Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Biomasse eller gas?

Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Hvordan forsvarer I, at man med energiaftalen 2018 satte en bremse på omstillingen til biomasse på de decentrale værker, hvilket dermed stadig låser dem fast til at anvende naturgas i en stor del af forsyningen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Vi mener, det er positivt, at vi får fremmet en elektrificering af forsyningsnettet med en regulering, der fremmer varmepumper frem for biomasse.

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Vi ønsker at fremme varmepumper frem for afbrænding af træ i udfasningen af fossile brændsler. Jeg tror ikke, at man generelt låser værkerne fast på at bruge naturgas – tværtimod har man jo ophævet brændselsbindingen til naturgas for de decentrale værker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Da vi skabte rammevilkårene, var fokus på at få flere varmepumper i stedet for biomasse. Fokus har ikke været på aspektet omkring naturgas. Der er også områder, der ikke har et naturgasnet. Problemstillingerne er forskellige fra landsdel til landsdel.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Man har fra politisk side ønsket at køre en elektrificering af fjernvarmen for at få en grønnere forsyning. Vi er midt i en omstillingsproces, og her har man stadig brug for gassystemet til at balancere energisystemet.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi satte en bremse på omstillingen til biomasse netop for at begrænse biomassen. Gas er ikke nødvendigvis negativt, fordi det hvert år bliver grønnere (på grund iblanding af biogas, red.), og fordi det kan spille en vigtig rolle som backup, når andelen af fluktuerende energi stiger. Vi ønsker, at der i langt højere grad omstilles til varmepumper.

Hvordan forsvarer I den prioritering, når de decentrale værker i højere grad end de centrale værker kan aftage lokal biomasse produceret af restprodukter og dermed sikre en stærkere cirkulær energiforsyning?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Det er klart, at den biomasse med mindst klimapåvirkning er den, som er produceret af restprodukter og vil indgå i klimaregnskabet, hvis den er produceret i Danmark. For os er brug af biomasse i form af træ en midlertidig løsning, også for de store kraftvarmeværker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Biomasse kan være et udmærket supplement, når varmebehovet bliver for stort til varmepumpernes kapacitet – men i et begrænset omfang. Det der med at gennemgå hele biomassepotentialet og bruge det hele til afbrænding er ikke vejen frem.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Der er for det første diskussioner om, hvorvidt biomassen er helt klimamæssigt forsvarlig. Hvis man arbejder med en omstilling til biomasse nu, er der en ikke helt ubetydelig tidshorisont for den investering. Lige nu skal vi se på, hvordan vi benytter os af omstillingen af elnettet i fjernvarmen.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi ønsker også, at store byer undlader biomasse i så høj grad som muligt ved for eksempel at satse på varmepumper, overskudsvarme, geotermi eller andet. Vores holdning til ny biomasse gælder alle steder.

Hvis brugen af biomasse begrænses på de decentrale værker, hvad skal vi så gøre med den biomasse, der ifølge forskerne kommer til at ligge og rådne i skovbunden?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: En del af biomassen kan og bør anvendes til energiformål, men skal så erstatte import af træpiller og lignende. SF ønsker at rejse 200.000 hektar skovareal i Danmark. Hovedmålet her er at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor ser vi det heller ikke som en primær kilde til biomasse til energiformål. Men derimod kan træerne for eksempel bruges til bygningsmaterialer, og her vil der være et restprodukt, så det kan ikke udelukkes, at noget skal bruges til energiformål.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi står over for to modsatrettede interesser. Vi skal fremover til ret massivt at øge det danske skovareal og har et ønske om flere naturområder og uberørt skov. Samtidig skal vi i langt højere grad blive selvforsynende med mere byggeri i træ. I produktionsskoven vil der altså være restaffald, der kan bruges i forsyningen. 

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Det er et spørgsmål om, at lastbilerne kører et andet sted hen. Der er andre af de store værker i Danmark, der benytter sig af flis. Der er muligvis en logistisk udfordring, som man må håndtere. Men jeg tænker, at det ikke er verdens største udfordring. Samtidig kan der også være en businesscase for de danske skove i at se på, hvad man ellers kan bruge biomassen til.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Danmark har en enorm biomassekapacitet. Man kunne jo stoppe med at importere biomasse fra andre lande, hvis det virkelig er så stort et problem, som branchen siger.

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Hvis der er et problem i, at kun de decentrale værker kan aftage den danske biomasse, så kan der sagtens være en pointe i at se på, om biomassen kan bruges på de decentrale værker.

Hvad mener I, der skal ske for at forbedre betingelserne for grøn omstilling i fjernvarmen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Der har længe i Socialdemokratiet været et ønske om at kigge på nye principper for brugen af biomasse. Vi skal kigge området ordentligt igennem, for det er et svært sammensat område. Der er for eksempel forskel på, om der er tale om lokale restprodukter til spidslastværker eller importeret biomasse langvejsfra. Det er nogle af de problematikker, vi vil se på.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi skal have udfaset naturgas og gå over til de bedste vedvarende energikilder. Det skal primært være geotermi, der har stort potentiale mange steder, varmepumper og solvarme. Hvis Dansk Fjernvarme har identificeret, at vi ikke har skruet nok på rammevilkårene til at komme af med naturgassen, så vil vi naturligvis gerne se på det. Det er vigtigt, at fjernvarmen bliver en væsentlig del af klimaloven og den efterfølgende handlingsplan.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Vi vil forsat fremme elektrificeringen af fjernvarmen. Øvelsen er at finde ud af, hvordan vi sammentænker systemerne. I Venstre tager vi afsæt i, at vi vil være i konstruktiv opposition.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi skal starte med at fjerne kraftvarmekravet, og derefter skal vi have gang i at installere store varmepumper på de store centrale enheder samt have lavet en varmeplan for landet, der tegner overgangen til varmepumper, geotermi og solvarme. 

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Det er positivt, at vi har fremmet elektrificeringen af fjernvarmenettet. Det er også en god idé, at vi bruger de råstoffer, der er tilgængelige i Danmark. Men man skal være meget specifik på, hvilken slags biomasse man bruger. Der er for eksempel stor forskel på, om det er lokalt eller importeret, eller om det er hele træer eller restprodukter, det er lavet af.

Mandag Morgen har kontaktet ordførere fra alle de partier, der stod bag energiaftalen, men det har ikke været muligt at få kommentarer fra ordførerne fra Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.

Forrige artikel Minister overvejer nye regler for biomasse Minister overvejer nye regler for biomasse Næste artikel Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.