Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Biomasse eller gas?

Det er en god idé at købe lokalt – også når det kommer til biomasse. Det mener Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker i skov, natur og biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Det er alt andet lige bedre at bruge noget, der er lokalt produceret, hvor man ved, at det er høstet på arealer, som har en bæredygtig forvaltning, og hvor man ved, at det ikke er transporteret unødigt langt. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække lokalt produceret biomasse frem for importeret,” siger Vivian Kvist Johannsen om den danske faste træbaserede biomasse, der i Danmark typisk består af træflis som restprodukt fra skovdyrkningen.

Og dem, der kan gøre mest gavn af den danske biomasse, er de decentrale værker. Imens henter de store centrale værker tonsvis af træpiller og skovflis ind fra udlandet. Det er der en meget simpel grund til: pris og logistik. Det er simpelthen ikke muligt at fragte nok dansk biomasse til de store værker i dag.

Markedet for biomasse er således delt i to, lyder det fra Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

”Der er de små fjernvarmeværker, der ligger overalt i landet ved byerne. De er stort set forsynet af dansk biomasse, som man henter lokalt. Og så er der de store enheder i kraftvarmesektoren, som har placeret sig kystnært, så man kan sejle dertil, og dermed er baserede på import,” siger han.

De store henter biomasse fra udlandet

På Skærbækværket, der forsyner Trekantområdet med el og varme, køres der omkring 50.000 ton dansk flis ind med lastbil. Det er, hvad der maksimalt kan forsynes indenlands ifølge en kommunalt bestemt lokalplan. Skærbækværket ligger nemlig ud til havnen og forsynes årligt med 450.000 ton importeret skovflis fra Norge og Baltikum.

Denne havnestruktur gælder for størstedelen af de store, centrale værker. Ørsted ejer – foruden Skærbækværket – størstedelen af de danske centrale værker og står for to tredjedele af det danske træbaserede biomasseforbrug.

”Vi omlægger vores værker med udgangspunkt i deres historie. De fleste fyrede med kul, og der kan vi lettest omstille til træpiller, som ikke produceres i Danmark. Ud over Herningværket, der modtager dansk flis fra skovene i Midt- og Vestjylland, ligger værkerne ud til vandet, og det betyder, at vi må sejle biomassen ind. Hvorvidt den kommer fra Danmark eller udlandet handler om udbud og efterspørgsel, og der er det simpelthen billigere at hente den udenlands fra,” siger Peter Kofod Kristensen, der er Senior Lead Sustainability Advisor i Ørsted og fortsætter:

”Vi stiller de samme krav om bæredygtighed, om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det vigtigste må være, at den er bæredygtig, og ikke hvor den kommer fra.”

Danmark importerer i alt 94 procent af sit forbrug af træpiller, hvor omkring halvdelen kommer fra de baltiske lande.

Lokal afsætning er essentiel

I princippet kunne den danske biomasse godt benyttes på de centrale værker. Men på grund af havnestrukturen, der kræver, at træflisen og træpillerne sejles ind, kan det ifølge Jan Søndergaard ikke betale sig, fordi man først skal levere flisen fra den danske skov, fragte den til en lokal havn og omlaste den til et skib, som sejles til kraftværkets egen havn.

”Allerede der er det alt for dyrt. Her kan vi ikke konkurrere med udlandet,” siger Jan Søndergaard.

Netop derfor er de decentrale værker livsvigtige for de danske skove og deres biomasseproduktion.

HedeDanmark er en af de store biomasseleverandører i Danmark. Her producerer man årligt cirka 500.000 ton biomasse ud af de cirka to millioner ton dansk biomasse, der årligt bliver produceret i Danmark, og stort set det hele bliver leveret til de mindre decentrale værker.

”Forbruget af flis forsvinder ikke fra de decentrale værker fra den ene dag til den anden. Men hvis udviklingen bliver sat i stå, og nogle af de gamle kedler bliver udfaset uden at blive skiftet ud med nye, så står vi med et problem. Det første er på Fyn, hvor Fjernvarme Fyn lukker ned for et forbrug på cirka 100.000 ton næste sommer,” siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i HedeDanmark.

Bunker af biomasse til spilde

Biomassen i de danske skove vil eksistere, om man bruger den eller ej. Derfor er det en fordel at benytte den til energiproduktion på de decentrale værker. Det mener skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

”Der er nogle meget små træer, du er nødt til at fjerne, når du dyrker gavntræ til byggeri og møbelindustri,” siger Vivian Kvist Johannsen, der sammenligner det med at tynde radiser ud for at få nogle få, der vokser sig store.

”Hvad enten de sår sig selv eller man selv planter dem, så er der flere, end der er plads til, når de bliver store. Og de små træer, man bliver nødt til at fjerne, er ikke store nok til at man kan lave tømmerstokke af dem. Det er det, der i de flest tilfælde bliver til træflis.”

Alternativet til at producere flis af træet er at lade det ligge i skovbunden og rådne, hvilket kan være godt for biodiversiteten. Men ifølge skovforskeren er dimensionerne ofte små i forhold til at gøre en forskel for mange arter. Og den danske produktionsskov har sine fordele og sine ulemper, lyder det fra Vivian Kvist Johannsen.

”Ulemperne er, at biodiversiteten er under pres, hvorfor der er behov for levesteder i dødt ved, gerne også af større dimensioner. Fordelen er, at man i de dele af landet, hvor man ikke har oprindelig skov, kan lave en reel produktion, der kan være med til at forsyne det danske samfund med energi, der er produceret lokalt og under hensyn til både biodiversitet og økonomi,” siger hun.

Derudover kunne man risikere, at noget af den biomasse, der ikke bruges til energiproduktion, ville blive samlet i bunker og eventuelt brændt af, i stedet for at blive anvendt på et kraftvarmeværk, og det er den samme mængde CO2, der slipper ud, hvad enten man efterlader det til forfald i skoven, brænder det af i det fri eller i et kraftvarmeværk.

Uudnyttet potentiale

Danmark skal heller ikke bekymre sig for at løbe tør for bæredygtig og lokal biomasse. Seniorforsker i skov, natur og biomasse Thomas Nord-Larsen, der også tilhører Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, mener, at der er store uudnyttede ressourcer i de danske skove.

”Vi har i de senere år haft en forøgelse af træmængderne i skovene på 1,7-3,0 mio. kubikmeter om året. Og med mere skov bliver der også flere restprodukter fra skov- og træproduktion, som man kan gøre brug af i energisektoren,” siger han.

Også uden for skovarealerne er der uudnyttet potentiale for at benytte biomassen bedre. Før sommerferien udgav Miljøstyrelsen en rapport, der viser, at ved en mere udførlig sortering af have- og parkaffald er der 100.000 ton biomasse at hente til energiproduktion.

,

Forrige artikel Klimaministeren skynder sig langsomt Klimaministeren skynder sig langsomt Næste artikel Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.