Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Biomasse eller gas?

Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Hvordan forsvarer I, at man med energiaftalen 2018 satte en bremse på omstillingen til biomasse på de decentrale værker, hvilket dermed stadig låser dem fast til at anvende naturgas i en stor del af forsyningen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Vi mener, det er positivt, at vi får fremmet en elektrificering af forsyningsnettet med en regulering, der fremmer varmepumper frem for biomasse.

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Vi ønsker at fremme varmepumper frem for afbrænding af træ i udfasningen af fossile brændsler. Jeg tror ikke, at man generelt låser værkerne fast på at bruge naturgas – tværtimod har man jo ophævet brændselsbindingen til naturgas for de decentrale værker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Da vi skabte rammevilkårene, var fokus på at få flere varmepumper i stedet for biomasse. Fokus har ikke været på aspektet omkring naturgas. Der er også områder, der ikke har et naturgasnet. Problemstillingerne er forskellige fra landsdel til landsdel.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Man har fra politisk side ønsket at køre en elektrificering af fjernvarmen for at få en grønnere forsyning. Vi er midt i en omstillingsproces, og her har man stadig brug for gassystemet til at balancere energisystemet.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi satte en bremse på omstillingen til biomasse netop for at begrænse biomassen. Gas er ikke nødvendigvis negativt, fordi det hvert år bliver grønnere (på grund iblanding af biogas, red.), og fordi det kan spille en vigtig rolle som backup, når andelen af fluktuerende energi stiger. Vi ønsker, at der i langt højere grad omstilles til varmepumper.

Hvordan forsvarer I den prioritering, når de decentrale værker i højere grad end de centrale værker kan aftage lokal biomasse produceret af restprodukter og dermed sikre en stærkere cirkulær energiforsyning?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Det er klart, at den biomasse med mindst klimapåvirkning er den, som er produceret af restprodukter og vil indgå i klimaregnskabet, hvis den er produceret i Danmark. For os er brug af biomasse i form af træ en midlertidig løsning, også for de store kraftvarmeværker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Biomasse kan være et udmærket supplement, når varmebehovet bliver for stort til varmepumpernes kapacitet – men i et begrænset omfang. Det der med at gennemgå hele biomassepotentialet og bruge det hele til afbrænding er ikke vejen frem.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Der er for det første diskussioner om, hvorvidt biomassen er helt klimamæssigt forsvarlig. Hvis man arbejder med en omstilling til biomasse nu, er der en ikke helt ubetydelig tidshorisont for den investering. Lige nu skal vi se på, hvordan vi benytter os af omstillingen af elnettet i fjernvarmen.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi ønsker også, at store byer undlader biomasse i så høj grad som muligt ved for eksempel at satse på varmepumper, overskudsvarme, geotermi eller andet. Vores holdning til ny biomasse gælder alle steder.

Hvis brugen af biomasse begrænses på de decentrale værker, hvad skal vi så gøre med den biomasse, der ifølge forskerne kommer til at ligge og rådne i skovbunden?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: En del af biomassen kan og bør anvendes til energiformål, men skal så erstatte import af træpiller og lignende. SF ønsker at rejse 200.000 hektar skovareal i Danmark. Hovedmålet her er at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor ser vi det heller ikke som en primær kilde til biomasse til energiformål. Men derimod kan træerne for eksempel bruges til bygningsmaterialer, og her vil der være et restprodukt, så det kan ikke udelukkes, at noget skal bruges til energiformål.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi står over for to modsatrettede interesser. Vi skal fremover til ret massivt at øge det danske skovareal og har et ønske om flere naturområder og uberørt skov. Samtidig skal vi i langt højere grad blive selvforsynende med mere byggeri i træ. I produktionsskoven vil der altså være restaffald, der kan bruges i forsyningen. 

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Det er et spørgsmål om, at lastbilerne kører et andet sted hen. Der er andre af de store værker i Danmark, der benytter sig af flis. Der er muligvis en logistisk udfordring, som man må håndtere. Men jeg tænker, at det ikke er verdens største udfordring. Samtidig kan der også være en businesscase for de danske skove i at se på, hvad man ellers kan bruge biomassen til.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Danmark har en enorm biomassekapacitet. Man kunne jo stoppe med at importere biomasse fra andre lande, hvis det virkelig er så stort et problem, som branchen siger.

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Hvis der er et problem i, at kun de decentrale værker kan aftage den danske biomasse, så kan der sagtens være en pointe i at se på, om biomassen kan bruges på de decentrale værker.

Hvad mener I, der skal ske for at forbedre betingelserne for grøn omstilling i fjernvarmen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Der har længe i Socialdemokratiet været et ønske om at kigge på nye principper for brugen af biomasse. Vi skal kigge området ordentligt igennem, for det er et svært sammensat område. Der er for eksempel forskel på, om der er tale om lokale restprodukter til spidslastværker eller importeret biomasse langvejsfra. Det er nogle af de problematikker, vi vil se på.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi skal have udfaset naturgas og gå over til de bedste vedvarende energikilder. Det skal primært være geotermi, der har stort potentiale mange steder, varmepumper og solvarme. Hvis Dansk Fjernvarme har identificeret, at vi ikke har skruet nok på rammevilkårene til at komme af med naturgassen, så vil vi naturligvis gerne se på det. Det er vigtigt, at fjernvarmen bliver en væsentlig del af klimaloven og den efterfølgende handlingsplan.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Vi vil forsat fremme elektrificeringen af fjernvarmen. Øvelsen er at finde ud af, hvordan vi sammentænker systemerne. I Venstre tager vi afsæt i, at vi vil være i konstruktiv opposition.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi skal starte med at fjerne kraftvarmekravet, og derefter skal vi have gang i at installere store varmepumper på de store centrale enheder samt have lavet en varmeplan for landet, der tegner overgangen til varmepumper, geotermi og solvarme. 

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Det er positivt, at vi har fremmet elektrificeringen af fjernvarmenettet. Det er også en god idé, at vi bruger de råstoffer, der er tilgængelige i Danmark. Men man skal være meget specifik på, hvilken slags biomasse man bruger. Der er for eksempel stor forskel på, om det er lokalt eller importeret, eller om det er hele træer eller restprodukter, det er lavet af.

Mandag Morgen har kontaktet ordførere fra alle de partier, der stod bag energiaftalen, men det har ikke været muligt at få kommentarer fra ordførerne fra Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.

Forrige artikel Minister overvejer nye regler for biomasse Minister overvejer nye regler for biomasse Næste artikel Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.