Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson

Drop sværmerierne for den karismatiske Boris Johnson. Lyt i stedet til Tysklands finansminister, der mener, at et styrket EU er nødvendigt for, at de europæiske nationalstater i fællesskab kan yde deres bidrag til at skabe fred og velstand i verden.

Der findes næppe to europæiske politikere, der er mere forskellige end Londons flamboyante, lyshårede borgmester Boris Johnson og Tysklands alvorstunge finansminister Wolfgang Schäuble, der siden 1990 har siddet i rullestol efter et attentatforsøg.

Den 51-årige Johnson synes nærmest at leve af mediernes opmærksomhed. Han er Englands mest populære politiker, og han har sat alt ind for at blive landets næste premierminister ved at stille sig i spidsen for et Brexit den 23. juni, hvor briterne skal stemme om at forlade EU. Omvendt interesserer den 73-årige Schäuble sig ikke synderligt for journalister og fotografer. Men han er Tysklands mest erfarne minister – den eneste, der også var minister før genforeningen – og har i mere end 25 år været dybt involveret i at udvikle EU. I al deres forskellighed personificerer Boris Johnson og Wolfgang Schäuble den situation, EU-samarbejdet står i netop nu.

Johnson anbefaler den britiske befolkning at stemme nej til fortsat medlemskab af EU, fordi han påstår, det vil tjene Storbritanniens nationale interesser bedst. Schäuble, derimod, er overbevist om, at kun markant styrkelse af EU-samarbejdet på en række politikområder vil sætte de europæiske nationalstater i stand til at opretholde deres aktuelle velstandsniveau. Velstanden er ifølge Schäuble forudsætning for, at Europa kan præge den globale udvikling i retning af fred, velstand, bæredygtighed og respekt for retsstaten.

I Danmark er der al mulig grund til, at politikere, erhvervsledere, akademikere og enkeltborgere begynder at debattere, hvilket af disse to forskellige syn på Europas fremtid, man ønsker at abonnere på. I de kommende måneder vil den britiske EU-debat vokse kraftigt i styrke, og det er helt givet, at den vil få stor indflydelse på skabelsen af den nye danske europapolitik, fordi netop de britiske medier både direkte og indirekte har stor indflydelse på det danske mediebillede.

Danskernes nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015 lagde det hidtidige europapolitiske flertal i Folketinget i ruiner. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, meldte efterfølgende ud, at hun ville lytte til nejet, og sammen med partiets magtfulde gruppeformand, Henrik Sass Larsen, markerede hun, at Socialdemokraterne både europapolitisk og udlændingepolitisk er klar til at rykke til højre for at lukke flanken mod Dansk Folkeparti. Dermed står Radikale, SF og Alternativet i dag reelt tilbage som de eneste proaktivt europæisk engagerede partier i Folketinget.

I de traditionelt regeringsbærende partier Venstre, Socialdemokraterne og Konservative er den gamle proeuropæiske garde fra 1990’erne stort set alle gået på pension, og unge, ambitiøse politikere med en dybere forståelse af EU-samarbejdet med dets udfordringer og muligheder er blevet en sjældenhed. Samtidig breder EU-skepsissen sig hastigt i den yngre del af den danske samfundselite, der sidder på eller er på vej ind i topstillinger i Finansministeriet, de store virksomheder, erhvervsorganisationer og sågar diplomatiet.

Folkeforføreren og føderalisten

Det er ikke unaturligt, at ambitiøse unge mennesker kan føle sig fristet til at se til Boris Johnson eller hans danske ækvivalent, Morten Messerschmidt, fordi disse typer med deres uomtvistelige talent for at forføre vælgerne har succes i deres stræben efter magten. Men hvis man stræber efter en position i toppen af det danske samfund, bør man besinde sig på, hvordan virkelighedens verden ser ud, og på hvordan man som fremtidig magthaver bedst varetager borgernes, virksomhedernes og hele samfundets interesser i en lokal, en national, en europæisk og en global sammenhæng.

Her gør man klogt i at lytte til Wolfgang Schäuble, der som Tysklands finansminister siden 2009 hører til blandt Europas mest magtfulde politikere. Schäuble har i mere end 25 år været involveret i udviklingen af det EU, der i dag møder voksende folkelig modstand, selv om det samme EU har været en fænomenal succes, hvad angår udbredelse af fred, frihed og velstand. 13 europæiske diktaturstater er gennem medlemskab af EU blevet forvandlet til frie, demokratiske stater, blot for at nævne en enkelt af EU’s fortjenester.

