Big Brother skal tøjles intelligent

Skandalen om Nets’ lemfældige omgang med data og det skandaløse læk af personfølsomme oplysninger om kendissers kreditkortoplysninger til Se og Hør har været brændstof på en nødvendig og længe forsømt debat om datasikkerhed i Danmark.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke blot bede Datatilsynet om "at oppe sig", for den eksisterende lovgivning er slet ikke god nok.[/quote]

Men her to uger efter afsløringerne er debatten allerede på vej ud ad et ufrugtbart, selvsvingende spor. Den har udviklet sig til en følelsesladet skyttegravskrig mellem dem, der frygter Big Brother, og dem, der elsker big data. Den første fløj taler om øget kontrol med virksomhederne, den anden om fortsat liberalisering.

Men hverken stram kontrol eller hovedkulds liberalisering er løsningen på de kæmpe udfordringer, vi står over for. Svaret er at give data fri. Men det skal ske under et ansvar af en helt anden karakter, end hvad vi ser i dag. Og derfor skal rammerne også ændres. Den omfattende datarevolution, vi står midt i, kræver en lige så stor juridisk revolution. Hvordan den kan se ud, vender vi tilbage til. Men først er det værd at dvæle ved udgangspunktet for debatten.
 

DET ER AFGØRENDE AT HUSKE, at dataindsamling ikke i sig selv er et onde. De seneste år har vi set utallige eksempler på, at data kan bruges til at forbedre vores liv. Ugebrevet kan denne gang fortælle om to af potentialerne i datarevolutionen. Dels i artiklen om, hvordan systematisk brug af data i folkeskolen kan sikre den differentierede undervisning, som politikere, lærere og uddannelsesforskere hungrer efter. Dels i artiklen om den nye teknologi Internet of Things, der bl.a. kan bruges til at reducere spild i det offentlige, danne grundlaget for mere raffinerede og bæredygtige forretningsmodeller samt skabe ny vækst og innovation.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan big data redder for tidligt fødte babyer, fordi det med data er muligt at forudse en infektion, 24 timer før den indtræffer. Ifølge OECD kan intelligente, datadrevne elnet – smartgrid – give en miljøgevinst på 2 milliarder ton CO2 i 2020. Organisationen har endda anslået, at europæiske regeringer kan spare 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de arbejder mere systematisk med data i forvaltningen.

Lige så vigtigt er det, at datafiseringen allerede er i gang, og at den ikke kan rulles tilbage. Ingen af os forestiller sig vel for alvor, at vi lukker og slukker for internettet?

Men heller ingen kan lukke øjnene for de åbenlyse problemer. Betalingsvirksomheden Nets’ åbenlyst sløsede omgang med data kalder kun på forargelse og selvransagelse. Ikke alene Se og Hør fik oplysninger om kendte, men ansatte surfede angiveligt også rundt i jagten på detaljer om betalingstransaktioner i deres bekendtskabskreds.
 

DERFOR ER DET OGSÅ EN FORSTÅELIG REAKTION, at der råbes på øget kontrol. Og med de mange store økonomiske og livsforbedrende potentialer kan man heller ikke fortænke den anden fløj i at ville liberalisere markedet. Problemet er, at ingen af løsningerne har den tilsigtede effekt. De blokerer blot begge for en udvikling, der på mange måder er ustoppelig.

Decideret kontrol er allerede umulig. Et studie fra Cambridge Universitys Psychometrics Centre og Microsoft Research har f.eks. påvist, at man alene på baggrund af oplysninger afgivet på offentlige Facebook-profiler kan tegne temmelig retvisende psykologiske profiler af folk. Enkeltstående data er ofte harmløse i sig selv. Det er med den snedige algoritme, de kan gøres nyttige, men også farlige. Og hvem kan kontrollere det?

Den anden fløjs krav om fortsat liberalisering og laden stå til vil også være ødelæggende. Tilliden til behandlingen af data er allerede brudt. Kun ved at reparere på tilliden bliver det muligt at forløse de store potentialer, der omgærder data.
 

DET HIDTIL BEDSTE BUD PÅ EN LØSNING er udtænkt af bl.a. professor fra Oxford University Viktor Mayer-Schönberger. Han er medforfatter til en af de mest toneangivende bøger om big data, "Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think".  

Udgangspunktet for Mayer-Schönberger og andre førende tænkere er at se datarevolutionen på linje med andre store og ønskelige fremskridt i verden – fremskridt, vi gerne vil værne om.

Da Johann Gutenberg opfandt trykpressen, skete der en eksplosion i det skrevne ord. Men undervejs fandt man også ud af, at der var et behov for en vis indhegning for at holde det i live. Man indførte copyright for at beskytte forfatterne, og man så et behov for regler, der beskyttede mod statscensur. Men friheden til at ytre sig kom også med et ansvar. Der blev bl.a. slået hårdt ned på aviser, der gik for tæt på privatsfæren.

Et andet eksempel er udviklingen af det kapitalistiske system. I slutningen af 1800-tallet opstod der i USA en række monopoldannelser, der var gift under hele systemets dynamik og tillid. Svaret var at indføre konkurrencelovgivning og etablere myndigheder, der håndhævede lovgivning og – om nødvendigt – krævede virksomheder splittet op.

I begge tilfælde vidste man, at de lette løsninger ikke virkede. Da det skrevne ord fik frit løb, var fordelene så store, at man aldrig forbød trykpressen. Og selv om finanskrisen i de seneste år har udstillet skyggesiderne ved det kapitalistiske system, taler de færreste om at afvikle det, men i stedet at finde metoder, der kan reparere det.
 

VI HAR REELT BEHOV FOR DEN SAMME ERKENDELSE med datarevolutionen. Vi kan ikke blot bede Datatilsynet om "at oppe sig", for den eksisterende lovgivning er slet ikke god nok.

Vi er nødt til at forholde os mere overordnet til, hvordan vi på den ene side kan tilskynde, at data fortsat kan drive vækst og innovation, og samtidig undgå eventuelle skadevirkninger.

Vi vil utvivlsomt fortsat se tilfælde af lemfældig omgang med data. Vi vil sågar se databaroner, der udnytter deres magt, hvis de får lov. Vi vil se læk af personfølsomme data. Og vi vil se virksomheder, der krydser data på nye og snedige måder, og som dermed får helt ny indsigt i, hvem vi er – uden vi aner det.

Svaret er i lyset af skandalen paradoksalt nok at give data helt fri med den ene hånd, mens vi med den anden sætter klare rammer for, hvordan de må bruges af virksomheder og offentlige myndigheder. Det vil gavne virksomhederne og det offentlige, fordi de får et frirum til at bruge data som en innovationsmotor. Det vil samtidig gavne os som borgere og forbrugere, fordi vi slipper for at have et tungt åg hvilende på vores skuldre, hver gang vi siger ja til en endeløs række af "terms of agreements". 

For at øge ansvarligheden hos virksomhederne kan man forestille sig, at man får en slags eksterne og interne dataadvokater og -revisorer, som kan være borgernes og forbrugernes vagthunde. Man kan også forestille sig bødestørrelser, der slår hårdt. Allerede nu er EU på vej med en forordning, der strammer op på bødedelen.

Men når justitsminister Karen Hækkerup (S) nu vil gennemgå datalovgivningen – og eventuelt stramme den – griber hun grundlæggende udfordringen forkert an. Man kan ikke nøjes med at forlænge de lovgivningsmæssige brædder. Der skal støbes helt nye bropiller baseret på input fra mange grupperinger. Data er en gevinst og en trussel i alle sektorer, f.eks. sundhedssektoren, uddannelsessektoren og energisektoren, så alle skal være med til at sikre innovationen og samtidig holde i tøjlerne.

Big Brother er vores nye ven. Men selv en god ven skal socialiseres. Hvis politikerne over en bred kam forstår den udfordring, har vi alle chancer for at indtage en frontløberrolle i verden. 

Forrige artikel H&M hæver CSR-barren i træg modebranche Næste artikel Forretningseventyr venter efter ældrebombe
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.