Tiden er ikke til boykot, blokader og arbejdsnedlæggelser i kampen om at forme fremtidens arbejdsmarked, hvor løsarbejdere, freelancere og andre atypiske ansættelser kommer til at fylde mere og mere. Danske fagforeninger sænker lanserne og melder sig klar til at samarbejde med platforme som Uber, Upwork og meploy, så sociale rettigheder ikke kun bliver for dem med traditionelt fuldtidsarbejde. Dem bliver der nemlig færre og færre af, og det har de danske fagforeninger ikke tænkt sig at sætte en stopper for.

”Det dummeste, man kan tro, er, at vi kan holde dem stolen for døren. Det kommer ikke til at ske,” siger Nanna Højlund, næstformand i LO, der med 18 fagforbund samlet set repræsenterer 1,1 million arbejdstagere typisk med en kort eller ingen uddannelse. Hun mener ikke, at løsarbejde gennem en digital platform nødvendigvis er dårligere end almindeligt fuldtidsarbejde.

”Fagbevægelsen skal ikke fortælle folk, hvad der er den rigtige måde at arbejde på. Vi skal bare sørge for, at folk har nogle rettigheder og ikke ender med at være løntrykkere,” siger hun.

En lignende melding kommer fra Akademikerne, der er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer og repræsenterer 350.000 medlemmer, der typisk har længere videregående uddannelser.

”Jeg tror ikke, det nytter noget at kæmpe imod. Platformene bliver en del af den måde, man arbejder på i fremtiden, og det skal vi omfavne. Og så skal vi bidrage til, at der kommer nogle ordentlige rammer, så det ikke bliver en alles kamp mod alle og derfor et ræs mod bunden for folks arbejdsvilkår,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.

I partnerskab med HK har Akademikerne netop nedsat et ekspertpanel for platformsøkonomi, som samler danske og internationale eksperter og faglige organisationer i en konstruktiv dialog med nogle af skaberne bag de nye digitale platforme. Håbet er at præge udviklingen af det, der er blevet kaldt gig-økonomien – en betegnelse for et arbejdsmarked, hvor folk i stigende grad springer fra projekt til projekt eller fra gig til gig og ikke har et almindeligt fast fuldtidsarbejde hele deres arbejdsliv.

”Ekspertpanelet skal gøre os klogere på, hvad det er for et arbejdsmarked, vi kan se konturerne af. For hvis vi som faglige organisationer skal kunne repræsentere folk i de her nye ansættelser, så skal vi vide, hvad der er op og ned,” siger Lars Qvistgaard.

I HK siger næstformand Mette Kindberg ligeledes, at vejen frem er mere viden og mere samarbejde med platformsvirksomhederne frem for aktiv modstand.

”Det her er nogle forandringer, vi ikke kan kæmpe imod. Dem skal vi ikke kæmpe imod. Det er en ny virkelighed, der også vil ramme Danmark, og vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi tror, at vi kan fastholde fastansættelser med et bestemt timetantal på hele arbejdsmarkedet. Men samtidig vil vi jo ikke have et arbejdsmarked med working poors,” siger hun med henvisning til USA og Tyskland, hvor lønniveauet i nogle brancher er presset ekstremt langt ned.

Men fagbevægelsen kan bedst bruge sine kræfter ved at tage bestik af udviklingen mod et mere fleksibelt arbejdsmarked og så genopfinde sig selv.

”Vi skal finde ud af, hvordan fagbevægelsen fortsat kan være en vigtig spiller på det danske arbejdsmarked og finde nye løsninger på de konkrete udfordringer, som folk i de her fleksible typer beskæftigelse har. Derfor er vi også nødt til at afsøge nye alliancepartnere,” siger Mette Kindberg og fremhæver, at fagforbundet sidste år var en tur i Silicon Valley for at tale med Upwork og LinkedIn, og i januar blev det første møde i det nye ekspertpanel afholdt.

