Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

Flygtning, velfærdsturist, østarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Indvandrerne har mange ansigter, men hvor mange er der kommet i 2017 og hvorfra? TjekDet gør status på indvandringen - et af de varmeste emner i den offentlige debat.

Indvandrings- og integrationspolitik er et af de mest diskuterede politiske emner på de sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over. Det er ikke mindst antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge, der er udgangspunktet for mange hårdtslående debatter. Derfor gør vi her status på indvandringen i året, der snart er gået.

I 2011 fik 52.979 personer opholdstilladelse i en eller anden form i Danmark, hvilket er det laveste antal i løbet af de seneste 10 år. Herefter oplevede vi en markant stigning i antallet af udstedte opholdstilladelser, som toppede i 2015, hvor tallet var oppe på 84.693. 

Efter en periode med stigende indvandring er der dog de seneste to år kommet stadigt færre udlændinge til landet. Og samme tendens viser sig i de foreløbige tal for 2017, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I årets første 11 måneder har 72.647 personer fået opholdstilladelse.

Ser vi alene på gruppen af flygtninge, der opnår asyl i Danmark, udgør de kun en lille andel af den samlede indvandring til Danmark. Faktisk er over halvdelen af de personer, som i løbet af 2017 har fået en opholdstilladelse i Danmark, rejst over landets grænser med et EU-pas i baglommen.

Til sammenligning udgør gruppen af flygtninge knap 9 procent af alle typer af indvandrere, der er kommet til Danmark i år. 

Færre asylansøgere og endnu færre opholdstilladelser 

Selvom antallet af personer, der opnår asyl i Danmark, udgør en mindre gruppe af det samlede antal af udlændinge, der krydser de danske grænser, stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når vi diskuterer indvandring og migration. Og hvor mange drejer det sig så om?

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (som Udlændingestyrelsen opdaterer månedligt) har 3.202 personer søgt om asyl i Danmark fra januar til og med november 2017. Dette udgør bruttoansøgertallet, som altså dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i år. Tallet bruges blandt andet, når lande i EU sammenligner asylpresset mellem medlemsstaterne. Til sammenligning ansøgte 6.266 personer i 2016 og hele 21.316 personer i 2015.

Udover bruttoansøgertallet fremhæver Udlændingestyrelsen registreringstallet. Det dækker over antallet af asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har behandlet i år. Fra årets begyndelse til og med november har Udlændingestyrelsens embedsmænd taget hul på 2.089 asylsager - nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling.

LÆS OGSÅ:  Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

Og hvor mange af dem har så fået asyl i år?

I løbet af årets første 11 måneder har 2.572 personer fået asyl i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og selvom vi endnu ikke har vendt kalenderbladet for 2017, så ender vi efter alt at dømme under asyltallene for i hvert fald 2014, 2015 og 2016.

Med andre ord antyder de tørre tal, at presset på de danske grænser er faldet ovenpå, hvad der populært kaldes flygtningekrisen. 

Mere end én familiesammenført per flygtning

Flygtningekrisen handlede ikke kun om de flygtninge, der vandrede til fods ad motorvejene. Når en asylansøger får opholdstilladelse, vil mange af dem gerne have deres familier hertil.

I de seneste par år er alle flygtninge i Danmark i gennemsnit blevet sammenført med ét familiemedlem. Lægger vi antallet af familiesammenførte oveni antallet af de flygtninge, der er har fået ophold i Danmark i år, bliver det foreløbige asyltal for 2017 mere end fordoblet. Det kan som udgangspunkt tolkes sådan, at flygtninge i år henter flere familiemedlemmer til Danmark. Men det kan vi dog ikke uden videre konkludere, fordi nogle af årets familiesammenføringer ikke nødvendigvis har relation til de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i år.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at der er blevet familiesammenført flere, end der er flygtninge, som har fået asyl. I alt fik de 2.572 asylmodtagere 3.001 familiemedlemmer med sig til Danmark i de første 11 måneder af 2017.  

LÆS OGSÅ: DF'er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op

De kommer fra Mellemøsten

De udlændinge, som de senere år har fået asyl i Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten. Der står Iran, Syrien eller Afghanistan i passet hos langt de fleste, der har fået asyl i Danmark de første tre kvartaler af 2017. Sammenlignet med 2016 er antallet af iranere, der har fået asyl i Danmark, mere end fordoblet. Samtidig er antallet af syrere dog faldet drastisk fra 5166 i 2016 til 645 i de første tre kvartaler af 2017. 

Kigger vi længere nede af listen over lande, som folk flygter fra, er også en række afrikanske lande. Det er for eksempel østafrikanske Eritrea, centralafrikanske Den Demokratiske Republik Congo og Somalia, der ligger på Afrikas Horn. 

Asylmodtagere er en lille del af den samlede indvandring

Selv om flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de en lille del af den samlede indvandring til Danmark. 

Dem, der fylder mest i statistikkerne, er især personer, der får opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, familiesammenføring - der ikke har relation til flygtninge - udenlandske praktikanter på en dansk arbejdsplads, au pairer, adoption og i forbindelse med egentligt lønarbejde.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

I 2015 da andelen af flygtninge i Danmark var højest, udgjorde de 29 procent af al indvandring. I det år blev der givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, som der blev givet i 2011, 2012, 2013 og 2014 - til sammen.

Men siden da er både mængden af flygtninge og familiesammenførte og de øvrige indvandrere faldet. Det er især antallet af flygtninge, der er faldet. Indtil videre udgør den gruppe 9 procent af alle indvandrere. 

Når man medregner den samlede indvandring ændres også listen over de lande, udlændinge rejser fra.

Pludselig er lande som Syrien og Iran dumpet ned ad listen.

LÆS OGSÅ: 'Vanvittig og voldsom' jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

I løbet af de første ni måneder af 2017 er det oftest polakker og rumænere, der får ophold i Danmark. Det afspejler, at der nogle steder i Østeuropa er en kultur for at immigrere til Vesteuropa i jagten på arbejde.

En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele. 

LÆS OGSÅ: Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen

Over halvdelen af alle, der i løbet af de første tre kvartaler af 2017 er krydset ind over den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, som her også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne.

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i år. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt befinder sig i Danmark. Her oplyser Danmark Statistik, at der lige nu er 508.000 personer i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse. 

Forrige artikel Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt Næste artikel I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet