Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Biomasse eller gas?

Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Hvordan forsvarer I, at man med energiaftalen 2018 satte en bremse på omstillingen til biomasse på de decentrale værker, hvilket dermed stadig låser dem fast til at anvende naturgas i en stor del af forsyningen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Vi mener, det er positivt, at vi får fremmet en elektrificering af forsyningsnettet med en regulering, der fremmer varmepumper frem for biomasse.

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Vi ønsker at fremme varmepumper frem for afbrænding af træ i udfasningen af fossile brændsler. Jeg tror ikke, at man generelt låser værkerne fast på at bruge naturgas – tværtimod har man jo ophævet brændselsbindingen til naturgas for de decentrale værker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Da vi skabte rammevilkårene, var fokus på at få flere varmepumper i stedet for biomasse. Fokus har ikke været på aspektet omkring naturgas. Der er også områder, der ikke har et naturgasnet. Problemstillingerne er forskellige fra landsdel til landsdel.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Man har fra politisk side ønsket at køre en elektrificering af fjernvarmen for at få en grønnere forsyning. Vi er midt i en omstillingsproces, og her har man stadig brug for gassystemet til at balancere energisystemet.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi satte en bremse på omstillingen til biomasse netop for at begrænse biomassen. Gas er ikke nødvendigvis negativt, fordi det hvert år bliver grønnere (på grund iblanding af biogas, red.), og fordi det kan spille en vigtig rolle som backup, når andelen af fluktuerende energi stiger. Vi ønsker, at der i langt højere grad omstilles til varmepumper.

Hvordan forsvarer I den prioritering, når de decentrale værker i højere grad end de centrale værker kan aftage lokal biomasse produceret af restprodukter og dermed sikre en stærkere cirkulær energiforsyning?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Det er klart, at den biomasse med mindst klimapåvirkning er den, som er produceret af restprodukter og vil indgå i klimaregnskabet, hvis den er produceret i Danmark. For os er brug af biomasse i form af træ en midlertidig løsning, også for de store kraftvarmeværker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Biomasse kan være et udmærket supplement, når varmebehovet bliver for stort til varmepumpernes kapacitet – men i et begrænset omfang. Det der med at gennemgå hele biomassepotentialet og bruge det hele til afbrænding er ikke vejen frem.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Der er for det første diskussioner om, hvorvidt biomassen er helt klimamæssigt forsvarlig. Hvis man arbejder med en omstilling til biomasse nu, er der en ikke helt ubetydelig tidshorisont for den investering. Lige nu skal vi se på, hvordan vi benytter os af omstillingen af elnettet i fjernvarmen.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi ønsker også, at store byer undlader biomasse i så høj grad som muligt ved for eksempel at satse på varmepumper, overskudsvarme, geotermi eller andet. Vores holdning til ny biomasse gælder alle steder.

Hvis brugen af biomasse begrænses på de decentrale værker, hvad skal vi så gøre med den biomasse, der ifølge forskerne kommer til at ligge og rådne i skovbunden?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: En del af biomassen kan og bør anvendes til energiformål, men skal så erstatte import af træpiller og lignende. SF ønsker at rejse 200.000 hektar skovareal i Danmark. Hovedmålet her er at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor ser vi det heller ikke som en primær kilde til biomasse til energiformål. Men derimod kan træerne for eksempel bruges til bygningsmaterialer, og her vil der være et restprodukt, så det kan ikke udelukkes, at noget skal bruges til energiformål.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi står over for to modsatrettede interesser. Vi skal fremover til ret massivt at øge det danske skovareal og har et ønske om flere naturområder og uberørt skov. Samtidig skal vi i langt højere grad blive selvforsynende med mere byggeri i træ. I produktionsskoven vil der altså være restaffald, der kan bruges i forsyningen. 

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Det er et spørgsmål om, at lastbilerne kører et andet sted hen. Der er andre af de store værker i Danmark, der benytter sig af flis. Der er muligvis en logistisk udfordring, som man må håndtere. Men jeg tænker, at det ikke er verdens største udfordring. Samtidig kan der også være en businesscase for de danske skove i at se på, hvad man ellers kan bruge biomassen til.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Danmark har en enorm biomassekapacitet. Man kunne jo stoppe med at importere biomasse fra andre lande, hvis det virkelig er så stort et problem, som branchen siger.

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Hvis der er et problem i, at kun de decentrale værker kan aftage den danske biomasse, så kan der sagtens være en pointe i at se på, om biomassen kan bruges på de decentrale værker.

Hvad mener I, der skal ske for at forbedre betingelserne for grøn omstilling i fjernvarmen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Der har længe i Socialdemokratiet været et ønske om at kigge på nye principper for brugen af biomasse. Vi skal kigge området ordentligt igennem, for det er et svært sammensat område. Der er for eksempel forskel på, om der er tale om lokale restprodukter til spidslastværker eller importeret biomasse langvejsfra. Det er nogle af de problematikker, vi vil se på.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi skal have udfaset naturgas og gå over til de bedste vedvarende energikilder. Det skal primært være geotermi, der har stort potentiale mange steder, varmepumper og solvarme. Hvis Dansk Fjernvarme har identificeret, at vi ikke har skruet nok på rammevilkårene til at komme af med naturgassen, så vil vi naturligvis gerne se på det. Det er vigtigt, at fjernvarmen bliver en væsentlig del af klimaloven og den efterfølgende handlingsplan.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Vi vil forsat fremme elektrificeringen af fjernvarmen. Øvelsen er at finde ud af, hvordan vi sammentænker systemerne. I Venstre tager vi afsæt i, at vi vil være i konstruktiv opposition.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi skal starte med at fjerne kraftvarmekravet, og derefter skal vi have gang i at installere store varmepumper på de store centrale enheder samt have lavet en varmeplan for landet, der tegner overgangen til varmepumper, geotermi og solvarme. 

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Det er positivt, at vi har fremmet elektrificeringen af fjernvarmenettet. Det er også en god idé, at vi bruger de råstoffer, der er tilgængelige i Danmark. Men man skal være meget specifik på, hvilken slags biomasse man bruger. Der er for eksempel stor forskel på, om det er lokalt eller importeret, eller om det er hele træer eller restprodukter, det er lavet af.

Mandag Morgen har kontaktet ordførere fra alle de partier, der stod bag energiaftalen, men det har ikke været muligt at få kommentarer fra ordførerne fra Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.

Forrige artikel Minister overvejer nye regler for biomasse Minister overvejer nye regler for biomasse Næste artikel Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.