Danmark har brug for en digital vækstplan

Der er et kæmpe potentiale i at løfte Danmarks produktivitet med it og digitalisering. Men danskerne og danske virksomheder ved for lidt om it til at udnytte det. I internationale sammenligninger af nationers it-infrastruktur samt i vurderinger af borgeres, virksomheders og offentlige myndigheders it-anvendelse figurerer Danmark fortsat i top ti. Men vi er på vej ned ad ranglisterne. Der er behov for et opgør med politisk silotænkning for at bringe Danmarks it-infrastruktur tilbage i den globale toptre, og borgere og virksomheder må geares langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder. ”Vi har brug for en helt ny digital vækststrategi for Danmark, der omfatter hele samfundet,” siger Pia Rybenfeldt, der er topchef for den globale it-konsulentvirksomhed Capgeminis danske afdeling.

Bjarke Wiegand

Hvis Danmarks it-infrastruktur var en fodboldbane, stod størstedelen af dansk erhvervsliv i dag nede ved det ene hjørneflag. Langt de fleste smv’er udnytter i dag kun en brøkdel af de muligheder, infrastrukturen giver dem. Samtidig udnytter Danmarks højteknologiske frontløbervirksomheder, samt landets få globale virksomheder, infrastrukturen og digitaliseringsmulighederne til bristepunktet. De er nervøse for, at deres hjemmebane, i form af Danmarks it-infrastruktur, om få år er for langsom og for hullet til, at danske virksomheder kan spille med i den globale superliga.

Det viser Mandag Morgens analyse af de udfordringer, Danmark står over for, hvis it og digitalisering for alvor skal være løftestang for produktivitet, konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Analysen, som er baseret på samtaler med it-eksperter, brancheorganisationer samt en række af Danmarks absolut dygtigste it- og teknologiledere i det private erhvervsliv, viser, at Danmark har en unik mulighed for at gøre it og digitalisering til en markant vækstdriver. Men det kræver dels et opgør med politisk silotænkning, dels at Danmarks it-infrastruktur atter bringes i den globale toptre, dels at borgere og virksomheder geares til langt bedre at udnytte teknologiens muligheder. Som topchefen for den globale it-konsulentvirksomhed Capgeminis danske afdeling, Pia Rybenfeldt, siger: ”Vi har brug for en helt ny digital vækststrategi for Danmark, der omfatter hele samfundet.”

Pia Rybenfeldt er også formand for erhvervsorganisationen DI’s brancheforening for it, tele, elektronik og kommunikation, ITEK, samt medlem af regeringens nye Vækstteam for IKT og Digital Vækst. Hun mener, at Danmark har et godt udgangspunkt for at gøre digitalisering til en global konkurrencefordel. Men hun dadler Danmarks fremadrettede it- og digitaliseringsstrategier for at være ”alt for uambitiøse” og for at blive overhalet indenom af langt mere ambitiøse nationer som Singapore, Finland og de baltiske lande.

Læs også: Digital vækstplan er Thornings store chance

”Danmark kan udnytte it og digitalisering langt bedre til at øge produktivitet og konkurrenceevne. Men det kræver, at vi går bort fra silotænkningen og nytænker, hvordan IKT skal have indgreb i hele samfundet,” siger hun og fortsætter:

”Endemålet er ikke blot at hælde flere penge i digitalisering, men at yde bedre service, få mere velfærd og bedre borgeroplevelser og få øget produktiviteten i både den offentlige og den private sektor.”

Fem ønsker fra erhvervslivet

I internationale sammenligninger af nationers it-infrastruktur samt i vurderinger af borgeres, virksomheders og offentlige myndigheders it-anvendelse figurerer Danmark fortsat i top ti. Men vi er på vej ned ad ranglisterne. På blot 5 år er Danmark f.eks. faldet fra en 1.- til en 8.-plads i World Economic Forums (WEF) årlige Global Information Technology Report. Samtidig er Danmarks internationale konkurrenceevne ifølge den schweiziske handelshøjskole IMD faldet fra en 5.- til en 12.-plads. Skal den udvikling bremses, anbefaler professor Soumitra Dutta, der er dekan ved det amerikanske Ivy League-universitet Cornell og hovedkraften bag det årlige it-indeks fra WEF, at man spørger erhvervslivet om, hvad det har brug for, hvis it skal kunne øge produktivitet og vækst.

Dem har vi talt med

Lars Goldschmidt, direktør i erhvervsorganisationen DI.

Søren Friis Larsen, direktør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Tom Togsverd, direktør i brancheforeningen for it, tele, elektronik og kommunikation, ITEK.

Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Pia Rybenfeldt, direktør for Capgemini Danmark, formand for ITEK samt medlem af regeringens Vækstteam for IKT og Digital Vækst.

Mikael Munck, CIO i investeringsbanken Saxo Bank. Kåret til Danmarks bedste it-chef 2012 af SAS Institute, Computerworld og IDC.

Jens Hartmann, CIO i pumpekoncernen Grundfos. Nomineret til Danmarks bedste it-chef 2013 i SAS Institute, Computerworld og IDC’s konkurrence.

Frederik Lotz, koncerndirektør med ansvar for økonomi og it i den internationale mejerigigant Arla.

Og det har Mandag Morgen gjort. Se tekstboks. Resultatet er, at erhvervslivet udpeger fem hovedtemaer, der vurderes som afgørende, hvis Danmark skal lukke sit voksende produktivitets- og vækstgab op til førende it-nationer som Singapore, USA, Finland og Sverige:

  • Borgernes it-kompetencer skal hæves. Helt grundlæggende er der behov for at øge befolkningens forståelse for it. Det er borgernes viden om it, der skal øge produktivitets- og innovationsniveauet i såvel virksomhederne som samfundet. Som Frederik Lotz, koncerndirektør med ansvar for økonomi og it i mejerigiganten Arla, siger:

”Vi skal have opfostret et stærkt digitaliseringsgen. Det at kunne udnytte it i forretningen bliver en måde at differentiere sig på i forhold til vores udenlandske konkurrenter.”

Han foreslår, at ”it-uddannelsen” starter allerede i børnehaven.
”Jo hurtigere vi kan vænne vores børn til at arbejde i et elektronisk, trådløst, digitaliseret miljø, jo mere naturligt kommer det til dem,” siger han.

Det offentlige skal være en mere progressiv kunde. Den offentlige sektor har store muligheder for at introducere nye teknologier og anvendelsesmuligheder gennem sine milliardstore indkøb. 

”Jo mere det offentlige kommer på teknologisk forkant, jo mere inspirerer de det private,” konstaterer Tom Togsverd, direktør for ITEK. Mere progressive offentlige it-indkøb vil også skabe grobund for forretningsudvikling af produkter og services, der senere kan udvikles til eksport.

”En ambitiøs offentlig satsning på telemedicin, digital læring m.m. vil sætte gang i et markedstræk, der både vil smitte af på virksomhederne og hæve kapaciteten i it-infrastrukturen,” siger Togsverd.

Registreringsbureaukrati skal vendes til konkurrencefordel. Danmark er et af verdens mest gennemregistrerede samfund. Det skaber i nogle tilfælde et tungt bureaukrati, men kan i et digitaliseret samfund vendes til en konkurrencefordel. Der er samlet store datamængder om borgere, virksomheder og institutioner, og ved en intelligent samkøring af registrene vil disse mange data kunne bruges som motorvej for informationssøgning og sagsbehandling.

”Det er jo enormt effektivt og vil kunne være med til at tiltrække virksomheder fra udlandet,” siger Pia Rybenfeldt. Hun mener, at Danmark har bedre muligheder end de fleste andre nationer for at indfri gevinster på det punkt. Men det kræver en langt bedre automatisering af dialogen mellem myndigheder og virksomheder.

”Desuden kan nogle af de mange data stilles til rådighed for big data-applikationer og på den måde være med til at skabe helt nye løsninger,” siger Rybenfeldt.

Hurtigere fremdrift mod højhastigheds- og mobilsamfundet. Også ambitionerne for udvikling af Danmarks fysiske it-infrastruktur bør skrues i vejret, opfordrer Mandag Morgens kilder. Med 2020-målsætningen om en bredbåndsforbindelse til alle danskere med 100 Mbit/s i downloadhastighed og 30 Mbit/s i uploadhastighed ligger Danmark godt nok over EU-gennemsnittet. Men nationer som Korea og Singapore og flere delstater i USA har allerede passeret det niveau. EU-nationer som Finland, Estland og Luxembourg har målsætninger om allerede i 2015 at kunne tilbyde alle borgere 100 Mbit/s downloadhastigheder. Og Luxembourg har i 2020 skruet ambitionsniveauet helt op til 1 Gbit/s download og 500 Mbit/s upload. 

[quote align="left" author="Tom Togsverd, direktør for ITEK."]Jo mere det offentlige kommer på teknologisk forkant, jo mere inspirerer de det private[/quote]

”Danmark bør øge sine målsætninger for både bredbånd og mobildækning markant, hvis landet skal bevare sin konkurrencekraft,” siger Mikael Munck, CIO for den højteknologiske investeringsbank Saxo Bank, der beskæftiger over 600 ansatte inden for it. Han understreger, at Danmarks nuværende it-infrastruktur ikke udgør et akut problem for Saxo Bank og den måde, banken driver forretning på i dag.

”Men det er uforståeligt for mig, at man ikke på nuværende tidspunkt forstår, hvilket konkurrenceparameter det bliver for alle at have en superhurtig internetforbindelse i fremtiden,” siger Munck.

Erhvervslivets it-investeringer skal løftes. Det er imidlertid kun de færreste danske virksomheder, der, som Saxo Bank, udnytter digitaliseringsmulighederne og it-infrastrukturen til bristepunktet.

”Den almindelige DI-virksomhed er meget langt fra at være på omgangshøjde,” erkender direktør i Danmarks største erhvervsorganisation, DI, Lars Goldschmidt. Han vurderer, at der er mulighed for at opnå ”meget store produktivitetsspring”, hvis blot virksomhederne forstod at udnytte den eksisterende it-teknologi og -infrastruktur.

”Det kræver i første omgang ikke, at det offentlige investerer i ny infrastruktur,” siger Goldschmidt. Han vedgår, at erhvervsorganisationerne selv har et ansvar for at sætte it- og teknologianvendelse højere på virksomhedernes dagsorden, men efterspørger, at regeringen bidrager ved at forbedre investeringsmiljøet og lave oplysningskampagner.

”Der er behov for en intensiv oplysnings- og opbakningskampagne, hvis vi skal tage gevinsterne hjem og skabe arbejdspladser igen,” siger Goldschmidt.

Danmark skal gøres tech-minded

Disse fem temaer bør, ifølge Mandag Morgens kilder, indgå i en samlet vision og strategi for, hvordan Danmark skal anvende IKT og digitalisering til progressivt at øge sin konkurrenceevne. Temaerne griber ind i hinanden og er på langt sigt hinandens forudsætninger. Men på det korte sigt anbefaler Mandag Morgens kilder, at der bruges mest krudt på at gøre såvel borgere som virksomheder bedre i stand til at udnytte de it- og digitaliseringsrammer, der allerede eksisterer.

”Lige nu er det ikke it-infrastrukturen, der hæmmer, hvis man skal forholde sig til produktivitet og vækst,” siger formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Frida Frost. Hun mener ikke, det løfter produktiviteten i Danmarks mange SMV’er ”blot at tilbyde dem endnu større båndbredde”.

Frida Frost pointerer, at størstedelen af Danmarks erhvervsliv lider under et massivt investeringsefterslæb i relation til it og automatiseringsteknologi.

”Under halvdelen af vores SMV’er har de seneste fem år – dvs. siden krisen – investeret i ny teknologi og efteruddannelse, og kun 10 pct. har ansat højtuddannet arbejdskraft,” siger Frida Frost. Begge forhold betyder, at virksomhederne i dag ikke nær udnytter de muligheder, der allerede eksisterer for at booste deres produktivitet, innovation og vækst.

”Det, jeg synes, skal allerøverst på dagsordenen, er derfor at skabe en befolkning og et erhvervsliv, der er tech-minded, som forstår værdien af at udnytte automatisering og avancerede it-værktøjer, og som dermed lærer at udnytte den teknologi og infrastruktur, der allerede er til stede,” siger Frida Frost.

Det offentlige kan ifølge ingeniørforeningens formand bidrage på flere måder. Dels ved at integrere it-brug og -undervisning langt bedre på alle niveauer i uddannelsessystemet. Dels ved at gøre det nemmere for virksomhederne at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Og endelig ved at inddrage SMV’erne mere i teknologiprojekter i den offentlige sektor.

[quote align="right" author="Mikael Munck, CIO for den højteknologiske investeringsbank Saxo Bank"]Danmark bør øge sine målsætninger for både bredbånd og mobildækning markant, hvis landet skal bevare sin konkurrencekraft[/quote]

Der er gode erfaringer med at øge såvel virksomhedernes teknologianvendelse som produktivitet gennem offentlige tilskudsordninger som f.eks. videnpiloterne, hvor det offentlige giver tilskud til ansættelse af højtuddannet arbejdskraft. Det samme gælder innovationstjekket, hvor såkaldte innovationsagenter fra De Godkendte Teknologiske Servicecentre (GTS’er) tilbyder SMV’er gratis rådgivning om innovation og teknologi.

”Sådanne ordninger skal styrkes. Og så skal det offentlige være bedre til at puste ny luft ind i SMV’erne, når der investeres i offentlige udviklingsprojekter,” siger Frida Frost. Hun foreslår bl.a., at offentlige udbud i højere grad rettes mod SMV’er, evt. med krav om samarbejde med GTS’er og uddannelsesinstitutioner.

”På den måde kan man tvinge den viden, vi har i uddannelses- og GTS-systemet, ind ad bagdøren på virksomhederne,” vurderer ingeniørernes formand.

IT er det nye grundstof

Alle Mandag Morgens kilder peger på, at det absolut vigtigste for, at Danmark ikke blot lukker produktivitetsgabet, men også fremadrettet udbygger sin konkurrenceevne og vækst, er, at borgerne gennem hele uddannelsessystemet ”opdrages” til at gebærde sig i en digital verden.

”Når vi taler teknologisk udvikling, er det i dag it, der rykker. Det bliver en integreret del af alt, vi kender,” siger Frida Frost. Hun betegner it, som et nyt grundstof, der sniger sig ind alle vegne – selv i den grundlæggende materialeudvikling.”

Vi kommer til at opleve helt nye former for produkter, serviceydelser og forretningsmodeller. Derfor er vi nødt til at have en befolkning, der ved, hvordan det her hænger sammen på kryds og tværs.”

Frida Frost efterspørger, at it bliver selve ”nervesystemet” i hele Danmarks uddannelsesstruktur fra børnehaven over grundskolen til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

”It skal ikke blot være et fag, som it-nørder kan tilvælge på de videregående uddannelser. Det skal være en integreret del af hele vores uddannelsessystem,” mener Frida Frost.

Samme pointe lyder fra Mandag Morgens øvrige kilder. De fastslår, at det er vigtigt, at it integreres i hele læringssystemet, så digitale teknologier bliver til en fast bestanddel af samtlige fag og på samtlige uddannelsesniveauer. I den sammenhæng er det ikke ambitiøst nok, at regeringen vil bruge 500 millioner kr. over de næste fire år til flere digitale læringsmidler i folkeskolen.

”Hvorfor har vi ikke en fælles digitaliseringsstrategi for læring i hele den offentlige sektor i stedet for en særskilt strategi for øget digitalisering af folkeskolen?” spørger Pia Rybenfeldt.

Hun konstaterer, at Danmark hvert år bruger milliarder af kroner på læringssystemer på tværs af de offentlige uddannelsesinstitutioner.

”Hvis en stor del af de penge puljes sammen omkring udvikling af teknologiske platforme, så ville vi kunne få meget mere læring for pengene og skabe en grobund og et marked for digitale læringsmidler, ” foreslår Pia Rybenfeldt og understreger: ”Vi bliver nødt til at tænke større og mere på tværs, end vi gør i dag”.

Brancheforeningen ITEK foreslår i øvrigt, at der startes en ”folkebevægelse for it i folkeskolen”, der skal sætte mål for, hvad det er for en digital tænkning, der bør gennemsyre folkeskolen og ungdomsuddannelserne de kommende år. Inspirationen kommer fra Storbritannien, der for tre år siden startede en kampagne under navnet Computing at School for at hæve it-paratheden i den britiske befolkning.

Kompetencemangel koster vækst

Befolkningens it-kompetencer er helt afgørende for virksomhedernes mulighed for at drive virksomhed fra Danmark. For de mindre virksomheder betyder mangel på it-kompetencer typisk, at de halter efter både de store virksomheder og udenlandske konkurrenter med bedre adgang til kompetencer. For de store virksomheder betyder det, at de bliver nødt til at importere arbejdskraft, eller at arbejdspladserne flyttes til udlandet.

”En virksomhed som Arla er helt afhængig af, at vi kan tiltrække medarbejdere – også fra Danmark – som kan inspirere, uddanne og skabe innovation omkring nye produkter, nye services og nye ideer, som er it-bårne,” siger Frederik Lotz. Han efterspørger it-kompetencer på alle medarbejderniveauer og appellerer til, at ”bundniveauet” i Danmark hæves ved at sætte massivt ind allerede i folkeskolen eller tidligere.

”Vi har behov for medarbejdere, der ikke bare ser it som et produktivitetsredskab, men i stadig højere grad også som et innovationsredskab,” siger Frederik Lotz. Og på det område mener han i dag, at det danske marked svigter.

Det samme gør Mikael Munck fra Saxo Bank:

”Vi har behov for nogle teknisk højkompetente profiler, der virkelig forstår, hvordan motoren hænger sammen og er innovative på det felt. Det synes jeg ikke, Danmark er særlig leveringsdygtig i.”

Ifølge Mikael Munck må Saxo Bank ofte uden for landets grænser for at finde folk med de rette kvalifikationer.

”Vi ansætter i høj grad folk fra investeringsbankerne i London, fra USA og fra Sverige, som også har en større base at rekruttere fra inden for det kompetencesæt, vi har behov for. Desuden ansætter vi fra Rusland og Ukraine, som har en lang tradition for at producere rigtigt dygtige ingeniører,” siger han.

I dag er lidt over 33 pct. af Saxo Banks ca. 600 it-medarbejdere placeret i et udviklingscenter i Indien. Og om få år forventes over halvdelen af finansieringsbankens it-stab at arbejde derfra.

”Vi kommer ikke til at skære ned i Danmark, men vi kommer til at vokse i Indien. Det er lettere at vokse i Indien med de kompetencer, vi har behov for, end det er i Danmark,” siger Michael Munck.

Mere fokus på big data

Et af de felter, hvor Saxo Bank måtte opgive at opbygge aktiviteter i Danmark, er big data, som ellers vurderes at være en af de teknologiske trends, som for alvor bliver bærende for udvikling af nye, kundetilpassede, innovative produkter og serviceydelser i både den offentlige og den private sektor.

”Vi opsamler utroligt mange data i overvågningen af vores servere, som vi gerne vil analysere på. Men det har ganske enkelt ikke været muligt for os at finde medarbejdere med de rette kompetencer til den opgave i Danmark,” siger Michael Munck.

I stedet har Saxo Bank ansat to medarbejdere i Indien, som allerede havde erfaring fra arbejde med big data fra andre virksomheder. Og selskabet er nu ved at opbygge et kompetencecenter inden for analyse af serverdata i Indien, ganske enkelt fordi de er nervøse for ikke at kunne få folk med de rette profiler inden for big data i Danmark.

[quote align="left" author="Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen, IDA"]Lige nu er det ikke it-infrastrukturen, der hæmmer, hvis man skal forholde sig til produktivitet og vækst,[/quote]

Kompetencemanglen truer med at sætte danske virksomheder af i udnyttelsen af big data til at udvikle nye målrettede services til deres kunder. En analyse, som datacenterleverandøren Interxion for nylig har foretaget, viser således, at it-afdelinger i Danmark halter efter det øvrige Europa i anvendelsen af big data. Ifølge undersøgelsen har kun 2 ud af 5 it-afdelinger i Danmark undersøgt, om big data kan gavne deres forretning. På europæisk plan gælder det 2 ud af 3. Se Intelligence-sektionen.

Det får ingeniørforeningen til at råbe vagt i gevær.

”Big data er en stor trend, som vi kun har set en brøkdel af i dag. Vi bliver nødt til at uddanne nogle, som målrettet kan bruge det her,” siger Frida Frost.

Fra pumpekoncernen Grundfos efterspørger CIO Jens Hartmann, at den offentlige sektor bliver bedre til at stille data til rådighed for virksomheder, der ønsker at arbejde med big data.

”Det offentlige system råder over en uhyggelig mængde data, som industrien kunne bruge. Men mange informationer ligger i dag i alle mulige strukturer og formater, der gør dem vanskeligt tilgængelige, og ofte er i konflikt med persondataloven eller andet. Der er brug for at finde ud af, hvad der kan gøres offentligt tilgængeligt, og hvordan det gøres nemt at få adgang til data,” siger Jens Hartmann.
Grundfos arbejder i øjeblikket på at finde nye måder at udnytte alle de data, der er knyttet til selskabets pumpeydelser.

”Det kunne jo være interessant at parre med f.eks. offentlige vejr- og vejdata fra et givet område,” siger Jens Hartmann.

End to end-digitalisering

Grundfos’ CIO efterspørger generelt, at den offentlige sektor bliver bedre til at digitalisere – og ikke mindst automatisere – dataudvekslingen med virksomhederne.

”Man bør tænke meget mere i at udvikle standardiserede grænseflader til datakommunikationen mellem virksomheder og myndigheder,” siger Jens Hartmann. Han understreger, at der i dag er en væsentlig administrationsbyrde forbundet med sagsgangene omkring diverse tilladelser, dagpengeproblematik og barsel.

”Mange af de processer er automatiseret internt hos os, men vi skal så manuelt trække oplysningerne ud og omsætte dem i et format, der manuelt skal sendes eller tastes ind i et offentligt system. Det må kunne tænkes smartere og mere integrerbart,” siger Hartmann.

Ifølge Pia Rybenfeldt er det et tegn på, at de eksisterende digitaliseringsstrategier er baseret på en grundlæggende forældet tankegang.

”Strategierne er baseret på en adskillelse mellem det offentlige og det private, som i en ægte digital kontekst slet ikke holder vand,” mener hun.

”Man tænker digitalisering ud til den grænse, hvor den offentlige sektor afsender noget eller modtager noget fra virksomhederne. Men man tænker ikke digital integration og automatisering hele vejen igennem,” påpeger hun.

Resultatet er, at virksomhederne, som f.eks. Grundfos, ofte må bruge en masse tid på manuelt at hente data ud af processer, de selv internt har automatiseret.

”Der udnytter vi ikke de digitale muligheder godt nok. Og det fører jo til spild af ressourcer og tab af produktivitet,” siger Pia Rybenfeldt.

Hun foreslår, at en ny digitaliseringsstrategi fokuseres på at lave end to end-processer, som ikke stopper i mødet mellem virksomhederne (eller borgerne) og det offentlige:

”Man kunne til en start finde 4-5 kerneområder, hvor man udvikler end to end-produktivitetsforbedringer og digitalisering i kommunikationen mellem den private og den offentlige sektor. Det vil der være nogle store produktivitetsgevinster for hele samfundet i at tilbyde.”

Pia Rybenfeldt mener, at Danmark har bedre muligheder for at hente disse produktivitetsgevinster end mange andre lande. 

”Vi er et lille land, og vi er i forvejen gennemregistrerede og har nogle unikke identifikationspunkter i form af CVR- og CPR-numre, NemID m.m. Det gør det til en mere overskuelig opgave og vil kunne give os nogle konkurrencefordele i forhold til større nationer.”

Infrastruktur skal i top tre

Alle Mandag Morgens kilder peger på, at Danmarks fysiske it-infrastruktur i dag er ganske godt med, men det er afgørende, at infrastrukturen bringes på niveau med de mest ambitiøse lande i verden.

Regeringens målsætning om en 100 Mbit/s-forbindelse til alle i 2020 bør altså skrues i vejret:

”Hastigheden må gerne blive endnu højere, og tiden for udbredelsen i hele landet meget kortere,” påpeger Frida Frost. Hun vurderer, at Danmark med samme tidshorisonter, som bl.a. EU arbejder med, højst kommer til at ligge på hjul med en række andre lande i 2020.

”Men det væsentlige er jo, at Danmark er foran, hvis vi vil skabe globale konkurrencefordele for vores erhvervsliv,” siger hun.

Frida Frost mener iøvrigt, at der er behov for en statslig regulering af forsyningspligten til hele landet.

På det punkt er der ikke enighed blandt Mandag Morgens kilder.

”Vi tror ikke på supply push – men på demand pull,” fastslår Tom Togsverd fra ITEK og støtter dermed op bag skiftende regeringers hidtidige strategi om at markedet skal bestemme tempoet i udbygningen af højhastighedsnettet. Tom Togsverd påpeger, at 68 pct. af landets borgere og virksomheder i dag kan få en 100 Mbit/s-forbindelse, hvis de vil, men at der kun er 0,5 til 1 pct., der efterspørger det.

”Så udbuddet er allerede i dag langt foran efterspørg-slen,” mener Togsverd.

Hvis det offentlige vil gøre noget for at forbedre it-infrastrukturen, bør sektoren, ifølge Tom Togsverd, gøre det ved at være en bedre kunde i butikken.

”I stedet for at diskutere, om der skal tilbydes 100 Mbit/s downloadhastigheder eller mere, skal man hellere tale om, hvad vi vil bruge infrastrukturen til. Og så få sat noget skub i den brug. På den måde kan det offentlige gennem sin indkøbspolitik få sat gang i det nødvendige markedstræk,” siger Togsverd.

Frederik Lotz er lidt mere ambitiøs. Han konkretiserer gerne målet for Danmark: ”Målsætningen må være, at vi skal ligge i top tre globalt på alle væsentlige parametre. Det vil sige, at strategien for bredbåndshastigheder og trådløs dækning bør sættes i vejret.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu