Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

"Meddelelse om tilbagebetaling af skat. Klik her for at fa adgang til den refundere:"

Sådan lyder det i den gebrokne SMS-besked, der i disse dage tikker ind hos adskillige danskere. Håbefulde personer, der gerne vil have penge tilbage i skat, føler sig måske fristet til at klikke på linket i beskeden og indkassere beløbet.

Men lad være! Beskederne er nemlig fup og svindel, oplyser Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan faktisk godt finde på at sende dig sms’er, hvis du skal have en ny årsopgørelse. For eksempel hvis der er ændret i dine skatteforhold.

Men sms'en vil aldrig se ud som på billedet, understreger Skattestyrelsen.

“Det vil altid være en besked om, at borgeren skal tjekke i TastSelv. Vi spørger aldrig om personfølsomme oplysninger i vores SMS’er. Der er heller ikke links i vores SMS'er,” skriver Skattestyrelsen i en mail til TjekDet. 

Tre fodfejl og manglende “å”

Skattestyrelsen udpeger genkendelige fejl ved svindel-sms'en

Skattestyrelsen henviser yderligere til deres guide, hvor billedet stammer fra. På billedet ses en sms, som du absolut ikke skal stole på. Her kommer en hurtig guide til hvorfor: 

For det første skriver svindlerne et beløb i sms’en. Det vil Skattestyrelsen aldrig gøre.  

For det andet indeholder sms’en et forkortet link. Det vil sige, at du ikke direkte kan aflæse, hvor linket fører dig hen. Skattestyrelsen bruger ikke links i deres sms’er, men henviser altid til TastSelv eller en af de syv styrelsers officielle domænenavne

For det tredje er der ikke noget, der hedder SkatDanmark. Det er Skattestyrelsen, der behandler din årsopgørelse, så beskeder om årsopgørelsen vil altid komme fra dem.  

Derudover skal du være opmærksom på mangelfuld stavning og grammatik. Mangler bogstaverne æ, ø eller å, er det et tegn på, at en svindler står bag. 

Så hvordan sikrer du dig bedst? Log direkte på TastSelv, og angiv kun oplysninger derigennem. Brug aldrig linket i sms’en.  

Svindlere bruger velkendte institutioner

SMS’er fra svindlere, der udgiver sig for at være fra kendte virksomheder eller myndigheder er ikke noget nyt. Både PostNord, IKEAElgiganten og større flyselskaber er ofte udsat for tilbagevendende forsøg på svindel i deres navn.

Målet for svindlerne er velkendt; de vil have adgang til dine kreditkortoplysninger og franarre dig penge. 

Men lektien er den samme hver gang: Brug sund fornuft, klik ikke på linket, og indtast ikke dine kreditkortoplysninger.  

Er du allerede kommet til at oplyse dine person- og bankoplysninger, anbefales det at du kontakter din bank med det samme. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins Næste artikel Hjælper det at hoste under et hjerteanfald? Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?
LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

LIVE VALGDEBAT: Hvad vil politikerne med klimapolitikken?

Det handlet om klimaet. Mandag Morgen og TjekDet sender live valgdebat fra klokken 8:30 med Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Anna Libak (V), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Morten Helveg Petersen (Rad. V.). Se, følg og kommentér debatten her.

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.