Men Schäuble er ikke typen, der hviler på fortidens fortjenester. Han er en konservativ, socialt engageret realist, der mener, at EU i fuld respekt for de europæiske nationalstater bør udvikle sig til en reel politisk union, fordi grænselukninger og anden national og økonomisk protektionisme vil gøre de europæiske lande fattigere og dermed langt svagere i forhold til at kunne sætte europæiske aftryk på den aktuelle verdensorden.

”Europa er forsøget på i dette globaliseringens århundrede at være i stand til at handle og kunne håndtere nødvendige forandringer netop for at kunne bevare vore grundlæggende overbevisninger og værdier om frihed, demokrati, retsstatslighed og økologisk bæredygtighed – dette er drømmen men også nødvendigheden bag europæisk integration,” skriver Schäuble i et stort essay om Europas fremtid i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. Under overskriftenEuropa zwischen Wunsch und Wirklichkeit (Europa mellem ønske og virkelighed, red.) redegør Schäuble usentimentalt for alle de fejl og mangler, der efter hans opfattelse kan påpeges i forhold til det stadie, EU-samarbejdet i øjeblikket befinder sig på.

Euroen er fejlkonstrueret og bidrog derfor til en forværring af finanskrisens konsekvenser i Europa. EU er for bureaukratisk, overreguleret og usmidigt. De europæiske beslutningsprocesser er uigennemsigtige, og hele EU lider under manglende demokratisk og folkelig legitimitet. Den manglende demokratiske legitimitet skyldes ifølge Schäuble, at der ikke findes en fælleseuropæisk offentlighed, hvori dette demokrati kan udspille sig. Den manglende europæiske offentlighed betyder også, at der er ifølge den tyske finansminister er for lidt pres på nationale beslutningstagere i forhold til at søge europæiske løsninger på de udfordringer, man står over for.

”De nationale beslutningstagere – regeringer, parlamenter og i stigende grad domstole – er kun udsat for beskedent pres i forhold til at afgive kompetencer til europæiske institutioner,” skriver han.

Schäuble er en overbevist føderalist – ikke mindst fordi han konstaterer, at EU netop mister demokratisk legitimitet, desto mere man fortsætter med at udvikle samarbejdet ad mellemstatslig vej, sådan som det er sket i de senere år. Europæiske føderalister beskrives ofte i The Telegraph – den meget EU-skeptiske avis, hvor Boris Johnson i flere år arbejdede som Bruxelles-korrespondent – som noget nær fanatikere. Men Schäuble er ikke nogen fanatiker. Og hans føderalistiske planer for Europa inkluderer også i allerhøjeste grad de europæiske nationalstater.

”Europa bør ikke se bort fra nationernes sammenhængskraft, når de skal håndtere fremtidens udfordringer. Men det er jo også netop det centrale princip i enhver føderal opbygning,” skriver han.

Styrk flygtningesamarbejdet

På samme måde som tilhængere af et føderalt Europa udskriges som noget nær tosser af populister som Boris Johnson og Morten Messerschmidt, er det nu om dage populært at beskylde Tysklands politiske ledelse som humanitære tosser, fordi kansler Angela Merkel har stået i spidsen for en åben politik over for håndtering af den aktuelle flygtningekrise – en tysk politisk, der i øvrigt ligger i klar forlængelse af Tysklands åbne indvandringspolitik, der handler om at skabe en såkaldt Willkommenskultur.

Intet kan imidlertid være mere forkert. Så sent som i sidste uge skærpede den tyske Forbundsdag sin asyllovgivning, og Wolfgang Schäuble markerer i sit essay om Europa, at FN’s flygtningekonvention ”ikke er et grundlag for verdensomspændende migrationsfrihed”, selv om den binder alle civiliserede stater i forhold til at give beskyttelsesberettigede flygtninge asyl. Schäuble mener samtidig, at en styrkelse af FN’s flygtningekonvention er helt nødvendig, og at det må gå hånd i hånd med en fælles indvandringspolitik i Europa.

Bundlinjen er, at samfundseliterne i Danmark og i EU’s andre nationalstater må besinde sig på at udvise det europæiske lederskab, der gør det klart for befolkningerne, at europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat fred, velstand og europæiske muligheder for at påvirke en faretruende verdensorden, hvor der er farlige, totalitære aktører som Ruslands Vladimir Putin på spil. Europæisk lederskab er alt for vigtigt til, at vi kan overlade opgaven til politikerne alene.

Forrige artikel Oddsene er stadig imod et Brexit Næste artikel Sæt den professionsfaglige nysgerrighed fri

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.