Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Ind til nu har al snak om forebyggelse handlet om gode hensigter og kun få handlinger. Nu er det slut: Massive investeringer i forebyggelse og klare regler for befolkningen er redningen, mener regionernes formand. Alternativet er et sundhedsvæsen, der om mindre end ti år ellers vil segne i forsøgene på at behandle danskerne.

Det skal være slut med at kunne ryge på landets sygehuse. Hvis folk vil have en cigaret eller en pibetobak, må de gå helt væk fra sygehusets matrikel.

Det kontante budskab kommer fra sygehusejernes egen førstemand, Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

”Hvis vi skal have en forbedret sundhedstilstand, skal det være mere besværligt at ryge, og det skal være dyrt. Jeg var for nylig på Skejby. Lige uden for hoveddøren står der en kabine, hvor folk kan ryge. Det skal længere væk. Det er provokerende. Specielt på et sygehus. Jeg kender godt alle argumenterne om, at folk har bøvl nok, når de er syge. Men i forhold til personale, besøgende og alle mulige andre er det lidt provokerende, at vi stadig mener, at det ikke må være for besværligt at kunne ryge,” siger Bent Hansen.

Skal rygning helt forbydes på sygehusmatriklerne?

”Ja, det mener jeg. Vi bliver nødt til at gå den vej. Vi har talt så meget og været venlige. Men jeg synes, det generelt skal være så besværligt som muligt at ryge,” tilføjer Bent Hansen.

Normalt er det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge på landets sygehuse. Hverken inde eller ude. Men mange sygehuse som Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev tillader, at patienter og pårørende kan ryge i f.eks. udendørs rygebokse.

Bent Hansen erkender, at han som regionsrådsformand for Region Midtjylland har et medansvar for, at reglerne er sådan. Men han mener, at tiden nu er moden til at skrue bissen ekstra på. Og han understreger, at forslaget står for hans egen regning og ikke er vedtaget af bestyrelsen i Danske Regioner.

National plan om forebyggelse

Det totale rygeforbud på danske sygehuse er et eksempel på, hvordan forebyggelse skal have en helt central placering i sundhedsvæsenets møde med borgerne.

Som formand for Danske Regioner har Bent Hansen netop fremlagt en plan for massive investeringer i forebyggelse. Sygehuse, læger og sygeplejersker vil ikke bare blive bedre til at behandle syge. De vil især blive bedre til at forebygge, at folk bliver syge og har brug for dyre behandlinger på sygehusene.

Han appellerer til, at regeringen, regioner og kommuner sætter sig sammen for at lave en stor og ambitiøs national handlingsplan for forebyggelse sammen med de relevante faglige organisationer som lægerne og sygeplejerskerne. Planen skal tænke langt bredere end de traditionelle KRAM-faktorer som kost, rygning, alkohol og motion.

”Der er brug for alle gode initiativer fra alle parter. Der er ingen grund til at starte et slagsmål om, hvem der skal have opgaverne. For opgaverne er så store, at de kræver samarbejde,” siger Bent Hansen.

Et blik ud i den nærmeste fremtid giver ham ret.

Den gode nyhed bliver gentaget – og gentaget. Danskerne lever stadig længere. Det betyder, at flere borgere er fyldt 75 – den alder, hvor behovet for behandling og pleje for alvor begynder at stige.

Hvis sygehusene om otte år, dvs. i 2025, skal levere nøjagtig den samme service og på de samme betingelser som i dag, men til den stigende gruppe ældre, skal der ansættes mere end 56.000 fuldtidsbeskæftigede læger og sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene.

I 2025 vil det samlede medarbejdertal så nå op på 173.259. Der er tale om en såkaldt ”alt-andet-lige”-fremskrivning, foretaget af KORA for Danske Regioner.

Det er selvfølgelig tophamrende urealistisk, at sygehusene kan ansætte så mange ekstra medarbejdere på bare otte år. Og det er lige præcis derfor, Bent Hansen vil dreje udviklingen, så færre borgere får brug for sygehusene. Dertil kommer en række andre, næsten lige så krævende tendenser.

Næsten hver tredje voksne dansker har i dag en eller flere kroniske sygdomme. Og tallet stiger. Knap 20 pct. af børn og unge har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. Det er ikke det samme, som at de er syge. Men det kan få alvorlige konsekvenser på sigt.

”Du kan gå ud i en hvilken som helst klasse i Danmark i dag og spotte de fire-fem elever, hvor du kan se, at her er der noget i livsstilen, som gør, at det om nogle år kan udvikle sig til et problem for den pågældende og for samfundet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få fat i dem på et tidligere tidspunkt. Vi har en stribe eksperter på vores børneafdelinger, som ved rigtig meget om, hvad vi rent fagligt skal gøre. Vi skal bringe den viden i spil i større omfang for at forhindre, at de bliver syge. Den opgave har vi ikke på tværs af sektorerne været nok til at løse for udsatte grupper,” siger Bent Hansen.

Hvordan vil du gøre det konkret?

”Lad os tage diabetes. Vi ved, at diabetesbomben ulmer. Vi kender faktorerne. Men ofte venter vi på, at det udvikler sig til diabetes. Og så reagerer vi. Men hvis vi nu i stedet går ud i fællesskab på skoler og i børnehaver, hvor f.eks. specialuddannede sygeplejersker er med, diætister og andre, for at gribe fat i den livsstil, som forældrene har, så er der noget at hente. Det er jeg sikker på.”

Penge må vente

Hvor mange flere penge er der brug for til at styrke forebyggelse?

”Hvis vi starter den traditionelle diskussion om penge og på forhånd skal have reserveret et rigtigt stort beløb, så går det i stå i et pengeslagsmål. Vi skal starte den anden vej rundt. Vi skal se på, hvad der rent fagligt er det klogeste at gøre. Hvad skal vi i et idealsamfund gøre for at holde folk sunde og raske? Hvem er det, der er udsatte. Når vi har det samlede overblik, må vi tage diskussionen om ressourcer.”

Nu nævner du selv, at vi i en klasse hurtigt kan spotte de 4-5 elever, som får problemer. Vi kan også se, at danskere bliver tykkere og tykkere. Vores gennemsnitlige levealder er for længst overhalet af mange andre nationer. Vi ryger mest af alle lande i Norden. Har forebyggelse slået fejl?

”Vi har i hvert fald ikke været dygtige nok. Og vi har måske også i nogle tilfælde været for berøringsangste. Det med at prikke folk på skulderen og fortælle dem, at det ikke er særlig klogt, det, de gør, er vi ikke gode til. Vi skal være lidt mere offensive. Lidt mere direkte. Vi skal ikke alle sammen til at løbe rundt som politibetjente. Men det er os som system i kommuner og regioner, der skal gøre det,” siger Bent Hansen.

Han håber på, at de kommende økonomiforhandlinger med regeringen senere på måneden kan munde ud i en forpligtende aftale om at sætte gang i arbejdet med at lave en national handlingsplan om forebyggelse.

”Det er helt afgørende, at kommuner, regioner og regeringen i fællesskab forpligter hinanden til, at det er en rigtig god ide. Ellers står vi om 5-10 år med nogle udfordringer, som er rigtig svære at håndtere.”

Sejrene – og nederlaget

Selv kommer Bent Hansen ikke til at følge udfordringerne til dørs. Efter 37 år i spidsen for først Viborg Amt, derefter Region Midtjylland og gennem de seneste godt ti år også formand for Danske Regioner, de fem regioners fælles organ, stiller Bent Hansen ikke op til regionsrådsvalget i november.

Du har i mange år haft indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet i Danmark. Hvad er dine tre vigtigste sejre?

”Vi er gået fra et sygehusvæsen med mange lokale sygehuse til et specialeopdelt sundhedsvæsen med fokus på kvalitet for patienten. Jeg har været med helt fra dengang, der var 80 akuthospitaler, og i dag er der 20. Undervejs har jeg været med til at træffe de rigtigt svære beslutninger og få nedlagt mange sygehuse. Målet har hele tiden været at få løftet den faglige kvalitet og især måle den faglige kvalitet for borgerne. Det tror jeg er den allerstørste sejr,” siger han.

Med kvalitet mener Bent Hansen for eksempel de stærkt stigende overlevelsesrater for både hjertepatienter og kræftpatienter.

Specialeplanen fordeler i alt 36 lægefaglige specialer i regionsfunktioner, som der typisk er en eller få af i hver region, og højt specialiserede funktioner, som er samlet et eller få steder i landet. Hver specialenhed skal have så mange patienter, at man med rimelighed kan sige, at ”øvelse gør mester”.

En lang række sygehuse kan således udføre forundersøgelser af hjertepatienter, men drejer det sig for eksempel om transplantationer, sker det kun to steder i landet, på Skejby Hospital i Aarhus og på Rigshospitalet i København

Din sejr nummer 2?

”Det er jo byggeriet af fremtidens hospitaler. Uanset bump på vejen så bliver det nogle kanonrammer for at videreudvikle det fælles sundhedsvæsen i Danmark.”

Netop disse såkaldte ”supersygehuse” inkarnerer specialetænkningen, hvor regionale sygehuse bliver leverandører af patienter med særlige behov til supersygehusene.

… og nummer 3?

”Den tredje sejr er, at vi har formået at fastholde befolkningens tillid til det offentlige sundhedsvæsen, og at vi ikke har fået et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.”

Hvor Bent Hansen ikke bruger mange sekunder til at udpege sejrene, skal han tænke sig om, før nederlagene dukker frem. Og her er der kun et nederlag. Det er til gengæld et af de store.

”Det største nederlag er, at nogle af regionernes opgaver forsvandt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Jeg tænker særligt på to områder, det ene er ansvaret for ungdomsuddannelser, og det andet den specialiserede socialpsykiatri, som blev adskilt fra hospitalspsykiatrien. Det var en fejl.”

,

Forrige artikel Danskerne vil have højere afgifter på tobak Danskerne vil have højere afgifter på tobak Næste artikel Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.