I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

I en kommentar i Berlingske fremhæver Martin Henriksen (DF) en rapport fra Nationalbanken, der konkluderer, at kun en meget specifik gruppe af indvandrere bidrager positivt til dansk økonomi. Rapporten er næsten ti år og gammel, og forudsætningerne har ændret sig, fortæller eksperten, der lavede beregningerne dengang.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“I 2008 slog Nationalbanken fast, at kun enlige mænd og kvinder, som kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, bidrager positivt til dansk økonomi.”

Sådan skriver Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti i et debatindlæg i Berlingske den 4. december. Men er det nu også rigtigt, hvad udlændingeordføreren skriver?, spørger en af TjekDets læsere.

Vi har fundet frem til den rapport, som Martin Henriksen henviser til, nemlig Nationalbankens kvartalsoversigt fra 3. kvartal 2008.

Og ja, sidst i rapporten på side 121 konkluderes det ganske rigtigt, at ud af en række opstillede scenarier i rapporten vil en forøgelse af antallet af indvandrere, der kommer til Danmark, kun være en økonomisk fordel, hvis de ekstra indvandrere består af såkaldte ‘superindvandrere’.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

Det er et udtryk for personer, der kommer til landet efter de er uddannet, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som rejser ud af landet, før de går på pension.

Ud over de fire scenarier for de 5.000 flere indvandrere, har DREAM-gruppen, der står bag Nationalbankens rapport, undersøgt, hvilken økonomisk effekt det ville have, hvis alle indvandrere og efterkommere i Danmark blev “perfekt integreret”. Her viser det sig, at det ville have den største effekt på bruttonationalproduktet af alle Nationalbankens scenarier. Eksempelvis er den økonomiske gevinst fire gange så stor som hvis arbejdsløsheden faldt med et procentpoint og flere danskere kom i arbejde.

Bruttonationalproduktet er med andre ord et mål og et udtryk for værdien af al produktion i Danmark på et år. En perfekt integration vil altså i princippet betyde en enorm økonomisk gevinst for det danske samfund.

Forskere skeptiske over for at bruge rapporten

Der knytter sig dog et enkelt aber dabei eller to til beregningerne i rapporten. Den er ni år gammel og giver ikke nødvendigvis det bedste billede af, hvordan indvandreres bidrag til statskassen ser ud i dag. Det fortæller Marianne Frank Hansen, der er souschef i DREAM-gruppen, som har lavet beregningerne for Nationalbanken.

“Forudsætningerne for at lave en tilsvarende fremskrivning har ændret sig frem til i dag. Blandt andet har den gennemsnitlige vestlige og ikke-vestlige indvandrers uddannelsesniveau og deltagelse på arbejdsmarkedet ændret sig. Gentager man derfor Nationalbankens beregning fra 2008 på et grundlag, der afspejler de aktuelle økonomiske, demografiske og socioøkonomiske forudsætninger, kan man meget vel nå frem til et andet resultat end dengang,” skriver hun i en mail til TjekDet.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

Hvad betyder superindvandrer?

De opstillede scenarier i Nationalbankens rapport

Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, erklærer sig enig i Marianne Frank Hansens skepsis.

“Vi har lavet en undersøgelse af udenlandske EU-borgeres nettobidrag til det offentlige budget fra 2002 til 2013, og der kan vi se, at der sker ret store ændringer fra år til år. Tal såsom det gennemsnitlige nettobidrag er konjunkturfølsomme,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen til TjekDet.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen ligger årene 2008-2011 endda særligt langt fra en økonomisk tilstand, vi kan betragte som normal.

“Det er faktisk netop i de år, at EU-borgerne bidrager mindre positivt til samfundsøkonomien, da vi i de år oplevede krise. I andre år ser det bedre ud. 2008 er et år hvor nettobidraget falder,” fortæller hun.

Gennemsnittet skygger for individerne

At overføre konklusioner, som er dannet på baggrund af den viden, man havde i 2008, og lade dem være gældende i dag, kan altså være en usikker øvelse, der meget vel kan ramme ved siden af.

Derudover lægger begge vægt på, at tal baseret på gennemsnit kan skygge for enkelte indvandreres indsats og betydning for dansk økonomi.

Når man undersøger, hvor meget indvandrere bidrager med til statskassen, laver man gennemsnitsberegninger, og det betyder, at der både vil være personer, som bidrager positivt og negativt til statskassen i den samme gruppe af indvandrere. Og sådan er det også i beregningen fra 2008, fortæller Marianne Frank Hansen fra DREAM-gruppen.

“Bag tallene vil der altså både være indvandrere med et højt uddannelsesniveau og høj produktivitet, som bidrager positivt til statskassen, og der vil være personer, der trækker i den anden retning.”

LÆS OGSÅ: Er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere halveret?

Dorte Sindbjerg Martinsen mener, at man netop derfor bør være påpasselig med at bruge og male for generelle billeder af de indvandrere og udlændinge, der kommer hertil, ligesom de scenarier, man har skildret i rapporten, ikke nødvendigvis er de mest relevante.

“Det billede, han (Martin Henriksen, red.) tegner, skærer meget hårdt op, at det kun er, hvis man er på arbejde i hele perioden, man er en gevinst for Danmark. Men der er mange eksempler på, at man som arbejdstager sagtens kan være ude af arbejdsmarkedet i perioder og samtidig være en økonomisk gevinst,” slutter hun.

Martin Henriksen: Vanskeligt at få indvandring til at være økonomisk gevinst

Da TjekDet spørger Martin Henriksen ind til hans brug af Nationalbankens beregninger, forklarer han, at det da heller ikke skal ses som udtryk for, at han mener, at udlændinge ikke kan være et økonomisk plus for Danmark. Rapporten giver blot nogle vigtige nuancer til en unuanceret debat, fortæller han.

“Rapporten understreger, hvor vanskeligt det er at få indvandring til at være en økonomisk gevinst for Danmark. Specielt for folk, der kommer hertil for at arbejde. Jeg synes, at den opgørelse, der blev lavet i 2008 er med til at nuancere billedet, og jeg synes, der er behov for at nuancere billedet. Jeg medgiver, at der selvfølgeligt er højtuddannede indvandrere, der kommer hertil og bidrager positivt til samfundet,” siger Martin Henriksen og fortsætter:

“Jeg synes, debatten om udenlandsk arbejdskraft er meget unuanceret, fordi det bliver fremstillet som om, at hvis bare der kommer én til Danmark, som arbejder, og hvis bare vedkommende har en universitetsgrad fra den store verden, så er det per definition godt. Der tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn ved, om det altid er det,” slutter han.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

LÆS OGSÅ: Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport 

LÆS OGSÅ: Er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere halveret?

Forrige artikel Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt Næste artikel Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.