Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook?

Del, like, og 'tag' dine venner. Sådan lyder opfordringen, hvis du vil deltage i en konkurrence om at vinde en for eksempel biler på Facebook. Men hvorfor opfordrer virksomhederne egentlig til det?

Du er sikkert stødt på mange konkurrencer på Facebook, hvor en virksomhed udlodder et fjernsyn, en bil eller et års forbrug af kakaomælk. Det eneste, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at ‘like’ virksomhedens side, dele opslaget om konkurrencen på din tidslinje og/eller tagge dine venner i opslagets kommentarfelt.

Og der er en rigtig god grund til, at delinger, 'likes' og 'tags' ofte er adgangsbilletten til at være med i konkurrencer. Det hele handler om eksponering for virksomheder, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Anette Høyrup

“Det er ren markedsføring for de her virksomheder. Det handler om at gøre opmærksom på sit brand på Facebook. Og virksomhederne kommer ud til flest brugere ved at få så mange likes, delinger og kommentarer som muligt på deres konkurrencer,” siger hun. 

Nogle af konkurrencerne når ud til virkelig mange mennesker. Eksempelvis har en konkurrence om at vinde en Toyota Aygo opnået 80.000 interaktioner, og den er blevet vist næsten en million gange.

Du er altså med til at sprede budskabet til dine venner, når du tagger dem i konkurrence-opslaget i håbet om en gratis bil. På den måde ender du med at blive nyttig idiot for virksomhederne ved at hjælpe dem med at lave billig og effektiv markedsføring på Facebook. 

Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at målet for virksomhederne er at opnå størst mulig rækkevidde. 

“Hele drivkræften bag Facebooks distribution er interaktioner, altså likes, delinger og kommentarer. Så hvis et opslag ikke har nogen interaktioner, så kommer det simpelthen ikke ud over rampen, så er der ingen, der ser det,” siger han. 

I modstrid med Facebooks regler 

Men faktisk er mange af de konkurrencer, der florerer på Facebook, i strid med det sociale medies egne regler for promovering. 

Facebooks regler siger nemlig, at “personlige tidslinjer og venneforbindelser ikke må bruges til at administrere promoveringer.” For eksempel er det et brud på det sociale mediers regler, når virksomheder bruger formuleringer som "del på din tidslinje for at deltage" eller "del på din vens tidslinje for at få ekstra lodder" og "tag dine venner i dette opslag for at deltage".  

Og det er tilfældet i mange af konkurrencerne på Facebook. I langt størstedelen af de Facebook-konkurrencer, som TjekDet på ingen tid fandt frem til, bliver man nemlig opfordret til at 'tagge' en ven, som man vil invitere med i biografen eller som kunne tænke sig en ny computer i julegave. 

Og selv når virksomheder blot opfordrer brugerne til at dele konkurrence-opslaget på brugernes egne tidslinjer, overholder det altså ikke Facebooks regler.

I strid med dansk lovgivning 

Og ikke nok med at konkurrencerne ikke overholder Facebooks egne retningslinjer, så kan mange af dem også være i strid med dansk lovgivning. Det fortæller Frederik Lars Von Bülow, der er fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden. 

“Hvis det er et krav for at være med i en konkurrence, at man skal tagge sine venner eller dele det på sine venners væg, så er konkurrencen i strid med den danske markedsføringslovgivning,” siger han. 

Det er specifikt markedsføringslovens paragraf 10, populært kaldet spam-forbuddet, som virksomheder lægger sig ud med ved at opfordre brugerne til at involvere deres venner. Det gælder dog ikke, hvis vennen har givet foregående samtykke. Men det er meget svært for virksomhederne at undersøge, understreger Frederik Lars von Bülow. 

“Det er ikke i modstrid med markedsføringsloven at bede folk om at dele opslaget på deres egen væg for at være med i konkurrencen. Det afgørende er, om man bliver bedt at om involvere andre med for eksempel et tag, en deling på en vens væg eller en privat besked,” siger Frederik Lars von Bülow.  

Pas på med din data

Selv om konkurrencerne kan være i strid med både Facebooks promoveringsregler og den danske markedsføringslov, så behøver du i udgangspunktet ikke frygte, at virksomhederne bag konkurrencerne har en letsindig omgang med dine Facebook-data, siger Anette Høyrup. Den adgang har virksomhederne ikke gennem konkurrencerne.

“De kan se, hvem der har liket. Men de får ikke adgang til ens offentlige profil eller emailadresse,” siger hun. 

Sagen er dog en lidt anden, når det kommer til Facebooks mange quizzer og tests – dem, der kan fortælle dig, hvilket job du får i fremtiden, hvilken karakter fra Friends du er, eller hvordan du ville se ud på en Hollywood-plakat.  

Her bliver du nemlig ofte bedt om at give en app lov til at få adgang til din offentlige profil, billeder, og e-mailadresse. 

Og for virksomhederne bag handler det igen om at tjene penge.  

Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet. 

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov. 

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.” 

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data. 

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann. 

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til. 

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.” 

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann. 

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook. 

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.” 

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann. 
Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel. 

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann. 

10 gåde råd til at beskytte dit privatliv på nettet

Selvom der er mange fristelser på Facebook, som man gerne vil betale med sine data for at få adgang til, så er der meget man kan gøre i Facebooks indstillinger, for at få styre, hvor offentlig ens profil skal være.  

Tidligere på året skrev vi, med udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænk, en guide med 10 råd til at beskytte dit privatliv på Facebook. 

Her kan du læse, hvordan du kan bestemme hvilke dele af din profil, andre kan se, og hvilke data virksomheder har adgang til. Du kan også se, hvor du kan klage til Datatilsynet, klage til Facebook eller slette din Facebook profil korrekt. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup Næste artikel Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder  Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.