Vandt Brøndby grundspillet i Superligaen med dommernes hjælp?

Superligaen er gået ind i den afgørende fase, hvor årets mesterhold snart skal kåres. Den hårde konkurrence mellem topholdene har skærpet tonen på Twitter, hvor FC Midtjyllands bestyrelsesformand spekulerer i, at Brøndby IF er blevet begavet med uberettigede point. Her er et nyt perspektiv i debatten.

Artiklen er opdateret den 23-04-2018

Denne artikel kan ikke betragtes som et faktatjek, som vi oprindeligt præsenterede den for at være. Dette medgiver vi uforbeholdent. Artiklen indeholder godt nok et afsnit, hvor der tages tydeligt forbehold for den metode, der lægges til grund for gennemgangen af den fremsatte påstand. Men da der er tale om en vurdering af mulige udfald af situationer, kan artiklen ikke kategoriseres som et faktatjek, men snarere et perspektiv på den fremsatte påstand. På baggrund heraf har vi fjernet en sætning, der konkluderer, at Rasmus Ankersens påstand er forkert. Vi beklager fejlen.

Da ALKA Superligas grundspil var afsluttet midt i marts, havde to tophold lige mange point. Brøndby IF på førstepladsen tegnede sig for 60 point, mens FC Midtjylland havde samlet ligeså mange point, men med en dårligere målscore satte sig på andenpladsen.

Men resultatet kunne have været helt anderledes, hvis man havde indført videohjælp til dommerne i Superligaen, antyder Rasmus Ankersen, der er bestyrelsesformand i FC Midtjylland.

På Twitter spekulerer han nemlig i, hvor mange point Brøndby IF ville være gået glip af, hvis dommerne havde haft det såkaldte Video Assistant Referee-system (VAR) til rådighed. Eller med andre ord, hvor mange point Brøndby IF uberettiget har skrabet sammen i løbet af grundspillet.

Den udmelding udløste en heftig debat på de sociale medier og i pressen. I et forsøg på at få debatten til at foregå på et faktuelt grundlag, har netmediet Journalista.dk gennemgået de kontroversielle kendelser, som Brøndby IF har været involveret i.

Netmediet har gennemgået samtlige kampe i Superligaens grundspil med fokus på de kontroversielle dommerkendelser, der med direkte indflydelse på en scoring kunne have påvirket slutresultatet. De har vurderet kendelserne med udgangspunkt i tilgængeligt videomateriale fra Superliga.dk. Journalista.dk forsøger altså at vurdere, hvad konsekvensen havde været, hvis dommerne havde haft adgang til video under kampene.

Der er naturligvis ikke tale om eksakte afgørelser, men om vurderinger. Og afgørelsen kan heller ikke tage højde for, om spillerne havde ageret anderledes, hvis dommerne havde haft video til rådighed. Men lægger man de forbehold til side, vurderer Journalista.dk, at det samlet set ikke ville have stillet Brøndby IF dårligere, hvis dommerne havde haft video-hjælp til rådighed.

Fem Brøndby IF-kampe med dommerindflydelse

På baggrund af en gennemgang af samtlige grundspilskampe har Journalista.dk fundet frem til fem kampe, hvor der kan tales om, at dommernes kendelser har haft afgørende indflydelse på spillet.

FC Helsingør - Brøndby IF, 22. oktober 2017

Mod FC Helsingør den 22. oktober 2017 blev FC Helsingør ikke tilkendt et potentielt straffespark. Et mål til Helsingør ville isoleret set have resulteret i en uafgjort og dermed to tabte point for Brøndby IF.  

Brøndby IF - Hobro IK, 18. marts 2018

Mod Hobro IK på hjemmebane den 18. marts fik Brøndby IF ifølge Journalista.dk tilkendt et tvivlsomt mål. Var målet blevet underkendt, ville Brøndby IF - isoleret set - have tabt endnu to point.

Brøndby IF - Randers FC, 13. august 2017

I opgøret mod Randers den 13. august, som endte uafgjort, fik Brøndby IF underkendt et mål, der ifølge Journalista.dk havde været godkendt, hvis man havde benyttet VAR. Det havde givet to ekstra point. 

Hvad er VAR?

OB - Brøndby IF, 10. september 2017

To point have man ifølge Journalista.dk også hentet i kampen mod OB den 10. september, hvis VAR-systemet var indført i Superligaen. Brøndby blev snydt for et straffespark. Et mål havde - isoleret set - givet klubben en sejr og to point ekstra.

AC Horsens - Brøndby IF, 11. marts 2018

Samme situation opstod mod AC Horsens den 11. marts. Endnu et straffespark til Brøndby IF blev underkendt. Et mål havde sent Brøndby IF på sejrskurs og givet to point mere i mesterskabskampen.

Har mistet to point 

Selvom et straffespark ikke er lig med et mål, ligesom et mål, der først godtages og siden underkendes, kan ændre den videre kamps forløb, så har Journalista.dk alligevel forsøgt at gøre status.

Og gør man regnskabet op på baggrund af Journalista.dks gennemgang af de kontroversielle kendelser, så står Brøndby IF til samlet set at have mistet to point i kampen om mesterskabet. To point, der ifølge Journalista.dk potentielt kunne have været vundet, hvis VAR-teknologi altså var indført i den bedste danske række.

Journalista.dk har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Ankersen, men han er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.

Læs hele historien på Journalista.dk, hvor du også kan læse en gennemgang af metoden.

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Forkert mand beskyldt for at køre varevogn ind i cafegæster

LÆS OGSÅ: Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

LÆS OGSÅ: Er det her billedet af en syrisk dreng, der sover mellem sine forældres gravsteder?

LÆS OGSÅ: Har Lars Løkke Rasmussen ret i, at den danske beskæftigelse har sat rekord?

LÆS OGSÅ: Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook

Forrige artikel Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser Politikernes interesse for dine personlige oplysninger på sociale medier vokser Næste artikel Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.