Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook?

Del, like, og 'tag' dine venner. Sådan lyder opfordringen, hvis du vil deltage i en konkurrence om at vinde en for eksempel biler på Facebook. Men hvorfor opfordrer virksomhederne egentlig til det?

Du er sikkert stødt på mange konkurrencer på Facebook, hvor en virksomhed udlodder et fjernsyn, en bil eller et års forbrug af kakaomælk. Det eneste, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at ‘like’ virksomhedens side, dele opslaget om konkurrencen på din tidslinje og/eller tagge dine venner i opslagets kommentarfelt.

Og der er en rigtig god grund til, at delinger, 'likes' og 'tags' ofte er adgangsbilletten til at være med i konkurrencer. Det hele handler om eksponering for virksomheder, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Anette Høyrup

“Det er ren markedsføring for de her virksomheder. Det handler om at gøre opmærksom på sit brand på Facebook. Og virksomhederne kommer ud til flest brugere ved at få så mange likes, delinger og kommentarer som muligt på deres konkurrencer,” siger hun. 

Nogle af konkurrencerne når ud til virkelig mange mennesker. Eksempelvis har en konkurrence om at vinde en Toyota Aygo opnået 80.000 interaktioner, og den er blevet vist næsten en million gange.

Du er altså med til at sprede budskabet til dine venner, når du tagger dem i konkurrence-opslaget i håbet om en gratis bil. På den måde ender du med at blive nyttig idiot for virksomhederne ved at hjælpe dem med at lave billig og effektiv markedsføring på Facebook. 

Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at målet for virksomhederne er at opnå størst mulig rækkevidde. 

“Hele drivkræften bag Facebooks distribution er interaktioner, altså likes, delinger og kommentarer. Så hvis et opslag ikke har nogen interaktioner, så kommer det simpelthen ikke ud over rampen, så er der ingen, der ser det,” siger han. 

I modstrid med Facebooks regler 

Men faktisk er mange af de konkurrencer, der florerer på Facebook, i strid med det sociale medies egne regler for promovering. 

Facebooks regler siger nemlig, at “personlige tidslinjer og venneforbindelser ikke må bruges til at administrere promoveringer.” For eksempel er det et brud på det sociale mediers regler, når virksomheder bruger formuleringer som "del på din tidslinje for at deltage" eller "del på din vens tidslinje for at få ekstra lodder" og "tag dine venner i dette opslag for at deltage".  

Og det er tilfældet i mange af konkurrencerne på Facebook. I langt størstedelen af de Facebook-konkurrencer, som TjekDet på ingen tid fandt frem til, bliver man nemlig opfordret til at 'tagge' en ven, som man vil invitere med i biografen eller som kunne tænke sig en ny computer i julegave. 

Og selv når virksomheder blot opfordrer brugerne til at dele konkurrence-opslaget på brugernes egne tidslinjer, overholder det altså ikke Facebooks regler.

I strid med dansk lovgivning 

Og ikke nok med at konkurrencerne ikke overholder Facebooks egne retningslinjer, så kan mange af dem også være i strid med dansk lovgivning. Det fortæller Frederik Lars Von Bülow, der er fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden. 

“Hvis det er et krav for at være med i en konkurrence, at man skal tagge sine venner eller dele det på sine venners væg, så er konkurrencen i strid med den danske markedsføringslovgivning,” siger han. 

Det er specifikt markedsføringslovens paragraf 10, populært kaldet spam-forbuddet, som virksomheder lægger sig ud med ved at opfordre brugerne til at involvere deres venner. Det gælder dog ikke, hvis vennen har givet foregående samtykke. Men det er meget svært for virksomhederne at undersøge, understreger Frederik Lars von Bülow. 

“Det er ikke i modstrid med markedsføringsloven at bede folk om at dele opslaget på deres egen væg for at være med i konkurrencen. Det afgørende er, om man bliver bedt at om involvere andre med for eksempel et tag, en deling på en vens væg eller en privat besked,” siger Frederik Lars von Bülow.  

Pas på med din data

Selv om konkurrencerne kan være i strid med både Facebooks promoveringsregler og den danske markedsføringslov, så behøver du i udgangspunktet ikke frygte, at virksomhederne bag konkurrencerne har en letsindig omgang med dine Facebook-data, siger Anette Høyrup. Den adgang har virksomhederne ikke gennem konkurrencerne.

“De kan se, hvem der har liket. Men de får ikke adgang til ens offentlige profil eller emailadresse,” siger hun. 

Sagen er dog en lidt anden, når det kommer til Facebooks mange quizzer og tests – dem, der kan fortælle dig, hvilket job du får i fremtiden, hvilken karakter fra Friends du er, eller hvordan du ville se ud på en Hollywood-plakat.  

Her bliver du nemlig ofte bedt om at give en app lov til at få adgang til din offentlige profil, billeder, og e-mailadresse. 

Og for virksomhederne bag handler det igen om at tjene penge.  

Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet. 

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov. 

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.” 

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data. 

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann. 

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til. 

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.” 

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann. 

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook. 

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.” 

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann. 
Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel. 

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann. 

10 gåde råd til at beskytte dit privatliv på nettet

Selvom der er mange fristelser på Facebook, som man gerne vil betale med sine data for at få adgang til, så er der meget man kan gøre i Facebooks indstillinger, for at få styre, hvor offentlig ens profil skal være.  

Tidligere på året skrev vi, med udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænk, en guide med 10 råd til at beskytte dit privatliv på Facebook. 

Her kan du læse, hvordan du kan bestemme hvilke dele af din profil, andre kan se, og hvilke data virksomheder har adgang til. Du kan også se, hvor du kan klage til Datatilsynet, klage til Facebook eller slette din Facebook profil korrekt. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup Næste artikel Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder  Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.