Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2019

Flygtning, migrant, familiesammenført, velfærdsturist, fremmedarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Det vrimler med betegnelser for indvandrere. Men hvor mange kom der i 2019 – og hvorfra? Her gør vi status over indvandringen sidste år.

Indvandrings- og integrationspolitik har de seneste mange år været et af de mest diskuterede politiske emner både på sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over.

Især antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge er blevet debatteret heftigt, siden flygtningekrisen begyndte i efteråret 2015.

Det år – altså i 2015 – blev der givet 84.693 opholdstilladelser i en eller anden form i Danmark – det højeste antal de seneste ti år. Tallet dækker både familiesammenførte, studerende, arbejdstagere og flygtninge.

Siden er antallet faldet år for år. I 2019 blev udstedt 74.149 opholdstilladelser af den ene eller den anden art, viser de seneste tal, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Antallet af meddelte opholdstilladelser kan ikke direkte bruges som udtryk for, hvor mange personer der kommer til landet. En del meddelte opholdstilladelser – især til studie og arbejde – bliver nemlig aldrig brugt. Det kan for eksempel være en studerende, som alligevel ikke vil studere i Danmark efter at have fået tilladelse til et studieophold. Desuden indeholder tallene også herboende personer, der får opholdstilladelser på et andet grundlag, end hvad de har haft hidtil. Ingen af delene resulterer altså i en øget indvandring.

Ser man alene på de personer, der opnår asyl, og personer, der bliver familiesammenført med godkendte asylansøgere, udgør de tilsammen 3,5 procent af alle de opholdstilladelser, der blev udstedt sidste år. 

Alligevel stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når der diskuteres indvandring og migration. Så hvor mange mennesker drejer det sig egentlig om?

Færre får asyl i Danmark

Ifølge årsopgørelsen fra Udlændingestyrelsen ansøgte 2.716 personer om asyl i Danmark i 2019. Dette kaldes bruttoansøgertallet og dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der indgives i løbet af et år. Tallet bruges blandt andet, når medlemslandene i EU sammenligner asylpres. Til sammenligning registrerede de danske myndigheder i 2018 3.559 asylansøgninger, mens tallet i 2015 var 21.316. 

Ud over bruttoansøgertallet opgør Udlændingestyrelsen også registreringstallet. Det dækker over de asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har behandlet. Sidste år tog styrelsens embedsmænd hul på 2.241 asylsager – nogle sager er afsluttede, mens andre stadig kan være under behandling.

Artiklen fortsætter under grafikken
 

Og hvor mange fik så egentlig fået asyl i 2019?

Da flygtningekrisen toppede i 2015, blev der i alt givet asyl til 10.849 personer. Tallet er siden dalet år for år, indtil 2019, hvor antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse, steg med 125 personer i forhold til 2018. I alt blev der i 2019 udstedt 1.777 opholdstilladelser til asylansøgere. Året før lød tallet på 1.652.

Stadig færre familiesammenføres med flygtninge med asylstatus

Det er ikke kun flygtninge, der ofte er genstand for debat. Asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, vil ofte gerne have deres familier hertil.

De seneste år er mange flygtninge blevet sammenført med et eller flere familiemedlemmer. I 2019 fik 781 personer tilladelse til at blive familiesammenført med en flygtning, som har opholdstilladelse i Danmark. I 2018 lød det samme tal på 1.136 personer. Altså faldt antallet af personer, der fik lov til at blive familiesammenført med flygtninge i Danmark fra 2018 til 2019 med omkring 300. 

Det er det laveste antal i flere år. Faktisk skal vi hele syv år tilbage for at finde et år, hvor endnu færre blev familiesammenført. I 2012 udstedte de danske myndigheder nemlig 671 tilladelser til familiesammenføringer.

Artiklen fortsætter under grafikken
 

De kommer fra Mellemøsten og Afrika

De flygtninge, der de seneste år er indvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt eritreanere og syrere tegner sig for en stor del af asylansøgerne, mens mange også er kommet hertil fra Somalia, Marokko, Iran, Irak eller slet og ret er statsløse

Der står da også Eritrea og Syrien i passet hos langt de fleste af personerne, der sidste år fik godkendt deres asylansøgninger. I 2017 fik 261 personer fra Eritrea tildelt asyl, i 2018 steg antallet til 607 og sidste år fik endnu flere asyl, nemlig 713. Mens antallet af eritreanske asylanter med opholdstilladelse er steget de seneste år, ser det anderledes ud for gruppen af syriske flygtninge. I 2015 udgjorde de med 5.995 klart den største gruppe af personer, som Danmark gav asyl. Siden da er antallet faldet markant, så 479 syrere sidste år fik godkendt deres asylansøgning.  

Efter Syrien kommer flygtningene fra lande som Eritrea, Somalia, Marokko, Iran og Irak, mens også en hel del statsløse er kommet hertil for at søge om asyl.   

Artiklen fortsætter under grafikken
 

Flygtninge er en lille del af den samlede indvandring

Indtil nu har vi kun fokuseret på flygtninge (asylmodtagere) og familiesammenførte med relation til flygtninge, der har opholdstilladelse i Danmark.

Selv om flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de og sammenførte familiemedlemmer som nævnt en kun lille del af den samlede indvandring til Danmark. De personer, der fylder mest i statistikkerne, er dem, der får opholdstilladelse i forbindelse med for eksempel arbejde og uddannelse. 

I 2015 udgjorde flygtninge og familiesammenførte med relation til flygtninge 22 procent af al indvandring til Danmark. Det er den største andel de seneste ti år. I hele tal blev der alene det år givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og deres sammenførte familier, som der var blevet givet de fire foregående år, 2011, 2012, 2013 og 2014, tilsammen.

