Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Biomasse eller gas?

 

Byen Sig i Varde Kommune har på trods af sin lille størrelse taget et kæmpe skridt på vejen mod en grønnere energiforsyning.

En stor del af varmeforbruget – 60 procent – bliver nemlig dækket af en varmepumpe, der konverterer energien fra luften udenfor til varmt vand, der kan løbe ud i kraftvarmeværkets i alt 300 kunders radiatorer og vandhaner.

Også den vedvarende energikilde solvarme supplerer den grønne energi fra varmepumperne. Alligevel dannes der en sort plet på den ellers grønne forsyningshorisont i Sig. Næsten 20 procent af energiforbruget dækkes nemlig stadigvæk af det fossile brændsel, naturgas.

Og gassen er lige nu helt nødvendig på de dage, hvor varmepumpen ikke leverer nok, lyder det fra bestyrelsesformand i Sig Varmeværk Jacob Andreasen.

”På den lange bane vil vi selvfølgelig gerne udfase gassen. På den korte bane skal vi have råd til at investere igen. Hvis vi skal være helt fri af gas, så skal vi have en varmepumpe mere.”

Regneregler bremser dansk biomasse

I et forsøg på at fremme varmepumper i fjernvarmen lagde den tidligere regering og resten af partierne i Folketinget i 2018 forhindringer op for omstilling til biomasse for de decentrale værker, der forsyner de små byer med energi.

Det blev gjort gennem energiaftalen 2018, og forhindringerne fik form af en bekendtgørelse, der ifølge Dansk Fjernvarme gør det praktisk talt umuligt for de små værker at benytte biomassen optimalt.

Politikerne fik dog deres ønske opfyldt: 22 decentrale værker kan på nuværende tidspunkt levere varme gennem varmepumper, og særligt på grund af energispareordningen, der forløber mellem 2017 og 2020, er der planer om 33 ekstra varmepumper i fjernvarmeforsyningen.

Sådan fungerer en varmepumpe

De eldrevne varmepumper er da også en grøn energikilde, som man har haft stor succes med, som det blandt andet kan ses i Sig. Problemet er, at når de kolde vintermåneder kommer og kræver en massiv mængde varme, rækker varmepumperne ikke til at dække hele forbruget. Det forklarer udviklingschef i Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

”Det er ikke omkostningsmæssigt realistisk for mange af de decentrale værker at investere i en varmepumpe, der er stor nok til at dække hele varmeforbruget i vinterperioderne. Hvis man gjorde det, skulle varmepumpen stå stille en stor del af tiden, og det gør det meget svært at tjene investeringen ind igen i løbet af en overskuelig periode,” siger han.

Så her må andre energikilder komme på banen. Men på grund af politiske regneregler, der bremser omstillingen til biomasse, oplever Dansk Fjernvarme, at mange decentrale værker er bundet til at bruge naturgassen som backupløsning, når varmepumperne ikke rækker langt nok.

Politikernes hæderlige forsøg på at fremme de grønne varmepumper er altså sket på bekostning af biomassen og ikke naturgassen. Det mener Kim Behnke er decideret ”fjollet”.

”De decentrale værker har netop mulighed for at aftage den lokale bæredygtige biomasse, som de store centrale værker ikke kan. Derfor giver det ingen mening, når man vil have en grøn omstilling af energiforsyningen, at man bremser de decentrale værkers mulighed for at oprette biomasseanlæg,” siger han.

De centrale værker importerer størstedelen af deres biomasse. De danske skove og deres biomasseproduktion er derfor afhængige af, at de decentrale værker aftager den biomasse, der bliver tilovers ved skovproduktion. Det fortæller direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard.

”Vi har efterhånden et fint net af købere af den danske biomasse rundtomkring i landet. Vi ville blive kede af det, hvis det marked begyndte at lukke for os igen,” siger han.

Naturgas trumfer i politisk regnestykke

For en stor del af de decentrale værker er det altså naturgas, der brændes af til vinterens varmeforbrug. Det kunne i princippet lige så godt have været restprodukterne i den bæredygtige, danske biomasse. Men ifølge Kim Behnke har de politiske regneregler fra bekendtgørelsen og energiaftalen 2018 gjort det praktisk talt umuligt for værkerne i småbyerne at sætte biomasseanlæg op.

”Da man vedtog energiaftalen i 2018, tog vi imod det med åbne arme, fordi man ville gøre den grønne omstilling lettere. Det, der egentlig skete, var, at man samtidig lagde en masse forhindringer op for omstilling til biomasse,” siger han.

Det handler om to forhold i den såkaldte projektbekendtgørelse, som blev skrevet for at opfylde energiaftalens mål om flere varmepumper. Bekendtgørelsen bestemmer, hvad kommunerne kan beslutte, når brændslerne i forsyningen skal lægges fast. 

