Har Lars Løkke Rasmussen ret i, at den danske beskæftigelse har sat rekord?

Regeringen fejrer ny rekord i beskæftigelse for lønmodtagere. Men på de sociale medier bliver rekorden ikke taget for gode varer. Og selv om regeringens tal er faktuelt korrekte, så foretrækker to forskere en anden måde at regne på, og den viser ikke en rekord.

Fakta

Med 2.728.800 danske lønmodtagere satte beskæftigelsen rekord i januar i år. Det har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Kristian Jensen (V) og en stribe andre ministre slået fast i den seneste tid på de sociale medier.

Tallene, som regeringen er stolte af, er opgjort af Danmarks Statistik, og de er klokkeklare: Aldrig har der været flere lønmodtagere i Danmark.

Alligevel møder statsministerens opgørelse kritik på de sociale medier. Blandt andet har en twitterbruger regnet på, hvor stor en andel af danskerne, der er lønmodtagere. Så mens regeringen tæller antallet af hoveder - altså det absolutte tal - fremhæver kritikerne andelen - altså i procent. Og følger man kritikernes måde at regne på, så kan rekord-champagnen godt pakkes væk igen, for så er beskæftigelsen for lønmodtagere i dag faktisk under niveauet for 2008.

Men hvem har så ret? Er niveauet af lønmodtagere rekordhøjt eller ej?

LÆS OGSÅ: Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

Før vi går i gang med at lede efter svaret, så er det vigtigt at bemærke, at normalt burde man i en udregning af beskæftigelsen ikke kun se på lønmodtagerne, men også medregne de selvstændige. Men det gør regeringen ikke, så dem ser vi også bort fra. I øvrigt har Danmarks Statistik slet ikke nye tal for de selvstændige. 

Regeringen viser ikke det fulde billede

Ifølge Thomas Bredgaard, der er professor MSO i statskundskab og ansat ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er de tal, regeringen fremhæver, som sådan en præcis opgørelse. 

“Men hvis man ønsker en fuld forståelse for den danske beskæftigelse lige nu, er det ikke dækkende,” fortæller han.

Og det er Rune Majlund Vejlin, der er lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, enig i. 

“Opgørelsesmetoden afhænger jo af, hvad man gerne vil måle på. Men procentsatsen er nok mere interessant and antallet, da det høje antal lønmodtagere jo kan være et resultat af flere personer i den erhvervsaktive alder,” siger Rune Majlund Vejlin.

Det skriver statsministeren på Twitter

Lars Løkke Rasmussen på Twitter

Så umiddelbart lyder det som om, at Rune Majlund Vejlin og Thomas Bredgaard er enige med kritikerne på de sociale medier, netop fordi de hellere vil se på, hvor stor en andel af danskerne, der er i job. Og altså ikke, som regeringen gør, tælle antallet af hoveder i beskæftigelse. 

Men kritikerne begår en væsentlig fejl, mener både Thomas Bredgaard og Rune Majlund Vejlin.

LÆS OGSÅ: Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling

Den føromtalte twitterbruger har nemlig regnet andelen af lønmodtagerne ud i forhold til hele befolkningen, og ikke kun danskere fra 16-64 år, der normalt betragtes som den erhvervsaktive alder.

Twitterbrugers kritik af regeringens opgørelse

Andel, antal og den erhvervsaktive alder

Når den kritiske twitterbruger medregner hele befolkningen, så tæller han også de 1-årige og 100-årige med, og det giver et upræcist billede, fortæller Thomas Bredgaard. 

“Når man fokuserer på den erhvervsaktive alder, så får man et tal for beskæftigelsesfrekvensen (andel af danskere i beskæftigelse, red.), som dækker over, hvor stor en andel af dem der står til rådighed for arbejdsmarkedet, der rent faktisk er i beskæftigelse,” fortæller professor Thomas Bredgaard.

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

Og det tilslutter Rune Majlund Vejlin sig. Han er enig i, at twitterbrugeren skyder ved siden af, når han regner babyer og den allerældste del af befolkningen med i sin opgørelse.

“Når man måler antallet af lønmodtagere som andel af befolkning, så er det bedre at måle på den erhvervsaktive alder fra 16-64 år, da en demografisk udvikling med mange børn eller ældre ellers ville trække tallet ned,” siger han.

Hvordan ser beskæftigelsen så ud for den erhvervsaktive aldersgruppe?

Hverken regeringen eller den kritiske twitterbruger rammer altså helt skiven i deres opgørelser. TjekDet har derfor fået Danmarks Statistik til at lave en særkørsel af den opgørelse, som Thomas Bredgaard og Rune Majlund Vejlin efterspørger - altså hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er lønmodtagere. 

Og her er konklusionen, at der ikke er tale om et rekordår. Andelen af lønmodtagere i den erhvervsaktive alder i januar 2008 var nemlig 71,9 procent, mens tallet for januar 2018 er 69,9 procent. Altså to procentpoint lavere.

"Tal er jo taknemmelige, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvad den danmarksrekord, regeringen fejrer, reelt dækker over," siger Thomas Bredgaard, da TjekDet fremlægger de forskellige opgørelser for ham.

Regeringens tal, der altså faktuelt er korrekte, misser den centrale pointe, at der er kommet flere danskere i den arbejdsdygtige alder end i 2008. Derfor skal rekorden tages med et gran salt.

"Der er rent faktisk sket en udvidelse af arbejdsstyrken i den her periode. Så selvom der er et rekordhøjt antal af personer i beskæftigelse, så har vi ikke en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere," siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere gennemhuller statsministerens snak om stigende utryghed i ghettoerne

LÆS OGSÅ: Kan Troels Lund sige Helle Thorning udhulede landdistrikterne? Ja, hvis 9 arbejdspladser er en udhuling

LÆS OGSÅ: Her gør vi status på Løkkes valgløfter: 146 af 283 er gennemført

LÆS OGSÅ: Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner

LÆS OGSÅ: Nej, skattetrykket er 'faktisk' ikke steget under VLAK-regeringen

Forrige artikel Alternativets udregning af asylomkostninger overser familiesammenføringer Alternativets udregning af asylomkostninger overser familiesammenføringer Næste artikel Hvor mange børn får egentlig ministerpension? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?