"Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."

Vold, voldtægter, indbrud og tyverier er løbende på mediernes dagsorden og præger også den offentlige debat på for eksempel sociale medier. Men hvad siger de seneste tal om udviklingen i kriminaliteten i Danmark egentlig?

 


Ind i mellem kan man få det indtryk, at kriminaliteten i Danmark bare bliver værre og værre. Men virkeligheden er en anden, når man ser på, hvor mange forbrydelser, der bliver anmeldt. I løbet af de seneste 20 år er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet med 29 pct., skriver Fyns Amts Avis i et faktatjek.

I samme periode er det lykkedes politiet at opklare omtrent det samme antal sager år for år. I 2015 lød opklaringsprocenten/sigtelsesprocenten på 21,4 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser.

Det store fald i de senere år skyldes især færre sager om indbrud og tyverier af for eksempel biler og cykler, der statistisk set under ét kaldes ejendomsforbrydelser.

Selv om der er blevet færre anmeldelser af den type straffelovsovertrædelser, så fylder de stadig meget. Ud af 388.543 anmeldelser i 2015 udgjorde ejendomsforbrydelser 92 pct. af alle anmeldte sager. Voldsforbrydelser udgjorde omkring 5 pct., mens andelen af anmeldelser af seksualforbrydelser var på under 1 pct., fremgår det af Danmarks Statistiks seneste rapport om kriminalitetsudviklingen i Danmark.

”Om vi kigger på den registrerede kriminalitet, på offerundersøgelser eller på selvrapporterede oplysninger om kriminalitet, så viser samtlige opgørelsesmetoder, at kriminaliteten i Danmark er faldende, og det har den været de sidste mange år. Så folks bekymring hænger ikke sammen med en øget risiko for at blive udsat for kriminalitet,” siger Linda Kjær Minke, kriminolog og lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense til Fyns Amts Avis.

Hvad er forskellen på voldtægt og tvangssamleje?

I for eksempel retssager bruges altid begrebet ”voldtægt”. Ordet tvangssamleje fremgår slet ikke af straffeloven.

Ordet tvangssamleje er opstået for i blandt andet forskningsmæssige sammenhænge at udvide begrebet voldtægt. En person, der føler at have været udsat for tvungen samleje, vil måske ikke karakterisere det som voldtægt, fordi der ikke blev anvendt decideret fysisk vold. Men i strafferetlig forstand vil der alligevel være tale om voldtægt.

Men tallene dækker formodentlig ikke over hele virkeligheden. Man taler om såkaldte mørketal, der dækker over forbrydelser, som aldrig kommer til politiets kendskab og derfor heller ikke registreres. Justitsministeriet forsøgte sidste år at kortlægge mørketallene i en offerundersøgelse. Her konkluderede man, at et sted mellem 3.400 og 5.000 kvinder hvert år i perioden 2008 til 2015 blev udsat for - eller forsøg på - det, som i rapporten kaldes tvangssamleje. Til sammenligning lød antallet af anmeldelser for voldtægt og lignende i 2015 på 480.

Og netop antallet af sager om voldtægter er da også steget i de senere år. Men det behøver dog ikke nødvendigvis skyldes, at der rent faktisk begås flere seksualforbrydelser.

”Her er voldtægt et eksempel på, at opgørelserne for anmeldt kriminalitet viser en stor stigning fra 2014 til 2015 og igen i 2016. En stigning, der kan forklares dels med, at politiet har fået indskærpet registreringspraksis af Rigsadvokaten, dels med de seneste års store fokus på voldtægt, der angiveligt får flere til at anmelde voldtægt,” siger Linda Kjær Minke til Fyns Amts Avis.

TjekDet tjekker op på tallene

TjekDet har i øvrigt fundet opdateret tal for antallet af anmeldelser for straffelovsovertrædelser. Ifølge Danmarks Statistiks modtog politiet i 2016 401.407 anmeldelser, hvilket er en lille stigning i forhold til antallet i 2015, hvilket Fyns Amts Avis baserer sit faktatjek på. Der er dog fortsat tale om et drastisk fald på 27 pct. i forhold til for 20 år siden.

Den samme nedadgående tendens udtrykkes i de årlige offerundersøgelser, som Justitsministeriets Forskningskontor står bag. Offerundersøgelserne er alene baseret på udviklingen i kriminalitet, hvor der har været kontakt mellem gerningsperson og offer. Dermed indgår indbrud ikke i opgørelsen.

offerunders

Faldet kan vi også notere inden for udviklingen i ungdomskriminalitet, hvor færre unge oplyser, at de er involveret i kriminalitet. At færre unge begår kriminalitet understøttes også af undersøgelser fra Justitsministeriet.

bande

Endelig viser skadestueoplysninger den samme faldende tendens. Her er der også sket et fald i antallet af henvendelser som følge af vold.

skadestue2

Mange opgørelsesmetoder peger altså i retning af et fald i det samlede kriminalitetsniveau i Danmark. Dermed ikke sagt, at faldet gælder alle områder. For eksempel er bedrageri et område, der er i kraftig vækst.

bedrageri

Kigger man på udviklingen i seksualforbrydelser, så viser tallene en kraftig stigning sidste år. Stigningen skyldtes anmeldelser af utugt, der hovedsageligt dækker over distribution af børnepornografi. Ifølge en redegørelse fra Rigspolitiet kan den stigning henføres til en enkelt, meget stor sag om netop børneporno sidste år. En sag, som omfattede mere end 500 anmeldelser for seksualforbrydelser.

Også antallet af anmeldte voldtægtssager og seksualforbrydelser mod børn under 12 år har været i vækst. Til den stigning bemærker Justitsministeriet, at politiet i efteråret 2015 indførte en ny måde at registrere voldtægtssager på, og det kan, ifølge Justitsministeriet, ikke udelukkes, at dette skifte har betydning for væksten i den type sager. Det vurderede ministeriet ligeledes i en undersøgelse af voldtægtsområdet, offentliggjort tilbage i januar 2016.

Hent det helt store regneark

regneark

Få det overblik i et regneark med tal for udviklingen i antallet af anmeldelser og sigtelser for forbrydelser.

Statistikker viser ikke entydig virkelighed

Det er vigtigt at fremhæve, at tallene om anmeldeser ikke siger noget om, hvor mange der i sidste ende rent faktisk bliver dømt for at have begået en kriminel handling. Statistikken fortæller kun, hvor mange anmeldelser, som politiet har modtaget.

Man skal i det hele taget være forsigtig med at bruge de mange statistikker på kriminalitetsområdet. De kan meget vel vise noget forskelligt, men det kan som hovedregel skyldes, at de ikke inkluderer de samme typer af forbrydelser eller opgøres på forskellige måder.

Kigger man for eksempel på Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, så får man umiddelbart indtryk af en stigning i kriminaliteten. Offerstatistikken viser en eksplosion i antallet af personer, der har været ofre for seksual- og voldsforbrydelser, enkelte berigelsesforbrydelser som tasketyveri, røveri og lignende. Men denne offerstatistik og opgørelsen over det totale antal anmeldelser for straffelovsovertrædelser er ikke sammenlignelige, fordi offerstatistikken ikke inkluderer alle de typer af straffelovsovertrædelser, som man finder i anmeldelser af straffelovsovertrædelser.

Samtidig er der en lang række andre faktorer, der kan forklare stigninger - eller fald - i antallet af forbrydelser. Det kan for eksempel være ændret registreringspraksis, mørketal, politiets fokus og ressourcer, samt at medieomtale kan øge befolkningens fokus på en bestemt type af kriminalitet og derfor indgiver flere anmeldelser end hidtil. Og så bliver billedet virkelig nuanceret - eller måske snarere broget.

Læs hele Fyns Amts Avis’ faktatjek her (kræver abonnement).

 

Forrige artikel Tæller 10. klasseelever med i elevflugt? Næste artikel Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden? Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden?