Egentlig burde Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) have særligt fokus på at sikre de fattigste lønmodtagere med den løseste tilknytning til arbejdsmarkedet. Den obligatoriske, kollektive pensionsopsparing blev netop oprettet for at sikre, at de svageste lønmodtagere ikke skulle gå en fattig alderdom i møde.

Men i praksis sender pensionsselskabets udbetalingsmodeller pengene væk fra de svageste erhvervsgrupper og førtidspensionister og over til for eksempel akademikere, der typisk allerede har gode pensionsordninger placeret i arbejdsmarkedspensioner og private ordninger.

Folketinget besluttede med finansloven 2019 at skrue op for indbetalingerne. Fremover skal der indbetales 3,3 procent af dagpengene til den obligatoriske ordning. Det forstærker behovet for, at pengene fordeles på en mere fair måde, mener kritikere.

De, der lever længst, får mest

ATP’s bestyrelsesformand, Torben M. Andersen, erkender, at ATP’s livslange pension betyder, at der sker en vis omfordeling til fordel for dem, der lever længst.  Og at det dermed ikke nødvendigvis er dem, der har mest brug for den ekstra opsparing i ATP, der også får mest gavn af den.

"Det er jo grundvilkår for livrenteprodukter, at de, der lever længe, får overført penge fra dem, der ikke lever så længe. Hvem der får mest ud af deres ATP-opsparing, handler ikke kun om, hvilken erhvervsgruppe man tilhører, men også om køn, hvor kvinder lever længst, ligesom det også rammer geografisk," forklarer Torben M. Andersen.

Hans forklaring kommer efter kritik fra blandt andre pensionsbranchen og fagforbund som 3F og Dansk Metal. Begge fagforbund organiserer nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, der sparer mindst op og lever kortest. De mener, der er for lidt opmærksomhed på den skjulte omfordeling til de bedst fra de dårligst stillede, som typisk også lever kortest.

"I ATP skal vores medlemmer dele restlevetidsforventninger med grupper i be­folkningen, der har udsigt til at leve noget længere end for eksempel industriarbejdere, bygningsarbejde­re, chauffører, rengøringsassistenter eller førtidspensionister – og deres pensionsbidrag kom­mer dermed til at betale for blandt andet akademikernes længere pensionisttilværelse. Vi synes ikke, den obligatoriske pensionsordning skal bidrage yderligere til den meget store omfordeling fra ’korte’ til ’lange’ liv, som ATP-ordningen indebærer," fremgår det af forbundsformændenes høringssvar i forbindelse med loven om de nye indbetalinger for dagpengemodtagere til ATP.

Den erfarne pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR er enig i den udlægning:

"Man lever længere, hvis man dyrker regelmæssig motion og interesserer sig for sin sundhed. Og der er grupper, som ikke går så meget op i det. Det kan være langturschauffører, der altid spiser på grillbar, eller det kan være ufaglærte eller håndværkere, der drikker lidt for meget for at få arbejdslivet til at hænge sammen. Det er klart, at ATP’s udbetalingsmodel tilgodeser dem, der lever længst, og derfor er der en pointe i, at ATP ikke tilgodeser de svageste," siger Jørgen Svendsen og minder om, at ATP er et gammelt pensionssystem med garantier tilbage fra 1964, som stadig i dag ligger til grund for de modeller, der udbetales efter. Og de er ikke så nemme at ændre.

Aktuar: Risikogrupper vil sikre bedre pensionssystem

En løsning kunne være, at ATP kunne opdele de forsikrede i risikogrupper, der bedre afspejler befolkningsgruppernes levetid. Lignende øvelser har flere private selskaber været igennem, så det burde ATP også kunne håndtere, mener direktør med speciale i udbetalingsmodeller i pensionsbranchen i Linnemann Actuarial Consulting og tidligere chefaktuar i Finanstilsynet Per Linnemann.

"Ja, det kræver da nogle omlægninger, men det handler i sidste ende om, at man får et bedre pensionssystem med nogle mere homogene grupper rent levetidsmæssigt," siger Per Linnemann.

Også cheføkonom Morten Bruun Petersen fra Forbrugerrådet Tænk mener, at ATP bør overveje at indføre risikogrupper.

"Det kunne være en idé, så der bliver taget højde for det i pensionsudbetalingerne for dem, der lever længe, så de, der ikke lever så længe, alt andet lige kan få en højere udbetaling."

Det samme gælder kontanthjælpsmodtageres pensionsopsparing, som er på bordet nu, for her bliver pengene trukket fra en i forvejen udsat gruppe. Hvis de ydermere får relativt mindre ud af opsparingen end andre i ATP, så er det med til at sætte den gruppe i en endnu sværere situation, konstaterer Morten Bruun Petersen.

ATP: Det er ikke så enkelt

Torben M. Andersen bekræfter, at det er en teoretisk mulighed at knytte ATP’s medlemmer op i forskellige risikogrupper med en levetid, der stemmer bedre overens med virkeligheden, hvis man for eksempel er mandlig langturschauffør, som næppe lever så længe som en kvindelig sygeplejerske.

Men der er man ikke nu i ATP, siger formanden:

"Det er besnærende at dele opsparerne op i forskellige risikoklasser, men det er også problematisk i praksis. Jeg må også sige, at det rejser mange vanskelige spørgsmål, for eksempel at kvinder lever længere end mænd, og den vej er der jo ingen, der har lyst til at gå nedad."

ATP er styret af lov om ATP, der i sidste ende er underlagt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) jurisdiktion – og det kan meget vel blive nødvendigt med en lovændring, hvis ATP skal indføre risikogrupper i stedet for det nuværende system, der i praksis dækker alle danskere.

Foreløbigt må ATP-formanden forholde sig til den lov, der findes nu.

"Loven siger, at vi skal levere et ensartet livrenteprodukt. Om vi kan ændre det og lave risikogrupper i stedet, er ikke noget, vi arbejder på. Man skal huske, at det jo også er en fordel med maksimal risikospredning i ATP. Man ved jo eksempelvis ikke, hvem der bliver førtidspensionister, når de er 18 år, og med ATP’s store medlemsskare og ensartede produkt betyder det, at vi har lavere omkostninger – og det kommer alle til gode, fordi der så er flere penge til pension," siger Torben M. Andersen.

Om de mere konkrete politiske forhandlinger om muligheden for at gennemføre tvangsopsparing af pensionsmidler fra for eksempel førtidspensionister henviser Torben M. Andersen til, at det er et politisk spørgsmål, ligesom det også er et politisk spørgsmål, om ATP skal til at kunne gennemføre pensionsrådgivning, hvilket vil være en nødvendighed, hvis ATP skal fjerne sig fra de livslange pensioner og lave alderspensioner, der modregnes i folkepensionen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ønsker ikke at svare på spørgsmål om ordningen, men henviser til, at der er en række svar på vej til Folketinget om lovforslag L 143.

Der foregår et spil i kulissen

Meget taler for, at ATP-modellen også kan blive udsat for kritik i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens, der har en kritisk rapport på vej om de arbejdsmarkedspensioner, som lønmodtagerne er bundet til gennem arbejdsplads eller overenskomsten, og som derfor forhindrer fri konkurrence på pensionsmarkedet.

Derfor foregår der nu et spil i kulissen, hvor flere aktører på de indre linjer arbejder for at stække ATP.

Kommercielle spillere som PFA, Velliv og Danica har interesse i at få adgang til at byde på de pensionsordninger, som ikke er en del af konkurrencen i dag.

Omvendt vil arbejdsmarkedsselskaber som for eksempel PenSam, PensionDanmark og Industriens Pension utvivlsomt gerne holde på lønmodtagernes midler, mens Sampension og PKA er blevet en slags hybrider af et kommercielt selskab og et arbejdsmarkedsselskab, idet begge selskaber er begyndt at blande sig i konkurrencen.