Regeringens stærkt omdiskuterede plan om at skaffe flere kvinder ind i virksomhedernes bestyrelseslokaler og på direktionsgangene begynder at have effekt, og efter mange års stilstand er kvinderne nu godt på vej ind i varmen. Landets største virksomheder regner med at rekruttere markant flere kvinder til deres bestyrelser og samtidig øge andelen af kvindelige ledere betydeligt de kommende år.

Endnu er den helt store stigning i kvinder i bestyrelser og ledelsesposter herhjemme dog uindfriede ambitioner på papir. Men den store tilgang af kvinder ved forårets generalforsamlinger og de allerede realiserede mål om at øge andelen af kvindelige ledere udgør nu et fundament for, at virksomhedernes mål ser realistiske ud.

Formanden for Bestyrelsesforeningen, Birgit Nørgaard, der selv har en række bestyrelsesposter, glæder sig over, at C20-selskaberne ser ud til at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer uden en dansk kvotelov. Hun hæfter sig især ved, at en stor del af de nyvalgte kvinder er udlændinge. Næsten 65 pct. af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber har i dag udenlandsk pas.

”Flere C20-selskaber har benyttet anledningen til i højere grad at internationalisere deres bestyrelser gennem at udpege udenlandske kandidater, og dermed adressere andre former for diversitet,” siger Birgit Nørgaard.

Hun peger på, at der herhjemme ofte kun er få aktører på C20-selskabernes niveau i samme branche, og hvis der overhovedet er andre, så er de konkurrenter. Derfor må kandidater med brancheerfaring eksempelvis hentes i udlandet.

De 19 C20-selskaber må forventes at være langt fremme blandt de danske virksomheder, hvad angår forbedring af kønsstatistikkerne. Men selv blandt denne lille elite af selskaber er der stor variation i, hvor langt selskaberne er kommet med at få flere kvinder i bestyrelserne. Hos Genmab og Coloplast er der i dag ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Begge har dog ambitioner om at ændre på det i løbet af de næste to til tre år. Coloplast har et mål om at en tredjedel af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges på selskabets generalforsamling, skal være kvinder inden udgangen af 2017. Det svarer til to kvinder, hvis bestyrelsen fortsat består af seks medlemmer. Hos Genmab skal 25 pct. af den fire mand store bestyrelse udgøres af en kvinde inden udgangen af 2016.

Forsikringsselskabet Tryg topper i den anden ende af skalaen listen over C20-virksomheder med flest kvinder i bestyrelsen. Her indtager Anya Eskildsen, der er direktør for Niels Brock, tidligere Coloplast-CFO og kommende direktør i Lundbeckfonden Lene Skole, lægemiddelindustriens direktør Ida Marie Jensen og den norske erhvervskvinde Mari Thjømøe fire ud af otte bestyrelsesposter.

Hos Carlsberg meldte daværende bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen ud for to år siden, at 40 pct. af selskabets bestyrelse skal bestå af kvinder fra 2015. Siden har selskabet fået ny bestyrelsesformand, men ambitionen om flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer står fast, og virksomheden er godt på vej mod mål. I dag sidder kvinderne på 30 pct. af pladserne rundt om bestyrelsesbordet. Sammensætningen af Carlsbergs bestyrelse er også et eksempel på, at langt de fleste nye kvinder på bestyrelsesposterne i de største danske selskaber rekrutteres uden for Danmarks grænser. I Carlsberg er 2 ud af de 3 kvinder udlændinge.

”Et halvt år efter vi besluttede, at vi ville have mere diversitet ind i bestyrelsen, fik vi præsenteret fem potentielle kvindelige kandidater. Vi kunne i princippet have valgt alle fem. Vi valgte to, der levede op til alle vores krav om at øge diversiteten i bestyrelsen. Begge har stor international erfaring, relevant branchekendskab og erfaring med vigtige markeder for Carlsberg,” siger Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand i Carlsberg.

I landets største selskab, A.P. Møller-Mærsk, tog bestyrelsesprofilen en markant drejning ved forårets generalforsamling. Her blev to kvinder valgt ind, så der i dag er tre kvinder om bestyrelsesbordet. Samtidig blev bestyrelsen forynget med to medlemmer under 40 år og yderligere internationaliseret med endnu en udlænding.

