Netflix-filmen “Don’t Look Up” har for nylig haft premiere verden over. Filmen er den usandsynlige historie om to videnskabsfolk, der opdager en enorm meteor på vej mod Jorden. Den vil ramme os inden for seks måneder, og nedslaget vil udrydde alt liv, som vi kender det.

Den form for fortælling er velkendt i vores populærkultur. Den er også underligt virkelig: ​​Forestillingen om begivenheder, der ødelægger vores planet, er ikke så fremmed længere. Tænk på klimaforandringerne, men også ødelæggelsen af biodiversitet og miljø. Tænk på pandemien, men også på den globale krise indenfor sundhed og omsorg. Tænk på sexisme, men også mere generelt på de triste, giftige arbejdsmiljøer, som millioner af mennesker udsættes for i hierarkiske, bureaukratiske, kreativitetsdræbende organisationer hver dag.

Man skulle tro, vi ville gøre noget. Virkelig gøre noget. Men den mest realistiske (og skræmmende) præmis i filmen “Don't Look Up” er netop denne: ingen handler. Forskernes advarsler om det kommende kaos bliver latterliggjort, ignoreret og bagatelliseret af politikere, medier og folk generelt. Ingen tager det tilsyneladende åbenlyse behov for forandring alvorligt.

Og det er fortsat vores problem. Ja, vi har set nogle fantastiske innovationer inden for teknologi og medicin. Ja, der er nogle få ambitiøse politiske klimamål. Ja, enkelte virksomheder viser mere menneskelige måder at organisere sig på.

Men alt i alt reagerer vi ikke. Vi forestiller os ikke for alvor, hvordan en bedre fremtid kunne se ud. Og hvis vi ikke gør det, hvordan skal vi så nogensinde kunne ændre noget? Som fortaler for design som metode og tænkning – design er den mest fremtidsorienterede profession, vi mennesker har – mener jeg, at der er tre store, radikale skridt, vi skal tage nu. Det er skridt, som er relevante for os alle. Men de er særligt afgørende for dig som leder, der skal sætte retning for andre. 

Vi forestiller os ikke for alvor, hvordan en bedre fremtid kunne se ud. Og hvis vi ikke gør det, hvordan skal vi så nogensinde kunne ændre noget?

Christian Bason
Adm. direktør, Dansk Design Center

1. Føl fakta

For det første skal vi arbejde endnu hårdere på at forstå den sande, faktuelle karakter af de problemer, vi står overfor. På den ene side skal vi opføre os ‘koldere’. Vi skal høste endnu flere data, kortlægge dem, dissekere dem, analysere dem og nå frem til indsigter, der er hårde og robuste. På den anden side skal vi opføre os varmere, mere menneskeligt. 

Vi skal finde kreative og effektfulde måder at blive følelsesmæssigt forbundet med konsekvenserne af vores handlinger på, her og nu. Det gælder tabet af traditionelle måder at leve på verden over som følge af kollapset i biodiversitet. Det gælder de knusende spor, som mangel på omsorg efterlader i så mange liv – unge som gamle. Det gælder den følelsesmæssige skade, vi oplever efter udelukkelse og chikane på arbejdspladsen.

Måske kan vi bedre mærke og forstå fakta, hvis vi befinder os i virkelige situationer. Måske kan vi bruge medier som lyd, video, AR og VR til at se, høre og føle, hvad verdens problemer gør ved mennesker.

Dansk Røde Kors er et inspirerende eksempel på netop dette. De har i deres hovedkvarter i København bygget en oplevelse, der viser, hvordan det er at bo i en flygtningelejr. Oplevelsen er så ægte, at du aldrig glemmer, hvordan det føles konstant at gå i mudder – et kendetegn ved flygtningelejre verden over.

Måske skal vi simpelthen bare lytte mere intenst til menneskers historier. Uanset hvad det kræver, skal vi føle fakta. Vi skal have forståelse for problemerne for at handle.

2. Byg missioner

For det andet skal vi blive meget, meget bedre til at forestille os en lysere fremtid sammen. Hvis der er én ting, som film som “Don't Look Up” og dens katastrofale kusiner som “Impact”, “Geostorm” og “Armageddon” er gode til, så er det at realisere vilde nye verdener, som vi – et øjeblik – tror på. Men hvorfor ikke gøre skabelsen af nye verdener til et værktøj til reel forandring også uden for biografen? Hvad hvis mennesker indenfor og på tværs af organisationer får mulighed for i fællesskab at skabe scenarier, som de gerne vil opleve? Vi er nødt til at forbinde udformningen af politikker og forretningsstrategier med den dybt menneskelige evne til at få en ønskværdig fremtid til at føles ægte.

Tag den nye europæiske Bauhaus-bevægelse – New European Bauhaus. Inspireret af dette visionære europæiske program har vi i DDC sammen med vores partnere arbejdet med mere end 150 danske aktører indenfor design, arkitektur, kunst, byggeri, teknologi, politik og erhvervsliv. Sammen har vi skabt en fælles mission om et uimodståeligt cirkulært samfund. Vi håber snart at begynde arbejdet med en række stedspecikke indsatser, der viser, hvordan et sådant samfund kan se ud. Med en kombination af håndgribelighed (hvad er et socialt boligområdes nye æstetik?) og radikalt bæredygtigt design (hvordan kan en by øge biodiversiteten?) ønsker vi at mobilisere mennesker og institutioner i hele Europa for at realisere en bæredygtig og attraktiv fremtid for by og land.

Vi bør i alle projekter insistere på at skabe formål, som vi er dybt passionerede for. Vi skal som ledere gøre attraktive fremtider konkrete, så de bliver til fælles, handlingsrettede missioner.

3. Byg nyt

I årevis har jeg været fortaler for innovationslaboratorier – små dedikerede teams af mennesker, der arbejder indenfor eller på tværs af mere traditionelle organisationer for at skabe forandring. Arbejdet i laboratorier er ambitiøst, vanskeligt og ofte sjovt. Paradoksalt nok er laboratorier alt, hvad deres moderselskab eller organisation ikke er – mens de håber på at ændre det. Ikke underligt, at det er svært, om ikke næsten umuligt, for laboratorier at opnå langsigtet transformationseffekt.

Jeg er efterhånden kommet frem til, at vi skal stoppe med at bygge laboratorier i isolation. I stedet bør vi rive deres eksisterende moderorganisationer fra hinanden og samle dem fra bunden baseret på et nyt sæt (danske) designprincipper: menneskelige, meningsfulde, kreative, omsorgsfulde, samarbejdende, tillidsfulde, blomstrende. Vi er nødt til at gøre hele organisationen til laboratoriet.

I DDC forsøger vi at sætte et eksempel for, hvordan det kan gøres. Med udgangspunkt i et sæt fælles overbevisninger om mennesker har vi eksperimenteret med selvledelse. Vi har fejlet, lært og justeret. Vi ser nu nogle fantastisk positive ændringer. Men det er en oplevelse, der fordrer ydmyghed. For det er svært. Det fortæller mig, hvor langt vi stadig skal gå for at gøre alle organisationer til steder (virtuelle og fysiske) med virkelig meningsfuldt arbejde, liv og leg.

Når vi skaber og leder nye organisationer, skal vi samtidig sikre, at de danner partnerskaber omkring problemer, der er værd at løse. Hos os har vi valgt tre missioner: 1. at designe det uimodståelige cirkulære samfund; 2. at bygge etisk, ansvarlig digitalisering; og 3. at skabe bedre mental sundhed for unge. Vi har valgt dem, fordi det er problemer, som kalder på innovation; fordi det er udfordringer, som kan udløse ny bæredygtig vækst; og fordi ingen kan løse dem alene.

Som en begyndelse på det nye år kan du jo starte med at se “Don't Look Up”, ikke kun på grund af dens stjernespækkede rollebesætning, men fordi filmen har noget vigtigt at fortælle os om os selv. Jeg er sikker på, den vil få dig til at grine, men jeg håber også, at den kan få dig til at græde. Hvis den gør, kan den måske også hjælpe dig til at handle.

Godt nytår!