Danmarks kurs mod den moralske afgrund

Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den.” Udtalelsen blev fremsat af daværende finansminister Knud Heinesen i en tv-udsendelse den 28. oktober 1979, altså for 35 år siden. Den illustrerede Danmarks skæbnesvangre økonomiske udvikling og en situation, hvor Danmark var tæt på at blive sat under administration af Den Internationale Valutafond. Den blev et nationalt wake-up call og udløste en barsk og skamfuld selverkendelse i hele befolkningen. Pludselig blev der sat ord og billeder på en virkelighed, de fleste havde fortrængt, og pludselig blev det ydmygende forløb forstået af alle. Man fornemmede en bred erkendelse af et ”aldrig mere 1979”.

[quote align="right" author=""]Historisk set vil nutiden blive husket som epoken, hvor Danmark mistede sin uskyld som en værdibaseret nation anført af kort- og snæversynede politikere. Lige nu skriver vi et uskønt kapitel af danmarkshistorien.[/quote]

Der er én god grund til at genkalde sig situationen fra 1979 i dag – 35 år senere. Uden at trække sammenligningen for skarpt op kan der drages visse paralleller til Danmark 2014. Det er i hvert fald berettiget at rejse spørgsmålet, om Danmark har kurs mod en moralsk afgrund. Det er i sig selv et wake-up call, at næsten halvdelen af danskerne i dag skammer sig over den danske udlændingedebat, samtidig med at markant færre er stolte over at være danskere. Den udvikling er især politikernes ansvar. Partierne lefler næsten ensidigt for den indvandrerkritiske del af befolkningen, i håbet om at de her kan kapre sig nogle svingvælgere ved folketingsvalget. Udover at omkring halvdelen af danskerne således ignoreres af politikerne, medfører debatten også en splittelse af danskerne i et spørgsmål, som har store konsekvenser for opfattelsen af Danmark ude i verden samt for mange danskeres nationale selvforståelse.

At vores omdømme er ved at få skrammer, bekræfter tre danske ambassadører – nuværende og tidligere – i denne uges Ugebrev. Samstemmende sender de en meget klar advarsel til de danske politikere: Danmark på vej til at blive opfattet som fremmedfjendsk og selvtilstrækkeligt. Den tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen konkluderer, at Danmark eroderer den politiske prestige, vi igennem årene har opbygget i Europa. Jørgen Ørstrøm Møller istemmer ved at udtrykke sin store frygt for, at Danmark dermed er ved at tabe en række af de muligheder, som globaliseringen åbner for os. Debatten handler nemlig ikke kun om moral, men om økonomisk logik og fornuft. Omverdenen skelner ikke skarpt imellem at begrænse antallet af asylsøgere og andre typer udlændinge. Hvis Danmark først skaber sig et omdømme som et lukket kompetenceland – et land der har nok i sig selv – har det også konsekvenser for tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft.
 

DET MEST BEKYMRENDE er, hvor bredt de politiske partier er enige om strammerkursen. Fra både højre og venstre side af folketingssalen er der politiske signaler om, at indvandring er skidt, farligt og dyrt, og at det er noget, vi i videst muligt omfang skal begrænse. Selv Enhedslisten og De Radikale synes at have glemt, at de tidligere var de indvandringspositive partier.

Udlændingepolitikken er blevet et område, hvor politikere kan overbyde hinanden om at stramme op over for en udefrakommende trussel. Eksemplerne står i kø. Efterårets finanslovforhandlinger, hvor regeringen viste sig som hardlinere over for syriske krigsflygtninge, der vil have børn og ægtefæller i sikkerhed. Venstres udlændingeudspil, der skal lette indvandringen for dem, som ligner os kulturelt, og begrænse indvandringen for dem, der ikke ligner os. Og senest sagen om flygtningene fra Eritrea og mistanken om et politisk pres på embedsværket, som rejser spørgsmålet om, hvor langt vi vil gå som land for at finde argumenter for at afvise torturtruede flygtninge.

Selvom vi ikke som Bulgarien og Grækenland har bygget en fysisk mur for at holde flygtninge- og indvandrerstrømmen stangen, tegner udlændingedebatten et billede af et lukket Danmark, som er gået så langt ned af den indvandrerkritiske vej, at murene til omverdenen rejser sig højere end nogensinde før. Det sker på bekostning af ellers veletablerede værdier som åbenhed og tolerance, der har været med til at give os den velstand, vi lever af i dag.

Intet tyder på, at udlændingedebatten vil ændre sig frem mod det kommende folketingsvalg. For rent taktisk er det et emne, der kan afgøre valget, hvis partierne kan rykke blot de få indvandringsbekymrede svingvælgere mellem rød og blå blok.
 

MEN MED DEN STRATEGI er politikerne også i fuld færd med at splitte Danmark. Meningsmålingen, som vi præsenterer på side 6, tegner billedet af et Danmark, der er splittet på udlændingeområdet. Den ene halvdel ser indvandring som en omkostning og et problem – måske overbevist af politikerne – mens den anden halvdel ser indvandring som en gevinst for landets velstand. Der er solidt belæg for, at Danmarks velstand i vidt omfang kan tilskrives vores historie som en åben økonomi. Det fastslår en hel række eksperter og undersøgelser.

Men det er og bliver det ledige synspunkt blandt politikerne at tale om indvandring som et positivt bidrag til samfundsøkonomien. 46 pct. af danskerne hælder til den opfattelse i vores nye meningsmåling, og virksomhedernes organisation DI er enige med dem. Men ikke politikerne, som dermed både er ude af trit med erhvervslivet og vælgerne, når udlændingedebatten kun drejer sig om at male et billede af Danmark som en indvandrerghetto i forfald.

Selvfølgelig står vi over for en række udfordringer med flygtninge og indvandrere her i landet. Og selvfølgelig kan vi ikke lukke alle ind, der har lyst. Det vil vi ikke få mere velstand af. Men det vil også koste os dyrt, hvis vi tror, at vores egen fremmedforskrækkede debat bliver inden for landets grænser. Det gør den ikke. Og derfor risikerer debatten at slide på Danmarks internationale omdømme.

Det påtrængende spørgsmål er, hvor mange kreative krumspring Danmark er villig til at kaste sig ud i for at holde uønskede udlændinge væk? Hvor trækker vi den moralske grænse, så vi om 25 år kan se tilbage på nutiden uden at skamme os over at være danske? Hvis vi fortsætter og endog accelererer den nuværende kurs kan vi ikke alene se den moralske – eller snarere dobbeltmoralske – afgrund. Vi risikerer også at falde i den. Historisk set vil nutiden blive husket som epoken, hvor Danmark mistede sin uskyld som en værdibaseret nation anført af kort- og snæversynede politikere. Lige nu skriver vi et uskønt kapitel af danmarkshistorien.
 

ET MORALSK DANMARK behøver ikke at være et ”ghettodanmark”, et Danmark uden regler for indvandring eller et Danmark, som går ud i verden med jubelglobalistiske skyklapper på. Naturligvis skal der være en balance, men den eksisterer ikke i den aktuelle debat, og den eksisterer tilsyneladende slet ikke i omverdenens opfattelse af Danmark. Integrationen med fremmede kulturer er et både vigtigt og meget følsomt emne. Den modenhed og det fremsyn, det håndteres med, fortæller meget om det enkelte lands sjæl. Derfor stiller det store krav til det politiske lederskab. Det skal udsende de signaler og foretage de prioriteringer, nationen vil kendetegnes ved. Her er flertallet af danske politikere ikke rollemodeller, men er ved at svigte nogle af de værdier, vi hidtil har troet var indgroet i vores nationale DNA.

Tilbage er kun at bruge julen til at udtrykke et ønske om, at en ”moralens Knud Heinesen” kan sætte ord og billeder på kursen imod den næste afgrund, og at historien også her vil gentage sig: at vi fandt på de løsninger, der både bevarede vores værdier og løste en konkret udfordring. Vi deler den med andre lande, men nogen skal finde ”supermodellen”. Tænk, hvis det var os.

Forrige artikel Fejl i kommunikation skader kræftpatienter Næste artikel Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.