Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018

Flygtning, velfærdsturist, østarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Indvandrerne har mange ansigter, men hvor mange er der kommet i 2018 og hvorfra? TjekDet gør status på indvandringen - et af de varmeste emner i den offentlige debat. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Indvandrings- og integrationspolitik er et af de mest diskuterede politiske emner på de sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over. Det er ikke mindst antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge, der er udgangspunktet for mange hårdtslående debatter. 

I 2011 fik 52.979 personer opholdstilladelse i en eller anden form i Danmark, hvilket er det laveste antal i løbet af de seneste 10 år. Herefter oplevede vi en markant stigning i antallet af udstedte opholdstilladelser, som toppede i 2015, hvor tallet var oppe på 84.693.

Efter en periode med stigende indvandring er der dog de seneste år kommet stadigt færre udlændinge til landet. Og samme tendens viser sig i de foreløbige tal for 2018, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I årets første 11 måneder har 72.118 personer fået opholdstilladelse, hvilket er nogenlunde det samme antal, som fik opholdstilladelse i de tilsvarende måneder sidste år, nemlig 72.647.  

Ser vi alene på gruppen af flygtninge, der opnår asyl i Danmark, udgør de kun en lille andel af den samlede indvandring til Danmark. Gruppen af flygtninge og familiesammenførte dækker over knap 3,5 procent af alle typer af indvandrere, der er kommet til Danmark i år. Til sammenligning er lidt over halvdelen af de personer, som i løbet af 2018 har fået en opholdstilladelse i Danmark, rejst over landets grænser med et EU-pas i baglommen. 

Alligevel stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når vi diskuterer indvandring og migration. Så hvor mange mennesker drejer det sig egentlig om?

Færre asylansøgere får opholdstilladelse 

Ifølge de månedlige tal fra Udlændingestyrelsen har 3.295 personer søgt om asyl i Danmark fra januar til og med november 2018. Dette udgør bruttoansøgertallet, som altså dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i år. Tallet bruges blandt andet, når medlemsstaterne i EU sammenligner asylpres. Til sammenligning ansøgte 3.500 i 2017 og i 2016 søgte næsten dobbelt så mange som i år.  

Udover bruttoansøgertallet fremhæver Udlændingestyrelsen registreringstallet. Det dækker over antallet af asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har behandlet i år. Fra årets begyndelse til og med november har Udlændingestyrelsens embedsmænd taget hul på 2.304 asylsager - nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

 Og hvor mange af dem har så fået asyl i år? 

I løbet af årets første 11 måneder har 1.517 personer fået asyl i Danmark. Og selv om vi endnu ikke har vendt kalenderbladet for 2018, så ender vi efter alt at dømme under asyltallene for i hvert fald 2015, 2016 og 2017. 

Med andre ord antyder de tørre tal, at det store pres på de danske grænser er faldet ovenpå, hvad der populært kaldes flygtningekrisen. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Færre flygtninge bliver familiesammenført  

Flygtningekrisen handlede ikke kun om de flygtninge, der vandrede til fods ad motorvejene. Når en asylansøger får opholdstilladelse, vil mange af dem gerne have deres familier hertil.

I de sidste mange år er mange af de nye asylansøgere blevet sammenført med et eller flere familiemedlemmer. Lægger vi antallet af familiesammenførte oveni antallet af de flygtninge, der har fået ophold i Danmark i år, bliver det foreløbige tal øget en hel del. 1.072 personer er i år (indtil videre) blevet familiesammenført med en flygtning, der har fået opholdstilladelse. 

Det er færre end, der er blevet familiesammenført i de seneste tre år. Sidste år var der omtrent 3.000 familiemedlemmer til flygtninge, som kom til Danmark og fik opholdstilladelse.

Artiklen fortsætter under grafikken.

De kommer fra Mellemøsten 

De udlændinge, som de senere år har fået asyl i Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten. Der står Iran, Syrien eller Afghanistan i passet hos langt de fleste, der har fået asyl i Danmark de første tre kvartaler af 2018. Sidste år kom de fleste flygtninge, der fik opholdstilladelse, fra Iran. Men i år er det især syriske flygtninge, der har fået opholdstilladelse - i alt 256 - og dermed væsentligt færre end de 744 syriske flygtninge som fik opholdstilladelse sidste år.

Kigger vi længere nede ad listen over lande, som folk flygter fra, og som har fået opholdstilladelse i Danmark i år, kommer nogle af de afrikanske lande. Det er for eksempel østafrikanske Eritrea, Rwanda og Somalia, der ligger på Afrikas Horn. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Asylmodtagere er en lille del af den samlede indvandring 

Selv om flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de en lille del af den samlede indvandring til Danmark.  

Dem, der fylder mest i statistikkerne, er især personer, der får opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, familiesammenføring - der ikke har relation til flygtninge - udenlandske praktikanter på en dansk arbejdsplads, au pairer, adoption og i forbindelse med egentligt lønarbejde. 

I 2015 da andelen af flygtninge og familiesammenførte i Danmark var højest, udgjorde de 22 procent af al indvandring. I det år blev der givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, som der blev givet i 2011, 2012, 2013 og 2014 - til sammen. 

Men siden da er både mængden af flygtninge og familiesammenførte og de øvrige indvandrere faldet. Det er især antallet af flygtninge, der er faldet. Indtil videre udgør den gruppe 3,5 procent af alle indvandrere.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Når man medregner den samlede indvandring til Danmark, ændres også listen over de lande, udlændingene rejser fra. 

Pludselig er lande som Syrien og Iran dumpet ned ad listen. 

I løbet af de første ni måneder af 2018 er det særligt rumænere og polakker, der får ophold i Danmark. Det afspejler, at der nogle steder i Østeuropa er en kultur for at immigrere til Vesteuropa i jagten på arbejde. 

Derudover er særligt amerikanere og tyskere indvandret til Danmark. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele.  

Over halvdelen af alle, der i løbet af de første tre kvartaler af 2018 er krydset ind over den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, som her også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i år. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt befinder sig i Danmark. Her oplyser Danmark Statistik, at der i starten af oktober var omtrent 525.000 personer i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse. 

Også begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere bruges ofte i den offentlige debat om indvandrere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de så fra? Det har vi set nærmere på i en tidligere artikel, du kan læse her.

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU 

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

Forrige artikel Glem det! Du er ikke sødere, bare fordi du er født i december Glem det! Du er ikke sødere, bare fordi du er født i december Næste artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.