Når Dansk Folkeparti i næste måned kan fejre sit 20 års jubilæum i Jyske Bank Boxen i Herning, vil det være den foreløbige kulmination på en enestående succeshistorie i dansk politik.

Med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har partiet vundet værdikampen, når det drejer sig om at appellere til danskernes frygt for indvandring og ønske om at få Danmark til at hænge bedre sammen.

Partiet har formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekymring for fremtiden. Og med en unik strategisk fornemmelse for at lodde folkestemningen har Dansk Folkeparti ramt en sand vælgermæssig guldåre, der ikke synes at blive udtømt foreløbig.

Det er nogle af konklusionerne i den hidtil mest omfattende valgundersøgelse af folketingsvalget den 18. juni i år. Et valg, hvor Dansk Folkeparti blev den helt store vinder med mere end hver femte stemme og dermed blev blå bloks største parti.

Undersøgelsen bygger på svar fra over 5.000 personer og er foretaget af YouGov i samarbejde med en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Se tekstboks.

”Den folkelige opinion trækker i Dansk Folkepartis retning. Partiet har vundet værdikampen, når det drejer sig om indvandring. Valgkampens drejning væk fra de emner, som Socialdemokraterne havde kørt på i et halvt år som f.eks. øget velfærd, og over mod indvandring og Udkantsdanmark var med til at sikre de borgerlige sejren,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han har forsket i danskernes holdning til indvandring gennem 30 år og har derfor et indgående kendskab til skiftende tendenser i folkedybet. Han mener, at den nye undersøgelse langt hen ad vejen bekræfter den grundlæggende formel for danskernes holdninger: Der skal helst ikke komme for mange fremmede. Men de, der kommer, skal behandles anstændigt.

”Vi oplever lige nu en stigende bekymring som følge af den store udlændingestrøm. Noget af bekymringen og modviljen er også politisk mobiliseret. Men modviljen er ikke så stærk som ved valget i 2001, hvor oprøret kom fra folkedybet,” siger Jørgen Goul Andersen.

DF rammer vælgernes ønskeseddel

Undersøgelsens viser en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring som en alvorlig trussel mod den danske kultur. Vi skal mere end 20 år tilbage for at finde en tilsvarende skepsis. Se figur 1.

Som Mandag Morgen beskrev i sidste uge, besluttede ca. 1,3 million vælgere først under selve valgkampen, hvem de ville stemme på.

Da den sidste halvdel af valgkampen skiftede hovedtema fra velfærd til udlændinge, var det sammen med debatten om Udkantsdanmark efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at Lars Løkke Rasmussen kunne generobre nøglerne til Statsministeriet med bare et enkelt mandats flertal.

De næsten daglige billeder af desperate asylsøgere i skrøbelige både på Middelhavet, syriske flygtninge på flugt fra den blodige borgerkrig og borgmestres udbredte bekymringer for at bukke under for presset fra flygtninge ude i kommunerne har formentlig heller ikke dæmpet danskernes bekymring.

”Flygtningekrisen har fyldt mere og mere i mediebilledet, og der breder sig en opfattelse af en flygtninge-tsunami. Danskerne er bekymrede for, hvad der sker med vores velfærdssamfund, og det er den bekymring, politikerne forholder sig til. Den politiske debat lægger en meget dansk og national vinkel ned over et internationalt problem,” siger Nils Holtug, professor MSO ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Over halvdelen af vælgerne – 52,5 pct. – mener, at Danmark bruger for mange penge på flygtninge og indvandrere. Det er flere end ved valget i 2011, som ellers var præget af den økonomiske krisestemning. Og kun 11 pct. mener, at Danmark bruger for få penge. Se figur 2.

Ved valgene i 2005 og 2007 – på toppen af højkonjunkturen – var der nærmest ingen grænser for vælgernes økonomiske spendérvillighed i forhold til udlændinge. Men det var nærmest undtagelserne, der bekræftede reglen. Går man tilbage til valgene i 1990’erne, var der endnu større modstand mod at bruge penge på udlændinge end i dag.

Venstre og Dansk Folkeparti har i skarpe vendinger kritiseret tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at lade udgifterne til asyl og familiesammenføring løbe løbsk. Regningen er tredoblet fra under 3 milliarder kr. i 2011 til over 9 milliarder kr. i 2015. Og de to partier signalerede under valgkampen, at der ville blive strammet kraftigt op med Løkke som statsminister.

Derfor gik Løkke som noget af det første i gang med sin ”straksopbremsning” af asylsøgere med opbakning fra Dansk Folkeparti. Den nye lovpakke blev vedtaget onsdag i sidste uge og skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og øge incitamenterne til at arbejde.

Men når loven er fuldt indfaset, vil den ifølge regeringens lovforslag ”blot” betyde en offentlig besparelse på knap 400 millioner kr. om året. Hvor vidt den fører til færre flygtninge, kan regeringen ikke garantere. Og samtidig har lovforslaget medført en uhørt skarp kritik fra stort set samtlige høringspartnere.

De kritiserer bl.a. lovpakken for at være i strid med de internationale konventioner, øge antallet af fattige og ramme børn så hårdt, at det får store negative konsekvenser for integrationen.

Flertal vil stramme op

Både partier i rød og blå blok kæmpede ellers i flere måneder op til valget en hård kamp om, hvem der kunne føre den strammeste udlændingepolitik. Thorning slog hårdt på, at hun havde strammet asylloven for første gang i 12 år. Stramningen betyder, at folk fra f.eks. Syrien kun kan få midlertidig beskyttelse det første år, de er i Danmark, og skal sendes retur, hvis forholdene i deres hjemland bliver forbedret. 

Men for det første tyder intet på, at forholdene bliver forbedret i Syrien. Nærmest tværtimod. Og derfor kan folk se frem til at blive i Danmark efter det første år. For det andet viser det sig nu, at loven kun rammer et forholdsvist lille antal asylsøgere. Kun knap hver 10. af de udlændinge – svarende til 418 ud af 4.311 – der fik opholdstilladelse i Danmark på asylområdet, siden loven trådte i kraft, har fået den midlertidige beskyttelse på et år. Resten har fået opholdstilladelse af andre årsager – primært som konventionsflygtninge. Loven har med andre ord nærmest mere karakter af symbolpolitik.

Stramninger – for et syns skyld

Omvendt har Venstre og Dansk Folkeparti måned efter måned anklaget Thorning-regeringen for, at dens 31 lempelser af udlændingelovgivningen er årsag til det stigende antal asylsøgere i Danmark, på trods af at antallet af flygtninge i verden nu er oppe på 60 millioner og aldrig har været større siden 2. Verdenskrig.

Selv Venstres nu tidligere integrationsordfører Eyvind Vesselbo har taget afstand fra disse angreb. Som han understregede i et interview med Mandag Morgen før valget, har lempelserne intet med antallet af asylsøgere at gøre.

”Det ved partierne også godt. For der sidder jo ikke en menneskesmugler ved et smudsigt bord på en café i Tyrkiet, der har sat sig ind i pointsystemet, og ved, hvem der sidder i Flygtningenævnet, eller kender til de nye regler om tolkebistand. Den eneste af de 31 lempelser, som teoretisk kan have en betydning for antallet af asylsøgere, er afskaffelsen af starthjælpen. Men det ville jo indebære, at flygtninge og menneskesmuglere har sat sig ind i forskellen mellem starthjælp og kontanthjælp. Og den forskel tror jeg kun, at de færreste danskere kender,” sagde Vesselbo.

Regeringens meget omdiskuterede asylstramninger blev vedtaget onsdag i sidste uge. De er dog blot de første stramninger af en lang række, som regeringen har i støbeskeen. Ser man alene på Venstres tre udlændingepolitiske udspil gennem det sidste år, har partiet lanceret over 40 forslag lige fra nye regler om familiesammenføring til forskelsbehandling af folk, der vil til Danmark for at arbejde.

Derfor tyder meget på, at den oppiskede udlændingedebat ikke vil stilne af foreløbig, men vil komme til at dominere den politiske dagsorden det meste af V-regeringens levetid.