Hver dag serverer det offentlige 800.000 måltider på landets daginstitutioner, børnehaver, plejecentre og andre offentlige institutioner, og de måltider skal bruges til at gøre danskerne sundere. Det mener fødevareminister Dan Jørgensen, der modsat flertallet af fødevareordførerne fra partierne på Christiansborg vil bruge maden aktivt til at styrke folkesundheden. Ministeren er parat til at bruge en national måltidstrategi for at inddrage kommunerne i den madrevolution, han annoncerede i sommer.

”Der kommer en pakke politiske initiativer, som styrke madkulturen i kommunerne, og som vi skal have rullet ud på landsplan,” siger Dan Jørgensen i et interview med Mandag Morgen.

Fødevareministeren har endnu ikke lagt sig fast på, hvad strategien kommer til at indeholde. Han venter på, at hans Måltidstænketank afleverer sine anbefalinger. Men stillet over for de forslag, som en lang række eksperter har givet i Mandag Morgen, indikerer ministeren, hvad en national måltidsstrategi kunne indeholde. Eksperterne pegede på fem punkter:

1. Alle kommuner skal forpligtes til at udarbejde en måltidstrategi og en handlingsplan.
2. Alle kommuner skal forpligtes til at ansætte måltidschefer på direktørniveau.
3. Alle kommuner skal opstille et mål for, hvor meget de vil nedbringe andelen af underernærede ældre.
4. Alle kommuner skal forpligte skolernes forældrebestyrelser til at afgøre, om skolen skal tilslutte sig en madordning.
5. Erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser skal udvikle en madpolitik.

Og Dan Jørgensen favner tre af de fem forslag: ”Det, jeg kan og vil fra centralt hold, er at få kommunerne til at sætte madkulturen på dagsordenen. Jeg afviser ingen af de tre første initiativer, du nævner. De kan komme i brug,” som han siger.

Kommunerne hilser fødevareministerens initiativ velkommen. De vil gerne være med til at lægge en plan for, hvordan man kan øge fokus på bedre og sundere offentlig mad, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg:

”Vi er klar til at gå i dialog med regeringen om en national måltidstrategi for, hvordan vi sikrer, at den mad, vi serverer i kommunerne, bliver så sund og lækker som overhovedet muligt,” siger han og fortsætter: ”Så længe kommunerne opretholder selvstyret.”

Og det kommer de til, forsikrer fødevareministeren: ”Der er grænser for, hvad jeg kan sidde inde på mit kontor på Slotsholmen og diktere ude i landet. Det er ikke min ambition. Jeg vil sætte en dagsorden i kommunerne og institutionerne om sund og lækker mad.”

Maden skal laves i institutionen

Kommunerne behøver ikke vente på ministerens udkast til måltidstrategien. I slutningen af oktober afsatte Folketinget 11 millioner kr. over de næste tre år til at ”forbedre rammerne for ældres måltider”. De penge kan bruges til at udbrede gode erfaringer, som nogle kommuner allerede har.  

”De kommuner og institutioner, der klarer sig bedst, arbejder med rammerne for måltidet. De laver det på institutionerne, så man kan dufte maden. De lader de ældre hjælpe til, i det omfang de har lyst og kan, og de giver dem indflydelse på, hvad de skal have at spise. Det giver et meget større fokus på måltidet og maden, end hvis man bare leverer en kasse med vakuumpakket mad en gang om ugen.”

Så maden skal laves i institutionerne?

”Ja, det mener jeg helt sikkert. Man bør lave maden i institutionerne. Vi skal have respekt for det kommunale selvstyre, for det er kommunerne, der skal have budgetterne til at gå op. Men jeg mener, kommunerne skal prioritere at lave maden på institutionerne og sørge for, at borgerne spiser sammen.”