Hos A.P. Møller-Mærsk er det i dag et nøglefokusområde at få flere kvinder ind på seniorniveau i organisationen. 

”Vores branche er historisk mandsdomineret, og mandlige ansøgere overstiger stadig antallet af kvindelige, særligt for tekniske specialister og ledere. For at adressere det kræver vi en mangfoldig gruppe af kandidater, når vi ansætter til seniorstillinger, og vi har en bred vifte af initiativer til at understøtte den agenda,” lyder det i selskabets bæredygtighedsrapport.

I Kina er selskabet eksempelvis i gang med at sikre bedre forhold for kvinder, der har fået børn, så kvinderne kommer tilbage efter barsel og bruger deres erfaring og viden også i lederstillinger. Hos Mærsks logistikben Damco er syv ud af ti ansatte i dag kvinder. Men alt for mange forlader selskabet, inden de når at komme i betragtning til lederjobs, fordi de ikke kan få deres børn passet. I dag er 7 pct. af lederne i A.P. Møller-Mærsk på Vice President-niveau kvinder. Målet er at nå op på 10 pct. For direktører udgør kvinderne i koncernen 11 pct., men andelen skal op på 17 pct. Alle mål skal være nået i 2016.

Hård kamp om kvinderne

Kampen om at rekruttere de dygtigste kvinder til bestyrelserne kan blive hård for de danske virksomheder, da udbuddet af danske kvinder med bestyrelseserfaring endnu er begrænset. Virksomhederne risikerer derfor at blive delt op i A- og B-hold, hvor taberne er de virksomheder, der kommer sent ud af starthullerne. De danske virksomheder er også i skarp konkurrence med store udenlandske selskaber, som også har planer om at øge andelen af kvinder og allerede er i fuld gang med at gå på strandhugst blandt stærke danske kvinder. 

Derfor er det afgørende, at selskaberne har fokus på at udvikle ledere på andre niveauer i virksomheden og sikre fødekæden af fremtidige seniorledere og bestyrelsesmedlemmer.

”Det bliver ikke kun et problem i Danmark, men også i andre lande. Både tyske og franske selskaber står på spring til at rekruttere tusindvis af nye kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Allerede i dag efterspørges danske erhvervskvinder mere internationalt end i Danmark. De hurtige og smarte virksomheder kommer til at tage de mest oplagte kandidater først,” siger erhvervskvinden Sanna Suvanto-Haarsae, der bl.a. sidder i bestyrelsen hos SAS, Babysam og Clas Ohlson, til Økonomisk Ugebrev.

En opgørelse foretaget af Økonomisk Ugebrev viser, at alene de 100 største børsnoterede selskaber skal rekruttere mindst 100 flere kvinder til deres bestyrelser, hvis de skal leve op til målene i selskabernes egne mangfoldighedsrapporter.

Over hele Europa er virksomhederne i fuld gang med at skaffe flere kvinder ind i bestyrelserne. Flere lande har på forskellige måder indført kvoter. Og det har betydet, at The Old Boys’ Network i flere lande nu er skiftet ud med The Winning Women’s Club.

EU-Kommissionen har truet med at indføre EU-kvoter, hvis der ikke kommer mere skred i udviklingen. Foreløbig er det blevet ved truslerne. Men alene truslerne har tilsyneladende haft en effekt. Kommissionen har et mål om, at virksomhederne skal have mindst 40 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 2020. Og det mål er virksomhederne i fuld gang med at indfri.

Frem til 2010 steg andelen af kvinder stabilt – men svagt – med 0,5 pct.point om året i snit. I takt med at debatten er taget til og flere lande har indført kvoter, er der kommet skub i udviklingen. Også i lande uden kvoter. Fra 2010 og frem til oktober sidste år er andelen af kvinder steget til 17,8 pct. – en vækst på ca. 2 pct.point om året. Det viser den seneste opgørelse fra EU-kommissionen baseret på de 610 største virksomheder i EU-landene. Og væksten har været størst i de lande, som har indført kvoter.