Landbrugs-lobby laver banale fejl i kritik af økologiske bønder

Et parti økologisk boghvede er blevet trukket tilbage grundet fund af svampetoksiner. Det fik straks Bæredygtigt Landbrug til at lange ud efter det økologiske landbrug for ikke at bekæmpe svampeinfektionerne. Men opslaget var forkert på flere punkter, og interesseorganisationen trækker det tilbage. 

"Er det ikke lidt tosset at lade svampe gro i kornet, når man rent faktisk kan fjerne dem?"

Citat: Bæredygtigt Landbrug i opslag på Facebook den 7. august 2018.


For det første findes der i Danmark ikke et tilladt middel til at bekæmpe svampeinfektioner i boghvede, mens den står på marken. For det andet opstår svampeinfektionen først, når boghveden er høstet og ligger på lager. For det tredje kan man ikke bekæmpe svampeinfektionen, når boghveden ligger på lageret. For det fjerde er boghvede slet ikke en kornart.

Fødevarestyrelsen bragte tirsdag en pressemeddelelse om, at et parti økologisk boghvedemel trækkes tilbage, fordi der er fundet svampetoksiner i melet. Ekstra Bladet skrev historien om det dårlige mel, og kort efter kom interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug på banen. 

Organisationen brugte fundet af svampetoksiner i det økologiske boghvedemel til at understrege, at det langt fra er første gang, der bliver fundet svampetoksiner i økologiske produkter. På Facebook skriver Bæredygtigt Landbrug følgende: 

“Det er jo langt fra hverken første eller sidste gang, at det her sker. Er det ikke lidt tosset at lade svampe gro i kornet, når man rent faktisk kan fjerne dem?”

Bæredygtigt Landbrugs Facebookopslag

Opslaget er nu trukket tilbage.

Men organisationen får i sit opslag fakta helt galt i halsen. 

“Det lyder jo som om de mener, at man kan fjerne svampene fra boghveden, mens den står på marken. Men det kan man ikke. Det er faktisk noget vrøvl,” siger David Collinge, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, efter at have læst opslaget. 

David Collinge

Den opfattelse deler Lise Nistrup Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed på Aarhus Universitet. 

“Det, de mener med at fjerne dem, skulle så være at bruge nogle svampemidler, altså fungicider. Dem bruger man selvfølgelig i konventionelt landbrug og bruger dem nogle gange til korn, men i forhold til det her boghvede, der mener jeg, de er fuldstændig uden for skiven.” 

Og det viser sig, at der er flere ting galt med opslaget. 

For det første findes der ikke noget tilladt middel til at bekæmpe svampeinfektioner i boghvede i Danmark, det fortæller Poul Henning Petersen fra Seges, der er landskonsulent med speciale i plantebeskyttelse.  

“Vi har en database, hvor vi har samlet alle godkendelser. Og vi har ikke nogen midler godkendt til boghvede,” siger han.  

Og dermed er muligheden for at fjerne svampene fra boghvede i Danmark faktisk ret begrænsede.  

“I Danmark har vi ikke nogen mulighed for at bekæmpe svampeinfektioner i boghvede, hverken når det står på marken, eller når det ligger på lager,” siger Poul Henning Petersen.  

Det er altså forkert, at man kan fjerne svampeinfektionen fra boghveden, mens den står på marken. I hvert fald i Danmark. Men der er også et andet problem med opslagets budskab.  

“De svampe, som kan lave toksiner, der findes i boghvede er efterhøstsygdomme. De opstår sandsynligvis ikke ude på marken. Det mest sandsynlige er, at de opstår på grund af dårlig hygiejne på lagerfaciliteterne,” siger David Collinge. 

Svampetoksiner er lige hyppige i økologi og konventionelt 

For år tilbage havde de økologiske landmænd da ganskevist større udfordringer end de konventionelle med svampeinfektioner, men sådan er det ikke længere. 

“I gamle dage var økologerne typisk ikke så rutinerede landmænd, så de var ikke så dygtige til at holde lagrene rene, kølige og tørre. Derfor havde de større problemer med svampeinfektioner efter høst end de konventionelle landmænd. Men sådan er det ikke længere,” siger David Collinge. 

Han fortæller også, at der ikke er noget at gøre, når først en svampeinfektion har ramt et parti boghvede eller korn. 

“Den eneste måde, man kan fjerne de her svampe fra mel, er gennem en form for avanceret filtrering, men det vil ikke være særlig effektivt. Der vil altid være noget tilbage, som vil vokse videre,” siger David Collinge. 

Lise Nistrup Jørgensen

Den vurdering bakkes op af Lise Nistrup Jørgensen fra Aarhus Universitet, der dog samtidig understreger, at det dybest set ikke handlede om økologisk overfor konventionelt landbrug, men om mangel på ekspertise hos de små, økologiske landmænd. 

“Undersøgelser for over 20 år siden viste, at opbevaringsforholdene hos nogle økologer ikke var optimale. De fik ikke tørret kornet rigtigt, og der lå gamle sække i hjørnerne, og man fik ikke ryddet ordentligt op. Den manglende hygiejne og dårlige tørring blandt nogle økologiske landmænd bevirkede den gang, at forekomsten var hyppigere blandt økologiske afgrøder,” siger Lise Nistrup Jørgensen.  

Men sådan er det altså ikke længere. Det bekræftes også af en artikel fra Seges, der henviser til en række forskningsresultater.

“Nyere udenlandske undersøgelser har sammenlignet forekomsten af svampetoksiner i økologisk og konventionelt. Og der er ikke længere nogen forskel,” siger seniorforskeren fra Aarhus Universitet og slår konklusionen helt fast. 

“Der er ikke noget belæg for den påstand, at der er mere svampetoksin i økologisk korn,” siger hun og bemærker, at der også er en anden kuriøs fejl i opslaget, hvor boghvede bliver omtalt som kornart, men det er faktisk en helt anden type plante. 

“Det er decideret forkert. Det er en helt anden familie. Boghvede er bredbladet, almindeligt korn er er jo enkimbladet. Så det er helt skudt i to forskellige retninger.” 

Bæredygtigt Landbrug trækker opslaget tilbage 

Hos Bæredygtigt Landbrug har faglig direktør Jørgen Evald Jensen først lige set organisationens Facebookslag, da TjekDet fanger ham på en telefon. 

Han fortæller, at han straks vil fjerne opslaget. Som begrundelse giver han de samme fejl, som forskerne også påpeger. 

“Den her er røget på Facebook, uden at den har været forbi mit bord. Og jeg kan ikke stå inde for det fagligt, fordi den her svampegift er en lagergift, man ikke kan sprøjte sig fra i marken. Og heller ikke på lageret, hvor man jo ikke sprøjter. Der er heller ikke nogen forskel i forekomsten af den her toksin i økologiske og konventionelle varer. Så det er en forkert information, som vi fjerner,” siger Jørgen Evald Jensen. 

Opslaget er nu fjernet. 

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

LÆS OGSÅ: Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

LÆS OGSÅ: Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

LÆS OGSÅ: Nej Margrete Auken, ikke alle majs- og kornmarker får Roundup lige inden høsten

Forrige artikel Detox-kure er i bedste fald ligegyldige Detox-kure er i bedste fald ligegyldige Næste artikel Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.