Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Biomasse eller gas?

Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Hvordan forsvarer I, at man med energiaftalen 2018 satte en bremse på omstillingen til biomasse på de decentrale værker, hvilket dermed stadig låser dem fast til at anvende naturgas i en stor del af forsyningen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Vi mener, det er positivt, at vi får fremmet en elektrificering af forsyningsnettet med en regulering, der fremmer varmepumper frem for biomasse.

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Vi ønsker at fremme varmepumper frem for afbrænding af træ i udfasningen af fossile brændsler. Jeg tror ikke, at man generelt låser værkerne fast på at bruge naturgas – tværtimod har man jo ophævet brændselsbindingen til naturgas for de decentrale værker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Da vi skabte rammevilkårene, var fokus på at få flere varmepumper i stedet for biomasse. Fokus har ikke været på aspektet omkring naturgas. Der er også områder, der ikke har et naturgasnet. Problemstillingerne er forskellige fra landsdel til landsdel.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Man har fra politisk side ønsket at køre en elektrificering af fjernvarmen for at få en grønnere forsyning. Vi er midt i en omstillingsproces, og her har man stadig brug for gassystemet til at balancere energisystemet.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi satte en bremse på omstillingen til biomasse netop for at begrænse biomassen. Gas er ikke nødvendigvis negativt, fordi det hvert år bliver grønnere (på grund iblanding af biogas, red.), og fordi det kan spille en vigtig rolle som backup, når andelen af fluktuerende energi stiger. Vi ønsker, at der i langt højere grad omstilles til varmepumper.

Hvordan forsvarer I den prioritering, når de decentrale værker i højere grad end de centrale værker kan aftage lokal biomasse produceret af restprodukter og dermed sikre en stærkere cirkulær energiforsyning?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: Det er klart, at den biomasse med mindst klimapåvirkning er den, som er produceret af restprodukter og vil indgå i klimaregnskabet, hvis den er produceret i Danmark. For os er brug af biomasse i form af træ en midlertidig løsning, også for de store kraftvarmeværker.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Biomasse kan være et udmærket supplement, når varmebehovet bliver for stort til varmepumpernes kapacitet – men i et begrænset omfang. Det der med at gennemgå hele biomassepotentialet og bruge det hele til afbrænding er ikke vejen frem.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Der er for det første diskussioner om, hvorvidt biomassen er helt klimamæssigt forsvarlig. Hvis man arbejder med en omstilling til biomasse nu, er der en ikke helt ubetydelig tidshorisont for den investering. Lige nu skal vi se på, hvordan vi benytter os af omstillingen af elnettet i fjernvarmen.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi ønsker også, at store byer undlader biomasse i så høj grad som muligt ved for eksempel at satse på varmepumper, overskudsvarme, geotermi eller andet. Vores holdning til ny biomasse gælder alle steder.

Hvis brugen af biomasse begrænses på de decentrale værker, hvad skal vi så gøre med den biomasse, der ifølge forskerne kommer til at ligge og rådne i skovbunden?

Signe Munk (SF), klima- og energiordfører: En del af biomassen kan og bør anvendes til energiformål, men skal så erstatte import af træpiller og lignende. SF ønsker at rejse 200.000 hektar skovareal i Danmark. Hovedmålet her er at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor ser vi det heller ikke som en primær kilde til biomasse til energiformål. Men derimod kan træerne for eksempel bruges til bygningsmaterialer, og her vil der være et restprodukt, så det kan ikke udelukkes, at noget skal bruges til energiformål.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi står over for to modsatrettede interesser. Vi skal fremover til ret massivt at øge det danske skovareal og har et ønske om flere naturområder og uberørt skov. Samtidig skal vi i langt højere grad blive selvforsynende med mere byggeri i træ. I produktionsskoven vil der altså være restaffald, der kan bruges i forsyningen. 

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Det er et spørgsmål om, at lastbilerne kører et andet sted hen. Der er andre af de store værker i Danmark, der benytter sig af flis. Der er muligvis en logistisk udfordring, som man må håndtere. Men jeg tænker, at det ikke er verdens største udfordring. Samtidig kan der også være en businesscase for de danske skove i at se på, hvad man ellers kan bruge biomassen til.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Danmark har en enorm biomassekapacitet. Man kunne jo stoppe med at importere biomasse fra andre lande, hvis det virkelig er så stort et problem, som branchen siger.

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Hvis der er et problem i, at kun de decentrale værker kan aftage den danske biomasse, så kan der sagtens være en pointe i at se på, om biomassen kan bruges på de decentrale værker.

Hvad mener I, der skal ske for at forbedre betingelserne for grøn omstilling i fjernvarmen?

Anne Paulin (S), energiordfører: Der har længe i Socialdemokratiet været et ønske om at kigge på nye principper for brugen af biomasse. Vi skal kigge området ordentligt igennem, for det er et svært sammensat område. Der er for eksempel forskel på, om der er tale om lokale restprodukter til spidslastværker eller importeret biomasse langvejsfra. Det er nogle af de problematikker, vi vil se på.

Søren Egge Rasmussen (EL), klima- og forsyningsordfører: Vi skal have udfaset naturgas og gå over til de bedste vedvarende energikilder. Det skal primært være geotermi, der har stort potentiale mange steder, varmepumper og solvarme. Hvis Dansk Fjernvarme har identificeret, at vi ikke har skruet nok på rammevilkårene til at komme af med naturgassen, så vil vi naturligvis gerne se på det. Det er vigtigt, at fjernvarmen bliver en væsentlig del af klimaloven og den efterfølgende handlingsplan.

Carsten Kissmeyer (V), forsyningsordfører: Vi vil forsat fremme elektrificeringen af fjernvarmen. Øvelsen er at finde ud af, hvordan vi sammentænker systemerne. I Venstre tager vi afsæt i, at vi vil være i konstruktiv opposition.

Ida Auken (R), energi-, forsynings- og klimaordfører: Vi skal starte med at fjerne kraftvarmekravet, og derefter skal vi have gang i at installere store varmepumper på de store centrale enheder samt have lavet en varmeplan for landet, der tegner overgangen til varmepumper, geotermi og solvarme. 

Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører: Det er positivt, at vi har fremmet elektrificeringen af fjernvarmenettet. Det er også en god idé, at vi bruger de råstoffer, der er tilgængelige i Danmark. Men man skal være meget specifik på, hvilken slags biomasse man bruger. Der er for eksempel stor forskel på, om det er lokalt eller importeret, eller om det er hele træer eller restprodukter, det er lavet af.

Mandag Morgen har kontaktet ordførere fra alle de partier, der stod bag energiaftalen, men det har ikke været muligt at få kommentarer fra ordførerne fra Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.

Forrige artikel Minister overvejer nye regler for biomasse Minister overvejer nye regler for biomasse Næste artikel Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.