Anders Fogh: Obama var den tøvende politibetjent

I dette uddrag fra sin nye bog ’Viljen til at lede’ beskriver Anders Fogh Rasmussen forberedelserne til interventionen i Libyen i 2011. Det viser kontrasten mellem, når USA tøver og fremtræder som verdens politibetjent.

Nedenstående er et uddrag fra bogen "Viljen til at lede" af Anders Fogh Rasmussen - læs også MM’s omtale: "Ny bog: Fogh i forsvar for krigslystent USA".

Læren fra Irak er, at troppetilbagetrækninger ikke skal være dikteret af kalenderen, men af forholdene, og at ingen militær succes vil være varig, medmindre den følges op af vellykket og effektiv politisk forsoning. Vores fejltagelse var ikke, at vi gjorde for meget militært; det var, at vi bagefter gjorde for lidt politisk.

Set i tilbageblik er læren tydelig. Problemet er, at det ikke var så klart dengang. Da det amerikanske præsidentvalg i 2008 blev afholdt, var den folkelige opinion i USA svinget stærkt væk fra hele ideen om interventioner i udlandet. Præsident Bushs sidste popularitetstal var blandt de laveste, der nogensinde er registreret, og selv om Irak- og Afghanistan-krigen ikke var den eneste grund til det, var de afgjort vigtige faktorer.

Det er baggrunden for den markante bevægelse væk fra store interventioner i udlandet, som har præget Obamas præsidentperiode. Hvor Bush den yngre var en entusiastisk fortaler for USA’s rolle som verdens politimand, var Obama mere tøvende og gik kun i aktion, når han så, at han havde betydelig udenlandsk opbakning. Faktisk troede Bush på lederskab, og han var derfor i stand til at handle hurtigt; Obama tror på konsensus og handlede derfor modvilligt.

Obamas rolle som “den tøvende politibetjent” viste sig meget tydeligt i hans reaktion på begivenhederne i Libyen i 2011. I februar det år indledtes der prodemokratiske demonstrationer mod diktatoren Muammar Gaddafi. Den libyske opstand blev hurtigt blodig, da Gaddafi forsøgte at slå den ned med magt. I marts koncentrerede han tropper omkring oprørernes hovedby, Benghazi, og efter at have stemplet sine modstandere som “rotter” truede han byens befolkning og erklærede: “Vi vil ikke vise nogen nåde eller nogen medlidenhed med dem.”

Jeg var generalsekretær i NATO på det tidspunkt, og fra de tidligste stadier af krisen gik jeg ind for en international aktion for at beskytte det libyske folk. Men da Storbritannien og Frankrig fremlagde et resolutionsforslag i FN’s Sikkerhedsråd, hvor der blev opfordret til etablering af en flyveforbudszone i Libyen, fik de ikke ret megen støtte, heller ikke fra USA.

Det var uklart, hvad den amerikanske holdning var, men der syntes at være en vis tøven med at gribe ind. Den daværende forsvarsminister Bob Gates var den, som mest udtalt var imod amerikansk indgriben:

“Jeg havde den holdning, at det, der skete i Libyen, ikke var af afgørende interesse for USA. Jeg modsatte mig, at USA for tredje gang på ti år angreb et muslimsk land for at fremtvinge et regimeskifte, uanset hvor frastødende regimet var.”

Samtidig med at franskmændene lobbyede aktivt til fordel for en militæroperation, arbejdede de lige så aktivt for, at NATO ikke skulle spille nogen rolle. De sagde for eksempel til os, at araberne var skeptiske over for NATO. Den påståede arabiske skepsis over for tanken om, at NATO skulle lede operationen, var et falsk argument. Faktisk havde de arabiske lande det fint med at bidrage til operationen gennem NATO. De kendte NATO fra vores partnerskaber med lande i Nordafrika, Mellemøsten og Golfen. Under hele forløbet var jeg i telefonen for at konsultere og koordinere med landene i regionen og til sidst for at sikre deres aktive bidrag til en NATO-operation.

DEN MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE telefonsamtale fandt sted den 23. marts. Jeg havde ringet til den tyrkiske udenrigsminister Ahmet Davutoglu for at drøfte situationen med ham. Jeg forelagde ham det franske argument, at de arabiske lande var skeptiske over for en NATO-operation i Libyen. Det afviste han og henviste til sine egne samtaler med udenrigsministre fra regionen og tilføjede så:

“For øvrigt sidder jeg netop i et møde med sheik Abdullah bin Zayed (De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister) her på mit kontor, og jeg giver nu ham telefonen, så han selv kan sige det til Dem.”

Sheik Abdullah tog telefonen og bekræftede, at UAE meget gerne så NATO tage ledelsen af Libyen-operationen; og han nævnte, at andre lande ville have samme holdning. Jeg fik dette bekræftet i samtaler med Jordans kong Abdullah og Qatars ministerpræsident, sheik Hamad al-Thani; og mens Den Arabiske Ligas generalsekretær, Amr Moussa, ikke kunne forpligte ligaens medlemsstater, bekræftede han også i adskillige samtaler, at han ville have det fint med en NATO-operation.

Kendsgerningen var, at de stater, der bidrog til operationen, alle var meget tilfredse med, at NATO skulle lede den. Et interessant eksempel var Sverige. Tilfældigvis besøgte jeg Sverige dagen før en afgørende afstemning i Riksdagen om svensk deltagelse i Libyen-operationen. Jeg mødtes med medlemmer af udenrigs- og forsvarsudvalgene. Socialdemokraterne, der er kendt for deres NATO-skeptiske holdning, sagde til mig:

“Generalsekretær, i morgen vil vi stemme for svensk deltagelse i Libyen-operationen, præcis fordi det er en NATO-ledet operation. NATO har den politiske og militære struktur, som giver den politiske gennemsigtighed og indsigt, vi kræver.”

Så et for et blev argumenterne imod en NATO-operation fjernet.

Samtidig ændredes den amerikanske holdning. Den 13. marts 2011 opfordrede Den Arabiske Liga til international intervention for at standse krigshandlingerne i Benghazi. Den Arabiske Ligas overraskende udspil ændrede alting, fordi den betød, at en international intervention ikke ville blive en løsning, som Vesten påtvang Libyen, men en, der havde lokal opbakning.

Det ville ikke være et spørgsmål om Vesten imod en arabisk stat, men om verden imod en diktator.

PÅ ET AFGØRENDE MØDE MED sit sikkerhedsteam den 17. marts traf præsident Obama den principbeslutning, at USA skulle forsøge at standse myrderierne. Han opstillede to vigtige betingelser: Han ønskede, at NATO skulle love at ville lede operationen efter en kort indledende fase, hvor USA havde ledelsen, og han ønskede opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd til en stærkere militæraktion, hvis det blev nødvendigt – en bemyndigelse til at bruge alle nødvendige midler for at beskytte civile.

Pludselig var der skred i tingene. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den berømte resolution 1973, som bemyndigede brug af “alle nødvendige midler” for at beskytte civilbefolkningen i Libyen.

Der blev hurtigt dannet en international koalition, som skulle føre resolutionen ud i livet. Det amerikanske militærs og efterretningstjenesters kæmpemæssige maskineri blev sat i højeste gear. Frankrig, Storbritannien og andre allierede begyndte at flyve bombetogter over Libyen, og USA indledte fra luften og fra havet omfattende bombardementer af Libyens luftforsvar og Gaddafis styrker i Benghazi. Samtidig forsvandt de franske indvendinger mod at lade NATO lede operationen. Endelig, efter flere ugers usikkerhed om NATO ’s rolle, kunne alliancen sætte fart på forberedelserne til at overtage Libyen-operationen.

DEN 27. MARTS IVÆRKSATTE NATO Operation Unified Protector og tog dermed kommandoen over operationer i luften og til søs omkring Libyen. NATO bidrog med kommando- og kontrolstrukturen, de allierede med slagstyrken. Det var i høj grad en multinational indsats bygget op omkring et aldeles afgørende amerikansk bidrag. Mens Canada og de europæiske allierede gennemførte hovedparten af angrebene, bidrog USA med 75 procent af efterretningerne samt overvågning og rekognoscering.

USA bidrog også med 75 procent af optankningen af de fly, der blev brugt under hele operationen, og sendte militærpersonel, som kunne forstærke NATO-kommandoen med den nødvendige ekspertise. Syv måneder senere, den 31. oktober, var operationen afsluttet.

Militæroperationen var på enhver måde en ubestridelig succes. Men, som vi allerede har set (kapitel 1), og præcis som i Afghanistan og Irak, var den politiske opfølgning en afgrundsdyb fiasko. Der var ikke noget lederskab; der var ingen handling.

Libyen blev overladt til sig selv. Vi ved nu – takket være det interview,

der blev bragt i The Atlantic i begyndelsen af 2016 – at Obama forventede, at den franske præsident Nicolas Sarkozy og den britiske premierminister David Cameron ville gå forrest i genopbygningen, som de havde gjort det i forberedelserne til luftangrebene. Ingen gjorde noget – heller ikke Obama.

Resultatet var, at vores militære succes meget hurtigt forvandlede sig til en politisk fiasko. NATO blev beskyldt for at have ødelagt Libyen, at have fjernet Gaddafi uden en plan for at erstatte ham – helt uretfærdigt, fordi NATO ikke kunne handle uden et FN-mandat, og NATO er ikke medlem af FN.

De NATO-medlemmer, der er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet – Storbritannien, Frankrig og USA – gjorde ikke noget for at skaffe international støtte til Libyen, før det var for sent. USA ventede på, at Storbritannien og Frankrig skulle gå forrest; de ventede på USA; ingen gjorde noget.

Og mens de tøvede, faldt Libyen i afgrunden.

Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen, født 1953, er tidligere generalsekretær for NATO (2009-2014), statsminister i VK-regeringen (2001-2009), hvor han bl.a. stod bag den kontroversielle beslutning om at sende danske soldater i krig i Irak, og formand for Venstre (1998-2009).

Hans nye bog ’Viljen til at lede’ er en idealistisk funderet opfordring til USA om at tage lederskab i verden for at beskytte den liberale verdensorden, og en opsang til europæerne om at gå fuldhjertet med i det transatlantiske samarbejde. Derudover er bogen en personlig beretning om de oplevelser og værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som politiker, både som statsminister og generalsekretær for NATO. Fogh fortæller bl.a. om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Og så trækker han historiske paralleller til tre store amerikanske præsidenter – Truman, Kennedy og Reagan – som, han mener, har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens vestlige ledere.

Anders Fogh Rasmussen: ’Viljen til at lede’, 321 sider, Politikens Forlag. Vejl. pris: 300 kr. Udkommer tirsdag den 27. september og i USA under titlen ’The Will To Lead – America’s Indispensable Role in the Global Fight for Freedom’ på forlaget Harper Collins.

Forrige artikel Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley Tech-branchens superstars: Danmark kan udfordre Silicon Valley Næste artikel Spekulanter i frontalangreb på dansk børsdarling Spekulanter i frontalangreb på dansk børsdarling

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.