”Vestas er sammen med visse medlemmer af bestyrelsen og direktionen sagsøgt i et massesøgsmål anlagt ved den føderale domstol i Oregon, USA.”

Sådan lød det lakonisk i vindmøllegigantens seneste kvartalsregnskab. Konstateringen dækker over risikoen for at få en kæmpestor ekstraregning, som kan tage livsvigtig luft ud af møllerne på den i forvejen hårdt trængte virksomhed. Årsagen til søgsmålet er det meget store kursfald, som Vestas-aktien oplevede frem til efteråret 2010, og som sænkede selskabets markedsværdi med 30 milliarder kr. Vestas står anklaget for at have brudt amerikansk lov og givet misvisende oplysninger for at sikre, at aktiekursen blev holdt oppe på et kunstigt højt niveau. Vestas har afvist alle anklager, men er alligevel gået i forhandlinger i et forsøg på at lande et forlig.

Samtidig har Vestas en anden sag kørende mod over 100 pensionskasser, kapitalforvaltere og andre institutionelle investorer, der har varslet et krav, som ifølge flere medier kan løbe op i 900 millioner kr. Hvorvidt denne sag falder til jorden, ender med et forlig eller i sidste ende ved en domstol, er også uvist, og ingen af parterne ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt. 

Flere erstatningskrav

Vestas er nok en celeber sag med søgsmål i en størrelse, der trækker store overskrifter, men virksomheden er langtfra alene om at blive sagsøgt af skuffede investorer og kreditorer. Tværtimod forsøger aktionærer, kreditorer og kuratorer oftere og oftere at hive penge hjem for at få dækket deres økonomiske tab, og i forsøget går de i stigende grad efter de enkelte medlemmer af virksomhedernes bestyrelser og direktioner.

Det melder de forsikringsselskaber, som tilbyder virksomhederne forsikringer af bestyrelsens ansvar. Og de bakkes op af juraprofessor Erik Werlauff fra Aalborg Universitet, der ser en klar tendens til at ”stævningerne sidder løsere”, efter at kravene om bestyrelsesansvar er blevet skærpet.

”Der er tendens til både i Danmark og andre lande, at man kræver noget mere af bestyrelserne. År for år er der en syndflod af nye regler for, hvad man kræver af dem. Stævningerne sidder også løsere. Det gælder både kreditorer og aktionærer, der lider tab. Og det gælder kuratorer, der mener, at det pågældende selskab, der gik ned, ikke burde været gået ned – eller burde være standset tidligere, så underbalancen ikke var blevet så stor – og derfor vil holde dem ansvarlige for den gæld, der er oparbejdet. Jeg tror, vi i stigende grad vil se, at børsselskaber, som har informeret markedet dårligt, vil få et krav mod ikke bare ledelsen men mod selskabet selv,” siger Erik Werlauff.

Tredobling af krav

Flere forsikringsselskaber melder om en årlig stigning på 20-30 pct. i deres salg af bestyrelsesforsikringer. Hvor mange forsikringer, der nominelt er tale om, holder selskaberne for sig selv i en branche, der er omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri. Men de oplyser, at det ikke længere kun er de børsnoterede selskaber, der forsikrer sig. Det samme gør nu også små og mellemstore virksomheder. Også idrætsforeninger, boligselskaber, grundejerforeninger og interesseorganisationer viser ifølge forsikringsselskaberne nu interesse for at forsikre deres bestyrelser.

Virksomhederne tegner tilsyneladende ikke bare forsikringerne for en sikkerheds skyld. De bruger dem også. AIG, der er et af de største forsikringsselskaber på området herhjemme, har siden 2007 oplevet en tredobling i skadesanmeldelserne.

”Inden for en ganske kort årrække er det nærmest blevet en standard at gøre krav gældende mod bestyrelsen," siger afdelingsleder i AIG’s Financial Lines, Niklas Theter.

Større bestyrelsesansvar

Frem til midten af 1980’erne var det stadig meget sjældent at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer i Danmark. Det hang bl.a. sammen med, at domstolene havde anlagt en meget lempelig bedømmelse af bestyrelsesmedlemmers ansvar, og at kuratorerne kun sjældent lagde krav an mod bestyrelsen, når de gjorde boet op i krakkede selskaber.

Men skandalen i Nordisk Fjer og en række andre erhvervsskandaler fik sat fokus på bestyrelsernes ansvar og fik især de store virksomheder i landet til at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer. Siden har det bredt sig til andre børsnoterede selskaber og mange små og mellemstore virksomheder.

Specielt de senere år er der kommet stort fokus på direktions- og bestyrelsesansvar blandt andet som følge af anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om corporate governance, samt udvikling i lovgivningen og i retspraksis ved domstolene.

Domstolene skeler heller ikke længere til, om bestyrelserne er professionelle eller såkaldte tantebestyrelser besat af familiemedlemmer eller andre, der ikke er udpeget på grund af deres forstand på god selskabsledelse, økonomi og virksomhedsstrategi. De er lige så eksponerede for erstatningskrav som mere professionelle bestyrelsesmedlemmer. Går virksomheden konkurs, risikerer de også at blive holdt erstatningsansvarlige og blive tvunget fra hus og hjem, hvis det kan dokumenteres, at de har misligholdt deres opgave og f.eks. blot har fungeret som gummistempel for direktionens beslutninger.

Og kravene er skrappe. Ifølge selskabsloven skal en bestyrelse i et aktieselskab varetage “den overordnede og strategiske ledelse” og udstikke retningslinjerne for direktionen. Den skal også sikre, at virksomheden har et forsvarligt kapitalberedskab, de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.

Krav udtages per automatik

Den nye tendens hænger også sammen med, at kuratorerne nærmest per automatik udtager krav mod bestyrelsen, når de finder en bestyrelsesansvarsforsikring i et konkursbo. Som Jakob Thomsen, chef for underwriting-afdelingen i Tryg, formulerer det:

”Det er kommet på tjeklisten over, hvad kuratorer skal gøre ved et konkursbo. De gør det af forsigtighed for ikke selv at pådrage sig et ansvar. Men det er sjældent, at kurator får kreditorernes tilslutning til at udtage stævning. Og vi har kun oplevet ganske få sager, som er endt ved en domstol.”

Mange af sagerne bliver også løst langt uden for mediernes søgelys i form af forlig, uden at omverdenen får kendskab til, hvor store tab selskaberne faktisk har lidt. De involverede parters fælles interesse i at undgå opmærksomhed medfører, at fire ud af fem sager bliver afsluttet i mindelighed, vurderer direktør Lasse Kamph Jepsen fra Board Assure, der er et søsterselskab til topledernetværket IS (tidligere Institut for Selskabsledelse) for mere end 3.500 direktører og bestyrelsesmedlemmer:

”Ifølge vores oplysninger ender mere end 80 pct. af sagerne i forlig og når dermed aldrig offentligheden. Alle har en interesse i, at sagerne ikke ender i retten. Det er drønhamrende følsomt og omgærdet af stor fortrolighed.”

Mandag Morgen bringer en større analyse af virksomhedernes bestyrelsesforsikringer i næste nummer af månedsmagasinet Navigation, der udkommer mandag den 3. december.