Det glæder generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Han ser meningsmålingen som et tegn på folkelig opbakning til et solidarisk fordelingssystem for Europas flygtninge. Det er der virkelig brug for, påpeger han. For asylsystemet i EU er ved at bryde sammen.

”I dag konkurrerer landene om at forringe standarderne for ikke at få for mange flygtninge. Når vi ikke har en fordelingsnøgle, er politikerne henvist til værktøjer, der handler om at gøre sig så uattraktive som muligt,” siger Andreas Kamm, som også er formand for European Council on Refugees and Exiles, der er paraplyorganisation for 85 flygtningeorganisationer i Europa.

Han henviser til, at der er opstået en form for konkurrence imellem EU-landene om at skabe så ringe vilkår for asylsøgere som muligt, f.eks. at forringe deres muligheder for at få sociale ydelser eller blive familiesammenført, nedprioritere forholdene i asylcentre eller forlænge sagsbehandlingstiderne.

Det er tiltag, som ikke grundlæggende har noget med fordeling af asylsøgere at gøre. Men i mangel af bedre er det blevet redskaber, som nationale politikere i alle EU-lande – med Sverige som den markante undtagelse – bruger for at sikre, at netop deres land ikke modtager for mange flygtninge i forhold til naboen.

”Det er blevet et kapløb mod bunden. Og vi ved det jo godt, for politikerne siger åbenlyst, at Danmark ikke må blive for attraktivt for asylansøgere. Men det er bare det forkerte værktøj, politikerne bruger,” siger Andreas Kamm. "I stedet burde EU-landene implementere de fælles standarder for modtagelse af asylsøgere, som man har vedtaget, og se at få etableret et solidarisk fordelingssystem.”

”Tiden er ikke moden”

Selvom både Europas flygtningeorganisationer og et flertal af den danske befolkning ønsker en mere solidarisk fordeling af flygtninge, ligger løsningen ikke lige om hjørnet.

Asyldebatten i EU er gået i politisk hårdknude. De nordeuropæiske lande holder nemlig stædigt fast i det nuværende Dublinsystem, der betyder, at asylansøgere kan sendes tilbage til det EU-land, de oprindeligt ankom til. I sagens natur er det ofte EU’s sydeuropæiske grænselande.

Og heller ikke i det danske Folketing er der tegn på, at et politisk flertal vil tage en fordelingsmekanisme op til seriøs diskussion. Kun Enhedslisten, SF og De Radikale synes, at det er en god ide, og ingen af dem gør sig forhåbninger om, at der vil komme flertal for synspunktet i den nærmeste fremtid.

”Vi har før argumenteret for en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU. Men det spørgsmål er den politiske debat i Folketinget ikke moden til. Nu skal vi diskutere retsforbeholdet, og der er i den forbindelse ikke nogen planer om at lukke op for mere fælles asylpolitik,” siger SF’s integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

”Men vi synes, at de lande, som ikke løfter i dag, men som godt kan – altså især lande i Østeuropa – burde være med til at afhjælpe den flygtningekatastrofe, som vi står over for,” siger hun.

Enhedslisten er mere fuldtonet sin støtte til en solidarisk fordeling af flygtninge i Europa.

”Den nuværende asylpolitik i EU har spillet fallit. Danmark bør arbejde for en mere realistisk og solidarisk fordeling af flygtningene inden for EU,” siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen og fremhæver, at en sådan fordelingsmekanisme både må tage hensyn til landenes befolkningstal og økonomiske ressourcer.

Uenigheder i regeringen

De Radikale argumenterede så sent som i december for den bydende nødvendighed af at reformere det europæiske asylsystem på et tidspunkt, hvor verden oplever en af sine største flygtningekatastrofer i nyere tid. Men partiet nærer ingen forhåbninger om danske tilnærmelser til en mere solidarisk asylpolitik lige foreløbig.

”Vi ved jo godt, at der ikke er flertal i Folketinget for en fælles asylpolitik i EU, Men det ændrer ikke ved vores holdning. Det er åbenlyst, at det europæiske asylsystem er brudt sammen. Nogle lande løfter uforholdsmæssigt meget af flygtningeopgaven, mens andre snyder sig udenom. Derfor kunne vi godt tænke os en fælles solidarisk asylmodel i EU, der kunne fordele opgaven mere retfærdigt,” siger De Radikales menneskerettighedsordfører, Lone Loklindt.

Hun understreger dog, at det alene er de Radikales synspunkt og ikke regeringens samlede holdning. Regeringspartnerne i Socialdemokratiet er nemlig mere skeptiske over for at rykke Danmark længere ind i asylsamarbejdet i EU.

”Socialdemokraterne synes afgjort, at flere lande i EU burde løfte deres ansvar og tage flere asylansøgere. Men fordi vi vil bevare kontrollen med dansk asylpolitik, vil vi ikke med i en fælles asylpolitik i EU,” siger integrations- og udlændingeordfører Mette Reissmann.

Den slags uenigheder mellem de to regeringspartier kan fint eksistere i det røde regeringssamarbejde, mener Lone Loklindt.

”Vi er helt afklaret med, at vi ikke er enige med Socialdemokraterne i det her spørgsmål. Det er slet ikke noget problem,” siger hun. ”Men det er da positivt, at et flertal i befolkningen kan se, at grænseoverskridende udfordringer i Europa bedst afhjælpes ved fælles EU-politik.”

I rød blok er det kun Socialdemokraterne, der ikke føler trang til at arbejde for en mere solidarisk fordeling af asylsøgere.

”Vi siger nej tak til EU’s asyl- og flygtningepolitik, for vi vil ikke være med til at skulle føre en lempeligere politik ind ad bagdøren fra Bruxelles,” som Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov har udtrykt det.

Asyl skal ikke til debat

Folketingets EU-positive partier – Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre og De Konservative – har indgået en Europapolitisk aftale, der bl.a. indebærer en folkeafstemning om at ændre retsforbeholdet senest i 2016. Asyl- og udlændingepolitikken er et af de væsentligste områder, der er berørt af forbeholdet. Men det er også et område, der splitter danskerne. Se figur 2. Og indtil videre har aftalepartierne tilsyneladende valgt at lægge debatten om dette aspekt af afstemningen fuldstændig på is.