Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Biomasse eller gas?

Det er en god idé at købe lokalt – også når det kommer til biomasse. Det mener Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker i skov, natur og biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Det er alt andet lige bedre at bruge noget, der er lokalt produceret, hvor man ved, at det er høstet på arealer, som har en bæredygtig forvaltning, og hvor man ved, at det ikke er transporteret unødigt langt. Derfor vil jeg til enhver tid foretrække lokalt produceret biomasse frem for importeret,” siger Vivian Kvist Johannsen om den danske faste træbaserede biomasse, der i Danmark typisk består af træflis som restprodukt fra skovdyrkningen.

Og dem, der kan gøre mest gavn af den danske biomasse, er de decentrale værker. Imens henter de store centrale værker tonsvis af træpiller og skovflis ind fra udlandet. Det er der en meget simpel grund til: pris og logistik. Det er simpelthen ikke muligt at fragte nok dansk biomasse til de store værker i dag.

Markedet for biomasse er således delt i to, lyder det fra Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

”Der er de små fjernvarmeværker, der ligger overalt i landet ved byerne. De er stort set forsynet af dansk biomasse, som man henter lokalt. Og så er der de store enheder i kraftvarmesektoren, som har placeret sig kystnært, så man kan sejle dertil, og dermed er baserede på import,” siger han.

De store henter biomasse fra udlandet

På Skærbækværket, der forsyner Trekantområdet med el og varme, køres der omkring 50.000 ton dansk flis ind med lastbil. Det er, hvad der maksimalt kan forsynes indenlands ifølge en kommunalt bestemt lokalplan. Skærbækværket ligger nemlig ud til havnen og forsynes årligt med 450.000 ton importeret skovflis fra Norge og Baltikum.

Denne havnestruktur gælder for størstedelen af de store, centrale værker. Ørsted ejer – foruden Skærbækværket – størstedelen af de danske centrale værker og står for to tredjedele af det danske træbaserede biomasseforbrug.

”Vi omlægger vores værker med udgangspunkt i deres historie. De fleste fyrede med kul, og der kan vi lettest omstille til træpiller, som ikke produceres i Danmark. Ud over Herningværket, der modtager dansk flis fra skovene i Midt- og Vestjylland, ligger værkerne ud til vandet, og det betyder, at vi må sejle biomassen ind. Hvorvidt den kommer fra Danmark eller udlandet handler om udbud og efterspørgsel, og der er det simpelthen billigere at hente den udenlands fra,” siger Peter Kofod Kristensen, der er Senior Lead Sustainability Advisor i Ørsted og fortsætter:

”Vi stiller de samme krav om bæredygtighed, om den kommer fra Danmark eller udlandet. Det vigtigste må være, at den er bæredygtig, og ikke hvor den kommer fra.”

Danmark importerer i alt 94 procent af sit forbrug af træpiller, hvor omkring halvdelen kommer fra de baltiske lande.

Lokal afsætning er essentiel

I princippet kunne den danske biomasse godt benyttes på de centrale værker. Men på grund af havnestrukturen, der kræver, at træflisen og træpillerne sejles ind, kan det ifølge Jan Søndergaard ikke betale sig, fordi man først skal levere flisen fra den danske skov, fragte den til en lokal havn og omlaste den til et skib, som sejles til kraftværkets egen havn.

”Allerede der er det alt for dyrt. Her kan vi ikke konkurrere med udlandet,” siger Jan Søndergaard.

Netop derfor er de decentrale værker livsvigtige for de danske skove og deres biomasseproduktion.

HedeDanmark er en af de store biomasseleverandører i Danmark. Her producerer man årligt cirka 500.000 ton biomasse ud af de cirka to millioner ton dansk biomasse, der årligt bliver produceret i Danmark, og stort set det hele bliver leveret til de mindre decentrale værker.

”Forbruget af flis forsvinder ikke fra de decentrale værker fra den ene dag til den anden. Men hvis udviklingen bliver sat i stå, og nogle af de gamle kedler bliver udfaset uden at blive skiftet ud med nye, så står vi med et problem. Det første er på Fyn, hvor Fjernvarme Fyn lukker ned for et forbrug på cirka 100.000 ton næste sommer,” siger Steen Riber, der er divisionsdirektør i HedeDanmark.

Bunker af biomasse til spilde

Biomassen i de danske skove vil eksistere, om man bruger den eller ej. Derfor er det en fordel at benytte den til energiproduktion på de decentrale værker. Det mener skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

”Der er nogle meget små træer, du er nødt til at fjerne, når du dyrker gavntræ til byggeri og møbelindustri,” siger Vivian Kvist Johannsen, der sammenligner det med at tynde radiser ud for at få nogle få, der vokser sig store.

”Hvad enten de sår sig selv eller man selv planter dem, så er der flere, end der er plads til, når de bliver store. Og de små træer, man bliver nødt til at fjerne, er ikke store nok til at man kan lave tømmerstokke af dem. Det er det, der i de flest tilfælde bliver til træflis.”

Alternativet til at producere flis af træet er at lade det ligge i skovbunden og rådne, hvilket kan være godt for biodiversiteten. Men ifølge skovforskeren er dimensionerne ofte små i forhold til at gøre en forskel for mange arter. Og den danske produktionsskov har sine fordele og sine ulemper, lyder det fra Vivian Kvist Johannsen.

”Ulemperne er, at biodiversiteten er under pres, hvorfor der er behov for levesteder i dødt ved, gerne også af større dimensioner. Fordelen er, at man i de dele af landet, hvor man ikke har oprindelig skov, kan lave en reel produktion, der kan være med til at forsyne det danske samfund med energi, der er produceret lokalt og under hensyn til både biodiversitet og økonomi,” siger hun.

Derudover kunne man risikere, at noget af den biomasse, der ikke bruges til energiproduktion, ville blive samlet i bunker og eventuelt brændt af, i stedet for at blive anvendt på et kraftvarmeværk, og det er den samme mængde CO2, der slipper ud, hvad enten man efterlader det til forfald i skoven, brænder det af i det fri eller i et kraftvarmeværk.

Uudnyttet potentiale

Danmark skal heller ikke bekymre sig for at løbe tør for bæredygtig og lokal biomasse. Seniorforsker i skov, natur og biomasse Thomas Nord-Larsen, der også tilhører Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, mener, at der er store uudnyttede ressourcer i de danske skove.

”Vi har i de senere år haft en forøgelse af træmængderne i skovene på 1,7-3,0 mio. kubikmeter om året. Og med mere skov bliver der også flere restprodukter fra skov- og træproduktion, som man kan gøre brug af i energisektoren,” siger han.

Også uden for skovarealerne er der uudnyttet potentiale for at benytte biomassen bedre. Før sommerferien udgav Miljøstyrelsen en rapport, der viser, at ved en mere udførlig sortering af have- og parkaffald er der 100.000 ton biomasse at hente til energiproduktion.

,

Forrige artikel Klimaministeren skynder sig langsomt Klimaministeren skynder sig langsomt Næste artikel Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.