5 metoder der gør stud.ubrugelig til cand.alt

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) plan om at nedbringe ledigheden ved at skære optaget på såkaldt brødløse studier vil ikke virke, siger eksperterne samstemmende. Mandag Morgen identificerer 5 andre metoder, som
allerede har skabt flere job til nyuddannede akademikere. Det handler bl.a. om målre?ttet markedsføring

Politikerne vil nedlægge studiepladser på de universitetsuddannelser, der sender for mange ud i arbejdsløshed, men det løser ikke det problem, vi står med her og nu, understreger forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De vil ikke afvise, at beskæringerne kommer til at virke, men i givet fald ser vi først resultaterne om 10 år. Det kan Danmark ikke vente på. Derfor må politikere og universiteter også sætte ind med jobinitiativer, så flere nyuddannede akademikere kommer i arbejde.

Koordinerede beskæftigelsesindsatser mindsker arbejdsløshed" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fc621-vrm_fig02-lyst-motiverer-de-danske-studerende.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/28c9f-vrm_fig02-lyst-motiverer-de-danske-studerende.png | Forstør   Luk

Sammenlignet med unge i en række andre lande er de danske studerende særligt motiveret af faglig interesse, når de vælger uddannelse. I England er det omvendt udsigten til en høj løn, der styrer studievalget. 

Kilde: “Tjener i åndernes rige”, Mogens Rüdigers, 1996. “Arbejdsmarkedspolitik”, Thomas Mølsted Jørgensen & Claus Damtoft Pedersen, 2004. [/graph]

En endnu ikke offentliggjort analyse viser, at man tidligere har haft succes med at bringe dimittendledigheden ned ved at sætte ind med konkrete beskæftigelsesinitiativer. Tilbage i 1980’erne, da humanisterne ligesom i dag havde sværere ved at finde arbejde end andre højtuddannede, skar man ikke ned på studiepladserne, men skruede op for beskæftigelsesindsatsen. Det fik kurven til at knække. Fra 1986 til 1993 faldt ledigheden for danske magistre, mens den steg for de fleste andre faggrupper. Se figur 1.

”Der er flere ting på spil, men vores analyse peger på, at ledigheden blandt andet vendte, fordi fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, universiteter og regeringen gjorde en aktiv indsats,” siger sociolog Magnus Pedersen fra analysebureauet Analyse & Tal og fremhæver samtidig en række tiltag, der dengang aktivt forbedrede magistrenes jobmuligheder:

”I 1984 oprettede Dansk Magisterforening egne EDB-kurser for medlemmerne. Regeringen og universiteterne startede praktik for humanister, og man gennemførte en projektgruppeordning, der minder en anelse om vor tids akademikerkampagner. Der var i det hele taget en lang række tiltag for at oplyse om humanisters kompetencer og videreuddanne dem, så de kunne passe ind på det private erhvervsliv.”

Også i dag har universiteterne både herhjemme og i udlandet held med at hjælpe studerende og nyuddannede i arbejde. Mandag Morgen har samlet fem eksempler på, hvordan jobindsatser kan få bugt med dimittendledigheden. Hvis flere skal i arbejde, må de alle i spil, vurderer Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

”Der er behov for at styre optagene på universiteterne mere, end vi gør i dag, for der er blevet optaget rigtig, rigtig mange de seneste fem år,” forklarer Stina Vrang Elias og fortsætter: ”Men der også behov for at gøre noget for at mindske dimittendledigheden.”

#1 Universiteterne skal oversætte uddannelserne til virkeligheden

Universiteterne skal blive bedre til at oversætte teori til praksis og forklare de studerende, hvad deres uddannelse kan bruges til på arbejdsmarkedet.

Sådan gjorde vi

Velstandsanalysen om politikernes styring af de videregående uddannelser og akademikernes ledighed er lavet i samarbejde med medlemmerne af Mandag Morgens Velstandsgruppe:

Stina Vrang Elias, adm. direktør DEA og Per Kongshøj Madsen, professor, Aalborg Universitet

Mandag Morgens Velstandsgruppe består af 25 af landets skarpeste hjerner, som Mandag Morgen har samlet om at nytænke Danmarks konkurrenceevne og mulighederne for at øge den danske velstand. Gennem det næste år vil gruppen i tæt samarbejde med Ugebrevets redaktion analysere velstandsskabelsen og udvikle løsninger, der nytænker og styrker dansk konkurrenceevne og danskernes fælles velstand.

