Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Biomasse eller gas?

Det er en god idé at købe lokalt – også når det kommer til biomasse. Det mener Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker i skov, natur og biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Det er alt andet lige bedre at bruge noget, der er lokalt produceret, hvor man ved, at det er høstet på arealer, som har en bæredygtig forvaltning, og hvor man ved, at det ikke er transporteret unødigt langt. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække lokalt produceret biomasse frem for importeret,” siger Vivian Kvist Johannsen om den danske faste træbaserede biomasse, der i Danmark typisk består af træflis som restprodukt fra skovdyrkningen.

Og dem, der kan gøre mest gavn af den danske biomasse, er de decentrale værker. Imens henter de store centrale værker tonsvis af træpiller og skovflis ind fra udlandet. Det er der en meget simpel grund til: pris og logistik. Det er simpelthen ikke muligt at fragte nok dansk biomasse til de store værker i dag.

Markedet for biomasse er således delt i to, lyder det fra Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

”Der er de små fjernvarmeværker, der ligger overalt i landet ved byerne. De er stort set forsynet af dansk biomasse, som man henter lokalt. Og så er der de store enheder i kraftvarmesektoren, som har placeret sig kystnært, så man kan sejle dertil, og dermed er baserede på import,” siger han.

De store henter biomasse fra udlandet

På Skærbækværket, der forsyner Trekantområdet med el og varme, køres der omkring 50.000 ton dansk flis ind med lastbil. Det er, hvad der maksimalt kan forsynes indenlands ifølge en kommunalt bestemt lokalplan. Skærbækværket ligger nemlig ud til havnen og forsynes årligt med 450.000 ton importeret skovflis fra Norge og Baltikum.

Denne havnestruktur gælder for størstedelen af de store, centrale værker. Ørsted ejer – foruden Skærbækværket – størstedelen af de danske centrale værker og står for to tredjedele af det danske træbaserede biomasseforbrug.

”Vi omlægger vores værker med udgangspunkt i deres historie. De fleste fyrede med kul, og der kan vi lettest omstille til træpiller, som ikke produceres i Danmark. Ud over Herningværket, der modtager dansk flis fra skovene i Midt- og Vestjylland, ligger værkerne ud til vandet, og det betyder, at vi må sejle biomassen ind. Hvorvidt den kommer fra Danmark eller udlandet handler om udbud og efterspørgsel, og der er det simpelthen billigere at hente den udenlands fra,” siger Peter Kofod Kristensen, der er Senior Lead Sustainability Advisor i Ørsted og fortsætter:

”Vi stiller de samme krav om bæredygtighed, om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det vigtigste må være, at den er bæredygtig, og ikke hvor den kommer fra.”

Danmark importerer i alt 94 procent af sit forbrug af træpiller, hvor omkring halvdelen kommer fra de baltiske lande.

Lokal afsætning er essentiel

I princippet kunne den danske biomasse godt benyttes på de centrale værker. Men på grund af havnestrukturen, der kræver, at træflisen og træpillerne sejles ind, kan det ifølge Jan Søndergaard ikke betale sig, fordi man først skal levere flisen fra den danske skov, fragte den til en lokal havn og omlaste den til et skib, som sejles til kraftværkets egen havn.

”Allerede der er det alt for dyrt. Her kan vi ikke konkurrere med udlandet,” siger Jan Søndergaard.

Netop derfor er de decentrale værker livsvigtige for de danske skove og deres biomasseproduktion.

HedeDanmark er en af de store biomasseleverandører i Danmark. Her producerer man årligt cirka 500.000 ton biomasse ud af de cirka to millioner ton dansk biomasse, der årligt bliver produceret i Danmark, og stort set det hele bliver leveret til de mindre decentrale værker.

”Forbruget af flis forsvinder ikke fra de decentrale værker fra den ene dag til den anden. Men hvis udviklingen bliver sat i stå, og nogle af de gamle kedler bliver udfaset uden at blive skiftet ud med nye, så står vi med et problem. Det første er på Fyn, hvor Fjernvarme Fyn lukker ned for et forbrug på cirka 100.000 ton næste sommer,” siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i HedeDanmark.

Bunker af biomasse til spilde

Biomassen i de danske skove vil eksistere, om man bruger den eller ej. Derfor er det en fordel at benytte den til energiproduktion på de decentrale værker. Det mener skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

”Der er nogle meget små træer, du er nødt til at fjerne, når du dyrker gavntræ til byggeri og møbelindustri,” siger Vivian Kvist Johannsen, der sammenligner det med at tynde radiser ud for at få nogle få, der vokser sig store.

”Hvad enten de sår sig selv eller man selv planter dem, så er der flere, end der er plads til, når de bliver store. Og de små træer, man bliver nødt til at fjerne, er ikke store nok til at man kan lave tømmerstokke af dem. Det er det, der i de flest tilfælde bliver til træflis.”

Alternativet til at producere flis af træet er at lade det ligge i skovbunden og rådne, hvilket kan være godt for biodiversiteten. Men ifølge skovforskeren er dimensionerne ofte små i forhold til at gøre en forskel for mange arter. Og den danske produktionsskov har sine fordele og sine ulemper, lyder det fra Vivian Kvist Johannsen.

”Ulemperne er, at biodiversiteten er under pres, hvorfor der er behov for levesteder i dødt ved, gerne også af større dimensioner. Fordelen er, at man i de dele af landet, hvor man ikke har oprindelig skov, kan lave en reel produktion, der kan være med til at forsyne det danske samfund med energi, der er produceret lokalt og under hensyn til både biodiversitet og økonomi,” siger hun.

Derudover kunne man risikere, at noget af den biomasse, der ikke bruges til energiproduktion, ville blive samlet i bunker og eventuelt brændt af, i stedet for at blive anvendt på et kraftvarmeværk, og det er den samme mængde CO2, der slipper ud, hvad enten man efterlader det til forfald i skoven, brænder det af i det fri eller i et kraftvarmeværk.

Uudnyttet potentiale

Danmark skal heller ikke bekymre sig for at løbe tør for bæredygtig og lokal biomasse. Seniorforsker i skov, natur og biomasse Thomas Nord-Larsen, der også tilhører Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, mener, at der er store uudnyttede ressourcer i de danske skove.

”Vi har i de senere år haft en forøgelse af træmængderne i skovene på 1,7-3,0 mio. kubikmeter om året. Og med mere skov bliver der også flere restprodukter fra skov- og træproduktion, som man kan gøre brug af i energisektoren,” siger han.

Også uden for skovarealerne er der uudnyttet potentiale for at benytte biomassen bedre. Før sommerferien udgav Miljøstyrelsen en rapport, der viser, at ved en mere udførlig sortering af have- og parkaffald er der 100.000 ton biomasse at hente til energiproduktion.

,

Forrige artikel Klimaministeren skynder sig langsomt Klimaministeren skynder sig langsomt Næste artikel Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.