Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

Flygtning, migrant, familiesammenført, velfærdsturist, fremmedarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Det vrimler med betegnelser for indvandrere. Men hvor mange er indtil videre kommet hertil i 2019 – og hvorfra? TjekDet gør status over indvandringen.

Indvandrings- og integrationspolitik har de seneste mange år været et af de mest diskuterede politiske emner både på sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over.

Især antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge er blevet debatteret heftigt, siden flygtningekrisen begyndte i efteråret 2015.

Det år – altså i 2015 – blev der givet 84.693 opholdstilladelser i en eller anden form i Danmark – det højeste antal de seneste ti år. Tallet dækker både familiesammenførte, studerende, arbejdstagere og flygtninge. Siden er antallet faldet år for år, og sidste år blev der givet i alt 76.156 tilladelser til ophold i Danmark.

I år lyder tallet foreløbig på 46.504 opholdstilladelser fra årets begyndelse til og med august måned, viser de seneste tal, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Til sammenligning var der ved samme tid sidste år blevet givet 49.563 opholdstilladelser.

Antallet af meddelte opholdstilladelser kan ikke direkte bruges som udtryk for, hvor mange personer der kommer til landet. En del meddelte opholdstilladelser – især til studie og arbejde – bliver nemlig aldrig brugt. Det kan for eksempel være en studerende, som alligevel ikke vil studere i Danmark efter at have fået tilladelse til et studieophold. Desuden indeholder tallene også herboende personer, der får opholdstilladelser på et andet grundlag, end hvad de har haft hidtil. Ingen af delene resulterer altså i en indvandring.

Ser man alene på de personer, der opnår asyl og bliver familiesammenført med godkendte asylansøgere, udgør de tilsammen blot 3,3 procent af de opholdstilladelser, der er blevet givet i år. Til sammenligning er lige knap halvdelen af tilladelserne givet til personer, der har et EU-pas i baglommen.

Alligevel stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når der diskuteres indvandring og migration. Så hvor mange mennesker drejer det sig egentlig om?

Færre får asyl i Danmark

Ifølge de månedlige tal fra Udlændingestyrelsen har 1.676 personer søgt om asyl i Danmark fra januar til og med august 2019. Dette kaldes bruttoansøgertallet og dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i år. Tallet bruges blandt andet, når medlemslandene i EU sammenligner asylpres. Hele sidste år blev der registreret 3.559 asylansøgninger, mens tallet i 2015 var 21.316. 

Ud over bruttoansøgertallet opgør Udlændingestyrelsen også registreringstallet. Det dækker over de asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har behandlet. I årets første otte måneder har styrelsens embedsmænd taget hul på 1.339 asylsager – nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling.

Artiklen fortsætter under grafikken. 


Og hvor mange har så egentlig fået asyl i år?

I løbet af årets første otte måneder har 1.069 personer fået tildelt asyl i Danmark. Det svarer omtrent til niveauet sidste år, hvor tallet ved samme tid lød på 1.053. Da flygtningekrisen toppede i 2015, blev der i alt givet asyl til 10.849 personer. Tallet er siden dalet år for år, og hele sidste år fik 1.652 personer tildelt asyl i Danmark.

De tørre tal tyder altså på, at presset på de danske grænser er faldet, siden flygtningekrisen var på sit højeste.

Artiklen fortsætter under grafikken.


Færre bliver familiesammenført med flygtninge

Det er ikke kun de flygtninge, der under flygtningekrisen vandrede til fods ad motorvejene, som har været genstand for debat. Asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, vil ofte gerne have deres familier hertil.

De seneste år er mange flygtninge blevet sammenført med et eller flere familiemedlemmer. I år er 486 indtil videre blevet familiesammenført med en flygtning, som har opholdstilladelse i Danmark. Det samme gjorde sig gældende for 1.136 personer i hele 2018, hvilket foreløbig er det laveste tal siden 2013. 

Artiklen fortsætter under grafikken.


De kommer fra Mellemøsten og Afrika

De flygtninge, der de seneste år er indvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt syrere tegner sig for en stor del af indvandringen, mens mange flygtninge også er kommet hertil fra Eritrea, Iran, Afghanistan, Congo, Somalia og Irak. 

Der står da også Syrien i passet hos langt de fleste af dem, der i det første halvår af 2019 er indvandret til Danmark for at få asyl. Hele sidste år fik 379 syriske flygtninge opholdstilladelse i Danmark, mens det i år indtil videre gør sig gældende for 140. 

Efter Syrien kommer flygtningene fra lande som Iran, Afghanistan og Irak, mens også en del statsløse er kommet hertil for at søge om asyl.   

Artiklen fortsætter under grafikken.


Flygtninge er en lille del af den samlede indvandring

Selv om flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de og sammenførte familiemedlemmer som nævnt en ganske lille del af den samlede indvandring til Danmark. De personer, der fylder mest i statistikkerne, er dem, der får opholdstilladelse i forbindelse med arbejde og uddannelse. 

I 2015 udgjorde flygtninge og familiesammenførte med relation til flygtninge 22 procent af al indvandring til Danmark. Det er den største andel de seneste ti år. I hele tal blev der alene det år givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og deres sammenførte familie, som der var blevet givet de fire foregående år, 2011, 2012, 2013 og 2014, tilsammen.

Siden da er antallet af flygtninge og deres familiesammenførte faldet, og de 1.555 opholdstilladelser, der foreløbigt er blevet givet til flygtninge og familiesammenførte i år, udgør 3,3 procent af det samlede antal opholdstilladelser. 

Artiklen fortsætter under grafikken.


Ser man på den samlede indvandring til Danmark, ændres også listen over de lande, udlændingene kommer fra. De mellemøstlige og afrikanske lande dumper ned ad listen. I stedet er flere østeuropæiske lande at finde i toppen. 

I løbet af de første halvår er særligt rumænere og polakker indvandret til Danmark fra Østeuropa. Derudover har mange amerikanere, tyskere og indere fået ophold i Danmark. 

Artiklen fortsætter under grafikken. 


En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele. 

Lige knap halvdelen af alle, der i løbet af det første halvår af 2019 har krydset den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, der efter Danmarks Statistiks definitioner også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne. 

I alt er 36.116 personer indvandret til Danmark i årets første to kvartaler. 

Artiklen fortsætter under grafikken


En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i år, og hvor mange der er indvandret. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt opholder sig i Danmark. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse var der ved årets begyndelse 525.898 personer i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse.

Her er der overvejende tale om EU-borgere. De udgør 206.144 af den godt halve million udlændinge i Danmark.

Også begreberne vestlige og ikkevestlige indvandrere bruges ofte i den offentlige debat om indvandrere. Men hvem er de ikkevestlige egentlig? Og hvilke lande kommer de så fra? Det har vi set nærmere på i en tidligere artikel, du kan læse her.

Forrige artikel Kreativt regnestykke: Kulturministeren får hug for at manipulere med omstridt sparekrav Kreativt regnestykke: Kulturministeren får hug for at manipulere med omstridt sparekrav Næste artikel Så mange udlændinge har fået dansk statsborgerskab de seneste 40 år Så mange udlændinge har fået dansk statsborgerskab de seneste 40 år
Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.