Velkommen til Circuit de la Sarthe. Vi er i udkanten af byen Le Mans i Frankrig. Det berømte og traditionsrige 24-timers motorløb bliver skudt i gang om få minutter. En amerikansk og tysk racerbil har pole position, mens den danske bil ligger langt nede i feltet.

På tilskuerpladserne, blandt kommentatorerne og i de øvrige teams fniser man lidt ad den danske bilmodel. Modellen er designet med et tungt chassis, brede dæk og kører på bioethanol. Det danske teams teknikere har også en høj løn, er overuddannede, arbejder relativt få timer, og halvdelen er kvinder. Endelig har teamet anlagt en strategi med uhørt mange pitstop. Den danske model ligner en sikker taber.

Fra start lægger den amerikanske vogn sig da også i spidsen, skarpt forfulgt af den tyske. Danmark kommer humpende fra start og allerede efter få omgange kører den danske vogn i pit for første gang. Håbløst bagefter. Den danske teamledelse skændes højlydt. Den er især uenig om det tunge chassis, der i sine enkeltdele består af en solid ramme, pålidelig motor og slidstærke drivaksler.

Men som løbet skrider frem, skifter konkurrencen karakter. Mørket falder på, vejrliget skifter, og løbets strabadser tærer på feltet. Dele af den tyske model viser sig at være forældede, ligesom bilens software er utidssvarende. Midt i løbet bliver det tyske team tvunget til en række uforudsete pitstop, der gennemføres halvt i panik. Bilen falder tilbage og bliver nu overhalet af den danske model, der vinder fart og haler ind på den amerikanske.

Længe ligner den amerikanske bil en sikker vinder. Men da et dæk produceret i Detroit kort før mål sprænger og beskadiger undervognen, må den også i pit. Det amerikanske team kæmper længe med at lappe den amerikanske racer. Men opgaven er uvant og teamets teknikere er både overtrætte og dårligt uddannede. De taber kostbar tid.

Der går et gisp gennem publikum, da den danske model lægger sig i front og efter 24 timer passerer målstregen som vinder.

Danmark er bedre rustet til fremtiden

Danmark har gennemført en række barske reformer og står temmelig godt rustet til at tackle fremtidens udfordringer med det stigende antal ældre sammenlignet med andre lande i Europa.

[graph title="Danmark er klar til ældreboom" caption="Figur 1 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/d9da2-tka_fig01_danmark-er-klar-til-e%cc%88ldrebyrde.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7f9a5-tka_fig01_danmark-er-klar-til-e%cc%88ldrebyrde.png" text="På sigt har Danmark den mindste forsørgerbyrde. "]Kilde: EU-Kommissionen, ”The 2015 Ageing Report”. [/graph]

En opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at den såkaldte effektive økonomiske forsørgerbyrde forventes at stige betydeligt, fra 42 pct. til 65 pct., frem mod 2060 i snit i EU-landene. Men Danmark er faktisk det land, hvor den økonomiske byrde er lavest på sigt. Se figur 1.

På samme måde forventer både EU-Kommissionen og OECD, at Danmarks økonomiske vækst på langt sigt er større end andre landes. Det overser man ofte i den danske debat. Den liberale tænketank CEPOS bruger f.eks. OECD’s økonomiske årsrapport til at påpege, at Danmark frem mod 2030 kun vil opnå den 6.-laveste vækst ud af OECD’s 34 medlemslande og blive overhalet af lande som Sverige. Men CEPOS bringer kun den ene halvdel af regnestykket.

Samme årsrapport viser også, at Danmark på længere sigt – fra 2031 til 2060 – vil have OECD’s 7.-højeste reale vækstrate. Og med en vækst på 2 pct. om året vil Danmark atter overhale Sverige på længere sigt. Sagt med andre ord har Danmark allerede taget en række pitstop, som andre lande først skal til at gennemføre de kommende år.