Fødevarestyrelsen bragte tirsdag en pressemeddelelse om, at et parti økologisk boghvedemel trækkes tilbage, fordi der er fundet svampetoksiner i melet. Ekstra Bladet skrev historien om det dårlige mel, og kort efter kom interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug på banen. 

Organisationen brugte fundet af svampetoksiner i det økologiske boghvedemel til at understrege, at det langt fra er første gang, der bliver fundet svampetoksiner i økologiske produkter. På Facebook skriver Bæredygtigt Landbrug følgende: 

“Det er jo langt fra hverken første eller sidste gang, at det her sker. Er det ikke lidt tosset at lade svampe gro i kornet, når man rent faktisk kan fjerne dem?”

Men organisationen får i sit opslag fakta helt galt i halsen. 

“Det lyder jo som om de mener, at man kan fjerne svampene fra boghveden, mens den står på marken. Men det kan man ikke. Det er faktisk noget vrøvl,” siger David Collinge, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, efter at have læst opslaget. 

David Collinge

Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Den opfattelse deler Lise Nistrup Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed på Aarhus Universitet. 

“Det, de mener med at fjerne dem, skulle så være at bruge nogle svampemidler, altså fungicider. Dem bruger man selvfølgelig i konventionelt landbrug og bruger dem nogle gange til korn, men i forhold til det her boghvede, der mener jeg, de er fuldstændig uden for skiven.” 

Og det viser sig, at der er flere ting galt med opslaget. 

For det første findes der ikke noget tilladt middel til at bekæmpe svampeinfektioner i boghvede i Danmark, det fortæller Poul Henning Petersen fra Seges, der er landskonsulent med speciale i plantebeskyttelse.  

“Vi har en database, hvor vi har samlet alle godkendelser. Og vi har ikke nogen midler godkendt til boghvede,” siger han.  

Og dermed er muligheden for at fjerne svampene fra boghvede i Danmark faktisk ret begrænsede.  

“I Danmark har vi ikke nogen mulighed for at bekæmpe svampeinfektioner i boghvede, hverken når det står på marken, eller når det ligger på lager,” siger Poul Henning Petersen.  

Det er altså forkert, at man kan fjerne svampeinfektionen fra boghveden, mens den står på marken. I hvert fald i Danmark. Men der er også et andet problem med opslagets budskab.  

“De svampe, som kan lave toksiner, der findes i boghvede er efterhøstsygdomme. De opstår sandsynligvis ikke ude på marken. Det mest sandsynlige er, at de opstår på grund af dårlig hygiejne på lagerfaciliteterne,” siger David Collinge. 

Svampetoksiner er lige hyppige i økologi og konventionelt 

For år tilbage havde de økologiske landmænd da ganskevist større udfordringer end de konventionelle med svampeinfektioner, men sådan er det ikke længere. 

“I gamle dage var økologerne typisk ikke så rutinerede landmænd, så de var ikke så dygtige til at holde lagrene rene, kølige og tørre. Derfor havde de større problemer med svampeinfektioner efter høst end de konventionelle landmænd. Men sådan er det ikke længere,” siger David Collinge. 

Han fortæller også, at der ikke er noget at gøre, når først en svampeinfektion har ramt et parti boghvede eller korn. 

“Den eneste måde, man kan fjerne de her svampe fra mel, er gennem en form for avanceret filtrering, men det vil ikke være særlig effektivt. Der vil altid være noget tilbage, som vil vokse videre,” siger David Collinge. 

Lise Nistrup Jørgensen

Seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - og Afgrødesundhed på Aarhus Universitet

Den vurdering bakkes op af Lise Nistrup Jørgensen fra Aarhus Universitet, der dog samtidig understreger, at det dybest set ikke handlede om økologisk overfor konventionelt landbrug, men om mangel på ekspertise hos de små, økologiske landmænd. 

“Undersøgelser for over 20 år siden viste, at opbevaringsforholdene hos nogle økologer ikke var optimale. De fik ikke tørret kornet rigtigt, og der lå gamle sække i hjørnerne, og man fik ikke ryddet ordentligt op. Den manglende hygiejne og dårlige tørring blandt nogle økologiske landmænd bevirkede den gang, at forekomsten var hyppigere blandt økologiske afgrøder,” siger Lise Nistrup Jørgensen.  

Men sådan er det altså ikke længere. Det bekræftes også af en artikel fra Seges, der henviser til en række forskningsresultater.

“Nyere udenlandske undersøgelser har sammenlignet forekomsten af svampetoksiner i økologisk og konventionelt. Og der er ikke længere nogen forskel,” siger seniorforskeren fra Aarhus Universitet og slår konklusionen helt fast. 

“Der er ikke noget belæg for den påstand, at der er mere svampetoksin i økologisk korn,” siger hun og bemærker, at der også er en anden kuriøs fejl i opslaget, hvor boghvede bliver omtalt som kornart, men det er faktisk en helt anden type plante. 

“Det er decideret forkert. Det er en helt anden familie. Boghvede er bredbladet, almindeligt korn er er jo enkimbladet. Så det er helt skudt i to forskellige retninger.” 

Bæredygtigt Landbrug trækker opslaget tilbage 

Hos Bæredygtigt Landbrug har faglig direktør Jørgen Evald Jensen først lige set organisationens Facebookslag, da TjekDet fanger ham på en telefon. 

Han fortæller, at han straks vil fjerne opslaget. Som begrundelse giver han de samme fejl, som forskerne også påpeger. 

“Den her er røget på Facebook, uden at den har været forbi mit bord. Og jeg kan ikke stå inde for det fagligt, fordi den her svampegift er en lagergift, man ikke kan sprøjte sig fra i marken. Og heller ikke på lageret, hvor man jo ikke sprøjter. Der er heller ikke nogen forskel i forekomsten af den her toksin i økologiske og konventionelle varer. Så det er en forkert information, som vi fjerner,” siger Jørgen Evald Jensen. 

Opslaget er nu fjernet. 

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi er gætværk

LÆS OGSÅ: Får 97 % af danske grise kappet halen ulovligt?

LÆS OGSÅ: Velvalgt årstal giver drastisk fald i forbruget af antibiotika

LÆS OGSÅ: Nej Margrete Auken, ikke alle majs- og kornmarker får Roundup lige inden høsten