Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Et selskab har angiveligt 'stjålet' privatoplysninger om 50 millioner Facebookbrugere for at hjælpe Donald Trump. Det er blandt andet sket ved at få brugerne til at tage en test, som der i øvrigt er massevis af på det sociale medie. 

Dataselskabet Cambridge Analytica har stjålet personlige oplysninger fra omkring 50 millioner tilsyneladende primært amerikanske Facebookbrugere. Selskabet skulle bruge den enorme mængde data til at styrke præsident Donald Trumps valgkamp i 2016, hævder en tidligere medarbejder hos Cambridge Analytica, Christopher Wylie.

Men hvordan lykkedes det selskabet at indsamle så mange oplysninger? Jo, 270.000 Facebookbrugere blev i 2013 tilbudt at besvare en personlighedstest. Ikke alene svarede de på en række spørgsmål om dem selv, men de gav samtidig testen mulighed for at gå på strandhugst i de store mængder af personlige oplysninger, som deres Facebookprofil indeholder.

Her er der tale om en velkendt metode. Mange har for eksempel taget tests, der påstår at kunne fortælle, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en Hollywood-plakat eller hvilken karakter fra tv-serien Friends, du minder mest om.

Tager du en sådan test, giver du ofte personerne eller virksomheden bag testen adgang til dine private data. De får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

'Likes' kan lave krøllede analyser

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter, er mere intelligente end gennemsnittet, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En virksomhed kan altså få adgang til hele dit digitale liv på Facebook. Og disse data kan være meget værd for virksomheder, der kan sælge dine data videre til for eksempel kommercielle formål, og dermed vise dig reklamer på Facebook, som formodes at have din interesse.

Og det er netop denne metode, som en psykologiprofessor og virksomheden Cambridge Analytica angiveligt har brugt til at tegne portrætter af amerikanske vælgere, for at vise dem indhold, der skulle påvirke, hvem de ville stemme på ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. I dette tilfælde var målet at få vælgerne til at sætte kryds ved Donald Trump, hævder Christopher Wylie.

Facebook: Professor talte usandt

Aleksandr Kogan, der er professor ved Cambridge Universitet, udviklede personlighedstesten "thisisyourdigitallife". Testen blev herefter spredt til Facebookbrugerne. Ifølge Facebook oplyste han til det sociale medie, at der var tale om indsamling af data, der skulle bruges i forbindelse med et forskningsprojekt. Men i stedet har han angiveligt videregivet de mange personlige oplysninger til Cambridge Analytica. 

De 270.000 Facebookbrugere, som klikkede på linket i opslaget med testen, blev ført videre til en anden server. Her skulle brugerne logge ind med deres Facebook-kode. I det øjeblik brugerne gjorde det, gav de samtidig testen mulighed for at støvsuge deres profiloplysninger.

Men det stoppede ikke der. Testen stjal nemlig også brugerens venners offentligt tilgængelig oplysninger. Og på den måde endte testen med at have indsamlet data fra 50 millioner brugere - uden brugernes tilladelse.

Facebook oplyser, at det sociale medie har lukket Cambridge Analyticas, Christopher Wylies og professor Aleksandr Kogans Facebook-konti, mens sagen undersøges nærmere.

Du kan gøre rigtig meget for at beskytte dit digitale privatliv på Facebook. For eksempel er det en god ide ikke at tage tests, hvor du bliver bedt om at logge ind med din Facebook-kode. Og du bør også tjekke, hvilke oplysninger du deler offentligt på det sociale medie. Du kan nemlig gøre meget for at skjule, hvad du skriver og gør på Facebook.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Forrige artikel Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Næste artikel Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.