Dansk Folkeparti har vundet værdikampen

Dansk Folkeparti har vundet værdikam­pen. Punktum. Det viser Mandag Morgens store vælgerundersøgelse. Partiet har dygtigt formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekym­ring for fremtiden. Undersøgelsen viser en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring for at være en alvorlig trussel mod dansk kultur. Og den viser også, at et flertal mener, at der bliver brugt for mange penge på flygtninge, indvandrere og ulandsbistand.

“Den folkelige opinion trækker i Dansk Folke­partis retning. Partiet har vundet værdikampen, når det drejer sig om indvandring,” siger professor Jør­gen Goul Andersen, der i samarbejde med YouGov står bag undersøgelsen.

Også når det gælder Udkantsdanmark har DF’s skarpe næse for, hvad der rører sig i folkedybet, givet afkast. Selvom et solidt flertal af danskerne bakker op Lars Løkkes planer om at flytte statslige arbejds­pladser fra hovedstaden til provinsen, så er DF’s væl­gere dem, der er allermest positive. Det på trods af, at DF lagde stemmer til VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der var med til at fjerne statslige job fra landsdelene.

Jens ReiermannTorben K. Andersen
Røntgenblik på valget

Mandag Morgen sætter i disse uger fokus på folketingsvalget den 18. juni i år.

Temaet bygger på den hidtil mest omfattende og grundige undersøgelse af valget. Den er lavet i samarbejde med YouGov og professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Takket være et unikt datagrundlag kan Mandag Morgen kortlægge, hvad vælgerne ville stemme før valget, under valgkampen, og hvad de endte med at stemme ved valgene. Vi dykker ned i vælgernes holdninger og værdier. Vi kortlægger vælgernes vandringer.

Undersøgelsen bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af vælgerne på 6.020 personer, der er blevet interviewet før valget den 18. juni. Af dem er 5.220 blevet interviewet igen efter valget – svarende til 87 pct.

Den nye undersøgelse ligger i forlængelse af de vælgerundersøgelser, som Jørgen Goul Andersen har lavet de sidste fire årtier, og dermed kan de nye svar også sættes ind i et historisk perspektiv.

Første del af temaet blev bragt mandag den 24. august. Her kan du læse historierne

”Danskernes tillid til politikerne er i bund.”

”Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen.”

”Utro vælgere og utro politikere.”

 

Når Dansk Folkeparti i næste måned kan fejre sit 20 års jubilæum i Jyske Bank Boxen i Herning, vil det være den foreløbige kulmination på en enestående succeshistorie i dansk politik.

Med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har partiet vundet værdikampen, når det drejer sig om at appellere til danskernes frygt for indvandring og ønske om at få Danmark til at hænge bedre sammen.

Partiet har formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekymring for fremtiden. Og med en unik strategisk fornemmelse for at lodde folkestemningen har Dansk Folkeparti ramt en sand vælgermæssig guldåre, der ikke synes at blive udtømt foreløbig.

Det er nogle af konklusionerne i den hidtil mest omfattende valgundersøgelse af folketingsvalget den 18. juni i år. Et valg, hvor Dansk Folkeparti blev den helt store vinder med mere end hver femte stemme og dermed blev blå bloks største parti.

Undersøgelsen bygger på svar fra over 5.000 personer og er foretaget af YouGov i samarbejde med en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Se tekstboks.

”Den folkelige opinion trækker i Dansk Folkepartis retning. Partiet har vundet værdikampen, når det drejer sig om indvandring. Valgkampens drejning væk fra de emner, som Socialdemokraterne havde kørt på i et halvt år som f.eks. øget velfærd, og over mod indvandring og Udkantsdanmark var med til at sikre de borgerlige sejren,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han har forsket i danskernes holdning til indvandring gennem 30 år og har derfor et indgående kendskab til skiftende tendenser i folkedybet. Han mener, at den nye undersøgelse langt hen ad vejen bekræfter den grundlæggende formel for danskernes holdninger: Der skal helst ikke komme for mange fremmede. Men de, der kommer, skal behandles anstændigt.

