Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018

Flygtning, velfærdsturist, østarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Indvandrerne har mange ansigter, men hvor mange er der kommet i 2018 og hvorfra? TjekDet gør status på indvandringen - et af de varmeste emner i den offentlige debat. 

Indvandrings- og integrationspolitik er et af de mest diskuterede politiske emner på de sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over. Det er ikke mindst antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge, der er udgangspunktet for mange hårdtslående debatter. 

I 2011 fik 52.979 personer opholdstilladelse i en eller anden form i Danmark, hvilket er det laveste antal i løbet af de seneste 10 år. Herefter oplevede vi en markant stigning i antallet af udstedte opholdstilladelser, som toppede i 2015, hvor tallet var oppe på 84.693.

Efter en periode med stigende indvandring er der dog de seneste år kommet stadigt færre udlændinge til landet. Og samme tendens viser sig i de foreløbige tal for 2018, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I årets første 11 måneder har 72.118 personer fået opholdstilladelse, hvilket er nogenlunde det samme antal, som fik opholdstilladelse i de tilsvarende måneder sidste år, nemlig 72.647.  

Ser vi alene på gruppen af flygtninge, der opnår asyl i Danmark, udgør de kun en lille andel af den samlede indvandring til Danmark. Gruppen af flygtninge og familiesammenførte dækker over knap 3,5 procent af alle typer af indvandrere, der er kommet til Danmark i år. Til sammenligning er lidt over halvdelen af de personer, som i løbet af 2018 har fået en opholdstilladelse i Danmark, rejst over landets grænser med et EU-pas i baglommen. 

Alligevel stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når vi diskuterer indvandring og migration. Så hvor mange mennesker drejer det sig egentlig om?

Færre asylansøgere får opholdstilladelse 

Ifølge de månedlige tal fra Udlændingestyrelsen har 3.295 personer søgt om asyl i Danmark fra januar til og med november 2018. Dette udgør bruttoansøgertallet, som altså dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i år. Tallet bruges blandt andet, når medlemsstaterne i EU sammenligner asylpres. Til sammenligning ansøgte 3.500 i 2017 og i 2016 søgte næsten dobbelt så mange som i år.  

Udover bruttoansøgertallet fremhæver Udlændingestyrelsen registreringstallet. Det dækker over antallet af asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har behandlet i år. Fra årets begyndelse til og med november har Udlændingestyrelsens embedsmænd taget hul på 2.304 asylsager - nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

 Og hvor mange af dem har så fået asyl i år? 

I løbet af årets første 11 måneder har 1.517 personer fået asyl i Danmark. Og selv om vi endnu ikke har vendt kalenderbladet for 2018, så ender vi efter alt at dømme under asyltallene for i hvert fald 2015, 2016 og 2017. 

Med andre ord antyder de tørre tal, at det store pres på de danske grænser er faldet ovenpå, hvad der populært kaldes flygtningekrisen. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Færre flygtninge bliver familiesammenført  

Flygtningekrisen handlede ikke kun om de flygtninge, der vandrede til fods ad motorvejene. Når en asylansøger får opholdstilladelse, vil mange af dem gerne have deres familier hertil.

I de sidste mange år er mange af de nye asylansøgere blevet sammenført med et eller flere familiemedlemmer. Lægger vi antallet af familiesammenførte oveni antallet af de flygtninge, der har fået ophold i Danmark i år, bliver det foreløbige tal øget en hel del. 1.072 personer er i år (indtil videre) blevet familiesammenført med en flygtning, der har fået opholdstilladelse. 

Det er færre end, der er blevet familiesammenført i de seneste tre år. Sidste år var der omtrent 3.000 familiemedlemmer til flygtninge, som kom til Danmark og fik opholdstilladelse.

Artiklen fortsætter under grafikken.

De kommer fra Mellemøsten 

De udlændinge, som de senere år har fået asyl i Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten. Der står Iran, Syrien eller Afghanistan i passet hos langt de fleste, der har fået asyl i Danmark de første tre kvartaler af 2018. Sidste år kom de fleste flygtninge, der fik opholdstilladelse, fra Iran. Men i år er det især syriske flygtninge, der har fået opholdstilladelse - i alt 256 - og dermed væsentligt færre end de 744 syriske flygtninge som fik opholdstilladelse sidste år.

Kigger vi længere nede ad listen over lande, som folk flygter fra, og som har fået opholdstilladelse i Danmark i år, kommer nogle af de afrikanske lande. Det er for eksempel østafrikanske Eritrea, Rwanda og Somalia, der ligger på Afrikas Horn. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Asylmodtagere er en lille del af den samlede indvandring 

Selv om flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de en lille del af den samlede indvandring til Danmark.  

Dem, der fylder mest i statistikkerne, er især personer, der får opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, familiesammenføring - der ikke har relation til flygtninge - udenlandske praktikanter på en dansk arbejdsplads, au pairer, adoption og i forbindelse med egentligt lønarbejde. 

I 2015 da andelen af flygtninge og familiesammenførte i Danmark var højest, udgjorde de 22 procent af al indvandring. I det år blev der givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, som der blev givet i 2011, 2012, 2013 og 2014 - til sammen. 

Men siden da er både mængden af flygtninge og familiesammenførte og de øvrige indvandrere faldet. Det er især antallet af flygtninge, der er faldet. Indtil videre udgør den gruppe 3,5 procent af alle indvandrere.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Når man medregner den samlede indvandring til Danmark, ændres også listen over de lande, udlændingene rejser fra. 

Pludselig er lande som Syrien og Iran dumpet ned ad listen. 

I løbet af de første ni måneder af 2018 er det særligt rumænere og polakker, der får ophold i Danmark. Det afspejler, at der nogle steder i Østeuropa er en kultur for at immigrere til Vesteuropa i jagten på arbejde. 

Derudover er særligt amerikanere og tyskere indvandret til Danmark. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele.  

Over halvdelen af alle, der i løbet af de første tre kvartaler af 2018 er krydset ind over den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, som her også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i år. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt befinder sig i Danmark. Her oplyser Danmark Statistik, at der i starten af oktober var omtrent 525.000 personer i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse. 

Også begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere bruges ofte i den offentlige debat om indvandrere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de så fra? Det har vi set nærmere på i en tidligere artikel, du kan læse her.

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU 

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

Forrige artikel Har staten tjent milliarder på at sænke registreringsafgiften? Har staten tjent milliarder på at sænke registreringsafgiften? Næste artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.