Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Biomasse eller gas?

Det er en god idé at købe lokalt – også når det kommer til biomasse. Det mener Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker i skov, natur og biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Det er alt andet lige bedre at bruge noget, der er lokalt produceret, hvor man ved, at det er høstet på arealer, som har en bæredygtig forvaltning, og hvor man ved, at det ikke er transporteret unødigt langt. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække lokalt produceret biomasse frem for importeret,” siger Vivian Kvist Johannsen om den danske faste træbaserede biomasse, der i Danmark typisk består af træflis som restprodukt fra skovdyrkningen.

Og dem, der kan gøre mest gavn af den danske biomasse, er de decentrale værker. Imens henter de store centrale værker tonsvis af træpiller og skovflis ind fra udlandet. Det er der en meget simpel grund til: pris og logistik. Det er simpelthen ikke muligt at fragte nok dansk biomasse til de store værker i dag.

Markedet for biomasse er således delt i to, lyder det fra Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

”Der er de små fjernvarmeværker, der ligger overalt i landet ved byerne. De er stort set forsynet af dansk biomasse, som man henter lokalt. Og så er der de store enheder i kraftvarmesektoren, som har placeret sig kystnært, så man kan sejle dertil, og dermed er baserede på import,” siger han.

De store henter biomasse fra udlandet

På Skærbækværket, der forsyner Trekantområdet med el og varme, køres der omkring 50.000 ton dansk flis ind med lastbil. Det er, hvad der maksimalt kan forsynes indenlands ifølge en kommunalt bestemt lokalplan. Skærbækværket ligger nemlig ud til havnen og forsynes årligt med 450.000 ton importeret skovflis fra Norge og Baltikum.

Denne havnestruktur gælder for størstedelen af de store, centrale værker. Ørsted ejer – foruden Skærbækværket – størstedelen af de danske centrale værker og står for to tredjedele af det danske træbaserede biomasseforbrug.

”Vi omlægger vores værker med udgangspunkt i deres historie. De fleste fyrede med kul, og der kan vi lettest omstille til træpiller, som ikke produceres i Danmark. Ud over Herningværket, der modtager dansk flis fra skovene i Midt- og Vestjylland, ligger værkerne ud til vandet, og det betyder, at vi må sejle biomassen ind. Hvorvidt den kommer fra Danmark eller udlandet handler om udbud og efterspørgsel, og der er det simpelthen billigere at hente den udenlands fra,” siger Peter Kofod Kristensen, der er Senior Lead Sustainability Advisor i Ørsted og fortsætter:

”Vi stiller de samme krav om bæredygtighed, om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det vigtigste må være, at den er bæredygtig, og ikke hvor den kommer fra.”

Danmark importerer i alt 94 procent af sit forbrug af træpiller, hvor omkring halvdelen kommer fra de baltiske lande.

Lokal afsætning er essentiel

I princippet kunne den danske biomasse godt benyttes på de centrale værker. Men på grund af havnestrukturen, der kræver, at træflisen og træpillerne sejles ind, kan det ifølge Jan Søndergaard ikke betale sig, fordi man først skal levere flisen fra den danske skov, fragte den til en lokal havn og omlaste den til et skib, som sejles til kraftværkets egen havn.

”Allerede der er det alt for dyrt. Her kan vi ikke konkurrere med udlandet,” siger Jan Søndergaard.

Netop derfor er de decentrale værker livsvigtige for de danske skove og deres biomasseproduktion.

HedeDanmark er en af de store biomasseleverandører i Danmark. Her producerer man årligt cirka 500.000 ton biomasse ud af de cirka to millioner ton dansk biomasse, der årligt bliver produceret i Danmark, og stort set det hele bliver leveret til de mindre decentrale værker.

”Forbruget af flis forsvinder ikke fra de decentrale værker fra den ene dag til den anden. Men hvis udviklingen bliver sat i stå, og nogle af de gamle kedler bliver udfaset uden at blive skiftet ud med nye, så står vi med et problem. Det første er på Fyn, hvor Fjernvarme Fyn lukker ned for et forbrug på cirka 100.000 ton næste sommer,” siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i HedeDanmark.

Bunker af biomasse til spilde

Biomassen i de danske skove vil eksistere, om man bruger den eller ej. Derfor er det en fordel at benytte den til energiproduktion på de decentrale værker. Det mener skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

”Der er nogle meget små træer, du er nødt til at fjerne, når du dyrker gavntræ til byggeri og møbelindustri,” siger Vivian Kvist Johannsen, der sammenligner det med at tynde radiser ud for at få nogle få, der vokser sig store.

”Hvad enten de sår sig selv eller man selv planter dem, så er der flere, end der er plads til, når de bliver store. Og de små træer, man bliver nødt til at fjerne, er ikke store nok til at man kan lave tømmerstokke af dem. Det er det, der i de flest tilfælde bliver til træflis.”

Alternativet til at producere flis af træet er at lade det ligge i skovbunden og rådne, hvilket kan være godt for biodiversiteten. Men ifølge skovforskeren er dimensionerne ofte små i forhold til at gøre en forskel for mange arter. Og den danske produktionsskov har sine fordele og sine ulemper, lyder det fra Vivian Kvist Johannsen.

”Ulemperne er, at biodiversiteten er under pres, hvorfor der er behov for levesteder i dødt ved, gerne også af større dimensioner. Fordelen er, at man i de dele af landet, hvor man ikke har oprindelig skov, kan lave en reel produktion, der kan være med til at forsyne det danske samfund med energi, der er produceret lokalt og under hensyn til både biodiversitet og økonomi,” siger hun.

Derudover kunne man risikere, at noget af den biomasse, der ikke bruges til energiproduktion, ville blive samlet i bunker og eventuelt brændt af, i stedet for at blive anvendt på et kraftvarmeværk, og det er den samme mængde CO2, der slipper ud, hvad enten man efterlader det til forfald i skoven, brænder det af i det fri eller i et kraftvarmeværk.

Uudnyttet potentiale

Danmark skal heller ikke bekymre sig for at løbe tør for bæredygtig og lokal biomasse. Seniorforsker i skov, natur og biomasse Thomas Nord-Larsen, der også tilhører Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, mener, at der er store uudnyttede ressourcer i de danske skove.

”Vi har i de senere år haft en forøgelse af træmængderne i skovene på 1,7-3,0 mio. kubikmeter om året. Og med mere skov bliver der også flere restprodukter fra skov- og træproduktion, som man kan gøre brug af i energisektoren,” siger han.

Også uden for skovarealerne er der uudnyttet potentiale for at benytte biomassen bedre. Før sommerferien udgav Miljøstyrelsen en rapport, der viser, at ved en mere udførlig sortering af have- og parkaffald er der 100.000 ton biomasse at hente til energiproduktion.

,

Forrige artikel Klimaministeren skynder sig langsomt Klimaministeren skynder sig langsomt Næste artikel Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.