Naturgassen dominerer forsyningen

Kommunalbestyrelserne skal i deres overvejelser primært lægge vægt på de samfundsøkonomiske beregninger for hvert brændsel, hvor værkets investering skal holdes op imod indtægter og omkostninger for hele samfundet. Hvis man vælger biomasse frem for naturgas, vil samfundet miste nogle indtægter, fordi naturgassen er pålagt både en gasafgift og en CO2-afgift.

Derfor er naturgassen bedre i forhold til biomasse i den samfundsøkonomiske beregning. For det enkelte varmeselskab – og dermed også forbrugeren – er biomassen billigere, fordi naturgasafgiften og CO2-afgiften i selskabets eget regnskab tæller som en udgift.

Derudover må værkerne kun opsætte et biomasseanlæg med en større kapacitet end varmepumperne, hvis biomassen er minimum 1.500 kroner billigere om året per husstand, end hvad prisen ved brug af varmepumperne er – og det sker sjældent. Et backupanlæg med en mindre kapacitet end varmepumperne rækker i de fleste tilfælde ikke til at dække vintrenes krævende varmeforbrug. Derfor er det eneste rentable alternativ naturgassen.

”Projektbekendtgørelsen blev lavet med det formål at udnytte naturgassen bedre. Det lykkedes rigtig godt, men nu hvor CO2-problematikken er kommet med indover, giver det ikke mening hele tiden at holde de alternative energikilder op mod naturgassen,” siger Kim Behnke.

”Man spørger nemlig, om naturgassen er den bedste kilde ud fra bekendtgørelsens forudsætninger, samtidig med at man har et politisk mål om at udfase naturgassen. Det stemmer ikke overens.”

Naturgassen bliver dog i højere grad suppleret med biogas. I 2017 var 14 procent af gassen i forsyningen biogas. I samme år havde 22 af de i alt omkring 300 decentrale værker biogas som hovedbrændsel. Næsten 190 værker havde derimod naturgas som hovedbrændsel. I 2030 forventer Energistyrelsen, at biogas vil udgøre 25 procent af gassen i forsyningsnettet. De resterende 75 procent vil fortsat bestå af naturgas.

Dårlige betingelser for grøn omstilling

Ligesom i Sig planlægger Brovst Fjernvarme i Nordjylland at installere en varmepumpe med en kapacitet på 2,5 megawatt. Som reglerne tillader, kan de også oprette et biomasseanlæg på 2 megawatt – altså med en mindre størrelse end varmepumpen. Det efterlader stadig et varmebehov, som værkets 8 megawatt naturgasanlæg må forsyne, når efterspørgslen fra varmekunderne bliver for stor til varmepumpen.

Ifølge driftsleder i Brovst Fjernvarme Ole Krogsgaard Jensen kan varmepumpen sagtens dække sommerperiodens varmebehov, men han er dog ikke tilfreds med de decentrale værkers mulighed for at komme med på den grønne bølge.

”Det er i vinterperioderne, vi har brug for mere varme. Vi har ikke brug for flere sommerløsninger som varmepumpen, der blandt andet er afhængig af udendørstemperaturen. Men med skiftende regulering og usikkerhed på afgifter og priser er betingelserne for grøn omstilling utrolig dårlige for de små forsyningsværker,” fortæller han.

De forskellige værker

Decentrale værker: Fjernvarmeværker, der forsyner de små danske byer. Med energiaftalen blev disse værker fritaget fra brændselsbindingen, der betyder, at værkerne var bundet til naturgas for at fremme grønne energikilder. De blev også fritaget fra kraftvarmekravet, hvilket betyder, at de ikke længere skal producere både el og varme.

Centrale værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de største byer i Danmark. Disse værker skal producere både el og varme, fordi de ligger under det såkaldte kraftvarmekrav. Ifølge blandt andre Dansk Fjernvarme tvinger det værkerne til at anvende biomasse for en grønnere forsyning frem for blandt andet varmepumper, når de udfaser kul.

Mellemstore værker: Kraftvarmeværker, der forsyner de mellemstore byer i Danmark. Det gælder blandt andet Herningværket, som kører på danskproduceret skovflis. De mellemstore værker er ligesom de centrale værker underlagt både brændselsbinding til naturgassen og kraftvarmekravet, men må gerne anvende varmepumper.

Kilde: Dansk Fjernvarme

,

Forrige artikel Dansk biomasse skal bruges i de små byer Dansk biomasse skal bruges i de små byer Næste artikel Løkke grundlægger sit exit i 2015 Løkke grundlægger sit exit i 2015

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.