Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Biomasse eller gas?

 

Byen Sig i Varde Kommune har på trods af sin lille størrelse taget et kæmpe skridt på vejen mod en grønnere energiforsyning.

En stor del af varmeforbruget – 60 procent – bliver nemlig dækket af en varmepumpe, der konverterer energien fra luften udenfor til varmt vand, der kan løbe ud i kraftvarmeværkets i alt 300 kunders radiatorer og vandhaner.

Også den vedvarende energikilde solvarme supplerer den grønne energi fra varmepumperne. Alligevel dannes der en sort plet på den ellers grønne forsyningshorisont i Sig. Næsten 20 procent af energiforbruget dækkes nemlig stadigvæk af det fossile brændsel, naturgas.

Og gassen er lige nu helt nødvendig på de dage, hvor varmepumpen ikke leverer nok, lyder det fra bestyrelsesformand i Sig Varmeværk Jacob Andreasen.

”På den lange bane vil vi selvfølgelig gerne udfase gassen. På den korte bane skal vi have råd til at investere igen. Hvis vi skal være helt fri af gas, så skal vi have en varmepumpe mere.”

Regneregler bremser dansk biomasse

I et forsøg på at fremme varmepumper i fjernvarmen lagde den tidligere regering og resten af partierne i Folketinget i 2018 forhindringer op for omstilling til biomasse for de decentrale værker, der forsyner de små byer med energi.

Det blev gjort gennem energiaftalen 2018, og forhindringerne fik form af en bekendtgørelse, der ifølge Dansk Fjernvarme gør det praktisk talt umuligt for de små værker at benytte biomassen optimalt.

Politikerne fik dog deres ønske opfyldt: 22 decentrale værker kan på nuværende tidspunkt levere varme gennem varmepumper, og særligt på grund af energispareordningen, der forløber mellem 2017 og 2020, er der planer om 33 ekstra varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Sådan fungerer en varmepumpe

De eldrevne varmepumper er da også en grøn energikilde, som man har haft stor succes med, som det blandt andet kan ses i Sig. Problemet er, at når de kolde vintermåneder kommer og kræver en massiv mængde varme, rækker varmepumperne ikke til at dække hele forbruget. Det forklarer udviklingschef i Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

”Det er ikke omkostningsmæssigt realistisk for mange af de decentrale værker at investere i en varmepumpe, der er stor nok til at dække hele varmeforbruget i vinterperioderne. Hvis man gjorde det, skulle varmepumpen stå stille en stor del af tiden, og det gør det meget svært at tjene investeringen ind igen i løbet af en overskuelig periode,” siger han.

Så her må andre energikilder komme på banen. Men på grund af politiske regneregler, der bremser omstillingen til biomasse, oplever Dansk Fjernvarme, at mange decentrale værker er bundet til at bruge naturgassen som backupløsning, når varmepumperne ikke rækker langt nok.

Politikernes hæderlige forsøg på at fremme de grønne varmepumper er altså sket på bekostning af biomassen og ikke naturgassen. Det mener Kim Behnke er decideret ”fjollet”.

”De decentrale værker har netop mulighed for at aftage den lokale bæredygtige biomasse, som de store centrale værker ikke kan. Derfor giver det ingen mening, når man vil have en grøn omstilling af energiforsyningen, at man bremser de decentrale værkers mulighed for at oprette biomasseanlæg,” siger han.

De centrale værker importerer størstedelen af deres biomasse. De danske skove og deres biomasseproduktion er derfor afhængige af, at de decentrale værker aftager den biomasse, der bliver tilovers ved skovproduktion. Det fortæller direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard.

”Vi har efterhånden et fint net af købere af den danske biomasse rundtomkring i landet. Vi ville blive kede af det, hvis det marked begyndte at lukke for os igen,” siger han.

Naturgas trumfer i politisk regnestykke

For en stor del af de decentrale værker er det altså naturgas, der brændes af til vinterens varmeforbrug. Det kunne i princippet lige så godt have været restprodukterne i den bæredygtige, danske biomasse. Men ifølge Kim Behnke har de politiske regneregler fra bekendtgørelsen og energiaftalen 2018 gjort det praktisk talt umuligt for værkerne i småbyerne at sætte biomasseanlæg op.

”Da man vedtog energiaftalen i 2018, tog vi imod det med åbne arme, fordi man ville gøre den grønne omstilling lettere. Det, der egentlig skete, var, at man samtidig lagde en masse forhindringer op for omstilling til biomasse,” siger han.

Det handler om to forhold i den såkaldte projektbekendtgørelse, som blev skrevet for at opfylde energiaftalens mål om flere varmepumper. Bekendtgørelsen bestemmer, hvad kommunerne kan beslutte, når brændslerne i forsyningen skal lægges fast. 

Naturgassen dominerer forsyningen

Kommunalbestyrelserne skal i deres overvejelser primært lægge vægt på de samfundsøkonomiske beregninger for hvert brændsel, hvor værkets investering skal holdes op imod indtægter og omkostninger for hele samfundet. Hvis man vælger biomasse frem for naturgas, vil samfundet miste nogle indtægter, fordi naturgassen er pålagt både en gasafgift og en CO2-afgift.

Derfor er naturgassen bedre i forhold til biomasse i den samfundsøkonomiske beregning. For det enkelte varmeselskab – og dermed også forbrugeren – er biomassen billigere, fordi naturgasafgiften og CO2-afgiften i selskabets eget regnskab tæller som en udgift.

Derudover må værkerne kun opsætte et biomasseanlæg med en større kapacitet end varmepumperne, hvis biomassen er minimum 1.500 kroner billigere om året per husstand, end hvad prisen ved brug af varmepumperne er – og det sker sjældent. Et backupanlæg med en mindre kapacitet end varmepumperne rækker i de fleste tilfælde ikke til at dække vintrenes krævende varmeforbrug. Derfor er det eneste rentable alternativ naturgassen.

”Projektbekendtgørelsen blev lavet med det formål at udnytte naturgassen bedre. Det lykkedes rigtig godt, men nu hvor CO2-problematikken er kommet med indover, giver det ikke mening hele tiden at holde de alternative energikilder op mod naturgassen,” siger Kim Behnke.

”Man spørger nemlig, om naturgassen er den bedste kilde ud fra bekendtgørelsens forudsætninger, samtidig med at man har et politisk mål om at udfase naturgassen. Det stemmer ikke overens.”

Naturgassen bliver dog i højere grad suppleret med biogas. I 2017 var 14 procent af gassen i forsyningen biogas. I samme år havde 22 af de i alt omkring 300 decentrale værker biogas som hovedbrændsel. Næsten 190 værker havde derimod naturgas som hovedbrændsel. I 2030 forventer Energistyrelsen, at biogas vil udgøre 25 procent af gassen i forsyningsnettet. De resterende 75 procent vil fortsat bestå af naturgas.

Dårlige betingelser for grøn omstilling

Ligesom i Sig planlægger Brovst Fjernvarme i Nordjylland at installere en varmepumpe med en kapacitet på 2,5 megawatt. Som reglerne tillader, kan de også oprette et biomasseanlæg på 2 megawatt – altså med en mindre størrelse end varmepumpen. Det efterlader stadig et varmebehov, som værkets 8 megawatt naturgasanlæg må forsyne, når efterspørgslen fra varmekunderne bliver for stor til varmepumpen.

Ifølge driftsleder i Brovst Fjernvarme Ole Krogsgaard Jensen kan varmepumpen sagtens dække sommerperiodens varmebehov, men han er dog ikke tilfreds med de decentrale værkers mulighed for at komme med på den grønne bølge.

”Det er i vinterperioderne, vi har brug for mere varme. Vi har ikke brug for flere sommerløsninger som varmepumpen, der blandt andet er afhængig af udendørstemperaturen. Men med skiftende regulering og usikkerhed på afgifter og priser er betingelserne for grøn omstilling utrolig dårlige for de små forsyningsværker,” fortæller han.

De forskellige værker

Decentrale værker: Fjernvarmeværker, der forsyner de små danske byer. Med energiaftalen blev disse værker fritaget fra brændselsbindingen, der betyder, at værkerne var bundet til naturgas for at fremme grønne energikilder. De blev også fritaget fra kraftvarmekravet, hvilket betyder, at de ikke længere skal producere både el og varme.

Centrale værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de største byer i Danmark. Disse værker skal producere både el og varme, fordi de ligger under det såkaldte kraftvarmekrav. Ifølge blandt andre Dansk Fjernvarme tvinger det værkerne til at anvende biomasse for en grønnere forsyning frem for blandt andet varmepumper, når de udfaser kul.

Mellemstore værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de mellemstore byer i Danmark. Det gælder blandt andet Herningværket, som kører på danskproduceret skovflis. De mellemstore værker er ligesom de centrale værker underlagt både brændselsbinding til naturgassen og kraftvarmekravet, men må gerne anvende varmepumper.

Kilde: Dansk Fjernvarme

,

Forrige artikel Dansk biomasse skal bruges i de små byer Dansk biomasse skal bruges i de små byer Næste artikel Løkke grundlægger sit exit i 2015 Løkke grundlægger sit exit i 2015
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.