Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Et selskab har angiveligt 'stjålet' privatoplysninger om 50 millioner Facebookbrugere for at hjælpe Donald Trump. Det er blandt andet sket ved at få brugerne til at tage en test, som der i øvrigt er massevis af på det sociale medie. 

Dataselskabet Cambridge Analytica har stjålet personlige oplysninger fra omkring 50 millioner tilsyneladende primært amerikanske Facebookbrugere. Selskabet skulle bruge den enorme mængde data til at styrke præsident Donald Trumps valgkamp i 2016, hævder en tidligere medarbejder hos Cambridge Analytica, Christopher Wylie.

Men hvordan lykkedes det selskabet at indsamle så mange oplysninger? Jo, 270.000 Facebookbrugere blev i 2013 tilbudt at besvare en personlighedstest. Ikke alene svarede de på en række spørgsmål om dem selv, men de gav samtidig testen mulighed for at gå på strandhugst i de store mængder af personlige oplysninger, som deres Facebookprofil indeholder.

Her er der tale om en velkendt metode. Mange har for eksempel taget tests, der påstår at kunne fortælle, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en Hollywood-plakat eller hvilken karakter fra tv-serien Friends, du minder mest om.

Tager du en sådan test, giver du ofte personerne eller virksomheden bag testen adgang til dine private data. De får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

'Likes' kan lave krøllede analyser

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter, er mere intelligente end gennemsnittet, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En virksomhed kan altså få adgang til hele dit digitale liv på Facebook. Og disse data kan være meget værd for virksomheder, der kan sælge dine data videre til for eksempel kommercielle formål, og dermed vise dig reklamer på Facebook, som formodes at have din interesse.

Og det er netop denne metode, som en psykologiprofessor og virksomheden Cambridge Analytica angiveligt har brugt til at tegne portrætter af amerikanske vælgere, for at vise dem indhold, der skulle påvirke, hvem de ville stemme på ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. I dette tilfælde var målet at få vælgerne til at sætte kryds ved Donald Trump, hævder Christopher Wylie.

Facebook: Professor talte usandt

Aleksandr Kogan, der er professor ved Cambridge Universitet, udviklede personlighedstesten "thisisyourdigitallife". Testen blev herefter spredt til Facebookbrugerne. Ifølge Facebook oplyste han til det sociale medie, at der var tale om indsamling af data, der skulle bruges i forbindelse med et forskningsprojekt. Men i stedet har han angiveligt videregivet de mange personlige oplysninger til Cambridge Analytica. 

De 270.000 Facebookbrugere, som klikkede på linket i opslaget med testen, blev ført videre til en anden server. Her skulle brugerne logge ind med deres Facebook-kode. I det øjeblik brugerne gjorde det, gav de samtidig testen mulighed for at støvsuge deres profiloplysninger.

Men det stoppede ikke der. Testen stjal nemlig også brugerens venners offentligt tilgængelig oplysninger. Og på den måde endte testen med at have indsamlet data fra 50 millioner brugere - uden brugernes tilladelse.

Facebook oplyser, at det sociale medie har lukket Cambridge Analyticas, Christopher Wylies og professor Aleksandr Kogans Facebook-konti, mens sagen undersøges nærmere.

Du kan gøre rigtig meget for at beskytte dit digitale privatliv på Facebook. For eksempel er det en god ide ikke at tage tests, hvor du bliver bedt om at logge ind med din Facebook-kode. Og du bør også tjekke, hvilke oplysninger du deler offentligt på det sociale medie. Du kan nemlig gøre meget for at skjule, hvad du skriver og gør på Facebook.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Forrige artikel Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte Næste artikel Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.