Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regering er ramt af hård kritik. Der tales om nederlag og en totalt kuldsejlet mindretalsregering. Vi giver dig mulighed for at dømme selv. Ser man på, hvad han har nået siden valget for to et halvt år siden, kan han sætte helt eller delvist flueben ud for 212 af 283 politiske løfter, viser vores kortlægning. 

Kritikken hagler ned over statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regering, efter at han sidste uge valgte at skrinlægge regeringens højt prioriterede pakke med skattelettelser "til danskere som de er absolut flest". 

Snak om nederlag og en totalt kuldsejlet mindretalsregering præger reaktionerne fra oppositionen, politiske kommentatorer, avisledere og regeringspartiernes egne baglande. Også på Facebook finder vi hård kritik af arkiveringen af skattelettelserne, som Lars Løkke Rasmussen før valget i 2015 i øvrigt understregede kun ville komme banen, hvis der var råd til det, og som i så fald skulle gå til dem med de laveste indkomster. 

Men hvordan står det så egentlig til med at opfylde de løfter, som Lars Løkke Rasmussen stillede vælgerne i udsigt før folketingsvalget i juni 2015, hvor han overtog nøglerne til Statsministeriet fra Helle Thorning-Schmidt (S)?

Den Venstre-ledede regering har taget hul på 212 af 283 løfter, som partiet annoncerede op til et år før valget, viser vores omfattende kortlægning.

146 af forslagene er gennemført. De er enten vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet. Andre 66 af forslagene er påbegyndt i et eller andet omfang. De kan for eksempel være omfattet af en politisk aftale, eller et udvalg kigger nærmere på det.

De resterende 71 forslag er droppet eller endnu ikke påbegyndt. 

Den tidligere S-ledede regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen blev ofte anklaget for at begå løftebrud på stribe. Mærkatet 'løftebrudsregering' næsten klistrede sig fast til den røde regering.

Men om Lars Løkke Rasmussens regering på baggrund af vores kortlægning kan kaldes for en 'løftebrudsregering' - eller for den sags skyld om den tidligere socialdemokratiske regering kan kaldes det samme - kan vi ikke afgøre. Der findes ikke en entydig definition af, hvad der kendetegner en 'løftebrudsregering', og konklusionen vil ofte være præget af øjnene, der ser.

Endnu flere forbehold og forudsætninger

Forslagene i kortlægningen stammer fra partiets 18 forskellige politiske udspil i perioden sommeren 2014 og frem til valget i juni 2015, en stribe beslutningsforslag fremsat i Folketinget samt tre fælles aviskronikker skrevet af Løkke og de tre andre partiledere i blå blok.

De mange forslag er herefter kategoriseret som gennemført, påbegyndt eller ej påbegyndt. Den kategorisering er sket ud fra en lang række dokumenter og samtaler med centrale og relevante kilder. Opgørelsen skal derfor tages med en række store forbehold.

Politiske partier kan selvfølgelig ikke gennemføre hele deres politiske program, medmindre de selv har 90 mandater. Der vil altid være forslag, som falder til jorden.

Man kan også diskutere, om det er et løftebrud, hvis regeringen først sparer millioner af kroner på et område, og så senere øger bevillingen igen på samme område, hvor pengene nu er øremærket til at kunne gennemføre et bestemt valgløfte. I disse tilfælde har vi valgt at karakterisere et løfte som opfyldt.

Når man taler om løftebrud, kan det også være relevant at forholde sig til, om de valgløfter, regeringen har gennemført, er markante - det vil sige løfter, som regeringen især har brugt til at profilere sig. I disse tilfælde kan man godt diskutere om et markant løfte vejer tungere i løftebrudsdiskussionen - et forhold vi ikke har forholdt os til i kategoriseringen.

Endelig kan man også diskutere, om en regering slet og ret ikke må have lov til at ændre mening og derfor opgive eller ændre et valgløfte.  

Løfterne og metoden for kortlægningen

De mange forslag omfatter en bred palet af emner lige fra pleje af ældre, sygehusbehandling og stramninger på udlændingeområdet til højere hastighedsgrænser i trafikken, EU og vækststrategier.

Metoden, der er grundlag for at udpege de 283 løfter, har Venstre selv været med til at udvikle. I april 2015 hængte partiet under stor dækning af medierne et kæmpe banner op på det sorte tårn på Hotel Crowne Plaza på Amager med en rød kvinde i profil med en lang Pinocchio-næse. Det var i dette sorte tårn, at S, R og SF skrev deres regeringsgrundlag tilbage i 2011. På banneret var der listet 50 eksempler op på løftebrud, som Venstre mente, at Thorning havde begået.

Venstre havde støvsuget Socialdemokratiets forskellige politiske udspil for forslag, som ikke var ført ud i livet. Langt de fleste – 37 ud af de 50 såkaldte løftebrud – havde forskellige S-udspil som kilde. Resten var enten hentet fra udtalelser til DR og andre medier eller fra beslutningsforslag fremsat af de røde partier i Folketinget. Det er samme metode - med modifikationer - vi har brugt i vores kortlægning af Venstres løfter.

Venstre lavede i øvrigt også en hjemmeside – nuloverdeigen.dk – med Thornings angivelige løftebrud. Hjemmesiden er nu lukket.

Meget er lykkedes, andet er kuldsejlet

Lars Løkke Rasmussen har formået at gennemføre langt de fleste af sine forslag fra før valget på hovedparten af sine mærkesager. Partiet lovede blandt andet flere milliarder til sundhedsvæsenet, genindførelse af behandlingsgarantien på en måned, bedre kræftbehandling, færre patienter på sygehusgangene og bedre hjælp til demente. På alle disse områder har Venstre sammen med skiftende flertal gennemført initiativer.

På et område har Løkke dog taget munden for fuld. Før valget lovede Løkke – ligesom Helle Thorning-Schmidt – at han nok skulle skaffe penge til al ny og dyr sygehusmedicin fremover, så lægerne ikke behøvede at sige nej til en behandling til nogle patienter. Et løfte, der kunne ende med at koste helt op til 17 milliarder kroner frem mod 2020, ifølge beregninger foretaget af Danske Regioner.

Men efter valget blev alle partier i Folketinget enige om en række overordnede principper – en slags grundlov – for prioriteringer af sygehusmedicin. Og senest er det uafhængige Medicinråd nu blevet oprettet for netop at vurdere ny og dyr sygehusmedicin i forsøg på at dæmpe de kraftigt stigende udgifter til sygehusmedicin. Dermed er løftet ikke blevet indfriet. Men Socialdemokratiet lovede det samme og kan derfor ikke klandre Løkke for løftebrud.

Venstres planer om øget markedsgørelse af velfærdssamfundet og at lade private stå for endnu flere opgaver er heller ikke ført ud i livet i det omfang, som Venstre havde stillet vælgerne i udsigt.

Dele af Løkkes erhvervspolitik er heller ikke gennemført. Venstres ambitiøse plan om at sikre borgerne langt større retssikkerhed ved tvister mod den store stat og sikre bedre mulighed for retshjælp og fri proces er der stor set ikke taget hul på. Løkkes opgør med velfærdsturismen halter også. Og selv om Venstres udlændingeminister, Inger Støjberg, er i fuld gang med at føre partiets næsten 50 forslag på udlændingeområdet ud i livet, kan Venstre heller ikke på dette område gøre rent bord.

Lars Løkke Rasmussen har indtil videre heller ikke kunne holde det offentlige forbrugs vækst i nul, som han lovede før valget.

Flere af Venstres mest omdiskuterede udlændingeforslag fra før valget er endnu ikke indfriet. De ambitiøse planer om at gøre familiesammenføring lettere for en gruppe af mennesker og sværere for andre er stødt på grund. Reformen ville ifølge regeringens egne tal ellers føre til 500 færre opholdstilladelser om året.

Det samme er Venstres meget omstridte forslag om at gøre forskel på folk, der kommer til Danmark for at arbejde, så folk fra for eksempel USA og Norge kun skulle tjene 215.000 kroner for at få grønt lys, mens folk fra lande som Iran, Saudi Arabien eller Libanon skulle tjene næsten det dobbelte. Det er også kuldsejlet.

Sådan har vi gjort

Kortlægningen omfatter 283 forslag, der er fremsat før folketingsvalget i juni 2015. De stammer fra 18 forskellige politiske udspil fra Venstre siden sommeren 2014, 27 beslutningsforslag fremsat i Folketinget i folketingsåret 2014/2015 samt tre fælles aviskronikker skrevet af Lars Løkke Rasmussen og de tre andre partiledere i blå blok.

Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte V-politikeres selvstændige forslag, men kun partiets forslag.

Forslagene er kategoriseret i tre forskellige grupper: Påbegyndt, gennemført og ej påbegyndt.

Kategoriseringen af de enkelte forslag er sket ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, Folketingets dokumenter, publikationerne om ”Regeringens resultater” samt via samtaler med kilder i ministerier og relevante organisationer med indsigt i de enkelte fagområder.

Kilder:

”Danmark – For dem der kan og vil”, august 2014

”Patienterne skal igen i centrum”, september 2014

”Kræftplan IV”, september 2014

”Finanslovsudspil 2015 – Et sundt Danmark”, september 2014

”Lettere at drive virksomhed i Danmark”, september 2014

”Andelsboligoplæg”, september 2014 (ikke tilgængeligt online)

”Fremtidens frie valg”, oktober 2014

”Mere vækst med grøn realisme”, november 2014

”Borgeren før systemet”, december 2014

”Flere krav – hurtigere integration”, december 2014

”Flere unge godt fra start”, februar 2015

”Nyt liv og mere frihed til landdistrikter”, april 2015

”En social genopretning af Danmark”, maj 2015

”Prioritér sundheden”, juni 2015

”Asylreform – styr på tilstrømningen”, juni 2015

”Alle unge godt fra start”, juni 2015

”Flere danske job i hele Danmark”, juni 2015

”Dansk velfærd i Europa”, fælles udspil fra de fire blå partier, juni 2015

De tre fælles kronikker skrevet af de fire partiledere i blå blok er:

”Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle”, Berlingske, 13. september 2014.

”Vi skal handle mod terroren”, Morgenavisen Jyllands-Posten, 18. februar 2015.

”Sundhedspolitikken skal opprioriteres”, Berlingske, 20. april 2015.

15 af de 27 beslutningsforslag er fremsat af alle fire partier i blå blok – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative – i fællesskab i folketingsåret 2014/2015 (B15, 19, 41, 52, 58, 71, 74, 97, 99, 131, 144, 145, 149, 158, 162).

12 af de 27 beslutningsforslag er fremsat af Venstre sammen med et eller to andre partier i blå blok i folketingsåret 2014/2015. (B16, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 39, 44, 112, 124 og 126)

LÆS OGSÅ: Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros'

LÆS OGSÅ: Statsministerens åbningstale bød på både sandt og falsk

LÆS OGSÅ: V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr

LÆS OGSÅ: Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

LÆS OGSÅ: SF-formand angriber fejlagtigt 'grotesk' udtalelse fra Anders Fogh Rasmussen

Forrige artikel I dag er pseudovidenskabeligt set en trist mandag I dag er pseudovidenskabeligt set en trist mandag Næste artikel Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn? Kan de 1.000 sigtede i sexvideo-sagen aldrig komme til at arbejde med børn?