Der er risiko for, at der opstår en for stor kløft mellem folks stigende forventninger til børnepasning, ældrepleje, sygehuse og så de økonomiske muligheder, som landets borgmestre har til at fremtidssikre velfærden.

Hvis den danske velfærdsmodel skal fremtidssikres, er der derfor behov for at gå helt nye veje. Fremover skal borgerne ikke længere betragte sig selv som kunder i velfærdsbutikken. De skal i højere grad selv bidrage til at skabe bedre livsvilkår, tage ansvar for svære politiske prioriteringer og udvikle nye ideer.

Det er et af budskaberne fra en lille håndfuld af landets skarpeste velfærdseksperter. De har brugt tre måneder på at kulegrave Odenses økonomi og største udfordringer for velfærden. Samtidig er de kommet med bud på løsninger til at sikre velfærden frem mod 2030, som andre af landets kommuner kan lære af.  

En af eksperterne er professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Odense har kickstartet en demokratisk samtale om velfærden og dens udfordringer. De inddrager borgerne i større skala, end jeg har set andre steder. Det tror jeg er en god ide, for det her handler også om, hvad man som borger forventer og har af forestillinger om, hvad velfærdsstaten kan levere. Måske skal man som borger i mindre grad se sig selv som kunde eller bruger af en kommunal service og mere som en, der i samarbejde med andre borgere og med kommunen bidrager til at skabe gode livsvilkår for alle,” siger Kurt Houlberg.

Samfundskontrakten i fare

Den lille ekspertgruppe blev sat på opgaven af Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og de øvrige politikere i byrådet. De har ligesom kollegerne i alle andre af landets kommuner længe kigget ind i en fremtid med et stigende antal børn og ældre, mangel på velfærdsmedarbejdere og udgifter, der svulmer op de kommende år.

Både røde og blå borgmestre er alvorligt bange for, at vi som samfund river den samfundskontrakt over, som det har taget generationer at bygge op, og som store dele af verden misunder os.  

Den samfundskontrakt, der fungerer som en aftale, der gavner alle parter: Vi arbejder så godt, vi kan, hver især og betaler vores skat til fælleskassen, mens fællesskabet til gengæld tager sig af os, når vi har brug for hjælp; når vores børn skal i skole, eller når vi bliver syge og gamle. 

Kommunerne har da også været under økonomisk pres de seneste ti år, hvor pengene ikke har kunnet følge med det stigende antal borgeres behov. Se figur 1.

Over 2.000 borgere med på råd

Intet tyder på, at det bliver meget bedre i fremtiden. Det har politikerne i Odense nu taget konsekvensen af med en vision om at lave en Velfærdens 2030-plan for Odense.  

Odense har også som den første danske kommune etableret et borgerråd, der skal være med til at diskutere de udfordringer, som kommunen står over for, og komme med konkrete forslag til løsninger.

Samtidig er der arrangeret store borgermøder. Først blev fire annoncerede debatmøder overtegnet, så kommunen blev nødt til at lave en ekstra debat. Dermed har omkring 2.000 voksne borgere deltaget i debatmøderne om velfærdens udfordringer de seneste uger.  

Forleden fulgte et sjette debatmøde forbudt for voksne, hvor mere end 100 børn og unge diskuterede velfærd med borgmester og rådmand. 

Borgmester Peter Rahbæk Juel mener, at andre kommuner kan lære af Odense.

”Borgerne vil rigtig gerne deltage i de her samtaler. Vi har fået mere end én procent af alle borgere med. Så jeg tror på, at hvis det kan lade sig gøre i Odense, kan det også gøres andre steder. Man kunne tro, at de ældre kun ville være optaget af ældreplejen og de unge af forholdene på daginstitutionerne. Men sådan har det ikke været. Det har ikke bare været den ene gruppes kamp mod den anden,” siger Peter Rahbæk Juel.

Minister holder øje med Odense

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) roser det nye initiativ i Odense. Hun ser gerne borgerne inddraget mere i den politiske proces.

”Jeg synes, det er en meget spændende tilgang, som Odense nu prøver af. Som politikere skal vi tænke langsigtet og se tingene i sammenhæng, men det er mindst lige så vigtigt at inddrage folk direkte. Den nære velfærd er det vigtigste for Socialdemokratiet, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver bedre, når folk er helt tæt på beslutningerne,” siger Astrid Krag i en skriftlig kommentar.

Andre borgmestre følger også udviklingen i Odense. En af dem er Aarhus-borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

”Det er godt at se på udviklingen i et helhedsperspektiv og diskutere, om vi kan finde nye løsninger. Det er svært at forestille sig, at vi alene ved at prioritere flere ressourcer kan følge med udviklingen. Jeg tror, vi skal tænke nyt for at finde en god løsning på udfordringerne,” siger Jacob Bundsgaard og tilføjer, at borgerne også skal hjælpe politikerne på vej. 

”Vi har gode erfaringer med at inddrage borgerne i Aarhus. De er tit mere modige og også mere konsekvente i deres prioriteringer. Også på områder, hvor det politisk set ville være en umulig opgave at prioritere mellem forskellige tilbud,” siger Jacob Bundsgaard. 

Velfærd i klemme 

Regeringen er opmærksom på udfordringerne. Derfor var den i sit gavmilde hjørne, da den for nylig lavede to store økonomiaftaler med kommunerne og regionerne om næste års budgetter.

Regeringen tilfører ekstra milliarder kroner til skoler, ældrepleje og børnepasning til næste år. Alene kommunerne får det største økonomiske løft i ti år. Også regionerne får ekstra penge til sygehusene.  

De to nye økonomiaftaler med regioner og kommuner om næste års budgetter betyder, at velfærden samlet set løftes med 3,7 milliarder kroner, som både skyldes bortfald af besparelser og tilførsel af ”nye” penge. Sidste år var løftet på 2,7 milliarder kroner. 

Men de ekstra milliarder er fortsat ikke nok til at få bugt med de kæmpestore udfordringer, som Odense og andre af landets kommuner slås med. Pengene rækker kun til at følge med det stigende antal børn og ældre. Der er kun i begrænset omfang mulighed for at udvikle velfærden i takt med den almindelige velstandsstigning i samfundet. 

”Den enkelte borger vil sandsynligvis ikke opleve et løft i serviceniveauet som følge af den nye økonomiaftale. Men aftalen betyder, at der bliver bedre mulighed for at tilbyde samme velfærd til flere,” siger Kurt Houlberg.

Hvis velfærden skulle følge den almindelige vækst i velstanden, ville det have kostet endnu flere milliarder kroner. Så mange penge er der ikke i Finansministeriets kasse. 

Derfor forbereder kommunerne sig på nye opgør med regeringen om den økonomiske kurs, oplyser KL-formand Jacob Bundsgaard.

”Der er en meget bred opbakning til, at velfærden skal følge med, når der bliver flere børn og flere ældre. Derudover skal vi også kunne følge med, når flere børn, unge og voksne får en psykiatrisk diagnose, og så er der et pres på kommunerne, fordi befolkningen forventer, at den offentlige service udvikler sig nogenlunde i takt med velstandsstigningen i samfundet. Det begyndte vi på med årets aftale, men der skal vi tage nogle flere skridt i forhandlingerne de kommende år,” siger Jacob Bundsgaard. 

Forhandlingerne munder dog næppe ud i beløb, der er store nok til at dække de hastigt stigende behov. Alt tyder derfor på, at landets borgmestre er tvunget til at finde nye måder at skrue velfærden sammen på. Og her giver det god mening at udnytte civilsamfundets ressourcer og inddrage borgerne i langt større omfang end i dag.