Danske Regioners formand: Forbyd rygning på alle sygehuse

Ind til nu har al snak om forebyggelse handlet om gode hensigter og kun få handlinger. Nu er det slut: Massive investeringer i forebyggelse og klare regler for befolkningen er redningen, mener regionernes formand. Alternativet er et sundhedsvæsen, der om mindre end ti år ellers vil segne i forsøgene på at behandle danskerne.

Det skal være slut med at kunne ryge på landets sygehuse. Hvis folk vil have en cigaret eller en pibetobak, må de gå helt væk fra sygehusets matrikel.

Det kontante budskab kommer fra sygehusejernes egen førstemand, Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

”Hvis vi skal have en forbedret sundhedstilstand, skal det være mere besværligt at ryge, og det skal være dyrt. Jeg var for nylig på Skejby. Lige uden for hoveddøren står der en kabine, hvor folk kan ryge. Det skal længere væk. Det er provokerende. Specielt på et sygehus. Jeg kender godt alle argumenterne om, at folk har bøvl nok, når de er syge. Men i forhold til personale, besøgende og alle mulige andre er det lidt provokerende, at vi stadig mener, at det ikke må være for besværligt at kunne ryge,” siger Bent Hansen.

Skal rygning helt forbydes på sygehusmatriklerne?

”Ja, det mener jeg. Vi bliver nødt til at gå den vej. Vi har talt så meget og været venlige. Men jeg synes, det generelt skal være så besværligt som muligt at ryge,” tilføjer Bent Hansen.

Normalt er det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge på landets sygehuse. Hverken inde eller ude. Men mange sygehuse som Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev tillader, at patienter og pårørende kan ryge i f.eks. udendørs rygebokse.

Bent Hansen erkender, at han som regionsrådsformand for Region Midtjylland har et medansvar for, at reglerne er sådan. Men han mener, at tiden nu er moden til at skrue bissen ekstra på. Og han understreger, at forslaget står for hans egen regning og ikke er vedtaget af bestyrelsen i Danske Regioner.

National plan om forebyggelse

Det totale rygeforbud på danske sygehuse er et eksempel på, hvordan forebyggelse skal have en helt central placering i sundhedsvæsenets møde med borgerne.

Som formand for Danske Regioner har Bent Hansen netop fremlagt en plan for massive investeringer i forebyggelse. Sygehuse, læger og sygeplejersker vil ikke bare blive bedre til at behandle syge. De vil især blive bedre til at forebygge, at folk bliver syge og har brug for dyre behandlinger på sygehusene.

Han appellerer til, at regeringen, regioner og kommuner sætter sig sammen for at lave en stor og ambitiøs national handlingsplan for forebyggelse sammen med de relevante faglige organisationer som lægerne og sygeplejerskerne. Planen skal tænke langt bredere end de traditionelle KRAM-faktorer som kost, rygning, alkohol og motion.

”Der er brug for alle gode initiativer fra alle parter. Der er ingen grund til at starte et slagsmål om, hvem der skal have opgaverne. For opgaverne er så store, at de kræver samarbejde,” siger Bent Hansen.

Et blik ud i den nærmeste fremtid giver ham ret.

Den gode nyhed bliver gentaget – og gentaget. Danskerne lever stadig længere. Det betyder, at flere borgere er fyldt 75 – den alder, hvor behovet for behandling og pleje for alvor begynder at stige.

Hvis sygehusene om otte år, dvs. i 2025, skal levere nøjagtig den samme service og på de samme betingelser som i dag, men til den stigende gruppe ældre, skal der ansættes mere end 56.000 fuldtidsbeskæftigede læger og sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene.

I 2025 vil det samlede medarbejdertal så nå op på 173.259. Der er tale om en såkaldt ”alt-andet-lige”-fremskrivning, foretaget af KORA for Danske Regioner.

Det er selvfølgelig tophamrende urealistisk, at sygehusene kan ansætte så mange ekstra medarbejdere på bare otte år. Og det er lige præcis derfor, Bent Hansen vil dreje udviklingen, så færre borgere får brug for sygehusene. Dertil kommer en række andre, næsten lige så krævende tendenser.

Næsten hver tredje voksne dansker har i dag en eller flere kroniske sygdomme. Og tallet stiger. Knap 20 pct. af børn og unge har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. Det er ikke det samme, som at de er syge. Men det kan få alvorlige konsekvenser på sigt.

”Du kan gå ud i en hvilken som helst klasse i Danmark i dag og spotte de fire-fem elever, hvor du kan se, at her er der noget i livsstilen, som gør, at det om nogle år kan udvikle sig til et problem for den pågældende og for samfundet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få fat i dem på et tidligere tidspunkt. Vi har en stribe eksperter på vores børneafdelinger, som ved rigtig meget om, hvad vi rent fagligt skal gøre. Vi skal bringe den viden i spil i større omfang for at forhindre, at de bliver syge. Den opgave har vi ikke på tværs af sektorerne været nok til at løse for udsatte grupper,” siger Bent Hansen.

Hvordan vil du gøre det konkret?

”Lad os tage diabetes. Vi ved, at diabetesbomben ulmer. Vi kender faktorerne. Men ofte venter vi på, at det udvikler sig til diabetes. Og så reagerer vi. Men hvis vi nu i stedet går ud i fællesskab på skoler og i børnehaver, hvor f.eks. specialuddannede sygeplejersker er med, diætister og andre, for at gribe fat i den livsstil, som forældrene har, så er der noget at hente. Det er jeg sikker på.”

Penge må vente

Hvor mange flere penge er der brug for til at styrke forebyggelse?

”Hvis vi starter den traditionelle diskussion om penge og på forhånd skal have reserveret et rigtigt stort beløb, så går det i stå i et pengeslagsmål. Vi skal starte den anden vej rundt. Vi skal se på, hvad der rent fagligt er det klogeste at gøre. Hvad skal vi i et idealsamfund gøre for at holde folk sunde og raske? Hvem er det, der er udsatte. Når vi har det samlede overblik, må vi tage diskussionen om ressourcer.”

Nu nævner du selv, at vi i en klasse hurtigt kan spotte de 4-5 elever, som får problemer. Vi kan også se, at danskere bliver tykkere og tykkere. Vores gennemsnitlige levealder er for længst overhalet af mange andre nationer. Vi ryger mest af alle lande i Norden. Har forebyggelse slået fejl?

”Vi har i hvert fald ikke været dygtige nok. Og vi har måske også i nogle tilfælde været for berøringsangste. Det med at prikke folk på skulderen og fortælle dem, at det ikke er særlig klogt, det, de gør, er vi ikke gode til. Vi skal være lidt mere offensive. Lidt mere direkte. Vi skal ikke alle sammen til at løbe rundt som politibetjente. Men det er os som system i kommuner og regioner, der skal gøre det,” siger Bent Hansen.

Han håber på, at de kommende økonomiforhandlinger med regeringen senere på måneden kan munde ud i en forpligtende aftale om at sætte gang i arbejdet med at lave en national handlingsplan om forebyggelse.

”Det er helt afgørende, at kommuner, regioner og regeringen i fællesskab forpligter hinanden til, at det er en rigtig god ide. Ellers står vi om 5-10 år med nogle udfordringer, som er rigtig svære at håndtere.”

Sejrene – og nederlaget

Selv kommer Bent Hansen ikke til at følge udfordringerne til dørs. Efter 37 år i spidsen for først Viborg Amt, derefter Region Midtjylland og gennem de seneste godt ti år også formand for Danske Regioner, de fem regioners fælles organ, stiller Bent Hansen ikke op til regionsrådsvalget i november.

Du har i mange år haft indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet i Danmark. Hvad er dine tre vigtigste sejre?

”Vi er gået fra et sygehusvæsen med mange lokale sygehuse til et specialeopdelt sundhedsvæsen med fokus på kvalitet for patienten. Jeg har været med helt fra dengang, der var 80 akuthospitaler, og i dag er der 20. Undervejs har jeg været med til at træffe de rigtigt svære beslutninger og få nedlagt mange sygehuse. Målet har hele tiden været at få løftet den faglige kvalitet og især måle den faglige kvalitet for borgerne. Det tror jeg er den allerstørste sejr,” siger han.

Med kvalitet mener Bent Hansen for eksempel de stærkt stigende overlevelsesrater for både hjertepatienter og kræftpatienter.

Specialeplanen fordeler i alt 36 lægefaglige specialer i regionsfunktioner, som der typisk er en eller få af i hver region, og højt specialiserede funktioner, som er samlet et eller få steder i landet. Hver specialenhed skal have så mange patienter, at man med rimelighed kan sige, at ”øvelse gør mester”.

En lang række sygehuse kan således udføre forundersøgelser af hjertepatienter, men drejer det sig for eksempel om transplantationer, sker det kun to steder i landet, på Skejby Hospital i Aarhus og på Rigshospitalet i København

Din sejr nummer 2?

”Det er jo byggeriet af fremtidens hospitaler. Uanset bump på vejen så bliver det nogle kanonrammer for at videreudvikle det fælles sundhedsvæsen i Danmark.”

Netop disse såkaldte ”supersygehuse” inkarnerer specialetænkningen, hvor regionale sygehuse bliver leverandører af patienter med særlige behov til supersygehusene.

… og nummer 3?

”Den tredje sejr er, at vi har formået at fastholde befolkningens tillid til det offentlige sundhedsvæsen, og at vi ikke har fået et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.”

Hvor Bent Hansen ikke bruger mange sekunder til at udpege sejrene, skal han tænke sig om, før nederlagene dukker frem. Og her er der kun et nederlag. Det er til gengæld et af de store.

”Det største nederlag er, at nogle af regionernes opgaver forsvandt i forbindelse med strukturreformen i 2007. Jeg tænker særligt på to områder, det ene er ansvaret for ungdomsuddannelser, og det andet den specialiserede socialpsykiatri, som blev adskilt fra hospitalspsykiatrien. Det var en fejl.”

,

Forrige artikel Danskerne vil have højere afgifter på tobak Danskerne vil have højere afgifter på tobak Næste artikel Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost Storpolitiske dramaer giver Europa medieboost

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.