En af eksperterne i panelet er Anna Ilsøe, lektor på FAOS, Københavns Universitet. Hun påpeger, at diskussionen om platformsøkonomiens påvirkning af arbejdsmarkedet først for alvor er blusset op i Danmark det seneste år. I eksempelvis Sverige har diskussionen været i gang i flere år, og HK’s sidestykke, Unionen, har allerede foreslået, hvordan platformene skal integreres som en del af den svenske partsmodel.

Tid til selvransagelse

Samtidig gør den danske fagbevægelse sig klar til en større intern diskussion af, hvordan man fortsat kan være relevant som fagforening for danske arbejdstagere, når det efterhånden bliver mere og mere udbredt at arbejde på deltid, som freelancer eller løst ansat eller at supplere sin faste indkomst med løsarbejde formidlet gennem en af de mange digitale platformsvirksomheder, der er skudt op i Danmark de seneste år, hvor amerikanske Uber og Upwork blot er de største og mest kendte. Se figur 1.

”En ting er, at arbejdsmarkedet forandrer sig, men vi skal også huske at kigge på os selv. For vi kan ikke stå tilbage og være håbløst gammeldags, når det hele er blevet anderledes,” siger Nanna Højlund fra LO.

”Jeg kan godt forstå, at hvis man arbejder på en platform i dag, spørger sig selv, hvad man skal med fagbevægelsen. For noget af det her arbejde er jo ikke noget, hvor man vil tegne en klassisk overenskomst, og så skal vi finde ud af, hvordan vi så vil sikre folks rettigheder,” siger hun.

Det er stadig langt det mest almindelige at arbejde i en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i Danmark. I USA er omkring en tredjedel af arbejdsstyrken i dag løst ansatte i en eller anden udgave, mens det i Danmark kun drejer sig ca. 15 pct. Men bevægelsen mod mere fleksible og løst organiserede arbejdsformer kan også mærkes herhjemme, hvor der f.eks. er blevet flere såkaldte soloselvstændige over de seneste 10 år. Se figur 2.

Dertil kommer, at andre atypiske ansættelser også er relativt udbredte, eksempelvis personer med deltidsarbejde, der udgør omkring 25 pct. af arbejdsstyrken i Danmark, fortæller Anna Ilsøe, lektor ved FAOS, Københavns Universitet.

”Særligt efter krisen har andelen af soloselvstændige og folk i deltidsjob været i vækst herhjemme. Og platformene er med til at accelerere den udvikling. For det at leve med et deltidsjob bliver mere gangbart, når man kan supplere op med f.eks. microwork gennem platformene,” siger hun og understreger, at Danmark stadig er i den lave ende i europæisk sammenhæng, når man ser på, hvor meget atypiske ansættelser fylder på arbejdsmarkedet. Se figur 3.

Og det er fagbevægelsen udmærket klar over. Men bare fordi det overordnet set ikke er et stort problem herhjemme endnu, betyder det ikke, at det ikke hurtigt kan blive det engang i fremtiden, lyder det eksempelvis fra Lars Qvistgaard fra Akademikerne.

”Det er stadig ikke mange, der arbejder på de her platforme i Danmark. Så vi betræder jomfruelig jord. Men vi kan se, at der kommer flere og flere, som begynder at arbejde på platformene eller har andre typer atypisk arbejde. Og da vi har en ambition om, at de skal være medlemmer hos os, følger vi udviklingen tæt,” siger Lars Qvistgaard og bliver suppleret af LO-næstformanden:

”Alle fagforbund, hvor den her problematik er relevant, er i gang med en grundlæggende diskussion af, hvad det er, de skal levere, når andelen af atypiske ansættelser vokser. Og det bliver den helt store diskussion lige om lidt,” siger Nanna Højlund og henviser til, at de igangværende overenskomstforhandlinger lige skal overstås, før diskussionerne for alvor tager fart.

”Vi skal være parat, når det kommer. Og det kan gå stærkt. Tænk bare på, hvad der er sket med den her diskussion de sidste tre måneder, siden Lars Løkke fandt på at nedsætte et disruptionsråd. Diskussionen er nu blevet hvermandseje, og der sker en stor bevægelse lige for tiden, og derfor skal vi selvfølgelig følge med,” siger hun.

Eller som HK-næstformanden Mette Kindberg udtrykker det:

”Vi prøver på at være på forkant med den udvikling, der kommer, i stedet for at stikke hovedet i jorden som en struds og lade, som om der ikke sker noget,” siger hun.

Platforme med socialt ansvar

Fagbevægelsen er især ivrig efter at række hånden ud til platformsvirksomheder, der er villige til at tage et socialt ansvar, og som ikke har et erklæret mål om at presse lønningerne i bund, som Uber er blevet beskyldt for i taxabranchen.

”Vi har allerede en fin dialog med flere af de nye danske platforme om, hvad det er for nogle arbejdsforhold, der er brug for. Og jeg har mødt meget stor lydhørhed hos flere af dem for de erfaringer, vi har i fagbevægelsen,” siger Nanna Højlund.

En af dem er Michael Bugaj, grundlægger og direktør for platformen meploy, der formidler alskens småopgaver mellem arbejdsgivere, virksomheder og f.eks. studerende, der har brug for at supplere indkomsten med nogle fleksible småopgaver til en rimelig løn. Han har ikke skabt meploy for at presse priserne på ufaglært arbejdskraft i bund, fortæller han, og derfor vil han meget gerne samarbejde med fagbevægelsen.

”Vi er ikke fjender. Den fælles fjende er arbejdsløshed, og hvis vi samarbejder, tror jeg, vi kan forme fremtidens arbejdsmarked, så det er til fordel for arbejdstagerne, der i stigende grad søger mere fleksibelt arbejde,” siger Michael Bugaj.

Mindstelønnen på opgaver formidlet gennem meploy er 135 kr. i timen, hvoraf 12,5 pct. er en feriebonus. Samtidig er der en øvre grænse pr. opgave på 7 timer om dagen.

”Jeg tror, vi kan have stor fordel af at samarbejde med fagforeningerne, fordi de har så meget viden om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Og da udgangspunktet for meploy hele tiden har handlet om, at vi vil hjælpe arbejdstagerne med at finde arbejde, er det naturligt for os at samarbejde,” siger han.

En anden model på en arbejdsplatform, der formidler freelancearbejdskraft, er det over 25 år gamle Teknik & Design-bureau, der bliver administreret i fagforeningen Teknisk Landsforbund. Her kan freelancere med opgaver på hånden vælge at lade Teknik & Design fungere som deres arbejdsgiver og overlade alt det administrative arbejde til bureauet mod et mindre gebyr. Så er der både styr på feriepenge, ret til dagpenge og pensionsindbetalinger. Se tekstboks.

Selv om det er en gammel ordning, er det først nu, at bureauet for alvor vækker interesse hos andre danske fagforbund, hvor man kan se idéen i at sikre arbejdsvilkårene ved selv at eje og drive platforme for arbejdskraft. Det er i hvert fald en model, som Akademikerne kan se fidusen i.

”Jeg kunne godt se for mig, at de faglige organisationer i større grad kastede sig ud i selv at eje og drive platformene. Det er også en måde, hvor man kan have styr på, hvordan vilkårene for arbejdsmarkedet er,” siger Lars Qvistgaard og fortsætter:

”Hvis vi gerne vil have et ordentligt arbejdsmarked i fremtiden, så er det vigtigt, at de faglige organisationer er med. Vi har blikket for det lange arbejdsliv. Den her udveksling af arbejdsopgaver, som platformene tilvejebringer, er jo ikke det hele, og hvis man nøjes med det, bliver det for kortsigtet,” siger han.

Indtil videre bliver det ved tankerne og intentionerne. Fagbevægelsen venter stadig på regeringens deleøkonomiske strategi. Den skulle være offentliggjort i juni sidste år. Siden er Liberal Alliance og de konservative som bekendt blevet en del af regeringen. Og i dag forventer Erhvervsministeriet, at strategien er klar inden sommer.