Bagmandspolitiet: Revisorer svigter i kampen mod hvidvask

Selv om revisorer sidder med fingrene helt nede i regnskabsmaterien, står de kun for en halv promille af underretningerne om hvidvask. Det undrer Bagmandspolitiet og Erhvervsstyrelsen. Revisorer afviser svigt, men foreslår et nyt våben mod hvidvask.

I marts sidste år fik et syddansk revisionsfirma stukket en 1 million kroner dyr overraskelse i hånden, fordi en af revisorerne havde sovet i timen. Revisoren havde stik imod hvidvaskloven ikke sikret sig dokumentation, da han for en kunde registrerede kapitalforhøjelser på tocifrede millionbeløb.

Den opsigtsvækkende sag har sammen med myndighedernes skærpede fokus på hvidvask fået revisorbranchen til at rykke på sig.

Og med god grund, for det er de færreste revisorer, der anmelder mistanke om hvidvask. Kun 7 af 14.243 underretninger om hvidvask, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) modtog fra januar til november 2016, kom fra revisorer. Det undrer SØIK, populært kaldt Bagmandspolitiet.

”Jeg mener helt klart, at revisorerne mangler at prioritere hvidvask og bruge den viden, de har. Vi siger, at vi har en politinæse – vi fornemmer, når der er noget uldent. Det er jeg sikker på, at en revisor også har. Det er den information, han skal formidle videre til os”, siger Ole Bo Ketelsen, politikommissær og daglig leder af hvidvasksekretariatet i SØIK, og tilføjer:

”Der må være flere end 7 på et år. Det virker, som om det er alt for lidt.”

Hård linje mod hvidvask

De seneste år har Bagmandspolitiet sammen med Erhvervsstyrelsen og en række andre myndigheder sat hårdt mod hårdt i kampen mod hvidvask. Den skærpede opmærksomhed har fået banker, spiludbydere og andre oplagte hvidvaskmellemled til at overdynge SØIK med underretninger om mistænkelige transaktioner. Mellem 2012 og 2015 steg det samlede antal underretninger med 246 procent – hvoraf pengeinstitutterne som frontløbere står for to tredjedele.

Imens har udviklingen i antallet af mistanker, som indgives af revisorer og advokater, ligget fladt og har for det meste kunnet tælles på to hænder – eller hvad der svarer til en halv promille af alle underretningerne.

Af de 103 tilsyn, Erhvervsstyrelsens Selskabs- og Hvidvasktilsyn gennemførte i 2016, var 9 af dem hos revisorer. Heller ikke her kan man få tallene til at gå helt op.

”Generelt kan det undre. Men vi er heller ikke stødt på alle mulige tilfælde, hvor revisorerne burde have underrettet. Det er lidt et skisma.” siger Christine Maxner, tilsynschef.

Bagmandspolitiet anslår, at svindlere vasker op mod 20,6 milliarder sorte kroner hvide om året i Danmark. Loven foreskriver, at revisorer sammen med pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og andre har pligt til at underrette Bagmandspolitiet, hvis de har en mistanke om, at en kunde hvidvasker penge, og de ikke umiddelbart kan afkræfte den mistanke.

Tørrer ansvaret af på bankerne

Flere i branchen peger på, at den danske revisorskare generelt ser pengeinstitutter som bolværket mod hvidvask. Det er derfor tit overflødigt for en revisor at bruge tid på at nå til samme konklusion. Når sorte penge først er kommet ind i banksystemet, er de per definition hvide.

”Bankerne indberetter af og til en kunde, der både har en firmakonto og en privatkonto. Bankerne kan se, at de handler på firmakortet i REMA1000 – og hver anden faktura går ind på privatkontoen og ikke på firmakontoen, som det skulle. Det underretter bankerne jævnligt om. Som revisor burde man også fange den slags. Revisorerne læner sig ofte op ad, at det er bankernes ansvar at underrette hvidvaskmistanker,” siger Ole Bo Ketelsen.

Og der er da også en grundlæggende tillid til, at alt er, som det skal være, når pengene har været igennem banksystemet, fortæller Brancheforeningen Danske Revisorer, FSR. Foreningen understreger, at revisorernes rolle stadig er vigtig. Men årsagen til, at revisorerne sjældent indberetter deres mistanker, er, at de ikke har penge mellem hænderne, lyder FSR’s forklaring. Faktisk må revisorer ikke forvalte midler. Derfor er det også pengeinstitutter, spiludbydere og vekselbureauer, som oftest støder på mistænkelige transaktioner. Der, hvor revisorerne bedst kan hjælpe, er ved at granske uventede bankoverførelser og store kontantbetalinger.

”Jeg anerkender ikke, at det er et lavt tal. Det ville jeg gøre, hvis der er nogen, der kan pege på tilfælde, som vi ikke har opdaget. Det er ikke, fordi vi ikke vil. Vi vil rigtig gerne som branche hjælpe til i kampen mod hvidvask,” siger Brian Adrian Wessel, direktør for Fagligt Center i FSR.

Spejder man ud over det europæiske landskab, finder man ud af, at revisorer i de fleste øvrige EU-lande også rapporterer ganske få hvidvaskmistanker til myndighederne, viser en rapport fra Eurostat fra 2013.

Svindlere dropper revisorerne

De få revisormistanker kan også bunde i, at kriminelle i mange tilfælde ikke opsøger en revisor, hvis de skal have vasket deres sorte penge hvide. Det svenske bagmandspoliti offentliggjorde sidste år en undersøgelse, som viser, at andelen af svindlende virksomheder er dobbelt så høj blandt virksomheder, som har fravalgt revision. En revisors blåstempling af et regnskab kan dog omvendt være særlig nyttig, når en fupmager vasker sorte penge hvide.

”Hvis en svindler dernæst snyder en dansk revisor til at sige o.k. for regnskabet, så underbygger det jo transaktionens legitimitet,” påpeger Kim Klarskov Jeppesen, professor i revision på CBS.

Den slags sorte får forsøger revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte at frasortere allerede, når de foretager et grundigt baggrundstjek af nye kunder, fortæller partner Jan Bo Hansen.

Men har alle revisionsfirmaer lyst til at sige farvel til en velbetalende kunde, der sikrer næste års indtægter?

”Nu er det sådan, at man ikke må fortælle kunden om underretningen, så kunden opdager det ikke. Men jeg vil ikke udelukke, at der kunne være revisorer, der fristes til at se gennem fingre med sådan nogle mistanker,” siger Jan Bo Hansen.

Revisorer vil flette datasæt

FSR har de seneste år brugt flere kræfter på at informere deres medlemmer om, hvilke mistanker de bør fortælle Bagmandspolitiet om. I kampen for at sætte flere svindlere bag tremmer foreslår revisorerne, at alle regnskaber med revisoranmærkninger bliver indlemmet i Bagmandspolitiets formler. Erhvervsstyrelsen modtager hvert år over 150.000 reviderede regnskaber, og i omkring 23.500 heraf har revisorer hejst et advarselsflag. Derudover finder de omkring 6.500 ulovlige lån årligt i regnskaberne.

”Der kommer en masse indberetninger fra banker, som er hvidvaskspecifikke, og en lang række fra os, når vi tager forbehold i regnskaber. Hvis vi sammenholder de informationer, så danner der sig måske et billede af, hvor man skal kigge nærmere. Men bliver de informationer brugt effektivt nok i dag” spørger Brian Adrian Wessel.

Hos Bagmandspolitiet er man begejstret for revisorernes anstrengelser for at sætte fokus på området og forslag om at smelte deres data sammen med de øvrige branchers underretninger. Som Ole Bo Ketelsen siger: ”Vi skal være bedre sammen”.

Men selv om en database fuld af revisorforbehold vil være en hjælp, så savner han fortsat at få flere af revisornæsernes mistanker på bordet. For de mistanker, en revisor kan have, bidrager til efterretningspuslespillet på en anden måde end det, der står trykt sort på hvidt i regnskabet.

”Det er oftest flere bittesmå brikker, der får det store til at falde på plads. En oplysning fra en bank i en sag er en lille brik, mens en oplysning fra en revisor er en anden brik. Når vi sammenholder oplysningerne, så kan det være, vi får et billede af en mand, der vasker sorte penge hvide. Men når vi ikke får nogen oplysninger, er det svært,” siger Ole Bo Ketelsen.

Det kan være, at en bank fatter mistanke til en suspekt transaktion mellem privat- og firmakonti. Samtidig får Bagmandspolitiet en indberetning fra et kasino, at den samme mand er begyndt at spille for store summer. Og hvis revisoren oven i købet underetter om, at kunden ser ud til at leve et liv på første klasse, uden at regnskaberne kan godtgøre det, så bakkes det samlede billede af hvidvask op.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu