I det fagforeningsforskrækkede USA er det sin sag at sikre ordentlige arbejdsforhold og rettigheder for landets arbejdere. Og hvis det ovenikøbet er løsarbejdere og freelancere, man kæmper for, gør det ikke kampen mindre udfordrende. Derfor er det en historisk sejr for Sara Horowitz, grundlægger og direktør for Freelancers Union, at USA om kort tid får sin første lov, der sikrer freelanceres basale arbejdsrettigheder.

Den 15. maj træder The Freelance Isn’t Free Act ifølge planen i kraft, efter at loven enstemmigt er blevet vedtaget i New York City Council. Dermed får byens omkring 1,3 millioner freelancere for første gang nogensinde lovfæstede rettigheder til bl.a. en kontrakt og rettidig betaling, ligesom loven også indfører sanktioner over for arbejdsgivere, der enten ikke betaler freelancere til tiden eller forsøger at straffe dem, hvis de gør krav på deres nye rettigheder.

Den nye lov kommer kun til at gælde for New Yorks freelancere, der udgør lidt over 2 pct. af USA’s 55 millioner freelancere. Resten af landet mangler stadig ordentlig beskyttelse af de mennesker, som enten arbejder freelance på fuldtid, eller har det som en bibeskæftigelse ved siden af et mere traditionelt arbejde. Se figur 1.

Men loven er alligevel et vigtigt gennembrud i kampen for freelanceres rettigheder og et skridt, der hurtigt vil blive efterfulgt af flere og større tiltag, efterhånden som antallet af freelancere på det amerikanske arbejdsmarked stiger, fortæller Sara Horowitz til Mandag Morgen.

”Fordi vi lever i et demokrati, vil det voksende antal freelancere lægge mere og mere pres på vores politiske ledere for at fortsætte opbygningen af fremtidens sikkerhedsnet. Og der vil vi som fagforening for freelancere omfavne den voksende fleksibilitet på arbejdsmarkedet – ikke bekæmpe den. Men vi bliver bare nødt til at sikre, at det ikke er arbejderne, der tager hele risikoen,” siger hun.

Det er kun blevet mere relevant, efter at Donald Trump er kommet til magten, påpeger hun. Selv om Trump har slået sig op på at kæmpe for amerikanske arbejdere, vil han formentlig skabe mere pres på ansættelsesvilkårene for alle dem, der har mere atypiske ansættelser.

”Trump har en meget aggressiv vækststrategi for vores økonomi, og der bliver medarbejdernes fleksibilitet et helt centralt element. Så vi, der bekymrer os om arbejderes rettigheder, skal være forberedte på de forandringer, den nye Trump-administration vil presse på for,” siger Sara Horowitz.

Uberisering vokser

Horowitz er en af USA’s helt centrale aktører i diskussionen om indretningen af fremtidens arbejdsmarked, som har fået fornyet opmærksomhed de seneste år, i takt med at platformsvirksomheder som Uber, Airbnb og Upwork har gjort deres globale indtog og skabt grobund for, at freelancearbejde bliver en stadig vigtigere del af arbejdslivet ikke bare i USA, men i hele verden. At disse nye typer virksomheder har sat skub i udviklingen mod mere freelancearbejde, kommer ikke bag på hende.

“Det er bemærkelsesværdigt, hvad platformene gør ved arbejdsmarkedet, selv om de stadig er en meget lille del af den samlede økonomi. Det minder mig om diskussionen i 1990’erne, da man talte om den her nye ting kaldet internettet. Og jeg tror, at vi kommer til at se lidt af den samme effekt med Uber og de andre platforme, fordi den struktur, der ligger bag platformsvirksomhederne, simpelthen bliver den måde, rigtig mange virksomheder bliver organiseret på i fremtiden,” siger hun.

Horowitz er ikke ny i diskussionen. Faktisk er hun en af dem, der først så freelancetrendens disruptive indvirkning på arbejdsmarkedet og det dertilhørende behov for at sikre arbejdsrettigheder til alle dem, der ikke har et almindeligt fuldtidsarbejde. Allerede i midten af 1990’erne i takt med internettets udbredelse grundlagde hun Freelancers Union. Det fungerede oprindeligt som et onlinesamlingssted for landets freelancere, der med internettets komme pludselig fik mulighed for at organisere sig.

Siden har Horowitz og hendes voksende fagforening slag for slag sikret medlemmerne pensionsordninger, sundhedsforsikringer, advokatbistand ved juridiske tvister og hjælp til efteruddannelse. Og udover at være et samlingssted for en stadig større sværm af freelancere fra flere og flere brancher har fagforeningen i årevis også kæmpet for at vinde politisk gehør for argumenterne om, at arbejdsmarkedslovgivningen burde indrettes, så også atypiske ansættelsesforhold blev bedre socialt sikrede. Det engagement i arbejderes vilkår ligger til familien, fortæller hun.

”Jeg kommer fra en arbejderfamilie, hvor vi altid har diskuteret de her emner, og jeg er uddannet arbejdsretsadvokat og har arbejdet for forskellige fagforeninger i årevis. Derfor havde jeg ret tidligt blik for, at freelancearbejde er en stor og afgørende trend, der vil forandre hele arbejdets natur. I 1970’erne var det jo mest i mediebranchen, at der fandtes freelancere. Men lidt efter lidt har freelancearbejde bredt sig til flere og flere områder, og det så vi i Freelancers Union nok før alle andre,” siger hun og peger på, at der er mange forskellige måder og grader af freelancere. Se figur 2.

Gig-økonomiens forbandelser

Det har taget flere uger at få et interview i stand med Sara Horowitz. Hun er en travl dame, og særligt de seneste par år har hun haft en naturlig plads på talerlisterne på store konferencer og politiske topmøder om den voksende gig-økonomi. Det er en betegnelse, der er hentet fra musikkens verden, hvor bands spiller en koncert og derefter rykker videre til næste gig, præcis ligesom flere og flere arbejdere i alle mulige andre brancher hopper fra projekt til projekt.

Paradoksalt nok arbejder Horowitz ikke længere selv sådan, forklarer hun, men hun har ikke mindre travlt af den grund. Hun startede godt nok sin karriere som selvstændig arbejdsretsadvokat, men har siden fundet rigeligt med fast beskæftigelse i at styre den voksende Freelancers Union, ligesom hun for nylig også er indtrådt som et af de tre ledende bestyrelsesmedlemmer i New York-afdelingen af den amerikanske nationalbank, Federal Reserve Bank of New York.

Den udnævnelse viser med al tydelighed, at Horowitz ikke bliver anset som en helt almindelig fagforeningsboss. Hun møder ikke sine modstandere med trusler om strejke, demonstrationer og konflikt. Hun betragter sig selv som en iværksætter med en sund opdragelse i arbejdsret og møder arbejdsgiverne og politikerne med argumenter om, at visse rettigheder for freelancere er i hele samfundsøkonomiens interesse. Og så tror hun grundlæggende ikke på, at gig-økonomien kan rulles tilbage til tidligere tiders faste strukturer på arbejdsmarkedet. Samfundet bevæger sig kun i én retning, og det er mod mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det kan fagforeningerne ligeså godt indse, hvis de vil gøre en forskel i kampen om at indrette fremtidens arbejdsmarked, siger hun.

”Jeg har beskæftiget mig med problematikkerne i mere end 20 år, og jeg tror, at det er helt afgørende, at vi som fagforeninger erkender, hvordan virkeligheden på arbejdsmarkedet ser ud i dag, og så forsøger at bygge videre derfra. I fremtiden er vi måske alle freelancere i en eller anden forstand, og hvis vi bliver ved med at sige, at den eneste løsning på udviklingen er at bekæmpe den tiltagende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så taber vi,” siger hun.

”For mig at se er det en langt bedre strategi at forsøge at finde ud af, hvordan de fremtidige former for arbejde vil se ud, og så presse på for at sikre, at det hele udvikler sig til også at gavne arbejdere. Det skaber mest værdi for hele samfundet,” siger hun.

”Freelancere i hele verden bliver ikke hjulpet særligt meget, fordi fagforeningerne fokuserer på andre ting. Derfor får de bare at vide, at de skal holde kæft og stemme rigtigt ved næste valg i stedet for at bekymre sig om, at der ikke er noget social sikkerhedsnet for dem. Men jeg tror, at når antallet af freelancere vokser, så kommer der også til at ske et politisk skift,” siger hun.

Skandinavisk forbillede

Her kan de skandinaviske fagforeninger lære verden meget, understreger hun, selv om også de gør klogt i at overveje, hvordan de udvider arbejdskampen, så den også omfatter det stigende antal løst ansatte.

Men mest af alt er fagforeningerne i Skandinavien en inspiration for resten af verden, fordi de meget tidligt har vist sig i stand til at samarbejde konstruktivt med arbejdsgiverne til hele samfundets bedste i stedet for reaktionært at gå på barrikaderne ved den mindste udsigt til ændrede arbejdsvilkår, påpeger Horowitz.

”Jeg henter tit inspiration fra de skandinaviske fagforeninger, fordi de har fundet ud af, hvordan de skaber stor samfundsmæssig værdi ved at samarbejde med virksomheder om at få arbejdstagerne til at trives. Her i USA bryder mange virksomheder sig helt grundlæggende ikke om fagforeninger, og et frugtbart samarbejde har været umuligt i årevis. Men det er nødvendigt, for i sidste ende har vi den fælles udfordring, at vi skal finde et system, hvor arbejdere er social beskyttet, og hvor middelklassen er købekraftig, selv om arbejdets karakter ændrer sig,” siger Horowitz og fortsætter:

”Hvis vi bare lader gig-økonomien vokse uhindret, er der næppe nogen tvivl om, at det vil føre til voksende ulighed og social uro. Derfor bliver vi nødt til at have et mere mobilt sikkerhedsnet. Vi skal have gig-økonomien til at fungere til det fælles bedste,” siger hun.

Og selv om et tvunget farvel til fastansættelsen kan virke som en dystopi for de fleste lønmodtagere med overenskomsten i orden, så kommer gig-økonomien ikke uden velsignelser.

”Gig-økonomien ændrer meget mere end bare fremtidens arbejdsliv. Det ændrer hele vores kultur. Det kan vi allerede se i den måde, mange freelancere organiserer deres liv på. Da de indså, at de ikke selv skulle have et traditionelt arbejdsliv, begyndte de også at indrette resten af deres tid på en anden måde. Derfor har freelancere en tendens til at fokusere på de få ting i livet, som virkelig skaber værdi for dem, og så planlægger de hele deres uge omkring, hvad de har lyst til at gøre. På den måde har resten af samfundet meget at lære af freelancere,” siger Sara Horowitz.