Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Ind til nu har al snak om forebyggelse handlet om gode hensigter og kun få handlinger. Nu er det slut: Massive investeringer i forebyggelse og klare regler for befolkningen er redningen, mener regionernes formand. Alternativet er et sundhedsvæsen, der om mindre end ti år ellers vil segne i forsøgene på at behandle danskerne.

Det skal være slut med at kunne ryge på landets sygehuse. Hvis folk vil have en cigaret eller en pibetobak, må de gå helt væk fra sygehusets matrikel.

Det kontante budskab kommer fra sygehusejernes egen førstemand, Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

”Hvis vi skal have en forbedret sundhedstilstand, skal det være mere besværligt at ryge, og det skal være dyrt. Jeg var for nylig på Skejby. Lige uden for hoveddøren står der en kabine, hvor folk kan ryge. Det skal længere væk. Det er provokerende. Specielt på et sygehus. Jeg kender godt alle argumenterne om, at folk har bøvl nok, når de er syge. Men i forhold til personale, besøgende og alle mulige andre er det lidt provokerende, at vi stadig mener, at det ikke må være for besværligt at kunne ryge,” siger Bent Hansen.

Skal rygning helt forbydes på sygehusmatriklerne?

”Ja, det mener jeg. Vi bliver nødt til at gå den vej. Vi har talt så meget og været venlige. Men jeg synes, det generelt skal være så besværligt som muligt at ryge,” tilføjer Bent Hansen.

Normalt er det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge på landets sygehuse. Hverken inde eller ude. Men mange sygehuse som Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev tillader, at patienter og pårørende kan ryge i f.eks. udendørs rygebokse.

Bent Hansen erkender, at han som regionsrådsformand for Region Midtjylland har et medansvar for, at reglerne er sådan. Men han mener, at tiden nu er moden til at skrue bissen ekstra på. Og han understreger, at forslaget står for hans egen regning og ikke er vedtaget af bestyrelsen i Danske Regioner.

National plan om forebyggelse

Det totale rygeforbud på danske sygehuse er et eksempel på, hvordan forebyggelse skal have en helt central placering i sundhedsvæsenets møde med borgerne.

Som formand for Danske Regioner har Bent Hansen netop fremlagt en plan for massive investeringer i forebyggelse. Sygehuse, læger og sygeplejersker vil ikke bare blive bedre til at behandle syge. De vil især blive bedre til at forebygge, at folk bliver syge og har brug for dyre behandlinger på sygehusene.

Han appellerer til, at regeringen, regioner og kommuner sætter sig sammen for at lave en stor og ambitiøs national handlingsplan for forebyggelse sammen med de relevante faglige organisationer som lægerne og sygeplejerskerne. Planen skal tænke langt bredere end de traditionelle KRAM-faktorer som kost, rygning, alkohol og motion.

”Der er brug for alle gode initiativer fra alle parter. Der er ingen grund til at starte et slagsmål om, hvem der skal have opgaverne. For opgaverne er så store, at de kræver samarbejde,” siger Bent Hansen.

Et blik ud i den nærmeste fremtid giver ham ret.

Den gode nyhed bliver gentaget – og gentaget. Danskerne lever stadig længere. Det betyder, at flere borgere er fyldt 75 – den alder, hvor behovet for behandling og pleje for alvor begynder at stige.

Hvis sygehusene om otte år, dvs. i 2025, skal levere nøjagtig den samme service og på de samme betingelser som i dag, men til den stigende gruppe ældre, skal der ansættes mere end 56.000 fuldtidsbeskæftigede læger og sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene.

I 2025 vil det samlede medarbejdertal så nå op på 173.259. Der er tale om en såkaldt ”alt-andet-lige”-fremskrivning, foretaget af KORA for Danske Regioner.

Det er selvfølgelig tophamrende urealistisk, at sygehusene kan ansætte så mange ekstra medarbejdere på bare otte år. Og det er lige præcis derfor, Bent Hansen vil dreje udviklingen, så færre borgere får brug for sygehusene. Dertil kommer en række andre, næsten lige så krævende tendenser.

Næsten hver tredje voksne dansker har i dag en eller flere kroniske sygdomme. Og tallet stiger. Knap 20 pct. af børn og unge har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. Det er ikke det samme, som at de er syge. Men det kan få alvorlige konsekvenser på sigt.

”Du kan gå ud i en hvilken som helst klasse i Danmark i dag og spotte de fire-fem elever, hvor du kan se, at her er der noget i livsstilen, som gør, at det om nogle år kan udvikle sig til et problem for den pågældende og for samfundet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få fat i dem på et tidligere tidspunkt. Vi har en stribe eksperter på vores børneafdelinger, som ved rigtig meget om, hvad vi rent fagligt skal gøre. Vi skal bringe den viden i spil i større omfang for at forhindre, at de bliver syge. Den opgave har vi ikke på tværs af sektorerne været nok til at løse for udsatte grupper,” siger Bent Hansen.

Hvordan vil du gøre det konkret?

”Lad os tage diabetes. Vi ved, at diabetesbomben ulmer. Vi kender faktorerne. Men ofte venter vi på, at det udvikler sig til diabetes. Og så reagerer vi. Men hvis vi nu i stedet går ud i fællesskab på skoler og i børnehaver, hvor f.eks. specialuddannede sygeplejersker er med, diætister og andre, for at gribe fat i den livsstil, som forældrene har, så er der noget at hente. Det er jeg sikker på.”

Penge må vente

Hvor mange flere penge er der brug for til at styrke forebyggelse?

”Hvis vi starter den traditionelle diskussion om penge og på forhånd skal have reserveret et rigtigt stort beløb, så går det i stå i et pengeslagsmål. Vi skal starte den anden vej rundt. Vi skal se på, hvad der rent fagligt er det klogeste at gøre. Hvad skal vi i et idealsamfund gøre for at holde folk sunde og raske? Hvem er det, der er udsatte. Når vi har det samlede overblik, må vi tage diskussionen om ressourcer.”

Nu nævner du selv, at vi i en klasse hurtigt kan spotte de 4-5 elever, som får problemer. Vi kan også se, at danskere bliver tykkere og tykkere. Vores gennemsnitlige levealder er for længst overhalet af mange andre nationer. Vi ryger mest af alle lande i Norden. Har forebyggelse slået fejl?

”Vi har i hvert fald ikke været dygtige nok. Og vi har måske også i nogle tilfælde været for berøringsangste. Det med at prikke folk på skulderen og fortælle dem, at det ikke er særlig klogt, det, de gør, er vi ikke gode til. Vi skal være lidt mere offensive. Lidt mere direkte. Vi skal ikke alle sammen til at løbe rundt som politibetjente. Men det er os som system i kommuner og regioner, der skal gøre det,” siger Bent Hansen.

Han håber på, at de kommende økonomiforhandlinger med regeringen senere på måneden kan munde ud i en forpligtende aftale om at sætte gang i arbejdet med at lave en national handlingsplan om forebyggelse.

”Det er helt afgørende, at kommuner, regioner og regeringen i fællesskab forpligter hinanden til, at det er en rigtig god ide. Ellers står vi om 5-10 år med nogle udfordringer, som er rigtig svære at håndtere.”

Sejrene – og nederlaget

Selv kommer Bent Hansen ikke til at følge udfordringerne til dørs. Efter 37 år i spidsen for først Viborg Amt, derefter Region Midtjylland og gennem de seneste godt ti år også formand for Danske Regioner, de fem regioners fælles organ, stiller Bent Hansen ikke op til regionsrådsvalget i november.

Du har i mange år haft indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet i Danmark. Hvad er dine tre vigtigste sejre?

”Vi er gået fra et sygehusvæsen med mange lokale sygehuse til et specialeopdelt sundhedsvæsen med fokus på kvalitet for patienten. Jeg har været med helt fra dengang, der var 80 akuthospitaler, og i dag er der 20. Undervejs har jeg været med til at træffe de rigtigt svære beslutninger og få nedlagt mange sygehuse. Målet har hele tiden været at få løftet den faglige kvalitet og især måle den faglige kvalitet for borgerne. Det tror jeg er den allerstørste sejr,” siger han.

Med kvalitet mener Bent Hansen for eksempel de stærkt stigende overlevelsesrater for både hjertepatienter og kræftpatienter.

Specialeplanen fordeler i alt 36 lægefaglige specialer i regionsfunktioner, som der typisk er en eller få af i hver region, og højt specialiserede funktioner, som er samlet et eller få steder i landet. Hver specialenhed skal have så mange patienter, at man med rimelighed kan sige, at ”øvelse gør mester”.

En lang række sygehuse kan således udføre forundersøgelser af hjertepatienter, men drejer det sig for eksempel om transplantationer, sker det kun to steder i landet, på Skejby Hospital i Aarhus og på Rigshospitalet i København

Din sejr nummer 2?

”Det er jo byggeriet af fremtidens hospitaler. Uanset bump på vejen så bliver det nogle kanonrammer for at videreudvikle det fælles sundhedsvæsen i Danmark.”

Netop disse såkaldte ”supersygehuse” inkarnerer specialetænkningen, hvor regionale sygehuse bliver leverandører af patienter med særlige behov til supersygehusene.

… og nummer 3?

”Den tredje sejr er, at vi har formået at fastholde befolkningens tillid til det offentlige sundhedsvæsen, og at vi ikke har fået et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.”

Hvor Bent Hansen ikke bruger mange sekunder til at udpege sejrene, skal han tænke sig om, før nederlagene dukker frem. Og her er der kun et nederlag. Det er til gengæld et af de store.

”Det største nederlag er, at nogle af regionernes opgaver forsvandt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Jeg tænker særligt på to områder, det ene er ansvaret for ungdomsuddannelser, og det andet den specialiserede socialpsykiatri, som blev adskilt fra hospitalspsykiatrien. Det var en fejl.”

Forrige artikel Danskerne vil have højere afgifter på tobak Danskerne vil have højere afgifter på tobak Næste artikel Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost