Kommentar af 
Claus Kragh

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

  • Den danske omstilling til bæredygtig energi forbindes oftest med snurrende hvide vindmøller
  • Men to tredjedele af vores grønne energi kommer fra afbrænding af biomasse
  • Politikerne snyder både sig selv og klimaet, hvis de bliver ved med at kalde det klimavenligt at brænde træ af, lyder det fra eksperter verden over.

Fire professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Dansk Fjernvarme: Vi ser det som en overgangsløsning

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Biomasse er blevet en varm kartoffel for det klimaambitiøse energi-Danmark.

Sådan er det, fordi biomasse bidrager voldsomt til Danmarks samlede klimabelastning, selv om dette ikke fremgår af de officielle statistikker. Sagen er, at Danmarks samlede udledning af CO2 er 19 millioner ton højere end det officielle tal på 48 millioner ton om året, hvis man medregner det forbrug af biomasse. Heraf kommer de 11,5 millioner ton fra afbrænding af træ i energiforsyningen, som det fremgår af nye beregninger, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen.

De officielle opgørelser er fuldt lovlige, fordi biomasse internationalt har status som en vedvarende energikilde. Spørgsmålet er imidlertid, om det fortsat er rimeligt at gøre det i Danmarks tilfælde. Det er der mange indflydelsesrige stemmer, der mener, at det ikke er. Blandt dem de fire professorer, der i dagens udgave af Mandag Morgen opfordrer regeringen til at stoppe udbygningen af biomasse.  

De påpeger, at Danmark med en importandel på 43 procent af sit biomasseforbrug og en biomasseandel på 16 procent i det samlede energiforbrug har taget brugen af biomasse til et meget højt niveau, der ikke rimer med, at biomasse er anerkendt som vedvarende energi, fordi det tidligere primært har været restprodukter fra træindustrien og restbiomasse fra landbruget.

Danmark har ydermere fritaget biomassen for afgift og sågar givet den et fast tilskud på linje med vind- og solenergi. Denne afgiftsmæssige forkælelse af biomassen bør afskaffes, mener både vismændene i Det Økonomiske Råd og Klimarådet. Det ville give staten et ekstra provenu på 6 milliarder kroner om året.

Den ubekvemme sandhed

Men klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til Mandag Morgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.

Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse.

Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.

Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.

Den tynde grønne fernis over den klimapolitiske ambition ville skalle af øjeblikkeligt, og Danmark ville – uagtet alle landets betydelige fremskridt inden for vindenergi – fremstå langt mindre klimapolitisk avanceret.

Bundet til biomasse

Biomasse er i Danmark blevet en indbringende forretning for virksomheder som DLG, der forsyner landmænd med foder, services og energi, og en billig energikilde hos gårdejere og andre med pillefyr. Men det er samtidig blevet en energiteknologi, der lægger gift ud for Danmarks klimaindsats i årtier, fordi ejerne af de store danske kraftvarmeværker – herunder Ørsted – i kraft af pris- og afgiftsstrukturen føler sig forpligtede til at bruge biomassen.

I Aalborg ejer kommunen selv Nordjyllandsværket, og dér har man lagt en plan for, hvordan man vil klare sig uden biomasse, når man i 2028 lukker ned for afbrænding af kul.

Det samme kunne man godt tænke sig at gøre i Esbjerg, hvor man ikke ønsker sig, at Esbjergværket skal omstilles til biomasse, sådan som Ørsted, der ejer og driver værket, vil gøre det. I den sag ser det ud til, at Energistyrelsen nu tager stilling til fordel for Ørsted.

Bundlinjen er altså, at den statslige myndighed Energistyrelsen holder med det statsejede Ørsted, der på grund af den aktuelle politik og afgiftsstruktur føler sig forpligtet til at tvinge en klimapolitisk betænkelig løsning ned over borgerne i Esbjerg og omegn. kan udvikle sig uheldigt for Ørsted, der i disse år markedsfører sig over hele verden med selskabets fremragende kompetencer inden for udvikling af havvindmølleparker.

Det er indlysende, at Danmark – når nu EU’s direktiv for definitionen af vedvarende energi er, som det er – er berettiget til at trække de 19 millioner ton CO2 ud af regnskabet. Og det får vitterligt Danmarks klimaregnskab til at se flot ud.

Problemet er, at 19 millioner ton CO2 er 19 millioner ton CO2, og at de bidrager til intensiveringen af drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning – uanset hvordan de klimapolitiske regneregler nu er skruet sammen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu