, mener Kenneth Kristensen Berth.

“Hvis man er nervøs for, at der sker noget som angrebsmand ved at angribe en person, så afstår man fra det (…) Hvis du møder en person, og du tænker: ‘måske har vedkommende en peberspray,’ så gør du nok heller ikke noget ved den person,” argumenterede DF-politikeren i TV2 News den 10. december sidste år. 

Og der findes endda videnskabelig dokumentation for, at flere våben i hænderne på befolkningen mindsker kriminalitet, fortsatte Kenneth Kristensen Berth. For i bogen “More Guns, Less Crime” (flere skydevåben, mindre kriminalitet, red.) konkluderer den amerikanske forsker John Lott, at når amerikanske delstater lemper våbenloven, så får det den voldelige kriminalitet i staten til at dykke. 

Men kan det nu også være rigtigt, at flere våben virkelig kan lægge en dæmper på kriminaliteten, spørger en læser Tjekdet.

Svaret er, at der langt fra er enighed om den konklusion, lyder det fra samtlige kriminalitetsforskere, som TjekDet har talt med. Desuden er det tvivlsomt, om man kan overføre erfaringer med skydevåben i USA til peberspray i Danmark. 

Forskere er uenige

Konklusionen i John Lotts bog – som Kenneth Kristensen Berth benytter som dokumentation – er entydig: En lettere adgang til skydevåben fører til et fald i voldelig kriminalitet. John Lott konkluderer, at der ikke blev begået lige så meget voldelig kriminalitet i flere amerikanske delstater, efter det blev gjort lovligt at bære skydevåben på gader og stræder.  

Carlisle Moody

Årsagen til dykket i voldelig kriminalitet skal angiveligt findes i, at kriminelle foretrækker at angribe personer uden skydevåben. Så jo flere våben befolkningen har, jo mere risikabelt er det at overfalde en anden person.  

Og den udlægning er Carlisle Moody sådan set enig i. Han er professor i økonomi og kriminalitet ved William & Mary Universitet i den amerikanske delstat Virginia og i sin egen forskning har han undersøgt, om John Lotts studie holder vand. Og det gør det, konkluderer Carlisle Moody.  

Dog påpeger han, at der langt fra er enighed om, hvorvidt flere våben betyder mindre kriminalitet.  

“Der er andre forskere, der er nået frem til andre resultater. Der er ikke konsensus på dette område blandt kriminalitetsforskere,” siger Carlisle Moody til TjekDet. 

En af forskerne med den modsatte opfattelse er David E. Olson. Han er professor i strafferet ved Loyola Universitetet i Chicago og har fundet frem til et mere blandet billede af, hvorvidt lettere adgang til skydevåben reducerer kriminalitet. For selv om John Lott mener at kunne påvise, at kriminaliteten faldt flere steder i USA, efter våbenloven blev lempet, så er det særdeles usikkert, om delstaterne nu også skylder den nye våbenlov et tak for faldet, eller om kriminaliteten var dykket alligevel.    

David E. Olson

David E. Olson fremhæver en rapport fra 2005 fra Det Nationale Forskningsråd i USA. Den er ifølge ham det mest omfattende arbejde med netop spørgsmålet om, hvorvidt flere våben får kriminaliteten til at falde. 

Rapporten konkluderer blandt andet, “at det ikke er muligt med den tilgængelige viden at finde en årsagssammenhæng mellem lempelse af våbenloven og kriminalitetsraten.” 

Ifølge Helen Poole, der har forsket i europæiske våbenlove ved det britiske Northampton Universitet, er der ikke en klokkeklar sammenhæng mellem våben i omløb og voldelig kriminalitet. 

“I nogle lande cirkulerer massevis af skydevåben, mens der er relativt få skuddrab. I andre tilfælde er der få skydevåben, men høje kriminalitetsrater. Dog har nogle af de lande med den strengeste våbenlov også færrest lovovertrædelser med skydevåben,” siger hun og tilføjer, at man bør tage højde for konteksten, herunder statsregulering af våbnene, samt kulturelle og kriminologiske faktorer.

Rapport om skydevåben og vold i USA

Forskel på pistol og peberspray? 

Noget andet, der splitter forskerne, er, om det overhovedet giver mening at overføre erfaringer med dødbringende skydevåben i USA til en dansk debat om den måske noget mindre skadelige peberspray, som Kenneth Kristensen Berth gør i interviewet med TV 2 News. 

David E. Olson har for eksempel svært ved at forestille sig, at danskere kan have samme succes med at afskrække banditter med en peberspray i tasken, som amerikanere kan have med et skydevåben i bæltet. 

“Spørgsmålet er, om det giver mening at sige, at truslen ved at blive udsat for en peberspray udgør samme risiko for en forbryder, som det at blive skudt med et skydevåben. Jeg vil mene, at der er ret stor forskel,” siger David E. Olson. 

Men her er Carlisle Moody lodret uenig. Et våben er et våben, og selv om skydevåbnet ganske vist kan udgøre en større trussel, så er både pebersprayen og pistolen i stand til at afskrække kriminelle. 

“Jeg tror, det er ganske muligt at overføre resultatet af et amerikansk studie til Danmark, og overføre peberspray som en analogi til skydevåben. Både pebersprayen og skydevåbnet har en afskrækkende virkning,” siger han, men påpeger dog, at peberspray sandsynligvis vil virke mindre afskrækkende end skydevåben.  

Kim Møller

Tvivlen om, hvorvidt en komplet lovliggørelse af pebersprayen i Danmark vil føre til mindre kriminalitet, fortsætter, da TjekDet kontakter Kim Møller, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. 

Han har undersøgt, hvad danske politibetjente har fået ud af at bære peberspray. Og han konkluderer, at betjentene følte, at det havde en afskrækkende effekt på andre. Men han kan ikke komme på undersøgelser, der kigger på, om det også gælder for almindelige, bekymrede mennesker. 

“Man er jo nok nødt til at undersøge om lovliggørelse af peberspray selvstændigt reducerer det samlede antal af voldshandlinger, hvis man vil sige noget forsvarligt om det,” siger Kim Møller og tilføjer: 

“Men selv hvis man laver sådan en undersøgelse, så vil det være meget svært at isolere, hvad der skyldes peberspray, og hvad der skyldes alt muligt andet.” 

Kenneth Kristensen Berth: Jeg er flintrende ligeglad 

Kenneth Kristensen Berth (DF) (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Selv om der ikke er enighed om John Lotts resultater blandt forskerne, og selv om Det Amerikanske Forskningsråd betvivler, at der eksisterer en årsagssammenhæng mellem en lempelse af våbenloven og et fald i voldelig kriminalitet, så får det ikke Kenneth Kristensen Berth til at tvivle på, at en lovliggjort peberspray vil få kriminaliteten i Danmark til at dykke.  

“Jeg er flintrende ligeglad. Jeg føler mig totalt overbevist af de argumenter, som John Lott har anført i sin bog, og det er der mange andre, der også gør. Og at der er en række forskere, der har en anden politisk overbevisning med en anden indstilling til tingene, det lader jeg mig ikke overbevise af. Det amerikanske forskningsråd er sikkert - som det danske - fyldt af liberale mennesker, altså røde, der ikke vil anerkende synspunkter, der divergerer fra deres baggrund,” siger han.  

Han mener også, at man godt kan bruge den amerikanske undersøgelse om skydevåben i en dansk kontekst, hvor våbnet i stedet er en peberspray. 

“Effekten er formentlig den samme. Nu er jeg jo ikke en potentiel voldtægtsmand, men skulle jeg nu gå hen og overfalde nogen, så er det da klart, at jeg vil være mindre tilbøjelig til at overfalde en person, der har livvagter, var bevæbnet eller bar en peberspray. Det er logik for burhøns,” siger Kenneth Kristensen Berth.

LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

LÆS OGSÅ: Bliver der begået flere og flere indbrud i Danmark? Nej, faktisk er der nu rekordfå

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund

LÆS OGSÅ: Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold

Forrige artikel Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018 Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018 Næste artikel Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.