”Vi oplever lige nu en stigende bekymring som følge af den store udlændingestrøm. Noget af bekymringen og modviljen er også politisk mobiliseret. Men modviljen er ikke så stærk som ved valget i 2001, hvor oprøret kom fra folkedybet,” siger Jørgen Goul Andersen.

DF rammer vælgernes ønskeseddel

Undersøgelsens viser en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring som en alvorlig trussel mod den danske kultur. Vi skal mere end 20 år tilbage for at finde en tilsvarende skepsis. Se figur 1.

Markant flere opfatter indvandring som en trussel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/268a5-tka_fig02_udlaendinge-er-for-dyre.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8529-tka_fig02_udlaendinge-er-for-dyre.png | Forstør   Luk

Over halvdelen af vælgerne mener, at Danmark bruger for mange penge på udlændinge.

Note: 1 PDI, den såkaldte opinionsbalance, viser forskellen mellem borgere, som er helt/delvist enige i udsagnet, og dem, der er helt/delvist uenige., Note: 2 Af hensyn til sammenlignelighed og metode er tallene for 2015 kalibreret/ justeret, så de svarer til valgundersøgelserne., Kilde: Valgundersøgelserne 1987-2011 samt Mandag Morgen, Goul Andersen og YouGov, 2015 [/graph]

Den skepsis er særdeles velbegrundet, lyder analysen fra Uffe Østergaard, der er professor emeritus ved Department for Business and Politics ved CBS. Han mener, at det ganske enkelt ikke er muligt både at have et velfærdssamfund, hvor alle borgere har lige rettigheder, og så også at have åbne grænser.

”Der er et uløseligt dilemma mellem den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på, og så de mere eller mindre åbne grænser. Her sætter Dansk Folkeparti fingeren på et meget ømt punkt. Vi ved alle sammen, at det er et problem, og Dansk Folkeparti er dygtige til at sige tingene åbent og lige ud. Og så ender det meget hurtigt med, at vi som danskere kun er forpligtet over for vores næste – og det er de andre danskere,” siger Uffe Østergaard, der gennem mere end en menneskealder har forsket i nationalstaten og den politiske kultur i de europæiske lande.

Et stigende antal danskere efterlyser også mere vidtgående stramninger af udlændingepolitikken, hvilket ligeledes er et markant kursskift på bare få år. Men dog langt fra så mange som ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog magten og strammede udlændingelovgivningen markant.

Et flertal mener, at vi bruger alt for mange penge på både flygtninge og indvandrere. Og hovedparten af vælgerne mener også, at Danmark bruger for mange penge på ulandsbistand. Alle disse temaer ligger i toppen på Dansk Folkepartis politiske prioriteringsliste.

På samme måde har Dansk Folkeparti også massiv medvind, når de kæmper for at skabe bedre forhold i landets yderområder. Et stort flertal af vælgerne går ind for at flytte statslige arbejdspladser til provinsen. De efterlyser flere penge i økonomisk støtte til Udkantsdanmark. Og flertallet mener også, at den tidligere Thorning-regering har gjort for lidt for at styrke yderområderne.

Alle disse temaer hører også til blandt DF’s mærkesager. Partiets vælgere ligger da også suverænt i toppen på spørgsmålet om at sikre bedre vilkår for landets udkantsområder.

Det er med andre ord lykkedes for Dansk Folkeparti at fremstå som landdistrikternes talerør par excellence og suge bekymrede vælgere til sig, selv om partiet støttede VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der nærmest systematisk fjernede offentlige arbejdspladser som sygehuse, domhuse og administrationskontorer fra landsdelene.

Mangler politisk kreativitet

Dansk Folkepartis vælgermæssige succes kommer ikke bag på journalist og forfatter Erik Meier Carlsen. Han forudså allerede for 15 år siden nærmest profetisk partiets politiske succes i sin bog ”De overflødiges oprør”. Han understreger dog også, at Dansk Folkeparti ikke har bidraget så meget til at opfinde de politiske løsninger på deres mærkesager.

”Dansk Folkeparti har med en helt enestående dygtighed gjort sig til talsmand og vundet tillid hos de vælgere, som har været allermest bekymret for indvandringen og udviklingen. Hvorimod de midler, som er blevet bragt i anvendelse, ikke er opfundet af partiet,” siger Erik Meier Carlsen.

Han mener, at de centrale elementer i den stramme udlændingelovgivning blev støbt i Indenrigsministeriet under daværende indenrigsminister Karen Jespersens ledelse, dengang hun stadig var socialdemokrat. Hun fik dog ikke lov til at føre dem ud i livet af sin regeringschef, Poul Nyrup Rasmussen. Derfor lå ideerne klar i skuffen, da Anders Fogh Rasmussen kom til i 2001.

”Dansk Folkeparti gjorde ikke meget andet end at nikke ja til stramningerne. Så de har ikke været voldsomt politisk kreative. Det samme gælder for problematikken om storbyerne og provinsen. Her profiterer de også på en gang for alle at have manifesteret en lydhørhed over for en befolkningsgruppe, som føler sig voldsomt bekymret,” siger han.

Den danske kultur i fare

Gennem de seneste 40 år har udlændingedebatten bølget frem og tilbage.  Specielt udlændingeloven fra 1983 kløvede danskerne. Nogle betegnede loven som ”verdens bedste udlændingelov”. Andre mente, at den ville få udlændinge til at strømme til Danmark.

I slutningen af 1980’erne havde folk som Søren Krarup, der senere blev medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, held med for alvor at sætte udlændingetemaet på den politiske agenda. De skabte fornyet debat om indvandringen, om muslimer og de fremmalede skrækvisioner med billeder af Danmark som et fremtidigt multikulturelt samfund.

Samtidig slog ærke-socialdemokratiske borgmestre på den københavnske Vestegn alarm over det stigende antal flygtninge og indvandrere. Deres opråb blev først ignoreret, men op gennem 1990’erne kom udlændingepolitikken langsomt men sikkert til at spille en større og større rolle på Christiansborg.

Fremskridtspartiet mobiliserede mange vælgere på den konto. Men specielt dannelsen af Dansk Folkeparti i 1995 kom til at virke som en katalysator for diskussionen, mener forfatter og journalist Erik Meier Carlsen.

”Det var først med Dansk Folkepartis dannelse i 1995, at bekymringen for indvandringen blev artikuleret i Christiansborg-politisk sammenhæng. Det markerede et gennembrud. Der kom en ny overensstemmelse mellem den politik, der blev ført, og det som befolkningen ønskede. Under det stabile VKO-flertal i perioden fra 2001 til 2011 følte folk til en vis grad, at området blev forvaltet på en fornuftig måde. Men nu er der sket et skifte i vælgernes holdninger og en stigende bekymring for, om det også vil være sådan fremover,” siger Erik Meier Carlsen.

Udlændingene er for dyre

[graph title="Udlændinge er for dyre" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015 

Som Mandag Morgen beskrev i sidste uge, besluttede ca. 1,3 million vælgere først under selve valgkampen, hvem de ville stemme på.

Da den sidste halvdel af valgkampen skiftede hovedtema fra velfærd til udlændinge, var det sammen med debatten om Udkantsdanmark efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at Lars Løkke Rasmussen kunne generobre nøglerne til Statsministeriet med bare et enkelt mandats flertal.

De næsten daglige billeder af desperate asylsøgere i skrøbelige både på Middelhavet, syriske flygtninge på flugt fra den blodige borgerkrig og borgmestres udbredte bekymringer for at bukke under for presset fra flygtninge ude i kommunerne har formentlig heller ikke dæmpet danskernes bekymring.