Siden da er antallet af flygtninge og deres familiesammenførte samlet set faldet - det gælder også i 2019. Som nævnt blev der sidste år godt nok udstedt 125 flere asyltilladelser i forholdet til 2018. Men da antallet af familiesammenføringer i samme periode faldt med cirka 300, bød også 2019 på et fald i antallet af udstedte opholdstilladelser til asylansøgere og deres familiemedlemmer i forhold til året før.

På den måde når vi altså frem til, at antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og deres familier udgør 3,5 procent af det samlede antal opholdstilladelser, der blev udstedt hele sidste år. 

Artiklen fortsætter under grafikken
 


Langt den største del af indvandringen til Danmark sidste år blev altså ikke udgjort af asylansøgere og deres familier, men derimod af for eksempel udvekslingsstuderende, udenlandske arbejdstagere i Danmark, familiesammenføring til danske/nordiske personer og au pairer.  

Og ser man på samlede indvandring til Danmark, ændres listen over de lande, udlændingene kommer fra. De mellemøstlige og afrikanske lande dumper ned ad listen. I stedet er der nu europæiske lande at finde i toppen. 

I løbet af 2019 var det særligt rumænere, polakker og tyskere, der fik tilladelse til for eksempel at arbejde i Danmark. Derudover fik mange amerikanere og indere også opholdstilladelse i Danmark. 

Artiklen fortsætter under grafikken 
 


En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele. 

Over halvdelen af alle, der i 2019 krydsede de danske landegrænser med en opholdstilladelse i hånden, kom fra EU-lande og andre europæiske stater. Asien, der efter Danmarks Statistiks definitioner også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne. 

42.544 personer fra europæiske lande modtog i 2019 det glade budskab om, at deres ansøgning om ophold var blevet godkendt. 

Den andenstørste gruppe, der fik en opholdstilladelse af en eller anden art, kom fra de asiatiske eller mellemøstlige lande - i alt 17.275.

Artiklen fortsætter under grafikken
 

En hel del opholdstilladelser bliver ikke brugt

Indtil nu har vi kigget på, hvor mange opholdstilladelser, som de danske myndigheder udstedte sidste år. Noget andet er, hvor mange af tilladelserne, der faktisk bliver brugt. I gennemsnit resulterer omkring 15.000 udstedte tilladelser hvert år faktisk slet ikke i, at nye indvandrere krydser de danske grænser. Det er der flere grunde til.

Som allerede nævnt fik 74.149 personer sidste år en eller anden form for opholdstilladelse i Danmark – hvad enten det er asyl, familiesammenføring med en flygtning eller anden person, studieophold eller arbejdstilladelse. Men kun 57.317 af tilladelserne udmøntede sig i ’nye’ indvandrere. Dermed kunne man tro, at næsten 17.000 personer valgte ikke at bruge deres opholdstilladelse. Men helt sådan hænger det nu ikke sammen – og så lidt alligevel.

Sidste år blev der for eksempel udstedt knap 15.000 arbejdstilladelser til udenlandske statsborgere, men kun cirka halvdelen af tilladelserne betød, at 'nye' indvandrere krydsede de danske grænser.

Nogle udlændinge valgte alligevel ikke at gøre brug af tilladelsen. I andre tilfælde var personerne allerede i Danmark på en eller anden opholdstilladelse. 

Artiklen fortsætter under grafikken
 


En tredje årsag kan være, hvis en person har fået arbejdstilladelse sidste år, men først skal bruge den i år.

Lidt det samme gør sig gældende for flygtninge, der sidste år fik tildelt asyl i Danmark. Som tidligere nævnt fik i alt 1.777 personer opholdstilladelse med asyl som grundlag. Men kun 737 krydsede de danske grænser med lige netop den type opholdstilladelse i baglommen. Det skyldes langt hen ad vejen, at mange af dem allerede opholdte sig i Danmark, mens de ventede på at få deres asylansøgning behandlet. Omvendt kan der også have været nogen, som godt fik godkendt deres asylansøgning, men som endte med ikke at gøre brug af den. Og igen kan der også være personer, som sidste år fik asyl, men måske først indvandrer til Danmark i år.

Kort og godt kan man altså ikke konkludere, at alle udstedte opholdstilladelser resulterer i ny indvandring – i hvert fald ikke med det samme.

Så mange udlændinge er der i Danmark

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i 2019, og hvor mange der indvandrede. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt opholder sig i Danmark. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er der lige nu 5.822.763 mennesker i Danmark. Heraf udgør 537.122 personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse.

Her er der især tale om borgere fra EU-lande. De udgør 230.445 af den lidt over halve million udlændinge i Danmark. Herefter følger 98.394 personer fra andre europæiske lande, der ikke er medlem af EU. Det er for eksempel 64.172 tyrkere, 14.462 ukrainere, 1.750 nordmænd, 9.308 islændinge, 5.878 makedonere, 1.739 schweiziske statsborgere og 23.203 fra Bosnien-Hercegovina.

Også begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere bruges ofte i den offentlige debat om indvandrere. Men hvem er de ikke-vestlige egentlig? Og hvilke lande kommer de så fra? Det har vi set nærmere på i en tidligere artikel, du kan læse her.

ARTIKLEN ER OPDATERET 25. FEBRUAR 2020: Denne artikel blev første gang lagt på TjekDet.dk i 2017. Artiklen er nu opdateret med tal for år 2019.

Forrige artikel Folketinget vil styrke demokratiet med nyt forsøg: 500 almindelige danskere bliver kaldt til møde på Borgen Folketinget vil styrke demokratiet med nyt forsøg: 500 almindelige danskere bliver kaldt til møde på Borgen Næste artikel Forsker: Falske nyheder sadler om og udnytter lokalmediers død Forsker: Falske nyheder sadler om og udnytter lokalmediers død
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.