Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Claus Kragh

Stadigt flere lande verden over giver statsborgere bosat i udlandet ret til at stemme ved nationale parlaments- og præsidentvalg. På den måde knytter man egne statsborgere tættere til landet og gør dem til endnu stærkere ambassadører for deres eget land, hvilket både gavner erhvervslivet og giver inspiration til nationale politiske reformer.

Frankrig er et af de lande, der er gået længst i bestræbelserne på at aktivere de ressourcer, man ser i de statsborgere, der har bosat sig uden for landets grænser, og derfor havde flere end 1,7 millioner franskmænd i udlandet i 2017 mulighed for at afgive deres stemme, da Emmanuel Macron blev valgt som præsident i maj, og da Nationalforsamlingens 577 medlemmer blev valgt måneden efter.

Det nød den 30-årige Alexandre Holroyd fra Emmanuel Macrons bevægelse LRM godt af, da det i juni 2017 lykkedes ham at vinde valget i den af de 11 globale franske valgkredse, der dækker Nordeuropa fra Dublin i vest over København til Litauens hovedstad Vilnius i øst. Se figur 1.

Frankrigs globale valgkredse

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Frankrigs udenrigsministerium.

Derfor repræsenterer Holroyd i dag franskmænd bosat i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande i Nationalforsamlingen i Paris, hvor han er medlem af både Finansudvalget og Europaudvalget.

Holroyd afviser, at der skulle være noget demokratisk problem i, at franskmænd, der er bosat i udlandet og derfor ikke betaler skat i Frankrig, har stemmeret til det nationale parlament.

”Jeg vil snarere sige tværtimod. Jeg mener, at det demokratisk set er farligt, hvis en stemmeret er knyttet til ens skattebetaling. I Frankrig er det under halvdelen af befolkningen, der betaler indkomstskat. (I 2015 var det 45,6 pct. red.). Så hvis man skal følge logikken i Deres spørgsmål, så skal man fratage over halvdelen af franskmændene stemmeretten. Det er ikke ideelt,” siger Alexandre Holroyd under et besøg i København.

Macrons mand i Danmark

Alexandre Holroyd, født 17. maj 1987, medlem af Frankrigs Nationalforsamling siden 2017, valgt for Emmanuel Macrons parti LRM af franskmænd bosat i Frankrigs 3. oversøiske valgkreds Nordeuropa.

Valgkredsen består af 10 lande: Storbritannien, Irland, Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen.

Alexandre Holroyd fik cirka 14.453 stemmer svarende til godt 70 pct. af 25.370 afgivne stemmer i valgkredsen, der har 120.696 registrerede vælgere blandt de godt 140.000 potentielle vælgere i valgkredsen.

Vælgerne havde udover LRM kandidater fra fire andre partier at vælge imellem. Holroyd er født i Schweiz af en fransk mor og en britisk far. Han er opvokset i London og uddannet på King’s College og London School of Economics i London og på Sciences Po i Paris.

Holroyd er vokset op i London, og det er i den britiske hovedstad, man finder den største gruppe af vælgere i valgkredsen for franskmænd i Nordeuropa.

”Det er helt legitimt, at franskmænd i udlandet kan bidrage til deres land i kraft af deres ret til at stemme ved valget til Nationalforsamlingen. Det er godt for mobiliteten inden for Europa, og det er godt for Frankrig, fordi de franskmænd, der bor i udlandet, har lyst til at bidrage til deres lands ve og vel,” siger Holroyd.

”Det handler om at mobilisere de franskmænd, der bor i udlandet. Man fastholder relationen mellem dem og Frankrig, og Frankrig kan drage fordel af de erfaringer og netværk, som franskmænd i udlandet har. Et konkret eksempel er de erfaringer, man har gjort i Danmark med flexicurity. Dem er præsident Macron meget optaget af. På samme måde er han optaget af britiske erfaringer med iværksætteri og fintech og af Sveriges erfaringer med at fjerne formueskatten,” siger Holroyd, der under sit besøg i København har haft møder med både folketingspolitikere og embedsmænd i Finansministeriet.

Møderne i Finansministeriet har først og fremmest handlet om fraværet af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, efter at Danmark i 2008 opsagde den daværende aftale.

”Det er et særsyn i Europa, at Danmark og Frankrig ikke har en bilateral skatteaftale. Det er et problem for danske virksomheder i Frankrig og for franske virksomheder i Danmark. Det er kompliceret, men det er, hvad jeg vil kalde et politisk uheld,” siger Holroyd.

Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med 75 lande i verden men altså ikke med Frankrig, hvilket en række af Danmarks største virksomheder flere gange har beklaget over for regeringen.

Danmark som partner i EU

Alexandre Holroyd føler sig privilegeret over at repræsentere franskmænd i Nordeuropa, fordi Frankrig under Emmanuel Macrons ledelse har sat gang i en massiv bølge af reformer, som i vid udstrækning søger inspiration i landene inden for hans valgkreds.

”Der er en helt særlig rigdom på ideer og inspiration at hente i min valgkreds i kraft af de lande, den består af. I Danmark har man flexicurity, og man har satset meget på den grønne økonomi. Det er også noget, vi kan lære af. Det beriger debatterne i Paris,” siger Holroyd og peger samtidig på, at også Frankrigs aktuelle reformplaner vedrørende boligsektoren kan finde inspiration i København.

”I forbindelse med mine møder her har jeg mødt en franskmand, der arbejder for Københavns Kommune. Vedkommendes erfaringer kan formentlig bruges i forbindelse med den boligreform, som vi er i gang med at gennemføre. Så nu vil jeg sætte ham i kontakt med de parlamentarikere i Paris, som arbejder med den reform.”

Den unge britisk-franske politiker understreger, at Frankrig ser Danmark som et vigtigt partnerland i EU.

”I Frankrig har vi en vilje til at give Europa en ny politisk sammenhængskraft. Det er rigtigt, at Danmark har mange EU-forbehold. Men når man ser ud over Europa, er der mange lande, der har forskellige ordninger. Nogle er med i nogle politikker og et land som Schweiz er helt ude. Storbritannien har sin rabat, og Danmark har sine forbehold. Den europæiske konstruktion er ikke monolitisk, og det behøver den ikke at være,” siger Holroyd.

”Det, vi ønsker os, er, at vore danske partnere og venner engagerer sig. Og at vi definerer, hvilke projekter vi kan arbejde sammen om. Emmanuel Macrons liste med ideer for Europa er ikke udtømmende eller afgjort på forhånd. Det handler om at sætte ideer i spil. Vi vil ikke presse vore partnere til at skulle acceptere en bestemt dagsorden. Vi vil bare gerne bidrage til, at der er en dagsorden. I 1990’erne og 2000’erne var der en meget prædefineret opfattelse af, hvordan Europa skulle udvikle sig. Sådan er det ikke i dag. Det, vi gerne vil, er, at alle europæere debatterer, hvad vi kan gøre sammen,” siger Holroyd og påpeger, at kodeordet er solidaritet, uanset om debatterne handler om indvandring, økonomi eller fælles forsvarspolitik.

”Vi konstaterer, at der er mangel på solidaritet i Europa. Der er nogle lande, der har brug for solidaritet på det økonomiske område. Der er nogle, der har brug for solidaritet vedrørende immigration og flygtninge. Der er nogle lande, der har brug for anden solidaritet i forhold til forsvar i relation til Rusland,” siger Holroyd og fortsætter:

”Vi er et stort kontinent med en stor geografi og økonomi. Det vil sige, at de chok, vi bliver udsat for, vil være asymmetriske. Alle lande vil aldrig blive ramt lige hårdt. Hvis vi vil være troværdige på den globale scene, bliver vi nødt til at sikre, at vi har nok solidaritet til, at vi sammen kan afbøde disse chok. Hvis alle landene spiller med, vil vi vinde kollektivt.”

Ifølge Holroyd har Danmark været en meget aktiv spiller i forhold til EU’s indre marked, ligesom når det gælder udviklingspolitik og det, han kalder ’den grønne økonomi’. På samme måde håber den franske parlamentariker også, at EU-landene kan finde sammen om at indføre en mere rimelig beskatning af de store digitale selskaber som Google, Apple, Facebook og Amazon.

”Vi har et skattesystem, der er skabt til at sikre beskatning i en fysisk verden. Systemet er ikke tilpasset produkter, som er rent digitale. Derfor har vi i dag aktører, som drager meget store fordele af det system, men som bidrager med meget lidt. Dette er ikke en kritik af disse selskaber. Vi kan ikke kræve andet af dem, end at de overholder reglerne. Så det er mig som lovgiver og os som samfund, der har et problem. Vi bliver nødt til at genopfinde vores skatteopkrævning, sådan at den er retfærdig og vækstskabende, og så aktørerne bidrager til infrastruktur og uddannelse osv. gennem en fair skat. Vores skat må ikke ødelægge dynamikken.”

Alexandre Holroyd er meget fortrøstningsfuld, når det gælder planerne for store reformer i EU-samarbejdet, selvom Tyskland endnu ikke har fået en ny regering efter valget i september.

”Uanset hvilken partner vi får i Tyskland, så vil den i Frankrig finde en præsident og et politisk system, der er interesseret i at sikre, at Tyskland og Frankrig sætter ny fart i Europa. Det handler ikke om at holde Sverige eller Danmark eller andre ude. Det handler om, at vi har konstateret, at systemet ikke har fungeret godt nok. Det så vi med finanskrisen og eurokrisen,” siger Holroyd.

I Danmark har foreningen Danes Worldwide i årtier kæmpet for at sikre danskere i udlandet stemmeret til Folketinget, men trods velvilje blandt en række partier i Folketinget er sagen igen og igen faldet på, at det i Grundloven er meget klart understreget, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og grundlovsændringer er som bekendt meget svære at få igennem i Danmark. Derfor er der ikke udsigt til, at danskere i udlandet foreløbig får de samme rettigheder som franskmænd i udlandet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu