Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Foto: Steen Brogaard
Rebecca Holck Rosenberg

Biomasse eller gas?
Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Fakta

Hvordan forsvarer I, at man med energiaftalen 2018 satte en bremse på omstillingen til biomasse på de decentrale værker, hvilket dermed stadig låser dem fast til at anvende naturgas i en stor del af forsyningen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Vi mener, det er positivt, at vi får fremmet en elektrificering af forsyningsnettet med en regulering, der fremmer varmepumper frem for biomasse.

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Vi ønsker at fremme varmepumper frem for afbrænding af træ i udfasningen af fossile brændsler. Jeg tror ikke, at man generelt låser værkerne fast på at bruge naturgas – tværtimod har man jo ophævet brændselsbindingen til naturgas for de decentrale værker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Da vi skabte rammevilkårene, var fokus på at få flere varmepumper i stedet for biomasse. Fokus har ikke været på aspektet omkring naturgas. Der er også områder, der ikke har et naturgasnet. Problemstillingerne er forskellige fra landsdel til landsdel.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Man har fra politisk side ønsket at køre en elektrificering af fjernvarmen for at få en grønnere forsyning. Vi er midt i en omstillingsproces, og her har man stadig brug for gassystemet til at balancere energisystemet.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi satte en bremse på omstillingen til biomasse netop for at begrænse biomassen. Gas er ikke nødvendigvis negativt, fordi det hvert år bliver grønnere (på grund iblanding af biogas, red.), og fordi det kan spille en vigtig rolle som backup, når andelen af fluktuerende energi stiger. Vi ønsker, at der i langt højere grad omstilles til varmepumper.

Fakta

Hvordan forsvarer I den prioritering, når de decentrale værker i højere grad end de centrale værker kan aftage lokal biomasse produceret af restprodukter og dermed sikre en stærkere cirkulær energiforsyning?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Det er klart, at den biomasse med mindst klimapåvirkning er den, som er produceret af restprodukter og vil indgå i klimaregnskabet, hvis den er produceret i Danmark. For os er brug af biomasse i form af træ en midlertidig løsning, også for de store kraftvarmeværker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Biomasse kan være et udmærket supplement, når varmebehovet bliver for stort til varmepumpernes kapacitet – men i et begrænset omfang. Det der med at gennemgå hele biomassepotentialet og bruge det hele til afbrænding er ikke vejen frem.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Der er for det første diskussioner om, hvorvidt biomassen er helt klimamæssigt forsvarlig. Hvis man arbejder med en omstilling til biomasse nu, er der en ikke helt ubetydelig tidshorisont for den investering. Lige nu skal vi se på, hvordan vi benytter os af omstillingen af elnettet i fjernvarmen.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi ønsker også, at store byer undlader biomasse i så høj grad som muligt ved for eksempel at satse på varmepumper, overskudsvarme, geotermi eller andet. Vores holdning til ny biomasse gælder alle steder.

Fakta

Hvis brugen af biomasse begrænses på de decentrale værker, hvad skal vi så gøre med den biomasse, der ifølge forskerne kommer til at ligge og rådne i skovbunden?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: En del af biomassen kan og bør anvendes til energiformål, men skal så erstatte import af træpiller og lignende. SF ønsker at rejse 200.000 hektar skovareal i Danmark. Hovedmålet her er at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor ser vi det heller ikke som en primær kilde til biomasse til energiformål. Men derimod kan træerne for eksempel bruges til bygningsmaterialer, og her vil der være et restprodukt, så det kan ikke udelukkes, at noget skal bruges til energiformål.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi står over for to modsatrettede interesser. Vi skal fremover til ret massivt at øge det danske skovareal og har et ønske om flere naturområder og uberørt skov. Samtidig skal vi i langt højere grad blive selvforsynende med mere byggeri i træ. I produktionsskoven vil der altså være restaffald, der kan bruges i forsyningen. 

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Det er et spørgsmål om, at lastbilerne kører et andet sted hen. Der er andre af de store værker i Danmark, der benytter sig af flis. Der er muligvis en logistisk udfordring, som man må håndtere. Men jeg tænker, at det ikke er verdens største udfordring. Samtidig kan der også være en businesscase for de danske skove i at se på, hvad man ellers kan bruge biomassen til.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Danmark har en enorm biomassekapacitet. Man kunne jo stoppe med at importere biomasse fra andre lande, hvis det virkelig er så stort et problem, som branchen siger.

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Hvis der er et problem i, at kun de decentrale værker kan aftage den danske biomasse, så kan der sagtens være en pointe i at se på, om biomassen kan bruges på de decentrale værker.

Fakta

Hvad mener I, der skal ske for at forbedre betingelserne for grøn omstilling i fjernvarmen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Der har længe i Socialdemokratiet været et ønske om at kigge på nye principper for brugen af biomasse. Vi skal kigge området ordentligt igennem, for det er et svært sammensat område. Der er for eksempel forskel på, om der er tale om lokale restprodukter til spidslastværker eller importeret biomasse langvejsfra. Det er nogle af de problematikker, vi vil se på.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi skal have udfaset naturgas og gå over til de bedste vedvarende energikilder. Det skal primært være geotermi, der har stort potentiale mange steder, varmepumper og solvarme. Hvis Dansk Fjernvarme har identificeret, at vi ikke har skruet nok på rammevilkårene til at komme af med naturgassen, så vil vi naturligvis gerne se på det. Det er vigtigt, at fjernvarmen bliver en væsentlig del af klimaloven og den efterfølgende handlingsplan.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Vi vil forsat fremme elektrificeringen af fjernvarmen. Øvelsen er at finde ud af, hvordan vi sammentænker systemerne. I Venstre tager vi afsæt i, at vi vil være i konstruktiv opposition.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi skal starte med at fjerne kraftvarmekravet, og derefter skal vi have gang i at installere store varmepumper på de store centrale enheder samt have lavet en varmeplan for landet, der tegner overgangen til varmepumper, geotermi og solvarme. 

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Det er positivt, at vi har fremmet elektrificeringen af fjernvarmenettet. Det er også en god idé, at vi bruger de råstoffer, der er tilgængelige i Danmark. Men man skal være meget specifik på, hvilken slags biomasse man bruger. Der er for eksempel stor forskel på, om det er lokalt eller importeret, eller om det er hele træer eller restprodukter, det er lavet af.

Mandag Morgen har kontaktet ordførere fra alle de partier, der stod bag energiaftalen, men det har ikke været muligt at få kommentarer fra ordførerne fra Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu