Det kan godt være, at regeringen, dens støttepartier og mange aktivister anser klimaet for at være en hastesag. Men det ændrer ikke ved, at klima- og energiminister Dan Jørgensen ser ud til at tage sig rigtig god tid til at få bygget en bred national alliance bag målet om at reducere Danmarks CO₂-udledninger med 70 procent i 2030.

Det er det indtryk, der står tilbage, efter at regeringen har afsluttet første runde af forhandlingerne om den kommende klimapolitik, som var Socialdemokratiets og resten af rød bloks store slagnummer forud for folketingsvalget 5. juni.

Ministeren talte først med støttepartierne, derefter med Konservative og Alternativet og til sidst med Venstre, LA, DF og Nye Borgerlige. Han slog fast, at målet om 70 procents reduktion af CO₂-udledningerne i 2030 ikke står til diskussion. Samtidig gjorde han det også klart, at de aktuelle klimaforhandlinger helt frem til jul skal handle om form snarere end om indhold.

Det er nemlig den nye klimalov, der skal vedtages – altså selve rammeloven om, hvordan regeringen håndterer klimapolitikken. Loven skal opstille mål, som forskellige aktører og sektorer skal opfylde, og hvordan det verificeres, at disse mål overholdes. Arbejdet med de konkrete reduktionsforpligtelser for landbruget, byggeriet, industrien, transporten og andre sektorer kommer først i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte klimahandlingsplan i begyndelsen af 2020.

Dan Jørgensens fremgangsmåde står i skarp kontrast til situationen i 2014, hvor den daværende SR-regering valgte at lave en klimalov uden deltagelse af Venstre. Dan Jørgensen har forsikret, at han i dag er villig til at vedtage en klimalov uden Venstre, men hans tilrettelæggelse af forhandlingerne tyder meget på, at han vægter det højt at få den bredest mulige konsensus.

I den forbindelse kan han glæde sig over, at de to store erhvervsorganisationer Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri i 2019 er tilhængere af en ambitiøs klimapolitik. Begge organisationer ser en stærk grøn profil som en forudsætning for, at de kan skærpe deres medlemsvirksomheders internationale konkurrenceevne. Og med Jakob Ellemann-Jensen som ny formand for Venstre er det givet, at partiet næppe vil bryde sig om at stå uden for en bred national klimaaftale.

Biomassen er et dilemma

Klima- og energiministeren har på et enkelt område fraveget sit princip om at tale rammer først og derefter konkret handling. Over for Mandag Morgen gjorde ministeren det for nylig klart, at han ser et behov for at sikre, at Danmarks udstrakte brug af biomasse på kraftvarmeværker er reelt bæredygtig.

I dag sikrer en fem år gammel og frivillig brancheaftale, at den biomasse, de store kraft-varme-værker bruger, overholder visse internationale standarder.

Efter ministerens udmelding i Mandag Morgen om, at der er brug for at se på reglerne for biomasse, foreslår Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, at branchens egne regler ophæves til lov. ”Vi ser gerne regler og lovgivning, så der kommer en politisk retning for den bæredygtige biomasse,” lød det forleden fra Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi. Med forslaget forsøger branchen at komme på forkant der, hvor det ikke koster den stort. Størstedelen af de danske kraft-varme-værker lever allerede op til branchens aftale om certificeringer og dokumentation. En decideret lovgivning ville betyde, at den også omfatter de mindre, decentrale værker, hvor man primært bruger dansk, det vil sige lokal og bæredygtig, biomasse, som også Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, har forklaret det i Mandag Morgen.

Strammere regler for biomasse er et vigtigt og nødvendigt skridt, som blandt andet Klimarådet længe har efterlyst. Senest i Mandag Morgen, hvor Jette Bredahl Jacobsen, professor i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, erklærede, at den frivillige aftale ikke er god nok. Der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

Men klimaproblemerne, der knytter sig til afbrændingen af tusindvis af ton importeret træ af hver dag på de danske værker, afhjælpes næppe ved at gøre energibranchens frivillige aftale til lov. Ifølge Klimarådet sikrer brancheaftalen for eksempel ikke et uændret kulstoflager, når den kun sikrer genplantning af det træ, der fældes til biomassebrug.  

Det er ikke kun branchens hovedpine, men også Dan Jørgensens. Han er dybt afhængig af biomassen, der regnes for at være en CO₂-neutral vedvarende energi, hvis han vil nå Regeringens 70 procents CO₂-reduktionsmål i 2030. Uden biomassen når han det ikke.