100 dage for tænketanken Kraka

Drop den overfladiske kritik af, hvorvidt tænketanken Kraka er godt for Politiken eller Peter Mogensens lønseddel. Det interessante spørgsmål er, om den er god for Danmark og vores idé-politiske infrastruktur.

I efteråret fik Danmark en ny regering, der har fået den måske hårdeste mediemedfart i nyere tid. Personsager, rygekabiner og møblering af ministerkontorer er blevet dækket og diskuteret i et omfang ude af proportioner med deres politisk-økonomiske betydning.

Under knap så stor bevågenhed søsatte dagbladet Politiken kort inden den nye danske tænketank Kraka, med den (fortrinsvis) forhenværende politiske rådgiver Peter Mogensen som ankermand og galionsfigur. Krakas selvbestaltede mission er at ’arbejde for den langsigtede sikring af velfærdssamfundet i Danmark’.

Selvom det næppe er mange danske politikere – med den kvalmelabile kuglestøder Joachim B. Olsen som mulig undtagelse - der åbent vil modsætte sig den mission, blev også Kraka mødt med en rituel, voldsom og overfladisk kritik. En kritik som i sin vilje til at afdække forhold af egentlig samfundsøkonomisk relevans ikke står tilbage for den kritik, der er blevet den nye regering til del.

Debatten ved lanceringen kredsede om, hvorvidt Politiken med etableringen af Kraka ønskede at blande sig i den politiske debat, om Krakas finansielle partnere via deres bidrag kunne tiltuske sig spalteplads i Politiken, og – højdepunktet af kritisk journalistik– om direktøren får for meget i løn?

Svarene er simple: Selvfølgelig, måske og who cares? Selvfølgelig ønsker Politiken som alle andre danske dagblade at sætte dagsorden og blande sig politisk. Kraka er blot det seneste skud på stammen af danske mediers eksperimenter i grænsefladen mellem klassisk journalistik og politisk-økonomisk analyse. Senest har Berlingske med etableringen af Politiko bevæget sig ind i samme krydsfelt, og Mandag Morgen har længe opereret som en hybrid, der kombinerer tænketankens træk med nyhedsmediets.

Der er heller ingen, som kan vurdere, om Falck, Landbrug og Fødevarer og Realdania vil påvirke Krakas arbejde endsige tilsnige sig omtale i Politiken. Men når man overvejer, hvor mange pressemeddelelser og af spindoktorer plantede ’historier’ – ingen nævnt, ingen glemt – der i øvrigt finder vej til danske dagblades spalter, forekommer også den bekymring tanteagtig. Endelig er det svært at se, hvordan Peter Mogensens løn nogensinde skulle kunne udgøre et anliggende af offentlig interesse. Det er ret beset et bestyrelsesspørgsmål.

Det korte af det lange er, at det er alt for tidligt at dømme Kraka hverken inde eller ude. Ligesom regeringen har Kraka nu haft sine første 100 hvedebrødsdage. I den tid har de rekrutteret en god håndfuld nye medarbejdere og udsendt fire korte notater om bl.a. fattigdoms-debatten og Betalingsringen. I tirsdags gik Kraka så i luften med en ny hjemmeside, og man må formode, at den nye tænketank efterhånden er funktionsdygtig og klar til idekamp.

Det er en glimrende anledning til at genstarte debatten. For mig at se er det centrale spørgsmål ikke, om etableringen af Kraka er godt for Politiken eller Peter Mogensen, men snarere om det er godt for Danmark? Kort sagt om Danmarks idé-politiske infrastruktur står mål med de bedste i verden, og om etableringen af flere tænketanke bidrager hertil?

Tænketankens rolle

I forskningen om tænketanke opfatter man en tænketank som en organisation, der direkte eller indirekte søger at påvirke de politiske beslutningsprocesser såvel som den offentlige meningsdannelse via udviklingen og udbredelsen af videnskabelig eller videnskabsbaseret politisk og økonomisk analyse.

Det er ikke den skarpeste definition, og der findes da også stor variation blandt tænketanke. Nogle organisationer som f.eks. Brookings Institution i USA eller Hans-Böckler Stiftung i Tyskland fungerer nærmest som universiteter uden studerende, og producerer politisk-økonomiske analyser af høj videnskabelig kvalitet. Andre, som f.eks. Adam Smith Institute i England, virker primært for at påvirke den offentlige meningsdannelse ved at ’pakke’ ofte meget ideologiske synspunkter ind i en tynd videnskabelig fernis. Der er også stor forskel i hvor specialiserede organisationerne er, og hvor uafhængigt af stat og embedsværk de virker.

