Danmarks elite bør lytte til Wolfgang Schäuble – ikke Boris Johnson

Drop sværmerierne for den karismatiske Boris Johnson. Lyt i stedet til Tysklands finansminister, der mener, at et styrket EU er nødvendigt for, at de europæiske nationalstater i fællesskab kan yde deres bidrag til at skabe fred og velstand i verden.

Der findes næppe to europæiske politikere, der er mere forskellige end Londons flamboyante, lyshårede borgmester Boris Johnson og Tysklands alvorstunge finansminister Wolfgang Schäuble, der siden 1990 har siddet i rullestol efter et attentatforsøg.

Den 51-årige Johnson synes nærmest at leve af mediernes opmærksomhed. Han er Englands mest populære politiker, og han har sat alt ind for at blive landets næste premierminister ved at stille sig i spidsen for et Brexit den 23. juni, hvor briterne skal stemme om at forlade EU. Omvendt interesserer den 73-årige Schäuble sig ikke synderligt for journalister og fotografer. Men han er Tysklands mest erfarne minister – den eneste, der også var minister før genforeningen – og har i mere end 25 år været dybt involveret i at udvikle EU. I al deres forskellighed personificerer Boris Johnson og Wolfgang Schäuble den situation, EU-samarbejdet står i netop nu.

Johnson anbefaler den britiske befolkning at stemme nej til fortsat medlemskab af EU, fordi han påstår, det vil tjene Storbritanniens nationale interesser bedst. Schäuble, derimod, er overbevist om, at kun markant styrkelse af EU-samarbejdet på en række politikområder vil sætte de europæiske nationalstater i stand til at opretholde deres aktuelle velstandsniveau. Velstanden er ifølge Schäuble forudsætning for, at Europa kan præge den globale udvikling i retning af fred, velstand, bæredygtighed og respekt for retsstaten.

I Danmark er der al mulig grund til, at politikere, erhvervsledere, akademikere og enkeltborgere begynder at debattere, hvilket af disse to forskellige syn på Europas fremtid, man ønsker at abonnere på. I de kommende måneder vil den britiske EU-debat vokse kraftigt i styrke, og det er helt givet, at den vil få stor indflydelse på skabelsen af den nye danske europapolitik, fordi netop de britiske medier både direkte og indirekte har stor indflydelse på det danske mediebillede.

Danskernes nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015 lagde det hidtidige europapolitiske flertal i Folketinget i ruiner. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, meldte efterfølgende ud, at hun ville lytte til nejet, og sammen med partiets magtfulde gruppeformand, Henrik Sass Larsen, markerede hun, at Socialdemokraterne både europapolitisk og udlændingepolitisk er klar til at rykke til højre for at lukke flanken mod Dansk Folkeparti. Dermed står Radikale, SF og Alternativet i dag reelt tilbage som de eneste proaktivt europæisk engagerede partier i Folketinget.

I de traditionelt regeringsbærende partier Venstre, Socialdemokraterne og Konservative er den gamle proeuropæiske garde fra 1990’erne stort set alle gået på pension, og unge, ambitiøse politikere med en dybere forståelse af EU-samarbejdet med dets udfordringer og muligheder er blevet en sjældenhed. Samtidig breder EU-skepsissen sig hastigt i den yngre del af den danske samfundselite, der sidder på eller er på vej ind i topstillinger i Finansministeriet, de store virksomheder, erhvervsorganisationer og sågar diplomatiet.

Folkeforføreren og føderalisten

Det er ikke unaturligt, at ambitiøse unge mennesker kan føle sig fristet til at se til Boris Johnson eller hans danske ækvivalent, Morten Messerschmidt, fordi disse typer med deres uomtvistelige talent for at forføre vælgerne har succes i deres stræben efter magten. Men hvis man stræber efter en position i toppen af det danske samfund, bør man besinde sig på, hvordan virkelighedens verden ser ud, og på hvordan man som fremtidig magthaver bedst varetager borgernes, virksomhedernes og hele samfundets interesser i en lokal, en national, en europæisk og en global sammenhæng.

Her gør man klogt i at lytte til Wolfgang Schäuble, der som Tysklands finansminister siden 2009 hører til blandt Europas mest magtfulde politikere. Schäuble har i mere end 25 år været involveret i udviklingen af det EU, der i dag møder voksende folkelig modstand, selv om det samme EU har været en fænomenal succes, hvad angår udbredelse af fred, frihed og velstand. 13 europæiske diktaturstater er gennem medlemskab af EU blevet forvandlet til frie, demokratiske stater, blot for at nævne en enkelt af EU’s fortjenester.

Men Schäuble er ikke typen, der hviler på fortidens fortjenester. Han er en konservativ, socialt engageret realist, der mener, at EU i fuld respekt for de europæiske nationalstater bør udvikle sig til en reel politisk union, fordi grænselukninger og anden national og økonomisk protektionisme vil gøre de europæiske lande fattigere og dermed langt svagere i forhold til at kunne sætte europæiske aftryk på den aktuelle verdensorden.

”Europa er forsøget på i dette globaliseringens århundrede at være i stand til at handle og kunne håndtere nødvendige forandringer netop for at kunne bevare vore grundlæggende overbevisninger og værdier om frihed, demokrati, retsstatslighed og økologisk bæredygtighed – dette er drømmen men også nødvendigheden bag europæisk integration,” skriver Schäuble i et stort essay om Europas fremtid i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. Under overskriftenEuropa zwischen Wunsch und Wirklichkeit (Europa mellem ønske og virkelighed, red.) redegør Schäuble usentimentalt for alle de fejl og mangler, der efter hans opfattelse kan påpeges i forhold til det stadie, EU-samarbejdet i øjeblikket befinder sig på.

Euroen er fejlkonstrueret og bidrog derfor til en forværring af finanskrisens konsekvenser i Europa. EU er for bureaukratisk, overreguleret og usmidigt. De europæiske beslutningsprocesser er uigennemsigtige, og hele EU lider under manglende demokratisk og folkelig legitimitet. Den manglende demokratiske legitimitet skyldes ifølge Schäuble, at der ikke findes en fælleseuropæisk offentlighed, hvori dette demokrati kan udspille sig. Den manglende europæiske offentlighed betyder også, at der er ifølge den tyske finansminister er for lidt pres på nationale beslutningstagere i forhold til at søge europæiske løsninger på de udfordringer, man står over for.

”De nationale beslutningstagere – regeringer, parlamenter og i stigende grad domstole – er kun udsat for beskedent pres i forhold til at afgive kompetencer til europæiske institutioner,” skriver han.

Schäuble er en overbevist føderalist – ikke mindst fordi han konstaterer, at EU netop mister demokratisk legitimitet, desto mere man fortsætter med at udvikle samarbejdet ad mellemstatslig vej, sådan som det er sket i de senere år. Europæiske føderalister beskrives ofte i The Telegraph – den meget EU-skeptiske avis, hvor Boris Johnson i flere år arbejdede som Bruxelles-korrespondent – som noget nær fanatikere. Men Schäuble er ikke nogen fanatiker. Og hans føderalistiske planer for Europa inkluderer også i allerhøjeste grad de europæiske nationalstater.

”Europa bør ikke se bort fra nationernes sammenhængskraft, når de skal håndtere fremtidens udfordringer. Men det er jo også netop det centrale princip i enhver føderal opbygning,” skriver han.

Styrk flygtningesamarbejdet

På samme måde som tilhængere af et føderalt Europa udskriges som noget nær tosser af populister som Boris Johnson og Morten Messerschmidt, er det nu om dage populært at beskylde Tysklands politiske ledelse som humanitære tosser, fordi kansler Angela Merkel har stået i spidsen for en åben politik over for håndtering af den aktuelle flygtningekrise – en tysk politisk, der i øvrigt ligger i klar forlængelse af Tysklands åbne indvandringspolitik, der handler om at skabe en såkaldt Willkommenskultur.

Intet kan imidlertid være mere forkert. Så sent som i sidste uge skærpede den tyske Forbundsdag sin asyllovgivning, og Wolfgang Schäuble markerer i sit essay om Europa, at FN’s flygtningekonvention ”ikke er et grundlag for verdensomspændende migrationsfrihed”, selv om den binder alle civiliserede stater i forhold til at give beskyttelsesberettigede flygtninge asyl. Schäuble mener samtidig, at en styrkelse af FN’s flygtningekonvention er helt nødvendig, og at det må gå hånd i hånd med en fælles indvandringspolitik i Europa.

Bundlinjen er, at samfundseliterne i Danmark og i EU’s andre nationalstater må besinde sig på at udvise det europæiske lederskab, der gør det klart for befolkningerne, at europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat fred, velstand og europæiske muligheder for at påvirke en faretruende verdensorden, hvor der er farlige, totalitære aktører som Ruslands Vladimir Putin på spil. Europæisk lederskab er alt for vigtigt til, at vi kan overlade opgaven til politikerne alene.

Forrige artikel Oddsene er stadig imod et Brexit Næste artikel Sæt den professionsfaglige nysgerrighed fri

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.