"Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

Vold, voldtægter, indbrud og tyverier er løbende på mediernes dagsorden og præger også den offentlige debat på for eksempel sociale medier. Men hvad siger de seneste tal om udviklingen i kriminaliteten i Danmark egentlig?

Følger man nyhedsstrømmen, kan man let få det bedrøvelige indtryk, at kriminaliteten i Danmark bare stiger og stiger. 

Samtidig viser flere undersøgelser, at danskerne bliver mere og mere utrygge, og at hele 60 procent er bekymrede for kriminaliteten i samfundet.

Men der er ikke umiddelbart nogen grund til den øgede bekymring, for flere kriminalitetsopgørelser peger i retning af, at kriminaliteten generelt slet ikke er på vej op. Den er derimod på vej ned. 

Antallet af såkaldte anmeldte straffelovsovertrædelser er eksempelvis faldet med knap 26 procent i forhold til for 20 år siden. I 1997 blev politiet underrettet om 531.102 forbrydelser. Sidste år var tallet 393.437. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  

Ser man på andelen af sager, hvor politiet rent faktisk rejser sigtelser - det vil sige finder frem til den mulige gerningsmand - har den været rimelig stabil de seneste 20 år. Det er nemlig hvert år lykkedes politiet at rejse sigtelse i cirka 20 procent af alle anmeldte sager. 

Ordforklaring

I 2017 var tallet 22,5 procent.  

Bliver bedre til at sikre os  
Den dalende kriminalitet kan især ses ved, at antallet af årlige ejendomsforbrydelser er faldet med 150.000 anmeldelser i forhold til i 1997 - fra 508.283 til 350.377. Det er blandt andet tyveri af cykler og biler, indbrud i private hjem og virksomheder samt bedrageri.   

Ifølge Linda Kjær Minke, der er lektor ved Juridisk Institut på SDU, er det blevet sværere for kriminelle at begå den slags forbrydelser.  

“Folk er simpelthen blevet bedre til at sikre deres boliger og cykler. Og så har en ordning som nabohjælp bredt sig de senere år, altså, hvor man holder øje med hinandens boliger, når man eksempelvis er på ferie.”  

Tyveri og indbrud er de helt store syndere 
Ejendomsforbrydelser udgør 89 procent af den samlede anmeldte kriminalitet. Voldsforbrydelser udgør 7 procent, mens seksualforbrydelser udgør under 2 procent.  

Men der er stor forskel på, hvor ofte det lykkes at rejse sigtelser inden for de enkelte typer af forbrydelser. For eksempel gælder det kun 1,3 procent af cykeltyverierne og 5,4 procent af alle indbrud. Det vil sige, at ud af 100 indbrud lykkes det kun politiet at finde frem til en (mulig) gerningsmand i fem af dem.  

I voldssager derimod rejses der sigtelse i 60 procent af sagerne for simpel vold, mens tallet for grov vold er knap 73 procent.   

Når det kommer til mord, lykkes det politiet at rejse sigtelser i de fleste af sagerne. Sidste år blev der anmeldt 54 mord og rejst sigtelse i 39.

Helt så godt går det ikke i voldtægtssagerne. Her lykkedes det politiet 'kun' at rejse sigtelse i lidt over halvdelen af sagerne. 

Vi bliver ikke voldeligere 
Billedet af den dalende kriminalitet er dog ikke entydigt. Eksempelvis er tallet for voldsforbrydelser næsten fordoblet siden 1997. Sidste år nåede det sit højeste niveau i mange år

Men spørger man Linda Kjær Minke, skal man være påpasselig med at konkludere for meget alene på baggrund af tallene. 

”Det er ikke så enkelt at konkludere, at der er sket en kriminalitetsstigning inden for ét område. Stigninger i den registrerede kriminalitet kan ofte forklares med forhold, hvor det ikke nødvendigvis betyder, at der er tale om mere kriminalitet,” siger hun.  

Linda Kjær Minke

Stigningen i voldsforbrydelser skyldes især flere anmeldelser af ‘vold eller lignende mod offentlig myndighed’. Det kan være vold mod politi- eller fængselsbetjente, men gælder også, hvis en beboer på et plejehjem langer ud efter personalet.  

Og ser man nærmere på tallene, tyder det ikke nødvendigvis på, at der begås flere overfald end tidligere.  

“Når man ser på tallene for vold mod offentligt ansatte, kan man jo godt tænke, at det er gået helt galt. Men det kan meget vel være at det er anmeldelsestilbøjeligheden, der er blevet øget, så alt - både stort og småt - i dag bliver anmeldt,” siger Linda Kjær Minke.   

Hun henviser her til, at Erstatningsnævnet fra juni 2015 ændrede praksis, som tilsyneladende skabte forvirring blandt plejepersonale og lignende. Ændringen har medført tvivl om, hvorvidt plejepersonale skal politianmelde den vold, de oplever i forbindelse med deres arbejde, for at få erstatning efter offererstatningsloven. Dette havde ikke tidligere været nødvendigt.   

I forbindelse med Erstatningsnævnets ændring opfordrede flere fagforbund derfor deres medlemmer til at anmelde alle tilfælde. Og blandt andet den udmelding kan have medvirket til, at antallet af sådanne overfald ser ud til at være steget, selvom der i virkeligheden ikke begås mange flere end tidligere. 

Løse hjulbolte er en del af forklaring
Anmeldelser af ‘forvoldt fare for liv eller førlighed’ bærer også en del af skylden for den tiltagende vold. Voldstypen har ligget nogenlunde jævnt på cirka 400 anmeldelser om året, men eksploderede sidste år med hele 2097 registrerede tilfælde. Stigningen kan dog forklares med sidste sommers kedelige og omfattende 'trend' med at løsne hjulbolte på folks biler.  

Det ser desuden ikke ud til, at der bliver begået mere vold af simpel eller grov karakter, selvom antallet af anmeldelser kunne tyde på det. 

Justitsministeriet forsøger hvert år at kortlægge mørketallet for vold i såkaldte offerundersøgelser. Offerundersøgelserne har til formål at skønne, hvor mange der reelt udsættes for forskellige kriminalitetsformer. Dermed tages der højde for, at ikke alle forbrydelser anmeldes til politiet. Ifølge den seneste offerundersøgelse for 2016 lader det ikke til, at antallet af borgere, der udsættes for vold, er steget siden 1997. Nærmere tværtimod.  

Og ser man på de seneste skadestueundersøgelser, peger de også i retning af, at volden i Danmark er nedadgående. Undersøgelserne viser nemlig at, der er færre og færre, der kontakter skadestuen efter at have været udsat for voldelige overgreb.  

Langt flere voldtægter end anmeldelserne viser 
Også seksualforbrydelser ser i første omgang ud til at stige. Denne type forbrydelser er tilsyneladende næsten tredoblet over de seneste to årtier.

Seksualforbrydelser omfatter blandt andet voldtægter. Sidste år blev der anmeldt 944 voldtægter mod 435 for tyve år siden.   

Men også denne stigning er der flere mulige forklaringer på. 

Hvad er forskellen på voldtægt og tvangssamleje?

Lovændringer på området kan have den sideeffekt, at de påvirker antallet af anmeldte sager. Øget politisk fokus på for eksempel voldtægter kan udløse en kulturændring i befolkningen, der kan betyde, at flere anmelder en voldtægt, hvor de tidligere måske ikke havde gjort det. I sommeren 2016 kom der for eksempel en lovændring på netop voldtægtsområdet, som blandt andet betød, at strafferammen blev udvidet.  

”Med de strafskærpelser, der har været på voldtægtsområdet, bliver der jo sendt et signal fra politisk side om, at det her er noget man ikke tolererer. I lovgivningsprocessen skal man heller ikke underkende, at der uvægerligt kommer mere fokus i befolkningen på det område, der bliver lovgivet på,” siger Linda Kjær Minke.

Derudover kan ændringer i lovgivning påvirke kriminalitetsstatistikkerne.   

I 2013 blev der foretaget en række ændringer i straffelovens bestemmelser for seksualforbrydelser, som betyder, at flere former for seksualforbrydelser nu opgøres som voldtægt, hvor forbrydelserne tidligere blev opgjort som en anden type overfald. Derudover har en beretning om politiets registrering af voldtægter fra Rigsrevisionen i 2015 muligvis haft en lignende effekt på tallene.  

Opgørelsen over antallet af voldtægtssager skal i det hele taget tages med store forbehold. Forskerne bag Justitsministeriets offerundersøgelse vurderer nemlig, at der begås langt flere, end der anmeldes til myndighederne. 

I offerundersøgelsen anslås det, at mellem 4.300 og 5.900 kvinder hvert år siden 2005 er blevet udsat for tvangssamleje. Til sammenligning blev der i 2016 anmeldt 791 voldtægter til politiet. Hvis offerundersøgelsens vurdering holder vand, er der altså op mod 5.000 voldtægter hvert år, som aldrig kommer i politiets søgelys.  

Bedrageri på raketfart! 
Et område, hvor kriminaliteten virkelig er på himmelflugt, er inden for kategorien ‘bedrageri’. På bare otte år er antallet af bedragerisager mere end seksdoblet.

Siden 1997 har tallet ellers ligget stabilt på mellem 7.000-8.000 sager om året, men fra 2010 og frem er der sket en markant stigning. Sidste år var der svimlende 44.550 anmeldte tilfælde. 

Og det skyldes især omfattende svindel på for eksempel Facebook, mail eller sms, hvor fupmagere forsøger at stikke snablen ned i danskernes bankkonti. Det er for eksempel, når svindlere sender en mail og påstår, at modtageren har en pakke liggende på posthuset, som der online og med det samme lige skal betales nogle penge for at kunne få.

“Stigningen er voldsom,” siger Linda Kjær Minke. “Det skyldes især it-kriminalitet, såsom kreditkortsoplysninger, der bliver stjålet, og flere sager med identitetstyveri.” 

Og faktisk kan tallet være langt højere.  

Det Kriminalpræventive Råd foretog sidste år en offerundersøgelse, der forsøgte at kortlægge mørketallene for forskellige former for it-relateret kriminalitet.  

Undersøgelsen anslår, at omkring 38.000 danskere sidste år blev udsat for identitetsmisbrug, 44.000 for bedrageri ved internethandel, og i omegnen af 105.000 for misbrug af betalingskort. Altså samlet set tal, som ligger langt over de 44.550 bedragerisager, der blev anmeldt sidste år. 

Den internetbaserede kriminalitet er meget vanskelig at efterforske, og det voksende antal sager betyder, at politiet ved udgangen af 2018 opretter det landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet LCIK.

LÆS OGSÅ: Dansk medie overser brandvarmt emne i svensk partilederdebat

LÆS OGSÅ: Bliver der begået flere og flere indbrud i Danmark? Nej, faktisk er der nu rekordfå

LÆS OGSÅ: Den danske tillid inviterer til cyberkriminalitet

LÆS OGSÅ: Her er kommunerne med flest og færrest anmeldelser om vold

Forrige artikel Er det bedre for klimaet at tage bilen til købmanden end at gå? Er det bedre for klimaet at tage bilen til købmanden end at gå? Næste artikel Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’ Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’