Hvorfor kan det være en styrke for en nation at have denne type organisationer? I en nøddeskal fordi verden bliver stadig mere kompleks og uoverskuelig. Derfor skal politiske beslutningstagere forholde sig til et stadigt voksende antal specialiserede policy-områder, der bliver stadigt mere videnskabeliggjorte og griber ind i hinanden i komplicerede mønstre og sammenhænge. Med flere politiske delspørgsmål stiger behovet for forslag til nye løsninger og ideer til ny, sammenhængende politik automatisk. Her kan tænketanke spille tre roller.

  • For det første fordi de ved at stå uden for det parlamentariske system, er i en position til at ’tænke det utænkelige’ – dvs. adressere langsigtede politiske problemstillinger af stor offentlig interesse, der af forskellige årsager ikke har politisk gang på jord. Klimaforandringer, accelererende udlandsgæld eller demografiske skift er alle eksempler på udfordringer, som demokratisk valgte politikere kan have begrænset interesse i at forholde sig til, fordi regningen for politiske løsninger skal betales i egen valgperiode, imens gevinsterne tilfalder eftertiden. Generationer, der nok er vigtige, men ikke stemmer. Et eksempel på en ide, der på det seneste har vundet stor indflydelse, er Obamas sundhedsreform, der oprindeligt blev udtænkt i den konservative Heritage Foundation.
  • For det andet ved at fungere som en art idepolitisk eksil for politisk opposition. I forskningen taler man om ’tænketankenes svingdør’, hvor indkommende regeringer ofte henter både ministre og ledende stabsfolk, fra tænketankenes rækker, imens udgående regeringer går den modsatte vej. I USA er Condoleeza Rice og i sin tid Henry Kissinger hentet ind fra konservative tænketanke. Fænomenet findes også i Danmark. Den nye klimaminister Martin Lidegaard  tilbragte sin tid i opposition i tænketanken Concito ligesom Helle Thornings Schmidts personlige rådgiver Noa Reddington blev hentet ind fra Mandag Morgen.
  • For det tredje kan tænketanke også skabe lukkede rum for politisk dialog og forhandlinger mellem modsatrettede samfundsinteresser. Bl.a. den engelske tænketank Chatham House er blevet kendt for og har lagt navn til denne funktion. Fordelen er, at samfundsmæssige særinteresser kan mødes uden offentlig bevågenhed og i fællesskab udvikle fælles løsninger på fælles udfordringer. Det kan virke udemokratisk, men omvendt kan processen bidrage til at løsne op for en række forhandlings- og beslutningsspil, der i det offentlige rum og med mediernes bevågenhed og tendens til at fokusere på overfladiske personspørgsmål, let ville kunne gå i hårdknude.

Behov for flere tænketanke

Hvordan måler Danmarks samlede idepolitiske infrastruktur sig med de bedste i verden? I en af de få optællinger af tænketanke i verden, fremgår det, at USA i 2010 har 1816, England 278, Tyskland 191 og Frankrig 176. I Danmark kan de tælles på et par hænder, til trods for de senere års fremkomst af bl.a. Concito, Cevea, DEA og nu Kraka.

Man kan ikke skråsikkert sige, at et stort antal tænketanke er en ubetinget national fordel. Det afhænger selvsagt af de fremsatte ideers kvalitet, timing og relevans. Omvendt giver det heller ikke mening at hævde, at Danmark målt på tænketank pr. indbygger er på linje med de førende i verden. Den politiske virkelighed er næppe mindre kompleks for danske beslutningstagere end for tyske eller franske. Det nationale behov for nye politiske ideer er uafhængigt af befolkningens størrelse.

Det korrekte svar på spørgsmålet ligger formodentlig et sted midt imellem. Selvom det endnu er for tidligt at sige, om Danmark har brug for den nye tænketank Kraka, tyder meget på, at Danmark for en samlet betragtning godt kunne have brug for flere tænketanke. I første omgang, er det op til Kraka selv at af- eller bekræfte den påstand – og ikke Peter Mogensens gamle kolleger i klagekoret af konkurrenter og kommentatorer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Velfærden må gentænkes! Næste artikel Skyd budbringeren

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.