Det er en perfekt storm. En kraftigt voksende verdensbefolkning efterspørger mere rent vand, mad og miljø – samtidig med, at klimakrisen skal løses. I dag medfører størstedelen af verdens produktion på den ene eller anden måde udledning af drivhusgasser, men det kommer til at ændre sig – hurtigt.

I Danmark blev tidsplanen fastsat, da et bredt flertal i Folketinget vedtog klimaloven og dens ambitiøse mål om en 70 procent reduktion af CO2-udledningen i 2030

Regeringen har med den grønne danske forskningsstrategi fra september 2020 udpeget fire indsatsområder – såkaldte missioner – som de vigtigste for at komme i mål med klima-målsætningen: fangst og lagring af CO2, nye grønne brændstoffer (Power-to-X), klima- og miljøvenlig fødevareproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastik.

Inden for disse fire områder skal der udvikles nye teknologier, og det skal ske i et samarbejde med de bedste forskningsmiljøer og mest fremsynede virksomheder i verden.

Biosolutions – altså brugen af mikroorganismer og indsigter fra bioteknologi – kan bidrage til at løse alle fire missioner. Det er et område, hvor Danmark allerede har stærke forskningsmiljøer og virksomheder, der kan bygges videre på. Danmark er eksempelvis førende, når det kommer til fødevare- og foderingredienser, og som det er beskrevet i flere artikler i Ugebrevet Mandag Morgen i den seneste tid, kan biosolutions generelt blive en dansk styrkeposition fremover.

Men vi har bestemt ikke feltet for os selv. I USA, og ikke mindst omkring Boston, er der fart på udviklingen af nye bioteknologiske løsninger på den grønne omstilling.

Bakterier laver CO2 til plast

En gruppe forskere fra Harvards Wyss Institute i Boston har sat sig for at reducere mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære. Deres fremgangsmåde er at udvikle særlige bakterier, der kan omdanne drivhusgasser til polymerer, der efterfølgende kan indgå i plastik. 

I Circe, som projektet hedder, ledes CO2 ind i særlige fermenteringstanke, hvor bakterierne dyrkes og producerer polymerer. Disse kan herefter blive til plastikposer, sodavandsflasker, eller instrumentbrættet i din nye elbil.

Proteiner til astronauter bliver for alle

Virksomheden Air Protein omdanner CO2 til protein, som vi kan spise. Ideen bag Air Protein stammer tilbage fra tiden, hvor rumkapløbet rasede. Udfordringen var at udvikle føde til astronauter, der skulle være ude i rummet over længere tid. NASA overvejede derfor, om man kunne fremstille mad ved hjælp af den CO2, astronauterne udåndede, for på den måde at spare plads og ressourcer på rumstationen.

Virksomheden Air Protein er startet af Lisa Dyson fra MIT i Boston og hendes kollega John Reed. Deres forskning fokuserer på, hvordan man kan anvende overskydende karbon i atmosfæren til at producere proteiner til fødevarer.

Potentialet er stort, og investorerne har i stort omfang øje for det. Sidste år fik Air Protein en kapitaltilførsel på 200 millioner kroner fra en række kapitalfonde, herunder GV (tidligere Google Ventures).

Der kigges i munden og hjernen efter din smag

De seneste år er investeringer i teknologier, der producerer alternative proteiner – det vil sige alternativer til protein fra kød og mælk, produceret uden dyr – steget voldsomt. The Good Food Institute i Washington anslår, at der i 2020 blev investeret 20 milliarder kroner i alternative proteiner – en tredobling sammenlignet med 2019.

Den Boston-baserede virksomhed Motif FoodWorks, der producerer plantebaseret mad, hentede i 2021 1,4 milliarder kroner Motif FoodWorks’ tilgang er interessant, og den understreger, hvor vigtig interdisciplinær forskning er for fremtidens madkilder.

For Motif FoodWorks er det ikke nok blot at producere bæredygtig, plantebaseret mad – de vil producere plantebaseret mad, som folk længes efter. Derfor studerer de på et molekylært plan, hvordan forskellige ingredienser interagerer, hvordan de sanselige indtryk opstår i munden, og hvordan hjernen reagerer, når vi spiser noget, vi kan lide.

Denne viden bruger de så til at søge efter proteiner i store databaser, der opfylder de kriterier. Derefter eksperimenterer de videre med disse proteiner, indtil de har et produkt, der er næringsrigt og spiseligt.

Konkurrencen er – heldigvis for klimaet – stor, og der er fuld gang i udviklingen af biosolutions til fremtidens klimaløsninger, som eksemplerne fra USA illustrerer.

Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal samarbejde og udvikle globalt. Vinderne på verdensmarkedet vil i stigende grad være dem, der producerer med høj kvalitet og på bæredygtige præmisser. Det har vi alle forudsætninger for i Danmark – også indenfor biosolutions.

Det danske Trade Council i Nordamerika lancerer i dag (den 24. februar) en rapport lavet af Rambøll, som afdækker potentialet for danske biosolutions-leverandører/virksomheder i USA – den kan læses her.