Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Malin SchmidtRebecca Holck Rosenberg

Biomasse eller gas?
Nye regneregler står i vejen for de små varmeværkers brug af det danske resttræ. Politikerne bag energiaftalen fra 2018 vil nemlig skubbe biomassen til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat.

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas
Dansk biomasse skal bruges i de små byer
Biomassen tages op til politisk revision
Klimaministeren skynder sig langsomt

Se også: 
MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

 

Byen Sig i Varde Kommune har på trods af sin lille størrelse taget et kæmpe skridt på vejen mod en grønnere energiforsyning.

En stor del af varmeforbruget – 60 procent – bliver nemlig dækket af en varmepumpe, der konverterer energien fra luften udenfor til varmt vand, der kan løbe ud i kraftvarmeværkets i alt 300 kunders radiatorer og vandhaner.

Også den vedvarende energikilde solvarme supplerer den grønne energi fra varmepumperne. Alligevel dannes der en sort plet på den ellers grønne forsyningshorisont i Sig. Næsten 20 procent af energiforbruget dækkes nemlig stadigvæk af det fossile brændsel, naturgas.

Og gassen er lige nu helt nødvendig på de dage, hvor varmepumpen ikke leverer nok, lyder det fra bestyrelsesformand i Sig Varmeværk Jacob Andreasen.

”På den lange bane vil vi selvfølgelig gerne udfase gassen. På den korte bane skal vi have råd til at investere igen. Hvis vi skal være helt fri af gas, så skal vi have en varmepumpe mere.”

Regneregler bremser dansk biomasse

I et forsøg på at fremme varmepumper i fjernvarmen lagde den tidligere regering og resten af partierne i Folketinget i 2018 forhindringer op for omstilling til biomasse for de decentrale værker, der forsyner de små byer med energi.

Det blev gjort gennem energiaftalen 2018, og forhindringerne fik form af en bekendtgørelse, der ifølge Dansk Fjernvarme gør det praktisk talt umuligt for de små værker at benytte biomassen optimalt.

Politikerne fik dog deres ønske opfyldt: 22 decentrale værker kan på nuværende tidspunkt levere varme gennem varmepumper, og særligt på grund af energispareordningen, der forløber mellem 2017 og 2020, er der planer om 33 ekstra varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Sådan fungerer en varmepumpe

En varmepumpe er en grøn energiform, fordi den kan benytte spildevand, energien fra luften eller røggas fra andre anlæg til at producere varmt vand, der løber ud til varmekundernes radiatorer og vandhaner. Samtidig er varmepumpen eldreven og kan derfor køre på grøn energi.

Der findes både små varmepumper, der bruges i private hjem, og store varmepumper, der kan bruges i fjernvarmesektoren. Ofte er en stor varmepumpe dog ikke nok til at dække hele varmebehovet, og den må bakkes op af andre energiproduktioner fra for eksempel naturgas eller biomasse.

Kilder: Energistyrelsen / SparEnergi og Dansk Fjernvarme

De eldrevne varmepumper er da også en grøn energikilde, som man har haft stor succes med, som det blandt andet kan ses i Sig. Problemet er, at når de kolde vintermåneder kommer og kræver en massiv mængde varme, rækker varmepumperne ikke til at dække hele forbruget. Det forklarer udviklingschef i Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

”Det er ikke omkostningsmæssigt realistisk for mange af de decentrale værker at investere i en varmepumpe, der er stor nok til at dække hele varmeforbruget i vinterperioderne. Hvis man gjorde det, skulle varmepumpen stå stille en stor del af tiden, og det gør det meget svært at tjene investeringen ind igen i løbet af en overskuelig periode,” siger han.

Så her må andre energikilder komme på banen. Men på grund af politiske regneregler, der bremser omstillingen til biomasse, oplever Dansk Fjernvarme, at mange decentrale værker er bundet til at bruge naturgassen som backupløsning, når varmepumperne ikke rækker langt nok.

Politikernes hæderlige forsøg på at fremme de grønne varmepumper er altså sket på bekostning af biomassen og ikke naturgassen. Det mener Kim Behnke er decideret ”fjollet”.

”De decentrale værker har netop mulighed for at aftage den lokale bæredygtige biomasse, som de store centrale værker ikke kan. Derfor giver det ingen mening, når man vil have en grøn omstilling af energiforsyningen, at man bremser de decentrale værkers mulighed for at oprette biomasseanlæg,” siger han.

De centrale værker importerer størstedelen af deres biomasse. De danske skove og deres biomasseproduktion er derfor afhængige af, at de decentrale værker aftager den biomasse, der bliver tilovers ved skovproduktion. Det fortæller direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard.

”Vi har efterhånden et fint net af købere af den danske biomasse rundtomkring i landet. Vi ville blive kede af det, hvis det marked begyndte at lukke for os igen,” siger han.

Naturgas trumfer i politisk regnestykke

For en stor del af de decentrale værker er det altså naturgas, der brændes af til vinterens varmeforbrug. Det kunne i princippet lige så godt have været restprodukterne i den bæredygtige, danske biomasse. Men ifølge Kim Behnke har de politiske regneregler fra bekendtgørelsen og energiaftalen 2018 gjort det praktisk talt umuligt for værkerne i småbyerne at sætte biomasseanlæg op.

”Da man vedtog energiaftalen i 2018, tog vi imod det med åbne arme, fordi man ville gøre den grønne omstilling lettere. Det, der egentlig skete, var, at man samtidig lagde en masse forhindringer op for omstilling til biomasse,” siger han.

Det handler om to forhold i den såkaldte projektbekendtgørelse, som blev skrevet for at opfylde energiaftalens mål om flere varmepumper. Bekendtgørelsen bestemmer, hvad kommunerne kan beslutte, når brændslerne i forsyningen skal lægges fast. 

Naturgassen dominerer forsyningen
Antal decentrale kraft- og kraftvarmeværker, der helt eller delvist benytter nedenstående type brændsel i energiforsyningen.
Naturgas 240 værker
Fast biomasse 83 værker
Varmepumper 22 værker

Kommunalbestyrelserne skal i deres overvejelser primært lægge vægt på de samfundsøkonomiske beregninger for hvert brændsel, hvor værkets investering skal holdes op imod indtægter og omkostninger for hele samfundet. Hvis man vælger biomasse frem for naturgas, vil samfundet miste nogle indtægter, fordi naturgassen er pålagt både en gasafgift og en CO2-afgift.

Derfor er naturgassen bedre i forhold til biomasse i den samfundsøkonomiske beregning. For det enkelte varmeselskab – og dermed også forbrugeren – er biomassen billigere, fordi naturgasafgiften og CO2-afgiften i selskabets eget regnskab tæller som en udgift.

Derudover må værkerne kun opsætte et biomasseanlæg med en større kapacitet end varmepumperne, hvis biomassen er minimum 1.500 kroner billigere om året per husstand, end hvad prisen ved brug af varmepumperne er – og det sker sjældent. Et backupanlæg med en mindre kapacitet end varmepumperne rækker i de fleste tilfælde ikke til at dække vintrenes krævende varmeforbrug. Derfor er det eneste rentable alternativ naturgassen.

”Projektbekendtgørelsen blev lavet med det formål at udnytte naturgassen bedre. Det lykkedes rigtig godt, men nu hvor CO2-problematikken er kommet med indover, giver det ikke mening hele tiden at holde de alternative energikilder op mod naturgassen,” siger Kim Behnke.

”Man spørger nemlig, om naturgassen er den bedste kilde ud fra bekendtgørelsens forudsætninger, samtidig med at man har et politisk mål om at udfase naturgassen. Det stemmer ikke overens.”

Naturgassen bliver dog i højere grad suppleret med biogas. I 2017 var 14 procent af gassen i forsyningen biogas. I samme år havde 22 af de i alt omkring 300 decentrale værker biogas som hovedbrændsel. Næsten 190 værker havde derimod naturgas som hovedbrændsel. I 2030 forventer Energistyrelsen, at biogas vil udgøre 25 procent af gassen i forsyningsnettet. De resterende 75 procent vil fortsat bestå af naturgas.

Dårlige betingelser for grøn omstilling

Ligesom i Sig planlægger Brovst Fjernvarme i Nordjylland at installere en varmepumpe med en kapacitet på 2,5 megawatt. Som reglerne tillader, kan de også oprette et biomasseanlæg på 2 megawatt – altså med en mindre størrelse end varmepumpen. Det efterlader stadig et varmebehov, som værkets 8 megawatt naturgasanlæg må forsyne, når efterspørgslen fra varmekunderne bliver for stor til varmepumpen.

Ifølge driftsleder i Brovst Fjernvarme Ole Krogsgaard Jensen kan varmepumpen sagtens dække sommerperiodens varmebehov, men han er dog ikke tilfreds med de decentrale værkers mulighed for at komme med på den grønne bølge.

”Det er i vinterperioderne, vi har brug for mere varme. Vi har ikke brug for flere sommerløsninger som varmepumpen, der blandt andet er afhængig af udendørstemperaturen. Men med skiftende regulering og usikkerhed på afgifter og priser er betingelserne for grøn omstilling utrolig dårlige for de små forsyningsværker,” fortæller han.

De forskellige værker

Decentrale værker: Fjernvarmeværker, der forsyner de små danske byer. Med energiaftalen blev disse værker fritaget fra brændselsbindingen, der betyder, at værkerne var bundet til naturgas for at fremme grønne energikilder. De blev også fritaget fra kraftvarmekravet, hvilket betyder, at de ikke længere skal producere både el og varme.

Centrale værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de største byer i Danmark. Disse værker skal producere både el og varme, fordi de ligger under det såkaldte kraftvarmekrav. Ifølge blandt andre Dansk Fjernvarme tvinger det værkerne til at anvende biomasse for en grønnere forsyning frem for blandt andet varmepumper, når de udfaser kul.

Mellemstore værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de mellemstore byer i Danmark. Det gælder blandt andet Herningværket, som kører på danskproduceret skovflis. De mellemstore værker er ligesom de centrale værker underlagt både brændselsbinding til naturgassen og kraftvarmekravet, men må gerne anvende varmepumper.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Omtalte personer

Jan Søndergaard

Projektleder, Naturstyrelsen
cand.silv. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu