Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Foto: Jesper Voldgaard
Rebecca Holck RosenbergMalin Schmidt

Biomasse eller gas?
Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

Det er en god idé at købe lokalt – også når det kommer til biomasse. Det mener Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker i skov, natur og biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Det er alt andet lige bedre at bruge noget, der er lokalt produceret, hvor man ved, at det er høstet på arealer, som har en bæredygtig forvaltning, og hvor man ved, at det ikke er transporteret unødigt langt. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække lokalt produceret biomasse frem for importeret,” siger Vivian Kvist Johannsen om den danske faste træbaserede biomasse, der i Danmark typisk består af træflis som restprodukt fra skovdyrkningen.

Og dem, der kan gøre mest gavn af den danske biomasse, er de decentrale værker. Imens henter de store centrale værker tonsvis af træpiller og skovflis ind fra udlandet. Det er der en meget simpel grund til: pris og logistik. Det er simpelthen ikke muligt at fragte nok dansk biomasse til de store værker i dag.

Markedet for biomasse er således delt i to, lyder det fra Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

”Der er de små fjernvarmeværker, der ligger overalt i landet ved byerne. De er stort set forsynet af dansk biomasse, som man henter lokalt. Og så er der de store enheder i kraftvarmesektoren, som har placeret sig kystnært, så man kan sejle dertil, og dermed er baserede på import,” siger han.

De store henter biomasse fra udlandet

På Skærbækværket, der forsyner Trekantområdet med el og varme, køres der omkring 50.000 ton dansk flis ind med lastbil. Det er, hvad der maksimalt kan forsynes indenlands ifølge en kommunalt bestemt lokalplan. Skærbækværket ligger nemlig ud til havnen og forsynes årligt med 450.000 ton importeret skovflis fra Norge og Baltikum.

Denne havnestruktur gælder for størstedelen af de store, centrale værker. Ørsted ejer – foruden Skærbækværket – størstedelen af de danske centrale værker og står for to tredjedele af det danske træbaserede biomasseforbrug.

”Vi omlægger vores værker med udgangspunkt i deres historie. De fleste fyrede med kul, og der kan vi lettest omstille til træpiller, som ikke produceres i Danmark. Ud over Herningværket, der modtager dansk flis fra skovene i Midt- og Vestjylland, ligger værkerne ud til vandet, og det betyder, at vi må sejle biomassen ind. Hvorvidt den kommer fra Danmark eller udlandet handler om udbud og efterspørgsel, og der er det simpelthen billigere at hente den udenlands fra,” siger Peter Kofod Kristensen, der er Senior Lead Sustainability Advisor i Ørsted og fortsætter:

”Vi stiller de samme krav om bæredygtighed, om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det vigtigste må være, at den er bæredygtig, og ikke hvor den kommer fra.”

Danmark importerer i alt 94 procent af sit forbrug af træpiller, hvor omkring halvdelen kommer fra de baltiske lande.

Lokal afsætning er essentiel

I princippet kunne den danske biomasse godt benyttes på de centrale værker. Men på grund af havnestrukturen, der kræver, at træflisen og træpillerne sejles ind, kan det ifølge Jan Søndergaard ikke betale sig, fordi man først skal levere flisen fra den danske skov, fragte den til en lokal havn og omlaste den til et skib, som sejles til kraftværkets egen havn.

”Allerede der er det alt for dyrt. Her kan vi ikke konkurrere med udlandet,” siger Jan Søndergaard.

Netop derfor er de decentrale værker livsvigtige for de danske skove og deres biomasseproduktion.

HedeDanmark er en af de store biomasseleverandører i Danmark. Her producerer man årligt cirka 500.000 ton biomasse ud af de cirka to millioner ton dansk biomasse, der årligt bliver produceret i Danmark, og stort set det hele bliver leveret til de mindre decentrale værker.

”Forbruget af flis forsvinder ikke fra de decentrale værker fra den ene dag til den anden. Men hvis udviklingen bliver sat i stå, og nogle af de gamle kedler bliver udfaset uden at blive skiftet ud med nye, så står vi med et problem. Det første er på Fyn, hvor Fjernvarme Fyn lukker ned for et forbrug på cirka 100.000 ton næste sommer,” siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i HedeDanmark.

Bunker af biomasse til spilde

Biomassen i de danske skove vil eksistere, om man bruger den eller ej. Derfor er det en fordel at benytte den til energiproduktion på de decentrale værker. Det mener skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

”Der er nogle meget små træer, du er nødt til at fjerne, når du dyrker gavntræ til byggeri og møbelindustri,” siger Vivian Kvist Johannsen, der sammenligner det med at tynde radiser ud for at få nogle få, der vokser sig store.

”Hvad enten de sår sig selv eller man selv planter dem, så er der flere, end der er plads til, når de bliver store. Og de små træer, man bliver nødt til at fjerne, er ikke store nok til at man kan lave tømmerstokke af dem. Det er det, der i de flest tilfælde bliver til træflis.”

Alternativet til at producere flis af træet er at lade det ligge i skovbunden og rådne, hvilket kan være godt for biodiversiteten. Men ifølge skovforskeren er dimensionerne ofte små i forhold til at gøre en forskel for mange arter. Og den danske produktionsskov har sine fordele og sine ulemper, lyder det fra Vivian Kvist Johannsen.

”Ulemperne er, at biodiversiteten er under pres, hvorfor der er behov for levesteder i dødt ved, gerne også af større dimensioner. Fordelen er, at man i de dele af landet, hvor man ikke har oprindelig skov, kan lave en reel produktion, der kan være med til at forsyne det danske samfund med energi, der er produceret lokalt og under hensyn til både biodiversitet og økonomi,” siger hun.

Derudover kunne man risikere, at noget af den biomasse, der ikke bruges til energiproduktion, ville blive samlet i bunker og eventuelt brændt af, i stedet for at blive anvendt på et kraftvarmeværk, og det er den samme mængde CO2, der slipper ud, hvad enten man efterlader det til forfald i skoven, brænder det af i det fri eller i et kraftvarmeværk.

Uudnyttet potentiale

Danmark skal heller ikke bekymre sig for at løbe tør for bæredygtig og lokal biomasse. Seniorforsker i skov, natur og biomasse Thomas Nord-Larsen, der også tilhører Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, mener, at der er store uudnyttede ressourcer i de danske skove.

”Vi har i de senere år haft en forøgelse af træmængderne i skovene på 1,7-3,0 mio. kubikmeter om året. Og med mere skov bliver der også flere restprodukter fra skov- og træproduktion, som man kan gøre brug af i energisektoren,” siger han.

Også uden for skovarealerne er der uudnyttet potentiale for at benytte biomassen bedre. Før sommerferien udgav Miljøstyrelsen en rapport, der viser, at ved en mere udførlig sortering af have- og parkaffald er der 100.000 ton biomasse at hente til energiproduktion.

Omtalte personer

Jan Søndergaard

Projektleder, Naturstyrelsen
cand.silv. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu