Peder Andreasen er en travl mand. Før påske sad direktøren for Energinet.dk til møde i Bruxelles med statsminister Helle Thorning Schmidt (S), Frankrigs præsident François Hollande og en stribe andre politiske og erhvervsmæssige topledere med interesser i europæisk energipolitik. Lige efter påske offentliggjorde Andreasen en aftale med operatøren af det nordtyske elnet TenneT, som er ejet af den hollandske stat, om at udbygge højspændingsforbindelsen mellem Kassø i Sønderjylland og Dollern i Nordtyskland.

De i alt 150 km opgraderede højspændingsledninger mellem Syddanmark og Nordtyskland er et af de uendelig mange små manglende led, der skal til, før Peder Andreasen og resten af Europa kan glæde sig over et reelt integreret marked for elektricitet, der strækker sig fra Norge, Sverige og de mange havvindmøller i Nordsøen, ned til Nordtyskland og videre til de store befolknings- og industricentre længere nede på kontinentet.

Peder Østermark Andreasen er ikke ”bare” direktør i Energinet.dk, der er den statsejede danske operatør af de el- og gasnet, som bringer energi frem til forbrugerne. I sidste måned blev Andreasen valgt som frontfigur for den europæiske sammenslutning af operatører af elnet, ENTSO-E, der har 41 selskaber som medlemmer med i alt 532 mio. elforbrugere som kunder. Denne post er en helt central rolle i skabelsen af EU’s energiunion, fordi de fysiske forbindelser mellem de i dag meget nationale markeder er den helt afgørende forudsætning for, at man kan skabe den billige, sikre og grønne energiforsyning i Europa, som alle ønsker sig.

Begejstret udenrigsminister

”Det er en fantastisk nyhed, at Peder Andreasen har fået den post. TSO’erne (dvs. de selskaber, der er operatører af transmissionssystemerne, red.) er helt afgørende for, at vi får skabt et reelt indre marked i Europa for energi,” siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Læs også "Lidegaard: Norden som rollemodel for EU’s energisektor".

Andreasen er dermed endnu en i rækken af topfolk fra danske energivirksomheder og -brancher, som i disse år blander sig stadig mere aktivt i bestræbelser på at realisere EU-landenes og EU-Kommissionens store planer for skabelse af en egentlig grøn energiunion og for mobilisering af fircifrede milliardbeløb i investeringer i den infrastruktur, som skal gøre den grønne omstilling mulig.

Selvom Peder Andreasen konstaterer, at der er stor vilje til at gøre de rigtige ting, både blandt stats- og regeringscheferne og i EU-Kommissionen, advarer han sammen med andre centralt placerede danske aktører på den europæiske scene om, at det er på høje tid, at man kommer i gang med at omsætte de store grønne energiambitioner til virkelighed. Sporene efter 15 års bestræbelser på at liberalisere energimarkederne i Europa skræmmer i høj grad, hvis man spørger Peder Andreasen.

”Det er helt uhørt, at vi 15 år efter liberaliseringen stadig sidder her. I teleindustrien og andre industrier var alt vendt op og ned efter 5-10 år. Men det hænger nok sammen med, at energipolitik og energiinfrastruktur ligger meget tæt på hjertet i nationalstaten,” siger Andreasen.

Barrierer hæmmer grøn energipolitik

Sandheden er nemlig ifølge både Andreasen og Martin Lidegaard den, at 15 års bestræbelser på at liberalisere energipolitikken i Europa ikke har været i stand til at ændre ved, at store og mindre store EU-lande i vid udstrækning har forfulgt nationale politiske og kommercielle mål i deres energipolitik. At myndighedsbehandlingen af energiprojekter i EU-landene er så forskellig, at det lægger massive barrierer ud for nye investeringer. Og at den helt fundamentale satsning på øget energieffektivitet i realiteten er handicappet, fordi både EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank bruger fejlagtige økonomiske modeller, når de beregner de økonomiske fordele ved investeringer i energieffektivitet i forhold til eksempelvis etablering af ny kraftværkskapacitet.

Sådan lyder nogle af konklusionerne på Mandag Morgens analyse af de muligheder og udfordringer, som Danmark og danske virksomheder står med i relation til EU’s aktuelle satsning på en mere sikker og grønnere energipolitik som den centrale motor i de europæiske lederes forsøg på at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa.

Analysen bygger på interview med Peder Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk, Jan Hylleberg, adm. direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Susanne Dyrbøl, Global Public Affairs Manager med ansvar for energieffektivitet i Rockwool A/S. Se tekstboks.

Beløn lande, der gør det godt

De fire aktører repræsenterer offentlige og private danske virksomheder med store europæiske interesser inden for distribution, produktion og finansiering af energi og energiudstyr. Samtidig har de fire danske energilobbyister det tilfælles, at de er dybt engageret i at sikre, at den udtalte politiske vilje til at skabe en mere sikker, billigere og grønnere energipolitik omsættes til nye regler, love og samarbejdsformer, som sikrer, at de gode intentioner fører til reelle resultater.

I vindmølleindustrien har man først og fremmest fokus på, at EU-Kommissionen får de rette muskler til at sikre, at EU-landenes nye fælles mål på 27 pct. vedvarende energi i det samlede energimix i 2030 rent faktisk bliver realiseret, selvom de enkelte lande ikke får et bindende mål, således som de har det i den energi- og klimaaftale, der løber frem til 2020.

”En af de ting, man kunne forestille sig, var, at EU-Kommissionen stiller særlig fordelagtige vilkår i udsigt for de lande, der er villige til at gå over den andel af vedvarende energi, som de skal levere, for at EU når det kollektive mål. Når det så er sagt, vil jeg samtidig understrege, at etableringen af nye elnet og en generel harmonisering af myndighedsbehandling og støtteregler i forbindelse med energiunionen har meget høj prioritet for vindmølleindustrien,” siger Jan Hylleberg.

Den danske vindmølleindustri, som har stået bag oprettelsen af den europæiske brancheorganisation European Wind Energy Association, EWEA, har selv i samarbejde med Energistyrelsen sat gang i et arbejde, som bringer embedsmænd fra de nationale energistyrelser i ni europæiske lande sammen, således at man ad den vej kan skubbe til en harmonisering af myndighedsbehandlingen af projekterne.

Investorer stiller krav

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, er som mange andre pensionsselskaber i Danmark, i andre europæiske lande og sågar selskaber i Nordamerika interesseret i at lave langsigtede investeringer i grøn infrastruktur fra havvindmølleparker til højspændingsledninger. Hvis investeringsbetingelserne både økonomisk, politisk og administrativt vel at mærke er de rigtige.

Möger Pedersen har således engageret sig kraftigt i den europæiske paraplyorganisation af institutionelle investorer IIGCC, der repræsenterer mere end 100 professionelle investorer med over 10.000 mia. euro under forvaltning. Ifølge Torben Möger Pedersen er disse investorer, der blandt andre omfatter den amerikanske gigant BlackRock, meget optaget af, at EU’s energiambitioner og EU’s vækstplan, der skal tilvejebringe privat investeringskapital på mere end 2.200 mia. kr., tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til investorernes behov.

IIGCC har derfor opstillet en liste på 12 forhold, som EU’s beslutningstagere bør forholde sig til. Det handler bl.a. om minimering af risici i forbindelse med statsstøtte til projekter, sikring af standardiserede kontrakter og projektdokumentation, opbygning af en solid pipeline af projekter og sikring af disse projekters reelle økonomiske bæredygtighed gennem evalueringer i en investeringskomité med repræsentanter fra private virksomheder.

Torben Möger Pedersen understreger samtidig, at PensionDanmark og de andre IIGCC-investorer også gerne vil investere i eksempelvis energirenovering af ejendomme, hvor der er et meget stort energieffektiviseringspotentiale.

”Men det kræver, at den slags projekter bliver udviklet på en sådan måde, at de både kan udføres industrielt, og at de har en økonomisk volumen, så de er investerbare,” siger Möger Pedersen.

Energieffektivisering skal prioriteres

Susanne Dyrbøl er ud over at være Global Public Affairs Manager med ansvar for energieffektivitet i Rockwool A/S også engageret på europæisk niveau som formand for EuroAce, der er en europæisk alliance af virksomheder, der arbejder med forskellige aspekter af energieffektivisering i de bygninger, der står for mere end 40 pct. af landenes samlede energiforbrug.

”Der er ingen tvivl om, at man i EU for alvor er ved at opdage vigtigheden af energieffektiviseringen. Men der er mange aspekter, der skal på plads, hvis de positive udmeldinger, der kommer fra EU-Kommissionen, skal omsættes til en konkret indsats,” siger Dyrbøl.

Hun peger på, at eksempelvis Den Europæiske Investeringsbank, EIB, hidtil kun i begrænset omfang har ydet lån til investeringer i energieffektivisering. Dette ses bl.a. af, at EIB i øjeblikket kun bruger mellem 3 og 5 pct. af en årlig udlånskapacitet på knap 450 mia. kr. på den slags investeringer, mens man investerer langt mere i projekter, der skaber ny energiforsyning.

”En af de ting, vi godt kunne tænke os, er, at man enten øremærker eller opretter en selvstændig fond for en del af midlerne i EIB og i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer til projekter vedrørende energieffektivisering. Her kunne man kigge på den tyske offentlige investeringsbank KfW for, hvordan man får sikret investeringer til mange mindre projekter, som jo er en af de helt store udfordringer for EIB,” siger Dyrbøl.