Mandag Morgen inviterer også læsere og kunder med i jagten på nationens fremtidige velstand. En gang om måneden inviteres Ugebrevets kunder til idéudvikling og debat om aktuelle emner på åbne morgenmøder, hvor skiftende medlemmer af Velstandsgruppen stiller op.

Kandidatundersøgelsen fra 2013, som Rambøll og Københavns Universitet har udarbejdet, viser en tydelig sammenhæng mellem virksomhedsforløb og efterfølgende arbejdsmuligheder.

Halvdelen af de kandidater, der fik job, inden de blev færdige med deres uddannelse, blev ansat i en virksomhed, som de enten havde arbejdet i under studiet, været praktik i eller på anden måde arbejdet sammen med. Samlet set fik en tredjedel af de studerende, der enten havde været i praktik eller haft studiejob, efterfølgende job samme sted.

Karrierevejleder på Københavns Universitets humanistiske fakultet, Mike Wenøe, fortæller da også, at uddannelserne arbejder med at indvæve praksistanken i al undervisning.

”Vi samarbejder med virksomhederne og opfordrer de studerende til at lave projektorienterede forløb på både bachelor- og kandidatdelen. Praktikken har en positiv effekt på muligheden for at komme i arbejde efter specialeafleveringen,” siger Mike Wenøe.

#2 Vi skal fortælle, hvad uddannelsen betyder for jobmulighederne

Unge, der står på trappestenen til at begynde en universitetsuddannelse, skal vide, at deres valg af uddannelse har betydning for, hvilke job der venter dem på den anden side. Det har politikere og universiteter et ansvar for, og de må skrue op for informationerne og tage oplysningskampagner i brug. Men det gør de ikke i dag, og det betyder, at de unge ikke har jobudsigterne med i deres overvejelser, når de vælger studie.

[graph title="Danske unge vælger studie med hjertet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: "Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende: En spørgeskemaundersøgelse i Danmark, Sverige, Tyskland og England”, DEA, 2013. 

En undersøgelse fra Tænketanken DEA dokumenterede sidste år, at danske studerende i langt højere grad end studerende i Sverige, England og Tyskland vælger uddannelse ud fra faglig interesse, og hvad de har lyst til at studere. Hvor store chancerne er for efterfølgende at få et arbejde, betyder mindre for dem. Se figur 2.

”Unge danskere ser i høj grad uddannelse som et forbrugsgode og som en individuel og faglig tilfredsstillelse, snarere end som et konkurrenceparameter for at få arbejde efter studiet,” siger Stina Vrang Elias om DEA’s undersøgelse.

Første skridt til at ændre dette er, at universiteterne giver de studerende muligheden for at træffe deres studievalg på et velinformeret grundlag.

”Det er i dag svært at gennemskue uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, da evalueringerne hverken er gennemsigtige eller sammenlignelige,” siger Stina Vrang Elias.

Professor i offentlig forvaltning og organisation ved Københavns Universitet Hanne Foss Hansen peger også på, at mere gennemsigtige og sammenlignelige data for uddannelserne vil kunne overdrage et større ansvar til de studerende, når de skal vælge et studie.

#3 Karrierevejledningen skal være en del af uddannelsen

Hvis de studerende får karrierevejledning, er der større chance for, at de finder et arbejde. Det har de gode erfaringer med i England, og det har man opdaget i Odense.

Briterne har undersøgt, hvad intensiv karrierevejledning betyder for de studerendes jobmuligheder. Undersøgelsen er foretaget blandt kandidater fra et engelsk businessuniversitet og viser, at 70 pct. af de kandidater, der modtog intensiv karrierevejledning, inden de var færdiguddannede, var i job bagefter. Blandt dem, der ikke modtog samme rådgivning, var kun 40 pct. i arbejde bagefter.

For to år siden kopierede Syddansk Universitet som de første i Danmark den engelske model. Her kan de studerende få vejledningsforløb på kandidatdelen godskrevet som en del af deres uddannelse.

“Jo tættere karrierevejledningen er på studiet, jo bedre virker det. Og jo hurtigere, du får det integreret på uddannelserne, jo hurtigere kommer de studerende i arbejde, ” siger fagkoordinator Jacob Krumme på Syddansk Universitet. Han peger samtidig på, at de studerende er meget tilfredse med forløbene og i højere grad bliver praksisorienterede i deres uddannelse.

Andre universiteter kunne overveje at gøre fynboerne tricket efter. I kandidatundersøgelsen lavet af Rambøll og Københavns Universitet kan man læse, at de studerendes overvejelser om fremtidens karrierevej er et vigtigt middel til at målrette deres jobsøgning. De studerende får primært inspiration til fremtidige arbejdsmuligheder via deres netværk, mens få studerende vælger at bruge universiteternes karrierevejledning.

”Det er en skam, da karrierevejledning kan forbedre jobmulighederne efter endt uddannelse,” siger Mike Wenøe fra Københavns Universitet.

#4 Universiteterne skal skabe arbejdspladser hos virksomhederne

Landets universiteter skal bygge bro mellem virksomhederne og de studerende. Mange virksomheder ved nemlig ikke, hvad uddannelserne kan tilbyde dem. Derfor er det også vigtigt, at man ikke spørger arbejdsgiverne om, hvilke uddannelser de har brug for, men i stedet undersøger, hvad det er for nogle opgaver, virksomheden har behov for at få løst, understreger Stina Vrang Elias.

Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har gode erfaringer med den strategi.

Alene i de tre første kvartaler af 2014 har SDU Erhverv, som står for arbejdet, besøgt 688 virksomheder. Lidt over halvdelen af gangene indgik virksomheden en aftale om et samarbejde med en studerende eller dimittend allerede ved første møde. Det seneste år kan Syddansk Universitet prale af at have skaffet i alt 2.733 stillinger, hvoraf 45 pct. var fuldtidsstillinger til nyuddannede.

”Vi har lavet den opsøgende kontakt og hjulpet virksomhederne med at identificere deres behov,” fortæller Jacob Krumme fra SDU Erhverv.

I Aalborg har Karrierecenteret i samarbejde med små og mellemstore virksomheder været med til at skabe 248 nye arbejdspladser i løbet af tre år fra 2011 til 2014, fortæller Camilla Lynge, der er projektleder for universitetets Projekt Jobstrategi. Det har de gjort ved at parre dimittender med virksomheder og oplyse om Innovationsfondens nye ordning InnoBooster, som giver virksomheder økonomisk støtte til at ansætte en højtuddannet i op til 12 måneder.

“Karrierecentret har arbejdet med de nyuddannede og tilbudt alle dimittender at få lagt en såkaldt jobstrategi med det formål at lette overgangen fra studie til arbejdsliv. Det tilbud har 415 nyuddannede taget imod,” siger Camilla Lynge.

#5 De studerende skal søge job, før de er færdige

Universiteternes karrierevejledninger, Akademikernes A-kasse og Stina Vrang Elias anbefaler alle, at der gøres en ekstra indsats for at få de studerende til at søge job, allerede mens de er i gang med kandidatdelen.

[graph title="Tidlig jobsøgning virker" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8ad94-vrm_fig03-tidlig-jobsogning-virker.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2d81b-vrm_fig03-tidlig-jobsogning-virker.png" text="Jo tidligere den første jobansøgning bliver sendt, desto bedre er den studerendes chance for at komme i arbejde efter uddannelsen. Allerbedst går det dem, der begynder at søge job, før specialet er skrevet."]Kilde: “Karrierestarteren, Dimittender hurtigere i job – Universiteternes rolle og ansvar nu og i fremtiden” udarbejdet af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, 2010. [/graph]

Adskillige erfaringer viser, at tidlig jobsøgning er et effektivt greb til at mindske dimittendledigheden. En samlet evaluering af Projekt Karrierestarteren, som Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet lavede i 2010, viste eksempelvis, at 80 pct. af de dimittender, der søgte job, før de skrev speciale, fik arbejde inden for tre måneder. Til sammenligning var det kun 37 pct. af dimittenderne, som fandt et arbejde, hvis de først begyndte at sende ansøgninger, efter eksamensbeviset var kommet ind ad brevsprækken. Se figur 3.

I evalueringen vurderer de tre universiteter, at ledighedsperioden helt kan forsvinde – eller i det mindste forkortes – for en stor gruppe af dimittender, såfremt de studerende søger job tidligere.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu