100 dage for tænketanken Kraka

Drop den overfladiske kritik af, hvorvidt tænketanken Kraka er godt for Politiken eller Peter Mogensens lønseddel. Det interessante spørgsmål er, om den er god for Danmark og vores idé-politiske infrastruktur.

I efteråret fik Danmark en ny regering, der har fået den måske hårdeste mediemedfart i nyere tid. Personsager, rygekabiner og møblering af ministerkontorer er blevet dækket og diskuteret i et omfang ude af proportioner med deres politisk-økonomiske betydning.

Under knap så stor bevågenhed søsatte dagbladet Politiken kort inden den nye danske tænketank Kraka, med den (fortrinsvis) forhenværende politiske rådgiver Peter Mogensen som ankermand og galionsfigur. Krakas selvbestaltede mission er at ’arbejde for den langsigtede sikring af velfærdssamfundet i Danmark’.

Selvom det næppe er mange danske politikere – med den kvalmelabile kuglestøder Joachim B. Olsen som mulig undtagelse - der åbent vil modsætte sig den mission, blev også Kraka mødt med en rituel, voldsom og overfladisk kritik. En kritik som i sin vilje til at afdække forhold af egentlig samfundsøkonomisk relevans ikke står tilbage for den kritik, der er blevet den nye regering til del.

Debatten ved lanceringen kredsede om, hvorvidt Politiken med etableringen af Kraka ønskede at blande sig i den politiske debat, om Krakas finansielle partnere via deres bidrag kunne tiltuske sig spalteplads i Politiken, og – højdepunktet af kritisk journalistik– om direktøren får for meget i løn?

Svarene er simple: Selvfølgelig, måske og who cares? Selvfølgelig ønsker Politiken som alle andre danske dagblade at sætte dagsorden og blande sig politisk. Kraka er blot det seneste skud på stammen af danske mediers eksperimenter i grænsefladen mellem klassisk journalistik og politisk-økonomisk analyse. Senest har Berlingske med etableringen af Politiko bevæget sig ind i samme krydsfelt, og Mandag Morgen har længe opereret som en hybrid, der kombinerer tænketankens træk med nyhedsmediets.

Der er heller ingen, som kan vurdere, om Falck, Landbrug og Fødevarer og Realdania vil påvirke Krakas arbejde endsige tilsnige sig omtale i Politiken. Men når man overvejer, hvor mange pressemeddelelser og af spindoktorer plantede ’historier’ – ingen nævnt, ingen glemt – der i øvrigt finder vej til danske dagblades spalter, forekommer også den bekymring tanteagtig. Endelig er det svært at se, hvordan Peter Mogensens løn nogensinde skulle kunne udgøre et anliggende af offentlig interesse. Det er ret beset et bestyrelsesspørgsmål.

Det korte af det lange er, at det er alt for tidligt at dømme Kraka hverken inde eller ude. Ligesom regeringen har Kraka nu haft sine første 100 hvedebrødsdage. I den tid har de rekrutteret en god håndfuld nye medarbejdere og udsendt fire korte notater om bl.a. fattigdoms-debatten og Betalingsringen. I tirsdags gik Kraka så i luften med en ny hjemmeside, og man må formode, at den nye tænketank efterhånden er funktionsdygtig og klar til idekamp.

Det er en glimrende anledning til at genstarte debatten. For mig at se er det centrale spørgsmål ikke, om etableringen af Kraka er godt for Politiken eller Peter Mogensen, men snarere om det er godt for Danmark? Kort sagt om Danmarks idé-politiske infrastruktur står mål med de bedste i verden, og om etableringen af flere tænketanke bidrager hertil?

Tænketankens rolle

I forskningen om tænketanke opfatter man en tænketank som en organisation, der direkte eller indirekte søger at påvirke de politiske beslutningsprocesser såvel som den offentlige meningsdannelse via udviklingen og udbredelsen af videnskabelig eller videnskabsbaseret politisk og økonomisk analyse.

Det er ikke den skarpeste definition, og der findes da også stor variation blandt tænketanke. Nogle organisationer som f.eks. Brookings Institution i USA eller Hans-Böckler Stiftung i Tyskland fungerer nærmest som universiteter uden studerende, og producerer politisk-økonomiske analyser af høj videnskabelig kvalitet. Andre, som f.eks. Adam Smith Institute i England, virker primært for at påvirke den offentlige meningsdannelse ved at ’pakke’ ofte meget ideologiske synspunkter ind i en tynd videnskabelig fernis. Der er også stor forskel i hvor specialiserede organisationerne er, og hvor uafhængigt af stat og embedsværk de virker.

Hvorfor kan det være en styrke for en nation at have denne type organisationer? I en nøddeskal fordi verden bliver stadig mere kompleks og uoverskuelig. Derfor skal politiske beslutningstagere forholde sig til et stadigt voksende antal specialiserede policy-områder, der bliver stadigt mere videnskabeliggjorte og griber ind i hinanden i komplicerede mønstre og sammenhænge. Med flere politiske delspørgsmål stiger behovet for forslag til nye løsninger og ideer til ny, sammenhængende politik automatisk. Her kan tænketanke spille tre roller.

  • For det første fordi de ved at stå uden for det parlamentariske system, er i en position til at ’tænke det utænkelige’ – dvs. adressere langsigtede politiske problemstillinger af stor offentlig interesse, der af forskellige årsager ikke har politisk gang på jord. Klimaforandringer, accelererende udlandsgæld eller demografiske skift er alle eksempler på udfordringer, som demokratisk valgte politikere kan have begrænset interesse i at forholde sig til, fordi regningen for politiske løsninger skal betales i egen valgperiode, imens gevinsterne tilfalder eftertiden. Generationer, der nok er vigtige, men ikke stemmer. Et eksempel på en ide, der på det seneste har vundet stor indflydelse, er Obamas sundhedsreform, der oprindeligt blev udtænkt i den konservative Heritage Foundation.
  • For det andet ved at fungere som en art idepolitisk eksil for politisk opposition. I forskningen taler man om ’tænketankenes svingdør’, hvor indkommende regeringer ofte henter både ministre og ledende stabsfolk, fra tænketankenes rækker, imens udgående regeringer går den modsatte vej. I USA er Condoleeza Rice og i sin tid Henry Kissinger hentet ind fra konservative tænketanke. Fænomenet findes også i Danmark. Den nye klimaminister Martin Lidegaard  tilbragte sin tid i opposition i tænketanken Concito ligesom Helle Thornings Schmidts personlige rådgiver Noa Reddington blev hentet ind fra Mandag Morgen.
  • For det tredje kan tænketanke også skabe lukkede rum for politisk dialog og forhandlinger mellem modsatrettede samfundsinteresser. Bl.a. den engelske tænketank Chatham House er blevet kendt for og har lagt navn til denne funktion. Fordelen er, at samfundsmæssige særinteresser kan mødes uden offentlig bevågenhed og i fællesskab udvikle fælles løsninger på fælles udfordringer. Det kan virke udemokratisk, men omvendt kan processen bidrage til at løsne op for en række forhandlings- og beslutningsspil, der i det offentlige rum og med mediernes bevågenhed og tendens til at fokusere på overfladiske personspørgsmål, let ville kunne gå i hårdknude.

Behov for flere tænketanke

Hvordan måler Danmarks samlede idepolitiske infrastruktur sig med de bedste i verden? I en af de få optællinger af tænketanke i verden, fremgår det, at USA i 2010 har 1816, England 278, Tyskland 191 og Frankrig 176. I Danmark kan de tælles på et par hænder, til trods for de senere års fremkomst af bl.a. Concito, Cevea, DEA og nu Kraka.

Man kan ikke skråsikkert sige, at et stort antal tænketanke er en ubetinget national fordel. Det afhænger selvsagt af de fremsatte ideers kvalitet, timing og relevans. Omvendt giver det heller ikke mening at hævde, at Danmark målt på tænketank pr. indbygger er på linje med de førende i verden. Den politiske virkelighed er næppe mindre kompleks for danske beslutningstagere end for tyske eller franske. Det nationale behov for nye politiske ideer er uafhængigt af befolkningens størrelse.

Det korrekte svar på spørgsmålet ligger formodentlig et sted midt imellem. Selvom det endnu er for tidligt at sige, om Danmark har brug for den nye tænketank Kraka, tyder meget på, at Danmark for en samlet betragtning godt kunne have brug for flere tænketanke. I første omgang, er det op til Kraka selv at af- eller bekræfte den påstand – og ikke Peter Mogensens gamle kolleger i klagekoret af konkurrenter og kommentatorer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Velfærden må gentænkes! Næste artikel Skyd budbringeren

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.