Bølge af generationsskifter er Danmarks store vækstchance

Dansk erhvervsliv står over for et regulært hamskifte, når 24.000 familieejede danske virksomheder inden for en årrække skal have nye ejere – og dermed også ofte nye ledere. Antallet er rekordhøjt og skyldes en kombination af, at store iværksætterårgange fra efterkrigstiden nu nærmer sig pension, og at mange generationsskifter er blevet udskudt pga. krisen. Det rekordhøje antal ejerskifter er knald eller fald for dansk vækst, vurderer eksperter: Går det godt kan de sende Danmark op i den globale væksts superliga. Går det skidt er næsten 480.000 job på spil.

Marianne Kristensen SchachtAnders Rostgaard Birkmann

Bust eller boom for samfundsøkonomien. Dansk erhvervsliv står over for et regulært hamskifte, når et rekordstort antal virksomheder skal skifte ejer – og dermed ofte også leder – over de næste ti år. Den ekstraordinære situation er skabt af en kombination af, at de store iværksætterårgange fra efterkrigstiden nu nærmer sig pension, samtidig med at mange generationsskifter er blevet udskudt pga krisen. Derfor skal i alt 24.000 familieejede virksomheder med næsten 480.000 ansatte nu skifte ejer inden for samme korte årrække.

Familierne fylder mest i dansk erhvervsliv" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/673c2-mks_fig02_udsigt-til-stor-udskiftning-i-dansk-erhvervsliv.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8e15d-mks_fig02_udsigt-til-stor-udskiftning-i-dansk-erhvervsliv.png | Forstør   Luk

Ca. 36 pct. af alle danske virksomheder skal generationsskifte indenfor de kommende 10 år, og kommende generationsskifter vil påvirke omkring 24.000 virksomheder.

Kilde: Morten Bennedsen og Kasper Meisner: Familievirksomheder i Danmark. [/graph]

Familievirksomhederne er målt på bidrag til samfundsøkonomien den absolut vigtigste virksomhedstype herhjemme. De står for 60 pct. af beskæftigelsen, 45 pct. af omsætningen og 46 pct. af værditilvæksten i det private erhvervsliv. Se figur 1.

Ejerskifterne rummer derfor potentialet til et vækstboost, hvis den svære manøvre lykkes, vurderer eksperter i generationsskifte, der taler om ejerskifte som en ”vitaminindsprøjtning” til virksomheden. Men de peger også på, at ejerskifter, der udskydes eller trækkes til sidste øjeblik kan koste vækst for Danmark.

”Forskningen viser, at transitionen til nye ejere er den største udfordring overhovedet. Det betyder alt samfundsmæssigt, hvis vi kan forbedre transitionen, så vi reducerer antallet af virksomheder, der går konkurs eller opkøbes for ingenting og i stedet øger beskæftigelsen og sandsynligheden for, at vækstlaget af morgendagens industrilokomotiver vokser,” siger Andre og Rosalie Hoffmann- professor og leder af Wendel-centret for familievirksomheder på INSEAD, Morten Bennedsen, der er forfatter til en række publikationer om familieejede virksomheder herunder rapporten ”Familievirksomheder i Danmark”, der udkom dette forår.

Når det kan koste vækst at udskyde generationsskiftet skyldes det, at rigtig mange mindre familieejede virksomheder i dag har en pensionsmoden leder i spidsen, der ikke længere har vækst, som vigtigste prioritet. Ejerlederen, der i sin tid stiftede virksomheden, træffer ikke de svære, men nødvendige beslutninger om outsourcing, internationalisering eller risikable investeringer, der kan rykke virksomheden et væksttrin eller flere op. Desuden er ejeren selv så fyldt op af daglig drift, at der ikke er tid til at planlægge og innovere på sigt.

Omvendt kan et ejerskifte derfor være det vitale energitilskud, der skal til for at udvikle flere mindre danske virksomheder til større vækstvirksomheder. Hvis bare få procent af de mange mindre ejerledede virksomheder besidder et vækstpotentiale, kan ejerskifte bruges til at bringe antallet af danske vækstvirksomheder op på de 5 pct. af de samlede virksomheder. Samme andel som i USA, der er globalt førende på at få virksomheder til at vokse.

Samtidig kan det give et tiltrængt boost til pipelinen af morgendagens danske erhvervslokomotiver.

Blandt de nuværende 500 største danske virksomheder er 73 pct. familievirksomheder, og blandt de største børsnoterede danske selskaber - C20 virksomhederne - kommer de 12 ud af familieejerskab.

Men vækstscenariet bliver kun en realitet, hvis de mange ejerskift lykkes, og virksomhederne får tilført de tiltrængte kompetencer. Og dér ligger en kæmpe udfordring ikke mindst inde i virksomhederne.

Et ejerskifte tager ti år

Forskning viser, at den naturlige udskiftning i ejerkredsen, der løbende skal være i takt med, at ejerledere trækker sig, er stoppet i kølvandet på krisen. Ejerne har holdt igen med at sende depechen videre, fordi de har været usikre på, om der var arvtagere til at tage over, og om prisen ville stå mål med de faktiske værdier i virksomheden. Samtidig er den store efterkrigstidsgeneration nu pensionsmoden. Og de mange virksomhedsstiftere i den generation står nu overfor ejerskifte af deres virksomheder. Se figur 2.

[graph title="Udsigt til stor udskiftning i dansk erhvervsliv" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Morten Bennedsen og Kasper Meisner: Familievirksomheder i Danmark, 2014. 

Men alt for ofte viser historien, at ejerskifte fører til tab af værdier og arbejdspladser. Først og fremmest fordi ejeren er for sent ude.

”Det vellykkede ejerskifte tager ti år. De første 8,5 år går med, at virksomhedsejeren finder ud af, at der er en tid efter ham. Derefter går der 1,5 år med at realisere processen,” siger Mads Lebech, der er direktør i Industriens Fond.

Fonden har finansieret et nyt forskningscenter på CBS, der i denne måned ansatte de første medarbejdere til at udvikle en række værktøjer i samarbejde med den franske business school INSEAD, der skal øge succesraten for ejerskifte i danske virksomheder. Målet er at andelen af nye ejere, der fører til vækst og arbejdspladser øges, og det ikke, som det alt for ofte sker, ender med at ejerlederen sælger til en alt for lav pris eller helt må dreje nøglen om, når stifter forlader lederposten.

”16.000 ejerledere er i dag over 65 år. En del af disse har endnu ikke overvejet hvilken exit-strategi, de bedst skal benytte, når de om kort tid skal ejerskifte deres virksomhed,” siger Mads Lebech.

”Det nye er ikke, at ejerne skal skiftes ud, men at den naturlige omsætning af virksomheder er gået i stå. Den er nødvendig for, at vi kan fastholde og udvikle virksomhedernes aktivitet,” tilføjer han.

Udfordringen er kendt i landets erhvervsorganisationer, der alle har et massivt fokus på problemerne med ejerskiftet. Hos Dansk Erhverv fortæller erhvervspolitisk konsulent, Sigurd Schou Madsen, at skiftet ofte kan være blokeret af følelser.

”Stiller du den familiedrevne virksomhed over for valget, om de skal give virksomheden videre eller dreje nøglen om, så er det oplagte valg naturligvis det første. Men vi ser desværre alt ofte det sidste,” siger han.

Rygraden i dansk erhvervsliv

De familieejede virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv, hvor de tæller tre ud af fire virksomheder – alt efter, hvordan ejerskabet opgøres. Forskning viser, at familievirksomhederne målt på bidrag til samfundsøkonomien er den absolut vigtigste virksomhedstype herhjemme. Mere end 750.000 mennesker er ansat i familieejede virksomheder – heraf er 80. pct. ansat i mindre og mellemstore selskaber, der udgør langt størstedelen af de familieejede selskaber.

”Når der er strukturelle udfordringer i så mange virksomheder, har det relevans i en større sammenhæng. Det berører mange arbejdspladser,” siger professor Morten Bennedsen, der også er projektleder på det nye forskningscenter i familievirksomheder.

Han peger på, at når ejerskifterne udebliver eller trækkes til sidste øjeblik, så koster det vækst for Danmark.

Konsekvenserne af udeblevne ejerskifter er højere i dag end for bare få generationer siden. For presset fra konkurrenter er blevet større. Verden er blevet mere global og rykker hurtigere. Så hvis den nuværende ejer stiller sig tilfreds med status quo uden at træffe de nødvendige store beslutninger om outsourcing, internationalisering eller lignende strategier, så falder virksomheden hurtigt meget bagud og mister værdi.

Interne barrierer

Morten Bennedsen og hans forskerteam har identificeret tre barrierer for vækst i de familieejede virksomheder. Se figur 3.

Den første handler om, at ejeren ikke længere har vækst som ambition. 80 pct. af virksomhederne overlever ikke de første ti år af virksomhedens levetid. Så den ejerleder, der er kommet udover det dødens gab, og i dag har 40-50 ansatte, er allerede en succes, og hviler ofte i det.

Barrierer for vækst" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b8285-mks_fig04_hvem-skal-bringe-stafetten-videre.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/01252-mks_fig04_hvem-skal-bringe-stafetten-videre.png | Forstør   Luk

Ejerlederne har svært ved at komme ud af virksomheden.

Kilde: Morten Bennedsen og Kasper Meisner: Familievirksomheder i Danmark, 2014. [/graph]

Den anden barriere handler om, at ejeren ikke ønsker eller evner at træffe de svære beslutninger om forandringer, der skal til for at skarpslibe virksomheden. Måske fordi, som den tredje barriere påpeger, at ejeren har dagen fyldt med daglig drift, og derfor ikke får gjort sig tanker om, hvor virksomheden skal bevæge sig hen.

”Vi ser mange virksomhedsejere, som er tilfredse med det, de har klaret. Men det er vigtigt at beholde ambitionerne. Konsekvenserne af at være tilfreds er hårdere for virksomhederne i dag, hvor verden er blevet mere global og hvor de sociale normer er ændret, ” siger Morten Bennedsen, og henviser til, at det i dag ikke pr. automatik er stifterens førstefødte søn eller datter, der træder ind som arvtager i virksomheden. Hvis det sker i dag, er det et aktivt tilvalg fra børnenes side, og de klarer sig bedst som ejerledere, hvis de har været ude og lede andre virksomheder først eller haft bestyrelsesarbejde andetsteds, viser forskning. Så hvis lederstolen skal gå i arv inden for familien, må det planlægges i rigtig god tid. Så skal virksomheden også være attraktiv for næste generation.

”Ejerskifte kan være den vitaminindsprøjtning som kan bringe en ejerkreds ind med nye kompetencer og andre erfaringer end den tidligere ejer. Det kan løfte virksomhederne op på et nyt niveau og åbne nye eksportmarkeder, nye kundegrupper eller nye produkter, så ligesom man har strategier for alt muligt andet, opfordrer vi også til, at man som ejer har en exitstrategi – uanset om det skyldes, at man når pensionsalderen eller, om man som iværksætter ønsker at løfte virksomheden til et vist niveau og derefter lave noget andet,” siger Sidsel Dyrholm Holst, chef for MMV og Entrepreneurship i Dansk Industri.

Der findes i dag en række ordninger, der skal hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder til et succesfuldt ejerskifte. Ikke mindst Vækstfonden finansierer i dag en række af ejerskiftene, ligesom Væksthusene tilbyder sparring. Derudover har rådgivere som revisorer, bankfolk og erhvervsorganisationer emnet højt på deres agenda, når de møder de skiftemodne virksomheder. Både forskere og eksperter peger dog på, at den største udfordring for, at Danmark får realiseret et stort vækstpotentiale, ligger hos virksomhedsejerne selv.

Identiteten ryger fløjten

De skal erkende det svære faktum, at der kommer en tid efter dem selv. Den tanke rummer rigtig mange svære overvejelser, som skal adresseres i god tid, hvis ikke ejerskiftet skal koste virksomheden store værdier se figur 4. For det handler også om noget helt banalt som psykologi.

[graph title="Hvem skal bringe stafetten videre?" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Morten Bennedsen og Kasper Meisner: Familievirksomheder i Danmark, 2014. 

Håndværksrådet, der organiserer de mindre virksomheder, mener, at den største barriere ofte er de mentale udfordringer, og at de er den egentlig årsager til, at mange ejerskifter glipper. Det fortæller foreningskonsulent i Håndværksrådet, Thomas Birger Hansen:

”Mange af disse virksomheder er startet af personer, der har en faglig baggrund og har lagt en masse år og identitet i virksomheden. Det er deres personlighed, de er ansigtet udadtil og det er ofte også dem, der ved, hvordan det hele spiller,” siger han.

Det er også i kraft af deres virke, at de måske sidder med i bankens repræsentantskab, i Rotary klubben eller andre lokale sammenhænge. Derfor er Håndværksrådet også meget kradsbørstig og ligefrem i sin kommunikation til medlemmerne med overskrifter som ”Prisen på dit livsværk – dommens dag”, ”Sælg virksomheden, mens du er live” og ”For familiens skyld”.

Håndværksrådet har lavet en undersøgelse, der viser, at finansieringen i finanskriseårene også har været en udfordring, der kan være med til at forklare den pukkel, der er opbygget.

”Men jeg tror mange gange, at psykologien betyder meget mere, end man tror,” siger Thomas Birger Hansen, der har mødt mange af virksomhederne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu