Danmarks kurs mod den moralske afgrund

Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den.” Udtalelsen blev fremsat af daværende finansminister Knud Heinesen i en tv-udsendelse den 28. oktober 1979, altså for 35 år siden. Den illustrerede Danmarks skæbnesvangre økonomiske udvikling og en situation, hvor Danmark var tæt på at blive sat under administration af Den Internationale Valutafond. Den blev et nationalt wake-up call og udløste en barsk og skamfuld selverkendelse i hele befolkningen. Pludselig blev der sat ord og billeder på en virkelighed, de fleste havde fortrængt, og pludselig blev det ydmygende forløb forstået af alle. Man fornemmede en bred erkendelse af et ”aldrig mere 1979”.

[quote align="right" author=""]Historisk set vil nutiden blive husket som epoken, hvor Danmark mistede sin uskyld som en værdibaseret nation anført af kort- og snæversynede politikere. Lige nu skriver vi et uskønt kapitel af danmarkshistorien.[/quote]

Der er én god grund til at genkalde sig situationen fra 1979 i dag – 35 år senere. Uden at trække sammenligningen for skarpt op kan der drages visse paralleller til Danmark 2014. Det er i hvert fald berettiget at rejse spørgsmålet, om Danmark har kurs mod en moralsk afgrund. Det er i sig selv et wake-up call, at næsten halvdelen af danskerne i dag skammer sig over den danske udlændingedebat, samtidig med at markant færre er stolte over at være danskere. Den udvikling er især politikernes ansvar. Partierne lefler næsten ensidigt for den indvandrerkritiske del af befolkningen, i håbet om at de her kan kapre sig nogle svingvælgere ved folketingsvalget. Udover at omkring halvdelen af danskerne således ignoreres af politikerne, medfører debatten også en splittelse af danskerne i et spørgsmål, som har store konsekvenser for opfattelsen af Danmark ude i verden samt for mange danskeres nationale selvforståelse.

At vores omdømme er ved at få skrammer, bekræfter tre danske ambassadører – nuværende og tidligere – i denne uges Ugebrev. Samstemmende sender de en meget klar advarsel til de danske politikere: Danmark på vej til at blive opfattet som fremmedfjendsk og selvtilstrækkeligt. Den tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen konkluderer, at Danmark eroderer den politiske prestige, vi igennem årene har opbygget i Europa. Jørgen Ørstrøm Møller istemmer ved at udtrykke sin store frygt for, at Danmark dermed er ved at tabe en række af de muligheder, som globaliseringen åbner for os. Debatten handler nemlig ikke kun om moral, men om økonomisk logik og fornuft. Omverdenen skelner ikke skarpt imellem at begrænse antallet af asylsøgere og andre typer udlændinge. Hvis Danmark først skaber sig et omdømme som et lukket kompetenceland – et land der har nok i sig selv – har det også konsekvenser for tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft.
 

DET MEST BEKYMRENDE er, hvor bredt de politiske partier er enige om strammerkursen. Fra både højre og venstre side af folketingssalen er der politiske signaler om, at indvandring er skidt, farligt og dyrt, og at det er noget, vi i videst muligt omfang skal begrænse. Selv Enhedslisten og De Radikale synes at have glemt, at de tidligere var de indvandringspositive partier.

Udlændingepolitikken er blevet et område, hvor politikere kan overbyde hinanden om at stramme op over for en udefrakommende trussel. Eksemplerne står i kø. Efterårets finanslovforhandlinger, hvor regeringen viste sig som hardlinere over for syriske krigsflygtninge, der vil have børn og ægtefæller i sikkerhed. Venstres udlændingeudspil, der skal lette indvandringen for dem, som ligner os kulturelt, og begrænse indvandringen for dem, der ikke ligner os. Og senest sagen om flygtningene fra Eritrea og mistanken om et politisk pres på embedsværket, som rejser spørgsmålet om, hvor langt vi vil gå som land for at finde argumenter for at afvise torturtruede flygtninge.