”Flygtningekrisen har fyldt mere og mere i mediebilledet, og der breder sig en opfattelse af en flygtninge-tsunami. Danskerne er bekymrede for, hvad der sker med vores velfærdssamfund, og det er den bekymring, politikerne forholder sig til. Den politiske debat lægger en meget dansk og national vinkel ned over et internationalt problem,” siger Nils Holtug, professor MSO ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Over halvdelen af vælgerne – 52,5 pct. – mener, at Danmark bruger for mange penge på flygtninge og indvandrere. Det er flere end ved valget i 2011, som ellers var præget af den økonomiske krisestemning. Og kun 11 pct. mener, at Danmark bruger for få penge. Se figur 2.

Ved valgene i 2005 og 2007 – på toppen af højkonjunkturen – var der nærmest ingen grænser for vælgernes økonomiske spendérvillighed i forhold til udlændinge. Men det var nærmest undtagelserne, der bekræftede reglen. Går man tilbage til valgene i 1990’erne, var der endnu større modstand mod at bruge penge på udlændinge end i dag.

Venstre og Dansk Folkeparti har i skarpe vendinger kritiseret tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at lade udgifterne til asyl og familiesammenføring løbe løbsk. Regningen er tredoblet fra under 3 milliarder kr. i 2011 til over 9 milliarder kr. i 2015. Og de to partier signalerede under valgkampen, at der ville blive strammet kraftigt op med Løkke som statsminister.

Derfor gik Løkke som noget af det første i gang med sin ”straksopbremsning” af asylsøgere med opbakning fra Dansk Folkeparti. Den nye lovpakke blev vedtaget onsdag i sidste uge og skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og øge incitamenterne til at arbejde.

Men når loven er fuldt indfaset, vil den ifølge regeringens lovforslag ”blot” betyde en offentlig besparelse på knap 400 millioner kr. om året. Hvor vidt den fører til færre flygtninge, kan regeringen ikke garantere. Og samtidig har lovforslaget medført en uhørt skarp kritik fra stort set samtlige høringspartnere.

De kritiserer bl.a. lovpakken for at være i strid med de internationale konventioner, øge antallet af fattige og ramme børn så hårdt, at det får store negative konsekvenser for integrationen.

Flertal vil stramme op

Vælgerne vil skære i ulandsbistanden" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/7f764-tka_fig03_flere-vaelgere-efterlyser-stramninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/77f5d-tka_fig03_flere-vaelgere-efterlyser-stramninger.png | Forstør   Luk

På bare få år er stemningen skiftet, så flere nu kræver nye stramninger af udlændingelovgivningen.

Note: 1 Figuren viser den såkaldte opinionsbalance, PDI, der er forskellen mellem de borgere, som er helt eller delvist enige i, at der bruges for mange penge på u-landsbistanden og de borgere, der er helt eller delvist uenige i udsagnet., Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelserne 2011 og 2015. [/graph]

Venstre og Dansk Folkeparti har også stor opbakning fra vælgerne til at skære i ulandsbistanden.

Over halvdelen af vælgerne – 54,4 pct. – mener, at Danmark bruger for mange penge på bistanden til lande i bl.a. Afrika og Asien. Og kun knap hver 10. vælger mener, at Danmark bruger for få penge. Se figur 3.

Modviljen mod at bruge så mange milliarder på ulandsbistand er dermed endnu større end ved valget for fire år siden og specielt under de gode økonomiske tider i 00’erne. Men også på dette område var gavmildheden endnu mindre ved valgene i 1990’erne sammenlignet med i dag.

På bare få år er der også sket en bemærkelsesværdig ændring i danskernes holdning til, hvor stram udlændingelovgivningen skal være.

Ved valget for 4 år siden mente kun 17 pct. af vælgerne, at VK-regeringens stramninger ikke havde været vidtgående nok. Men det billede er nu vendt på hovedet. Nu mener hele 39 pct. af vælgerne, at skiftende regeringers stramninger gennem de sidste 10-15 år ikke har været vidtgående nok. Se figur 4.

”Selv om der er et stigende krav om stramninger, skal man dog huske på, at det kun en svag skygge af det, vi så ved valget i 2001, hvor oprøret kom fra folkedybet,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han henviser til, at et absolut flertal på dengang 56 pct. af vælgerne mente, at stramningerne ikke havde været vidtgående nok. Og siden strammede Fogh op.

Jørgen Goul Andersen understreger dog, at vælgernes ønske om stramninger ikke nødvendigvis kan tages til udtryk for hverken opbakning til regeringens nye – og meget omdiskuterede – lavere integrationsydelse til udlændinge eller Dansk Folkepartis politik. Han forudser, at regeringen kan få problemer med den nye stramning på sigt fra vælgerne.

”Regeringen skal passe på ikke at blive overmodig og gå for vidt. De stramninger, regeringen laver i dag med den nye integrationsydelse, er skrappere end dem, man lavede i 2001. De har mandat fra vælgerne til at lave et værn om Danmark. Men vælgerne er også solidariske, som de altid har været. Og man kan ikke udelukke, at integrationsydelsen bliver et problem for regeringen på sigt,” siger Jørgen Goul Andersen.

[graph title="Flere vælgere efterlyser stramninger" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 I 2011 lød spørgsmålet: “Den borgerlige regering har gennemført en række stramninger af flygtninge/indvandrerpolitikken. Mener du, at ...” , Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelserne 2011 og 2015 

Både partier i rød og blå blok kæmpede ellers i flere måneder op til valget en hård kamp om, hvem der kunne føre den strammeste udlændingepolitik. Thorning slog hårdt på, at hun havde strammet asylloven for første gang i 12 år. Stramningen betyder, at folk fra f.eks. Syrien kun kan få midlertidig beskyttelse det første år, de er i Danmark, og skal sendes retur, hvis forholdene i deres hjemland bliver forbedret. 

Men for det første tyder intet på, at forholdene bliver forbedret i Syrien. Nærmest tværtimod. Og derfor kan folk se frem til at blive i Danmark efter det første år. For det andet viser det sig nu, at loven kun rammer et forholdsvist lille antal asylsøgere. Kun knap hver 10. af de udlændinge – svarende til 418 ud af 4.311 – der fik opholdstilladelse i Danmark på asylområdet, siden loven trådte i kraft, har fået den midlertidige beskyttelse på et år. Resten har fået opholdstilladelse af andre årsager – primært som konventionsflygtninge. Loven har med andre ord nærmest mere karakter af symbolpolitik.

Stramninger – for et syns skyld

Omvendt har Venstre og Dansk Folkeparti måned efter måned anklaget Thorning-regeringen for, at dens 31 lempelser af udlændingelovgivningen er årsag til det stigende antal asylsøgere i Danmark, på trods af at antallet af flygtninge i verden nu er oppe på 60 millioner og aldrig har været større siden 2. Verdenskrig.

Selv Venstres nu tidligere integrationsordfører Eyvind Vesselbo har taget afstand fra disse angreb. Som han understregede i et interview med Mandag Morgen før valget, har lempelserne intet med antallet af asylsøgere at gøre.

”Det ved partierne også godt. For der sidder jo ikke en menneskesmugler ved et smudsigt bord på en café i Tyrkiet, der har sat sig ind i pointsystemet, og ved, hvem der sidder i Flygtningenævnet, eller kender til de nye regler om tolkebistand. Den eneste af de 31 lempelser, som teoretisk kan have en betydning for antallet af asylsøgere, er afskaffelsen af starthjælpen. Men det ville jo indebære, at flygtninge og menneskesmuglere har sat sig ind i forskellen mellem starthjælp og kontanthjælp. Og den forskel tror jeg kun, at de færreste danskere kender,” sagde Vesselbo.

Regeringens meget omdiskuterede asylstramninger blev vedtaget onsdag i sidste uge. De er dog blot de første stramninger af en lang række, som regeringen har i støbeskeen. Ser man alene på Venstres tre udlændingepolitiske udspil gennem det sidste år, har partiet lanceret over 40 forslag lige fra nye regler om familiesammenføring til forskelsbehandling af folk, der vil til Danmark for at arbejde.

Derfor tyder meget på, at den oppiskede udlændingedebat ikke vil stilne af foreløbig, men vil komme til at dominere den politiske dagsorden det meste af V-regeringens levetid.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu