Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Ind til nu har al snak om forebyggelse handlet om gode hensigter og kun få handlinger. Nu er det slut: Massive investeringer i forebyggelse og klare regler for befolkningen er redningen, mener regionernes formand. Alternativet er et sundhedsvæsen, der om mindre end ti år ellers vil segne i forsøgene på at behandle danskerne.

Det skal være slut med at kunne ryge på landets sygehuse. Hvis folk vil have en cigaret eller en pibetobak, må de gå helt væk fra sygehusets matrikel.

Det kontante budskab kommer fra sygehusejernes egen førstemand, Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

”Hvis vi skal have en forbedret sundhedstilstand, skal det være mere besværligt at ryge, og det skal være dyrt. Jeg var for nylig på Skejby. Lige uden for hoveddøren står der en kabine, hvor folk kan ryge. Det skal længere væk. Det er provokerende. Specielt på et sygehus. Jeg kender godt alle argumenterne om, at folk har bøvl nok, når de er syge. Men i forhold til personale, besøgende og alle mulige andre er det lidt provokerende, at vi stadig mener, at det ikke må være for besværligt at kunne ryge,” siger Bent Hansen.

Skal rygning helt forbydes på sygehusmatriklerne?

”Ja, det mener jeg. Vi bliver nødt til at gå den vej. Vi har talt så meget og været venlige. Men jeg synes, det generelt skal være så besværligt som muligt at ryge,” tilføjer Bent Hansen.

Normalt er det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge på landets sygehuse. Hverken inde eller ude. Men mange sygehuse som Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev tillader, at patienter og pårørende kan ryge i f.eks. udendørs rygebokse.

Bent Hansen erkender, at han som regionsrådsformand for Region Midtjylland har et medansvar for, at reglerne er sådan. Men han mener, at tiden nu er moden til at skrue bissen ekstra på. Og han understreger, at forslaget står for hans egen regning og ikke er vedtaget af bestyrelsen i Danske Regioner.

National plan om forebyggelse

Det totale rygeforbud på danske sygehuse er et eksempel på, hvordan forebyggelse skal have en helt central placering i sundhedsvæsenets møde med borgerne.

Som formand for Danske Regioner har Bent Hansen netop fremlagt en plan for massive investeringer i forebyggelse. Sygehuse, læger og sygeplejersker vil ikke bare blive bedre til at behandle syge. De vil især blive bedre til at forebygge, at folk bliver syge og har brug for dyre behandlinger på sygehusene.

Han appellerer til, at regeringen, regioner og kommuner sætter sig sammen for at lave en stor og ambitiøs national handlingsplan for forebyggelse sammen med de relevante faglige organisationer som lægerne og sygeplejerskerne. Planen skal tænke langt bredere end de traditionelle KRAM-faktorer som kost, rygning, alkohol og motion.

”Der er brug for alle gode initiativer fra alle parter. Der er ingen grund til at starte et slagsmål om, hvem der skal have opgaverne. For opgaverne er så store, at de kræver samarbejde,” siger Bent Hansen.

Et blik ud i den nærmeste fremtid giver ham ret.

Den gode nyhed bliver gentaget – og gentaget. Danskerne lever stadig længere. Det betyder, at flere borgere er fyldt 75 – den alder, hvor behovet for behandling og pleje for alvor begynder at stige.

Hvis sygehusene om otte år, dvs. i 2025, skal levere nøjagtig den samme service og på de samme betingelser som i dag, men til den stigende gruppe ældre, skal der ansættes mere end 56.000 fuldtidsbeskæftigede læger og sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene.

I 2025 vil det samlede medarbejdertal så nå op på 173.259. Der er tale om en såkaldt ”alt-andet-lige”-fremskrivning, foretaget af KORA for Danske Regioner.

Det er selvfølgelig tophamrende urealistisk, at sygehusene kan ansætte så mange ekstra medarbejdere på bare otte år. Og det er lige præcis derfor, Bent Hansen vil dreje udviklingen, så færre borgere får brug for sygehusene. Dertil kommer en række andre, næsten lige så krævende tendenser.

Næsten hver tredje voksne dansker har i dag en eller flere kroniske sygdomme. Og tallet stiger. Knap 20 pct. af børn og unge har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. Det er ikke det samme, som at de er syge. Men det kan få alvorlige konsekvenser på sigt.

”Du kan gå ud i en hvilken som helst klasse i Danmark i dag og spotte de fire-fem elever, hvor du kan se, at her er der noget i livsstilen, som gør, at det om nogle år kan udvikle sig til et problem for den pågældende og for samfundet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få fat i dem på et tidligere tidspunkt. Vi har en stribe eksperter på vores børneafdelinger, som ved rigtig meget om, hvad vi rent fagligt skal gøre. Vi skal bringe den viden i spil i større omfang for at forhindre, at de bliver syge. Den opgave har vi ikke på tværs af sektorerne været nok til at løse for udsatte grupper,” siger Bent Hansen.

Hvordan vil du gøre det konkret?

”Lad os tage diabetes. Vi ved, at diabetesbomben ulmer. Vi kender faktorerne. Men ofte venter vi på, at det udvikler sig til diabetes. Og så reagerer vi. Men hvis vi nu i stedet går ud i fællesskab på skoler og i børnehaver, hvor f.eks. specialuddannede sygeplejersker er med, diætister og andre, for at gribe fat i den livsstil, som forældrene har, så er der noget at hente. Det er jeg sikker på.”

Penge må vente

Hvor mange flere penge er der brug for til at styrke forebyggelse?

”Hvis vi starter den traditionelle diskussion om penge og på forhånd skal have reserveret et rigtigt stort beløb, så går det i stå i et pengeslagsmål. Vi skal starte den anden vej rundt. Vi skal se på, hvad der rent fagligt er det klogeste at gøre. Hvad skal vi i et idealsamfund gøre for at holde folk sunde og raske? Hvem er det, der er udsatte. Når vi har det samlede overblik, må vi tage diskussionen om ressourcer.”

Nu nævner du selv, at vi i en klasse hurtigt kan spotte de 4-5 elever, som får problemer. Vi kan også se, at danskere bliver tykkere og tykkere. Vores gennemsnitlige levealder er for længst overhalet af mange andre nationer. Vi ryger mest af alle lande i Norden. Har forebyggelse slået fejl?

”Vi har i hvert fald ikke været dygtige nok. Og vi har måske også i nogle tilfælde været for berøringsangste. Det med at prikke folk på skulderen og fortælle dem, at det ikke er særlig klogt, det, de gør, er vi ikke gode til. Vi skal være lidt mere offensive. Lidt mere direkte. Vi skal ikke alle sammen til at løbe rundt som politibetjente. Men det er os som system i kommuner og regioner, der skal gøre det,” siger Bent Hansen.

Han håber på, at de kommende økonomiforhandlinger med regeringen senere på måneden kan munde ud i en forpligtende aftale om at sætte gang i arbejdet med at lave en national handlingsplan om forebyggelse.

”Det er helt afgørende, at kommuner, regioner og regeringen i fællesskab forpligter hinanden til, at det er en rigtig god ide. Ellers står vi om 5-10 år med nogle udfordringer, som er rigtig svære at håndtere.”

Sejrene – og nederlaget

Selv kommer Bent Hansen ikke til at følge udfordringerne til dørs. Efter 37 år i spidsen for først Viborg Amt, derefter Region Midtjylland og gennem de seneste godt ti år også formand for Danske Regioner, de fem regioners fælles organ, stiller Bent Hansen ikke op til regionsrådsvalget i november.

Du har i mange år haft indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet i Danmark. Hvad er dine tre vigtigste sejre?

”Vi er gået fra et sygehusvæsen med mange lokale sygehuse til et specialeopdelt sundhedsvæsen med fokus på kvalitet for patienten. Jeg har været med helt fra dengang, der var 80 akuthospitaler, og i dag er der 20. Undervejs har jeg været med til at træffe de rigtigt svære beslutninger og få nedlagt mange sygehuse. Målet har hele tiden været at få løftet den faglige kvalitet og især måle den faglige kvalitet for borgerne. Det tror jeg er den allerstørste sejr,” siger han.

Med kvalitet mener Bent Hansen for eksempel de stærkt stigende overlevelsesrater for både hjertepatienter og kræftpatienter.

Specialeplanen fordeler i alt 36 lægefaglige specialer i regionsfunktioner, som der typisk er en eller få af i hver region, og højt specialiserede funktioner, som er samlet et eller få steder i landet. Hver specialenhed skal have så mange patienter, at man med rimelighed kan sige, at ”øvelse gør mester”.

En lang række sygehuse kan således udføre forundersøgelser af hjertepatienter, men drejer det sig for eksempel om transplantationer, sker det kun to steder i landet, på Skejby Hospital i Aarhus og på Rigshospitalet i København

Din sejr nummer 2?

”Det er jo byggeriet af fremtidens hospitaler. Uanset bump på vejen så bliver det nogle kanonrammer for at videreudvikle det fælles sundhedsvæsen i Danmark.”

Netop disse såkaldte ”supersygehuse” inkarnerer specialetænkningen, hvor regionale sygehuse bliver leverandører af patienter med særlige behov til supersygehusene.

… og nummer 3?

”Den tredje sejr er, at vi har formået at fastholde befolkningens tillid til det offentlige sundhedsvæsen, og at vi ikke har fået et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.”

Hvor Bent Hansen ikke bruger mange sekunder til at udpege sejrene, skal han tænke sig om, før nederlagene dukker frem. Og her er der kun et nederlag. Det er til gengæld et af de store.

”Det største nederlag er, at nogle af regionernes opgaver forsvandt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Jeg tænker særligt på to områder, det ene er ansvaret for ungdomsuddannelser, og det andet den specialiserede socialpsykiatri, som blev adskilt fra hospitalspsykiatrien. Det var en fejl.”

Forrige artikel Danskerne vil have højere afgifter på tobak Danskerne vil have højere afgifter på tobak Næste artikel Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.