Hvordan fik et datafirma fat i 50 millioner Facebookbrugeres personlige oplysninger?

Et selskab har angiveligt 'stjålet' privatoplysninger om 50 millioner Facebookbrugere for at hjælpe Donald Trump. Det er blandt andet sket ved at få brugerne til at tage en test, som der i øvrigt er massevis af på det sociale medie. 

Dataselskabet Cambridge Analytica har stjålet personlige oplysninger fra omkring 50 millioner tilsyneladende primært amerikanske Facebookbrugere. Selskabet skulle bruge den enorme mængde data til at styrke præsident Donald Trumps valgkamp i 2016, hævder en tidligere medarbejder hos Cambridge Analytica, Christopher Wylie.

Men hvordan lykkedes det selskabet at indsamle så mange oplysninger? Jo, 270.000 Facebookbrugere blev i 2013 tilbudt at besvare en personlighedstest. Ikke alene svarede de på en række spørgsmål om dem selv, men de gav samtidig testen mulighed for at gå på strandhugst i de store mængder af personlige oplysninger, som deres Facebookprofil indeholder.

Her er der tale om en velkendt metode. Mange har for eksempel taget tests, der påstår at kunne fortælle, hvordan du kommer til at se ud som gammel, hvordan du ser ud på en Hollywood-plakat eller hvilken karakter fra tv-serien Friends, du minder mest om.

Tager du en sådan test, giver du ofte personerne eller virksomheden bag testen adgang til dine private data. De får adgang til dine billeder, din e-mail, hvad du deler, hvor du bor, er opvokset, hvilken uddannelse du har, hvor du har været, hvem du har været sammen med, hvilke sider eller grupper du følger på Facebook, dine kommentarer til opslag, og hvilke opslag du “synes godt om”.

'Likes' kan lave krøllede analyser

Og netop hvilke opslag en Facebookbruger “synes godt om”, kan afsløre meget om brugeren. Forskere påviste i 2013, at en dataanalyse af en brugers “likes” kan afsløre noget om personens hobbyer, interesser, seksuelle orientering og politiske holdninger. Analysen bruger “likes” til at lede efter mønstre, som i første omgang måske ikke er tydelige. I princippet kan analysen påvise, at personer, der foretrækker krøllede pomfritter, er mere intelligente end gennemsnittet, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En virksomhed kan altså få adgang til hele dit digitale liv på Facebook. Og disse data kan være meget værd for virksomheder, der kan sælge dine data videre til for eksempel kommercielle formål, og dermed vise dig reklamer på Facebook, som formodes at have din interesse.

Og det er netop denne metode, som en psykologiprofessor og virksomheden Cambridge Analytica angiveligt har brugt til at tegne portrætter af amerikanske vælgere, for at vise dem indhold, der skulle påvirke, hvem de ville stemme på ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. I dette tilfælde var målet at få vælgerne til at sætte kryds ved Donald Trump, hævder Christopher Wylie.

Facebook: Professor talte usandt

Aleksandr Kogan, der er professor ved Cambridge Universitet, udviklede personlighedstesten "thisisyourdigitallife". Testen blev herefter spredt til Facebookbrugerne. Ifølge Facebook oplyste han til det sociale medie, at der var tale om indsamling af data, der skulle bruges i forbindelse med et forskningsprojekt. Men i stedet har han angiveligt videregivet de mange personlige oplysninger til Cambridge Analytica. 

De 270.000 Facebookbrugere, som klikkede på linket i opslaget med testen, blev ført videre til en anden server. Her skulle brugerne logge ind med deres Facebook-kode. I det øjeblik brugerne gjorde det, gav de samtidig testen mulighed for at støvsuge deres profiloplysninger.

Men det stoppede ikke der. Testen stjal nemlig også brugerens venners offentligt tilgængelig oplysninger. Og på den måde endte testen med at have indsamlet data fra 50 millioner brugere - uden brugernes tilladelse.

Facebook oplyser, at det sociale medie har lukket Cambridge Analyticas, Christopher Wylies og professor Aleksandr Kogans Facebook-konti, mens sagen undersøges nærmere.

Du kan gøre rigtig meget for at beskytte dit digitale privatliv på Facebook. For eksempel er det en god ide ikke at tage tests, hvor du bliver bedt om at logge ind med din Facebook-kode. Og du bør også tjekke, hvilke oplysninger du deler offentligt på det sociale medie. Du kan nemlig gøre meget for at skjule, hvad du skriver og gør på Facebook.

LÆS OGSÅ: Du sælger ud af dit privatliv, når du beder om karriererådgivning på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

LÆS OGSÅ: Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

LÆS OGSÅ: Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Forrige artikel Holland kræver EU’s værn mod pro-russisk propaganda lukket Holland kræver EU’s værn mod pro-russisk propaganda lukket Næste artikel Tre ud af fire danskere oplever falske nyheder som et problem i Danmark Tre ud af fire danskere oplever falske nyheder som et problem i Danmark
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.