Selvom vi ikke som Bulgarien og Grækenland har bygget en fysisk mur for at holde flygtninge- og indvandrerstrømmen stangen, tegner udlændingedebatten et billede af et lukket Danmark, som er gået så langt ned af den indvandrerkritiske vej, at murene til omverdenen rejser sig højere end nogensinde før. Det sker på bekostning af ellers veletablerede værdier som åbenhed og tolerance, der har været med til at give os den velstand, vi lever af i dag.

Intet tyder på, at udlændingedebatten vil ændre sig frem mod det kommende folketingsvalg. For rent taktisk er det et emne, der kan afgøre valget, hvis partierne kan rykke blot de få indvandringsbekymrede svingvælgere mellem rød og blå blok.
 

MEN MED DEN STRATEGI er politikerne også i fuld færd med at splitte Danmark. Meningsmålingen, som vi præsenterer på side 6, tegner billedet af et Danmark, der er splittet på udlændingeområdet. Den ene halvdel ser indvandring som en omkostning og et problem – måske overbevist af politikerne – mens den anden halvdel ser indvandring som en gevinst for landets velstand. Der er solidt belæg for, at Danmarks velstand i vidt omfang kan tilskrives vores historie som en åben økonomi. Det fastslår en hel række eksperter og undersøgelser.

Men det er og bliver det ledige synspunkt blandt politikerne at tale om indvandring som et positivt bidrag til samfundsøkonomien. 46 pct. af danskerne hælder til den opfattelse i vores nye meningsmåling, og virksomhedernes organisation DI er enige med dem. Men ikke politikerne, som dermed både er ude af trit med erhvervslivet og vælgerne, når udlændingedebatten kun drejer sig om at male et billede af Danmark som en indvandrerghetto i forfald.

Selvfølgelig står vi over for en række udfordringer med flygtninge og indvandrere her i landet. Og selvfølgelig kan vi ikke lukke alle ind, der har lyst. Det vil vi ikke få mere velstand af. Men det vil også koste os dyrt, hvis vi tror, at vores egen fremmedforskrækkede debat bliver inden for landets grænser. Det gør den ikke. Og derfor risikerer debatten at slide på Danmarks internationale omdømme.

Det påtrængende spørgsmål er, hvor mange kreative krumspring Danmark er villig til at kaste sig ud i for at holde uønskede udlændinge væk? Hvor trækker vi den moralske grænse, så vi om 25 år kan se tilbage på nutiden uden at skamme os over at være danske? Hvis vi fortsætter og endog accelererer den nuværende kurs kan vi ikke alene se den moralske – eller snarere dobbeltmoralske – afgrund. Vi risikerer også at falde i den. Historisk set vil nutiden blive husket som epoken, hvor Danmark mistede sin uskyld som en værdibaseret nation anført af kort- og snæversynede politikere. Lige nu skriver vi et uskønt kapitel af danmarkshistorien.
 

ET MORALSK DANMARK behøver ikke at være et ”ghettodanmark”, et Danmark uden regler for indvandring eller et Danmark, som går ud i verden med jubelglobalistiske skyklapper på. Naturligvis skal der være en balance, men den eksisterer ikke i den aktuelle debat, og den eksisterer tilsyneladende slet ikke i omverdenens opfattelse af Danmark. Integrationen med fremmede kulturer er et både vigtigt og meget følsomt emne. Den modenhed og det fremsyn, det håndteres med, fortæller meget om det enkelte lands sjæl. Derfor stiller det store krav til det politiske lederskab. Det skal udsende de signaler og foretage de prioriteringer, nationen vil kendetegnes ved. Her er flertallet af danske politikere ikke rollemodeller, men er ved at svigte nogle af de værdier, vi hidtil har troet var indgroet i vores nationale DNA.

Tilbage er kun at bruge julen til at udtrykke et ønske om, at en ”moralens Knud Heinesen” kan sætte ord og billeder på kursen imod den næste afgrund, og at historien også her vil gentage sig: at vi fandt på de løsninger, der både bevarede vores værdier og løste en konkret udfordring. Vi deler den med andre lande, men nogen skal finde ”supermodellen”. Tænk, hvis det var os.

Forrige artikel Fejl i kommunikation skader kræftpatienter Næste artikel Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.