Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Biomasse eller gas?

 

Byen Sig i Varde Kommune har på trods af sin lille størrelse taget et kæmpe skridt på vejen mod en grønnere energiforsyning.

En stor del af varmeforbruget – 60 procent – bliver nemlig dækket af en varmepumpe, der konverterer energien fra luften udenfor til varmt vand, der kan løbe ud i kraftvarmeværkets i alt 300 kunders radiatorer og vandhaner.

Også den vedvarende energikilde solvarme supplerer den grønne energi fra varmepumperne. Alligevel dannes der en sort plet på den ellers grønne forsyningshorisont i Sig. Næsten 20 procent af energiforbruget dækkes nemlig stadigvæk af det fossile brændsel, naturgas.

Og gassen er lige nu helt nødvendig på de dage, hvor varmepumpen ikke leverer nok, lyder det fra bestyrelsesformand i Sig Varmeværk Jacob Andreasen.

”På den lange bane vil vi selvfølgelig gerne udfase gassen. På den korte bane skal vi have råd til at investere igen. Hvis vi skal være helt fri af gas, så skal vi have en varmepumpe mere.”

Regneregler bremser dansk biomasse

I et forsøg på at fremme varmepumper i fjernvarmen lagde den tidligere regering og resten af partierne i Folketinget i 2018 forhindringer op for omstilling til biomasse for de decentrale værker, der forsyner de små byer med energi.

Det blev gjort gennem energiaftalen 2018, og forhindringerne fik form af en bekendtgørelse, der ifølge Dansk Fjernvarme gør det praktisk talt umuligt for de små værker at benytte biomassen optimalt.

Politikerne fik dog deres ønske opfyldt: 22 decentrale værker kan på nuværende tidspunkt levere varme gennem varmepumper, og særligt på grund af energispareordningen, der forløber mellem 2017 og 2020, er der planer om 33 ekstra varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Sådan fungerer en varmepumpe

De eldrevne varmepumper er da også en grøn energikilde, som man har haft stor succes med, som det blandt andet kan ses i Sig. Problemet er, at når de kolde vintermåneder kommer og kræver en massiv mængde varme, rækker varmepumperne ikke til at dække hele forbruget. Det forklarer udviklingschef i Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

”Det er ikke omkostningsmæssigt realistisk for mange af de decentrale værker at investere i en varmepumpe, der er stor nok til at dække hele varmeforbruget i vinterperioderne. Hvis man gjorde det, skulle varmepumpen stå stille en stor del af tiden, og det gør det meget svært at tjene investeringen ind igen i løbet af en overskuelig periode,” siger han.

Så her må andre energikilder komme på banen. Men på grund af politiske regneregler, der bremser omstillingen til biomasse, oplever Dansk Fjernvarme, at mange decentrale værker er bundet til at bruge naturgassen som backupløsning, når varmepumperne ikke rækker langt nok.

Politikernes hæderlige forsøg på at fremme de grønne varmepumper er altså sket på bekostning af biomassen og ikke naturgassen. Det mener Kim Behnke er decideret ”fjollet”.

”De decentrale værker har netop mulighed for at aftage den lokale bæredygtige biomasse, som de store centrale værker ikke kan. Derfor giver det ingen mening, når man vil have en grøn omstilling af energiforsyningen, at man bremser de decentrale værkers mulighed for at oprette biomasseanlæg,” siger han.

De centrale værker importerer størstedelen af deres biomasse. De danske skove og deres biomasseproduktion er derfor afhængige af, at de decentrale værker aftager den biomasse, der bliver tilovers ved skovproduktion. Det fortæller direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard.

”Vi har efterhånden et fint net af købere af den danske biomasse rundtomkring i landet. Vi ville blive kede af det, hvis det marked begyndte at lukke for os igen,” siger han.

Naturgas trumfer i politisk regnestykke

For en stor del af de decentrale værker er det altså naturgas, der brændes af til vinterens varmeforbrug. Det kunne i princippet lige så godt have været restprodukterne i den bæredygtige, danske biomasse. Men ifølge Kim Behnke har de politiske regneregler fra bekendtgørelsen og energiaftalen 2018 gjort det praktisk talt umuligt for værkerne i småbyerne at sætte biomasseanlæg op.

”Da man vedtog energiaftalen i 2018, tog vi imod det med åbne arme, fordi man ville gøre den grønne omstilling lettere. Det, der egentlig skete, var, at man samtidig lagde en masse forhindringer op for omstilling til biomasse,” siger han.

Det handler om to forhold i den såkaldte projektbekendtgørelse, som blev skrevet for at opfylde energiaftalens mål om flere varmepumper. Bekendtgørelsen bestemmer, hvad kommunerne kan beslutte, når brændslerne i forsyningen skal lægges fast. 

Naturgassen dominerer forsyningen

Kommunalbestyrelserne skal i deres overvejelser primært lægge vægt på de samfundsøkonomiske beregninger for hvert brændsel, hvor værkets investering skal holdes op imod indtægter og omkostninger for hele samfundet. Hvis man vælger biomasse frem for naturgas, vil samfundet miste nogle indtægter, fordi naturgassen er pålagt både en gasafgift og en CO2-afgift.

Derfor er naturgassen bedre i forhold til biomasse i den samfundsøkonomiske beregning. For det enkelte varmeselskab – og dermed også forbrugeren – er biomassen billigere, fordi naturgasafgiften og CO2-afgiften i selskabets eget regnskab tæller som en udgift.

Derudover må værkerne kun opsætte et biomasseanlæg med en større kapacitet end varmepumperne, hvis biomassen er minimum 1.500 kroner billigere om året per husstand, end hvad prisen ved brug af varmepumperne er – og det sker sjældent. Et backupanlæg med en mindre kapacitet end varmepumperne rækker i de fleste tilfælde ikke til at dække vintrenes krævende varmeforbrug. Derfor er det eneste rentable alternativ naturgassen.

”Projektbekendtgørelsen blev lavet med det formål at udnytte naturgassen bedre. Det lykkedes rigtig godt, men nu hvor CO2-problematikken er kommet med indover, giver det ikke mening hele tiden at holde de alternative energikilder op mod naturgassen,” siger Kim Behnke.

”Man spørger nemlig, om naturgassen er den bedste kilde ud fra bekendtgørelsens forudsætninger, samtidig med at man har et politisk mål om at udfase naturgassen. Det stemmer ikke overens.”

Naturgassen bliver dog i højere grad suppleret med biogas. I 2017 var 14 procent af gassen i forsyningen biogas. I samme år havde 22 af de i alt omkring 300 decentrale værker biogas som hovedbrændsel. Næsten 190 værker havde derimod naturgas som hovedbrændsel. I 2030 forventer Energistyrelsen, at biogas vil udgøre 25 procent af gassen i forsyningsnettet. De resterende 75 procent vil fortsat bestå af naturgas.

Dårlige betingelser for grøn omstilling

Ligesom i Sig planlægger Brovst Fjernvarme i Nordjylland at installere en varmepumpe med en kapacitet på 2,5 megawatt. Som reglerne tillader, kan de også oprette et biomasseanlæg på 2 megawatt – altså med en mindre størrelse end varmepumpen. Det efterlader stadig et varmebehov, som værkets 8 megawatt naturgasanlæg må forsyne, når efterspørgslen fra varmekunderne bliver for stor til varmepumpen.

Ifølge driftsleder i Brovst Fjernvarme Ole Krogsgaard Jensen kan varmepumpen sagtens dække sommerperiodens varmebehov, men han er dog ikke tilfreds med de decentrale værkers mulighed for at komme med på den grønne bølge.

”Det er i vinterperioderne, vi har brug for mere varme. Vi har ikke brug for flere sommerløsninger som varmepumpen, der blandt andet er afhængig af udendørstemperaturen. Men med skiftende regulering og usikkerhed på afgifter og priser er betingelserne for grøn omstilling utrolig dårlige for de små forsyningsværker,” fortæller han.

De forskellige værker

Decentrale værker: Fjernvarmeværker, der forsyner de små danske byer. Med energiaftalen blev disse værker fritaget fra brændselsbindingen, der betyder, at værkerne var bundet til naturgas for at fremme grønne energikilder. De blev også fritaget fra kraftvarmekravet, hvilket betyder, at de ikke længere skal producere både el og varme.

Centrale værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de største byer i Danmark. Disse værker skal producere både el og varme, fordi de ligger under det såkaldte kraftvarmekrav. Ifølge blandt andre Dansk Fjernvarme tvinger det værkerne til at anvende biomasse for en grønnere forsyning frem for blandt andet varmepumper, når de udfaser kul.

Mellemstore værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de mellemstore byer i Danmark. Det gælder blandt andet Herningværket, som kører på danskproduceret skovflis. De mellemstore værker er ligesom de centrale værker underlagt både brændselsbinding til naturgassen og kraftvarmekravet, men må gerne anvende varmepumper.

Kilde: Dansk Fjernvarme

,

Forrige artikel Dansk biomasse skal bruges i de små byer Dansk biomasse skal bruges i de små byer Næste artikel Løkke grundlægger sit exit i 2015 Løkke grundlægger sit exit i 2015

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.