Den finansielle revolution, der netop er skudt i gang i Europa, og som i løbet af de kommende år radikalt vil forandre rammevilkårene for den europæiske finanssektor, stiller Danmarks regering i et veritabelt dilemma.

Hvis regeringen skal sikre danske banker, boligejere og virksomheder bedst mulige lånevilkår, skal Danmark deltage i den europæiske bankunion, som bliver efterårets absolut varmeste emne på EU’s politiske dagsorden. Danske banker betaler allerede i dag højere renter på deres lån i udlandet som følge af, at Danmarks bankpolitik er strammere end den, der føres i andre EU-lande. Se figur 1. 

[graph title="Dansk risikopræmie" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ab21-ckr_figur1_risikabelt-at-laane-ud-til-danske-bank.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7abae-ckr_figur1_risikabelt-at-laane-ud-til-danske-bank.png" text="Danske Bank og andre danske banker betaler højere priser for at låne i udlandet, fordi de på grund af danske bankkrak anses for at være relativt mere risikable end mange af deres europæiske konkurrenter. Som følge heraf betaler udenlandske banker en højere pris for at forsikre deres lån til en dansk bank."]Kilde: Thomson Reuters Datastream. [/graph]

Samtidig vil det være af afgørende betydning for det danske boligmarked og banksektoren i det hele taget, at regelsættet i den nye bankunion tager højde for de helt særlige forhold i Danmarks finanssektor, som knytter sig til realkreditobligationerne.

Omvendt vil en dansk tilslutning til bankunionen involvere betydelige politiske risici for regeringen. I Folketinget har ikke bare Liberal Alliance, men også De Konservative, som tilhører Danmarks årelange europapolitiske flertal, luftet EU-skeptiske toner. Også formandsskiftet i SF kan rejse tvivl om partiets EU-politik. Og i sidste instans risikerer man at være tvunget til en folkeafstemning.

”Det kan godt være, at et finere juridisk skoleridt vil godtgøre, at man ikke kommer i karambolage med Grundlovens paragraf 20 ved at tilslutte sig bankunionen. Men ude i samfundet vil det blive svært at argumentere for, at man kan overlade nøglerne til den danske finanssektor i Frankfurt, uden at det udgør en afgivelse af suverænitet,” siger en kilde i finanssektoren.

”Det er nødvendigt, at Danmark tilslutter sig, fordi danske banker i dag betaler en højere pris for at låne i udlandet,” siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og specialist i finansielle spørgsmål. Han påpeger, at dansk deltagelse i bankunionen blandt andet skal bruges til at sikre, at danske realkreditobligationer ikke degraderes, for så vidt angår deres værdi som aktiver.

”Danmark skal kun gå med i bankunionen, hvis man får indrømmelser på disse spørgsmål. Men omvendt er det vel også kun rimeligt, at en banksektor som opererer på tværs af landegrænserne i Europa, også tilses af en grænseoverskridende myndighed,” siger Krull.

Lars Krull mener godt, at Danmark kan tilslutte sig bankunionen uden en folkeafstemning: ”Det bliver jo i første omgang et mellemstatsligt arrangement,” siger han.

Dr. Bert Van Roosebeke er specialist i spørgsmål vedrørende finanssektoren i den tyske tænketank Centrum für Europäische Politik i Freiburg. Han mener, at den europæiske bankunion får afgørende betydning for hele den europæiske finanssektor, som har vist betydelige tegn på desintegration, siden finanskrisen tog sin begyndelse.

”Det afgørende spørgsmål bliver naturligvis, hvordan eurolandene optræder, når der skal træffes afgørelser. Optræder de som en blok, der har afgjort tingene internt. Eller lader de også ikke-eurolande komme til orde?” siger Van Roosebeke.

Han peger samtidig på, at landene i eurozonen har stor interesse i at få så mange ikke-eurolande som muligt med. ”Jeg er sikker på, at Tyskland er interesseret i at få lande som Danmark, Sverige og Polen med, fordi de deler holdninger med Tyskland på mange områder,” siger han.

Må håbe på Polen

Både i USA, Storbritannien og i eurozonen er politikere i øjeblikket optaget af at drage de lovgivningsmæssige konsekvenser af finanskrisen. Hvordan sikrer man, at finanssektoren i fremtiden er bæredygtig og understøtter en sund økonomisk udvikling i stedet for at udgøre en systemisk risiko?

I USA og Storbritannien er der lagt op til, at bankerne fremover skal separere deres almindelige bankforretninger fra de mere spekulative investeringsforretninger. En sådan reform ventes også at være blandt de forslag, som en arbejdsgruppe ledet af Finlands nationalbankdirektør Erkki Liikanen i dag offentliggør på foranledning af EU-Kommissionen.

Reformerne af den finansielle sektor bliver det altdominerende hovedtema på EU’s politiske dagsorden i efteråret, først og fremmest i form af forhandlingerne om den bankunion, der skal samle tilsynet med eurozonens banker på europæisk niveau. Og her står Danmark i en udsat position.

Selv om Danmark overordnet set hælder mod Tyskland i EU-politikken, har økonomiminister Margrethe Vestager hældt kraftigt mod Storbritannien og Sverige i de mange sager om reguleringen af banksektoren, som er rullet gennem EU-systemet i de seneste år. Topembedsmænd i flere af de fem danske ministerier, som i øjeblikket er involveret i at forberede Danmarks stillingtagen i forhold til bankunionen, drøfter ifølge Mandag Morgens oplysninger sagen indgående med britiske og svenske kolleger. Men i realiteternes verden er Danmark henvist til at klare sig på egen hånd eller håbe på, at Polen – et stort ikke-euroland, der fortsat er fast besluttet på at indføre euroen – kan sikre ikke-eurolandene indflydelse på den kommende bankunion.

Danmarks regering kan nemlig – når den hårde beslutning om ja eller nej skal træffes – ikke længere gemme sig bag regeringerne i London og Stockholm.

”Storbritannien står udenfor, men ønsker, at eurolandene laver integrationen i form af bankunion osv. Vores position handler om at forsvare Londons finansindustri og det indre marked,” siger en centralt placeret britisk kilde til Mandag Morgen.

I Stockholm ønsker man ikke at udvande de særligt skrappe kapitalkrav, som den svenske regering stiller til den svenske finanssektor.

”Vi har arbejdet hårdt på at øge vore kapitalkrav til de svenske banker. Vi vil ikke tillade, at franskmænd og andre ad bagdøren kan underminere disse krav og beslutte, at det kun er ECB, der kan fastlægge kapitalkrav,” sagde finansminister Anders Borg forleden ifølge Bloomberg.

Anne E. Jensen, V-medlem af Europa-Parlamentet, mener, at det er umuligt for Danmark at gå med briterne i sagen om bankunionen.

”Det er ingen reel mulighed for Danmark at gå med englænderne, fordi de på forhånd har meldt sig helt ud af bankunionen. Overordnet set bliver Danmark nødt til at gå med Tyskland. Men i forhold til bankunionen er det meget kompliceret,” siger Anne E. Jensen.

Hun advarer i den forbindelse om, at den parlamentariske kontrol med den fremtidige bankunion står til at blive meget sporadisk. EU-Kommissionen, Ministerrådet og eurogruppen har nemlig valgt at aktivere den særlige paragraf 127, stk. 6, i Lissabon-traktaten. Denne paragraf gør det muligt for Ministerrådet gennem en EU-forordning – altså en lov – at give Den Europæiske Centralbank (ECB) kompetencen inden for kredittilsyn. Det kræver dog enstemmighed. Men det er næppe sandsynligt, at noget EU-land vil bruge sit veto til at stoppe den bankunion, der anses for at være et centralt værktøj til at stoppe eurokrisen.

”Det ligner nærmest et kup. Og når beslutningskompetencen kommer til at ligge i ECB’s styrelsesråd, som er uafhængigt af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, ja, så kunne man fristes til at kalde det ’et finansielt diktatur’,” siger Anne E. Jensen til Mandag Morgen.

Polens finansminister Jacek Rostowski har gjort det klart, at Polen finder det forslag om bankunionen, som Kommissionen fremlagde 12. september, ”meget uappetitligt”, fordi det reelt vil lægge den besluttende myndighed hos ECB. I stedet foreslår den polske finansminister, at den europæiske bankmyndighed, EBA, i London bliver styrket, således at dette forum, hvor også ikke-eurolandene sidder, bliver det reelt besluttende organ i Den Europæiske Union. Denne polske holdning har stærk opbakning fra dansk side.

Spørgsmålet er imidlertid, om landene i eurozonen reelt vil deltage i åbne beslutninger i EBA, eller om de vil optræde som én blok, der allerede har truffet sine beslutninger.