Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Der er to gyldne dagsordener, der præger de almene boliger lige nu: flere billige boliger til de stigende ulige byområder og mere klimavenlige almene byggerier. 

Med en stram økonomisk ramme for det almene boligbyggeri vil flere penge til grønne krav, betyde færre penge til de sociale aspekter – blandt andet muligheden for at bygge billige boliger i de store byer. Det handler altså om at finde den rigtige balance mellem de to dagsordener.  

Regeringen har lagt sig på den grønne side med den nye boligaftale, der lægger milliarder af kroner fra Landsbyggefonden til energirenoveringer i den almene sektor. Det bliver dog stadigvæk på frivillig basis, at den grønne omstilling i nybyggeriet og i renoveringerne uden for Landsbyggefondens midler skal ske i de næste år.  

I Københavns Kommune har man derfor taget det i egen hånd at fremme de klimavenlige boliger i byen gennem bæredygtighedskrav til byggerierne. 

Kommunen kan dog kun stille krav til sig selv og det byggeri, de støtter økonomisk det vil sige de almene byggerier. Så det private byggeri undgår grønne ekstrakrav fra kommunen. Det har skabt debat, om det er rimeligt, at lejerne i det almene boligbyggeri underlægges dyre klimakrav, mens de private boligejere går fri.  

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) mener, at kommunen må gøre brug af de redskaber, der er til rådighed, for at påvirke byggebranchen i den grønne retning.  

”Hele idéen med at stille krav til de almene boliger er, at vi forhåbentlig kan være med til at påvirke det private byggeri, som vi jo ikke kan være med til at stille krav til,” fortæller hun. 

Billige boliger må vige for bæredygtighed 

I Københavns Kommune har man faktisk stillet særlige bæredygtighedskrav til det almene byggeri siden 1998. Det nye forslag fra Teknik- og Miljøudvalget vil nu stille krav om en officiel bæredygtighedscertificering af det almene boligbyggeri og renoveringer, som udvalgets notater især lægger vægt på, vil understøtte den miljømæssige bæredygtighed. 

Det nye forslag bekymrer dog BL, som mener, at kommunens ekstra bæredygtighedskrav til det almene, der altså ikke er pålagt de private, har været med til at svække opførelsen af almene boliger i København. I dag er andelen af almene boliger i hovedstaden på under 20 procent. Det vil sige under den gennemsnitlige andel af almene boliger i Danmark.  

Certificeringer betyder flere udgifter til blandt andet dokumentation, og det almene boligbyggeri har ikke mulighed for at lægge ekstra penge på bordet. De almene boliger skal nemlig opføres inden for en lovbestemt økonomisk ramme: maksimumsbeløbet. 

Hvis vi skal bruge flere penge på at dokumentere og certificere bæredygtighed, så er der færre penge til at bygge de bæredygtige boliger, som både vi og kommunen ønsker,” siger cheføkonom i BL Solveig Råberg Tingey og fremhæver, at der allerede bliver fokuseret meget på at sikre bæredygtighed i både byggeriet, driften og renoveringer. 

Risikoen er altså ifølge brancheorganisationen, at med certificeringskravet vil det almene boligbyggeri slet ikke opføres, mens det private byggeri uden ekstra krav kan optage pladserne i de attraktive storbyer. 

Solveig Råberg Tingey fremhæver, at det er de ekstra omkostninger til dokumentation og certificeringsstemplet, der udfordrer den almene boligsektor. Men også de nuværende bæredygtighedskrav, som kommunen selv har formuleret, har BL sidste år været ude at kritisere for at være for dyre. 

Større ulighed i byerne 

Ifølge Troels Schultz Larsen, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, har Danmark siden 1990’erne systematisk oplevet, at byerne er blevet mere opdelt efter indkomst. 

Det gælder ikke mindst i hovedstadsområdet. Og klimakrav, som gør byggeriet dyrere, er noget, som lektoren mener, man skal være opmærksom på. 

”Det nye boom i Københavns boligmarked i kombination med yderligere krav om at leve op til de standarder, vi opfatter som værende fornuftige, ja, det vil have en potentiel social slagside. Samfundsmæssigt set giver det meget god mening, at de grønne tiltag gennemføres, men det betyder ikke, at det ikke kan have en fordelingspolitisk skævhed i sig,” konstaterer Troels Schultz Larsen. 

Et blandet bysamfund er da også på Københavns Kommunes dagsorden. Kommunen besluttede tilbage i 2015 at stille krav i en del af Københavns byområder til, at 25 procent af et boligbyggeri skal bestå af almene boliger.  

Men ifølge Solveig Råberg Tingey gør kommunens certificeringsforslag det sværere for det almene at bygge sammen med de private. Det øger risikoen for, at byggeriet simpelthen ikke opføres. 

Omvendt mener Ninna Hedeager Olsen, at det nye krav til de brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer vil betyde større fleksibilitet i samarbejdet mellem det almene og private. Det er netop en af formålene med de nye krav.  

”Forhåbentlig kan de nye krav være en løftestang, der også påvirker det private byggeri. Det vigtigste er at finde en balance, hvor vi stiller nogle krav, der ikke er høje, at det private vælger slet ikke at bygge der, hvor vi stiller 25-procentskravet,” fortæller teknik- og miljøborgmesteren, der mener, at den balance er fundet: 

Jeg ser egentlig ikke certificeringskravet, som om vi nødvendigvis skruer op for de miljøkrav, vi allerede har. Tværtimod mener jeg, at det bliver mere håndterbart for den almene boligsektor.” 

Mere klima, mindre husleje 

Flere grønne krav til byggeriet kan dog næppe undgås i fremtiden. 

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har lagt op til, at bæredygtighedskrav fra ministeriets egen frivillige bæredygtighedsklasse kommer til at gælde som lov efter en testperiode på to år.  

Det har BL heller ikke noget imod – så længe det er fælles regler, der gælder for alle typer byggerier og i hele landet.   

“Vi er generelt positive overfor den frivillige bæredygtighedsklasse og ser frem til at teste den. Vi er ikke imod bæredygtighedskrav. Det skal bare gælde for alle, og ikke som i Københavns Kommune, hvor det er et særkrav til den almene sektor,” siger Solveig Råberg Tingey. 

Københavns Kommune ser dog ingen grund til at vente på regeringens generelle krav til byggeriet. 

”Det kan godt være, at man på et tidspunkt finder noget, der er endnu bedre end vores forslag. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi hurtigst muligt går over til noget, der er mere fleksibelt. Der er jo også boliger, der opføres inden for de næste par år,” siger Ninna Hedeager Olsen. 

I Københavns Kommune vil renoveringer fra Landsbyggefonden over en vis størrelse som udgangspunkt også blive underlagt kravet om bæredygtighedscertificering hvis forslaget godkendes af Borgerrepræsentationen. 

Klima kræver langsyn i økonomirammen 

Imens venter BL spændt på at se, om de nye statslige bæredygtighedskrav bliver fleksible nok til også at kunne rummes, uden at lejlighedernes huslejer stiger mere end tilladt.  

I dag reguleres huslejen i de almene boliger ved, at der sættes et loft – et maksimumsbeløb – over kvadratmeterpriserne, når boligerne opføres. Tillader man, at det beløb stiger, så følger huslejerne med op, påpeger boligselskaberne. 

”Der skal være et fokus på at få alle tre ben for bæredygtighed i balance. I det almene betyder det, at man både sikrer de grønne elementer i for eksempel materialevalg og det sociale element, som går på at sikre gode boliger til et lavt huslejeniveau, hvor flere indkomstgrupper kan være med,” siger Solveig Råberg Tingey.   

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at meromkostningerne til at overholde den nye bæredygtighedsklasse i gennemsnit er på omkring 200.000-300.000 kroner for et etageboligbyggeri. 

Lars Køhler, seniorkonsulent for byggeri og bæredygtighed i Rådet for Grøn Omstilling, mener, at den økonomiske ramme er en barriere for, at den almene boligsektor i højere grad kan tage det helhedsorienterede klimaperspektiv på sig. 

Som reglerne er i dag, beregnes maksimumsbeløbet alene ud fra, hvor meget byggeriet koster at opføre. Ikke hvad det koster at bo i, mens der er i drift.  

”Hvis man i stedet sætter et dedikeret fokus på totaløkonomi, så kan det meget ofte vise, at det faktisk kan være billigere at lave den fulde energirenovering eller bygge klimamæssigt i et livscyklusperspektiv,” siger Lars Køhler og fortsætter:  

”Der er ingen tvivl om, at det koster mere at bygge klimaoptimalt. Men der er heller ingen tvivl om, at hvis man ser på det totaløkonomisk, så betaler det sig tit meget hurtigt hjem.” 

Lars Køhler foreslår, at man gør det mere fleksibelt for det almene at få lov til at opføre klimavenlige boliger for flere penge i byggefasen, hvis man kan vise, at det betaler sig på lang sigt. På samme måde, som det allerede i dag er muligt at bruge ekstra pengebyggeriet, hvis det lever op til statens lavenergiklasse.  

Og det bør ikke sende nogen ekstra regning til lejerne, mener Lars Køhler: 

”Hvis man kan dokumentere, at det ikke bliver dyrere totaløkonomisk, fordi man egentlig flytter omkostninger fra drift over til byggeriet,bliver det ikke dyrere for lejeren,” siger han. 

BL: Vi skal tænke to opgørelser sammen 

BL er enige i, at det giver god mening at sikre et bæredygtigt byggeri, der gør det billigere og mere klimavenligt, når også boligerne er beboet. Totaløkonomi er også en bane, som flere boligselskaber tænker i, men det stramme maksimumsbeløb kan stadig være en udfordring. 

“Lige nu kan det være vanskeligt at bygge ud fra levetidsbetragtninger og bygningens samlede klimabelastning over flere år, fordi man med maksimumsbeløbet kun fokuserer på byggefasen. Man bliver nødt til at tænke to forskellige opgørelser sammen, fortæller Solveig Råberg Tingey. 

Lektor Troels Schultz Larsen mener godt, at man kan se på at få et mere totaløkonomisk perspektiv ind i det almene boligbyggeris økonomiske ramme. Men man kommer ikke udenom at se på udgifterne til byggeriet.  

”Man kan godt fifle med værdisætningen af boligen ved at vurdere værdien ud fra hele boligens levetid fremfor værdien, når nybyggeriet overtages. Men nogen skal jo stadig lægge de penge, der skal bruges til at opføre bygningen i dag, så der er stadig behov for, at man har øje for omkostningerne i byggefasen,” siger lektoren. 

Han mener derfor, det er nødvendigt, at man går ind og ser på den almene boligsektors finansierings- og lånemuligheder. 

Københavns Kommunes forslag til bæredygtighedscertificeret alment boligbyggeri blev vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget tirsdag d. 2. juni, og skal nu til endelig afstemning i Borgerrepræsentationen. 

Forrige artikel Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede Næste artikel Innovationscenter: Fremtidens sundhedssystem skifter fra sundhedspleje til sundhedsfremme Innovationscenter: Fremtidens sundhedssystem skifter fra sundhedspleje til sundhedsfremme

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.