De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Anders Rostgaard Birkmann

MM Special: Den kreative branche kræver kærlighed
  • Omkring 80.000 arbejder i de kreative erhverv
  • Designtænkning breder sig til alle erhverv
  • Eksporten er fordoblet på 7 år
  • EU-lande konkurrer med skatterabatter
  • Det betyder tabte ordrer til Danmark
  • Derfor kan statsstøtten også være på vej her

Film- og tv-branchen mister ordrer for en halv milliard

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Engang var film, spil og andre kreative erhverv en kuriositet i dansk erhvervsliv. En mikroskopisk niche ved siden af landbrugs- og medicingiganterne. Sådan er det ikke længere. I dag udgør møbeldesignere, filmproducenter og deres kreative søstre og brødre over 8 procent af den samlede eksport. Eksporten er næsten fordoblet på 7 år, og fortsætter væksten i samme tempo fremover, vil de kreative erhverv snart indhente både fødevareerhvervene og andre traditionelt tunge drenge i dansk industri.

Men de danske arkitekter, designere, spiludviklere og animationseksperter er i hård konkurrence med udenlandske kolleger. Og her spilles der ikke efter samme regler. I mange af vores nabolande satser politikerne målrettet på den kreative sektor på måder, som danske politikere kun langsomt er ved at få øjnene op for.

Der er knap 80.000 jobs og over 90 milliarder eksportkroner på spil, så der er noget at kæmpe for.

Skiftende regeringer har nu ad flere omgange nedsat vækstteams, der skal se på de konkrete rammevilkår. Men nogen egentlig national strategi for de kreative erhverv er det ikke blevet til. I stedet kredser vækstdebatten typisk om grønne teknogier og traditionelle styrkepositioner.

En af dem, der savner et mere konsistent erhvervspolitisk fokus på den kreative sektor, er Anna Porse Nielsen, der er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Seismonaut. Hun har tidligere været medforfatter på en større kortlægning af den kreative sektors betydning, som også zoomede ind på strategierne i andre lande. Hun oplever ikke, at vi ligger decideret dårligt i Danmark, men der er plads til forbedring:

“I f.eks. England, Finland og Holland er man allerede nu længere fremme, fordi man har turdet satse på de kreative erhverv, og fordi man har forstået den værdi, de skaber i andre brancher – både offentlige og private – gennem deres kompetencer, innovationskraft og nye forretningsmodeller. Der er ikke tvivl om, at de kreative erhverv har meget at bidrage med, fordi de kan skabe det, som alle virksomheder har brug for – indhold og oplevelser, som fastholder kundernes interesse og gør produkterne bedre,” siger Anna Porse Nielsen.

Det handler blandt andet om at satse mere målrettet på de talenter, der er, mener Christina Melander fra Dansk Design Center:

“Der ligger et kæmpe potentiale, der kan forløses, når vi dyrker talentmassen. Design er røget højt op på agendaen mange steder både i Europa, USA og Asien. Hvis vi ikke skal miste vores forspring, så skal vi være mere ambitiøse,” siger hun.

”Vi gør allerede mange rigtig fornuftige ting inden for design og det kreative område i Danmark, men vi har også lidt en tendens til, at mange initiativer forbliver kortsigtede projekter frem for langsigtede programmer – det kræver alt andet lige det lange seje ambitiøse træk for for alvor at skabe tydelige effekter,” siger Christina Melander.

Åbenlys udfordring

Danske politikere er da heller ikke blinde for potentialet i at satse mere på de kreative erhverv. Faktisk nedsatte regeringen tilbage i 2017 et vækstteam, der skulle zoome ind på udfordringerne i branchen. Hele tre ministre – erhvervsministeren, kulturministeren og udenrigsministeren – stod bag.

Og i efteråret 2018 afleverede formand Jacob Holm, der er administrerende direktør for møbelproducenten Fritz Hansen, teamets katalog af anbefalinger, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) lige nu tygger på.

Helt konkret har regeringens vækstteam peget på fem indsatsområder:

  1. Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Vækstteamet foreslår, at der etableres kreative iværksætter- og innovationsmiljøer, hvor virksomheder, studerende og forskere samarbejder om at skabe nye forretningsmodeller og løsninger med udgangspunkt i kreativitet, teknologi og forretningsforståelse.
  2. Bedre adgang til risikovillig kapital til nye og digitale forretninger. Formålet er at undgå, at de kreative virksomheder flytter til udlandet. Det kræver, at bl.a. Vækstfonden bruger nye risikoberegningsmetoder ved investeringer i digitale kreative forretninger.
  3. Offentlig-privat samspil om innovative udviklingsmiljøer. Klyngerne i de kreative erhverv skal samles, det skal være billigere for virksomhederne at byde på offentlige opgaver, og det offentlige skal være bedre til at anvende de udbudsmodeller, der fremmer innovation og bæredygtighed.
  4. Effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder. Ifølge vækstteamet er det for nemt og udbredt at være digital tyv i Danmark.
  5. Øget international synlighed og eksport. Et offentligt-privat partnerskab skal videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA internationalt og styrke eksporthjælp til SMV’er. Samtidig skal en treårig forsøgsordning med produktionsrabatter for film, efterproduktion, animation udligne den ulige internationale konkurrence.

Tilsammen skal forslagene bidrage til, at de kreative erhverv får bedre og mere gunstige vækstvilkår, og tage fat på nogle af de tværgående udfordringer med risikovillig kapital eller offentlig-private samarbejder, der allerede er løst for en række andre sektorer.

Finansvirksomheder ansætter spiludviklere

Det mest interessante ved de kreative erhverv er ikke kun vækstpotentialet isoleret set i sektoren, men den afsmittende effekt, det har på vækst, innovation og udvikling i det øvrige erhvervsliv.

Klassiske virksomheder trækker nemlig i stigende grad på kompetencer fra den kreative industri i forsøget på at løse deres udfordringer med at udtænke nye forretningsmodeller og få en bedre forståelse af kunderne.

De kreative erhverv i Danmark

Den audiovisuelle industri
Audiovisuelle virksomheder producerer film, tv, radio og software samt digitale spil, animation og andre visuelle digitale produkter, som for eksempel apps til smartphones.

Mode, møbler og interiør
Virksomheder, der producerer tøj, beklædning og relaterede produkter, for eksempel fodtøj, tasker, ure, smykker og andre accessoires. Desuden producenter af møbler, tekstiler, tæpper, lamper, glas, vaser og anden keramik. 

Design og arkitektur
Leverer produktdesign, grafisk design, industrielt design, indretningsdesign, modedesign eller design af organisationer og processer. Dertil selvstændige arkitekter og tegnestuer, der tegner og projekterer bygningsværker og konstruktioner. Plus anden kunstnerisk og kreativ skaben.

Kommunikations-, reklame- og forlagsvirksomhed
Forhandler rettigheder, producerer og udgiver trykte og digitale bøger, aviser, magasiner, læremidler mv. 

Kilde: Anbefalinger fra Vækstteam for kreative erhverv til regeringen, 2018.

I dag anvender 54 procent af danske virksomheder f.eks. designtænkning strategisk i forretning, viser en ny undersøgelse fra Dansk Design Center og DI, Design Delivers 2018. Af den fremgår det desuden, at 9 ud af 10 virksomheder, der har taget den kreative forretningstænkning til sig, faktisk noterer en positiv effekt på bundlinjen.

Programchef Christina Melander fra Dansk Design Center mener, at det er en helt naturlig udvikling, fordi også det traditionelle erhvervsliv har brug for at tænke nyt.

“Designmetoder sætter brugeren i centrum for udvikling, f.eks. gennem brugerinvolvering og observationer i udviklingsprocesser og tidlige prototyper og tests. Derfor er designmetoder det 21. århundredes svar på at nå kunderne bedst og skabe mening for dem,” siger hun.

Netop de mange muligheder, ikke mindst teknologisk, udfordrer virksomhederne. Hun nævner selv som eksempel alt det teknologiske, man kan med en ovn. For eksempel få den til at skråle ’o sole mio’, når den når op på 200 grader. Det lyder da meget sjovt?

“I dag kan vi næsten alt teknologisk. Men en ovn? Den skal vel bare kunne bage. Her kommer den kreative designtænkning ind, hvor man bl.a. ser på anvendelsen af de nye teknologier. Det er i dag let at fare vild i nye teknologier, fordi de tilbyder så mange muligheder, og at bruge mange penge på features, der ikke skaber reel værdi for brugeren,” siger hun.

Anna Porse Nielsen fra rådgivningsvirksomheden Seismonaut genkender også billedet af, at personer, der er skolet i en kreativ verden, får fodfæste i traditionelle erhverv.

“Vi ser derfor f.eks. virksomheder fra finans- og forsikringsbranchen, der hyrer spiludviklere, fordi de i en tid med kontant fokus på udvikling og fare for disruption har behov for at forstå kunderne på nye måder,” siger hun.

Kommunikationsekspert Christian Have, der i 2015 udgav bogen ‘Den nye guldalder – kunsten som vækstmotor’, er en af de danske bannerførere for det, han kalder værdiskabende partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv.

“Undersøgelser fra World Economic Forum, OECD og mange andre peger på, at kreative kompetencer bliver et afgørende parameter i fremtiden, efterhånden som teknologien overtager flere og flere rutineopgaver. Hele det kreative element har vi allerede i Danmark, da landet bygger på en stærk kreativ tradition i kraft af designere som Arne Jacobsen, Verner Panton og PH – og i nyere tid personer som Olafur Eliasson og Jeppe Hein. Kunst, kultur og kreativitet er således allerede afgørende elementer i Danmarks DNA,” siger han.

Samfundsøkonomisk stor betydning

Selv om det i sagens natur er vanskeligt at påvise direkte årsagssammenhænge mellem styrken af et lands kreative industri og innovationskraften i det øvrige erhvervsliv, så er der de senere år kommet flere interessante indikationer. Virksomhederne bekræfter det selv i undersøgelser, når de bliver spurgt om værdien.

Men der er også gjort flere interessante forsøg på at skabe det makroøkonomisk overblik.

Den økonomiske rådgivningsvirksomhed Damvad Analytics, der arbejder med komplekse økonomiske analyser, er for Erhvervsministeriet nået frem til ét bud. Damvad har set på de afledte effekter af de kreative erhverv, såsom når designere og arkitekter rådgiver virksomheder, der dermed skaber ny værdi, eller når de kreative virksomheder køber varer og tjenesteydelser af andre virksomheder.

Tallene viser, at de kreative erhverv i Danmark leder til en omsætning på samlet set 234 mio. kroner. Cirka 50 procent af den omsætning kommer i form af de afledte effekter, som Damvad når frem til med sine modeller. Se figur 1.

Et andet bud på sammenhængen leverer rådgivningsvirksomheden Seismonaut. På baggrund af en større analyse for Københavns Kommune af virksomheder med ansatte fra kreative fag fandt Seismonaut frem til en ekstra værditilvækst på 12 mia. kr. hos de virksomheder, som beskæftiger en høj grad af medarbejdere i kreative jobfunktioner. Undersøgelsen anskueliggør, hvordan anvendelsen af kreative kompetencer bidrager til at skabe betydelig vækst hos virksomhederne uden for de kreative erhverv.

Også internationale studier peger i den retning. I ‘The Oxford Handbook of Creative Industries’, (Oxford University Press, 2015) viser forskere, hvordan der er flere og flere indikationer på en stærk sammenhæng mellem vækst og kreative ansatte. For eksempel viser forskning fra Storbritannien, at virksomheder, der spenderer dobbelt så meget på at få input fra den kreative sektor, øger sandsynligheden for at introducere nye servicer og produkter til markedet med 25 procent.

Internationalt fokus

Netop sammenhængen mellem stærke kreative brancher og de traditionelle erhvervs evne til at tænke nyt har fået flere af vores nabolande til at lave deciderede nationale strategier for de kreative erhverv.

Det gælder blandt andet Storbritannien, hvor indsatsen blev skudt i gang i 2008 af daværende premierminister Gordon Brown i strategien ‘Creative Britain – New Talents for the New Economy’.

Det har ført til flere store initiativer, bl.a. Creative England, der skal udnytte Londons kraftcenter til gavn for hele landet, og Digital Catapult Centres, der gennem de seneste fem år har understøttet opbygningen af nye, teknologiske kompetencer og støttet udviklingsprojekter blandt kreative erhverv.

I Finland har regeringen også i en årrække fokuseret på at styrke samspillet mellem kreative og de øvrige erhverv. Blandt andet i regi af innovationsagenturet Tekes med investeringsprogrammet Feeling. Programmet har løftet mængden af forsknings- og udviklingsprojekter blandt kreative virksomheder, og det har blandt andet ført til en utraditionel fusion af akademiske fagligheder med sammenlægningen af et teknisk, et økonomisk og et designorienteret universitet i Aalto University.

I Holland har man haft særlig fokus på at udnytte kreative kompetencer til at styrke innovation og løsning af samfundsmæssige udfordringer. Landets vækstområder ligger især inden for udvikling af løsninger målrettet mod urbanisering, aldring og effektivisering af sundhedssektoren og klimatilpasning. Holland har desuden udnævnt de kreative erhverv til én af ni topsektorer for landets innovations- og erhvervspolitiske indsatser. Her har initiativet ClickNL haft fokus på at styrke innovationen og udviklingen i de kreative erhverv. Blandet andet gennem øremærkning af en række forsknings-, innovations-, og erhvervsfremmemidler til de kreative erhverv. Resultatet er et løft i de kreative erhvervs private investeringer i udvikling med over 60 pct. i perioden 2011 til 2015. 

Politikere mindre risikovillige

I Danmark er de kreative brancher stadig ikke centralt placeret på det politiske landkort. Ganske vist støtter vi i Danmark kultur i rigt omfang. Men set med de mere erhvervspolitiske briller har branchen stadig ikke fået den opmærksomhed, som dens størrelse og potentiale retfærdiggør.

En af udfordringerne er ifølge professor (mso) Mark Lorenzen fra CBS, at selv om der er god dokumentation for den samfundsøkonomiske betydning af de kreative brancher, er de også udviklingstunge og usikre at investere i, og derfor kræver det nogle andre rammevilkår.

”Men det er innovationens grundvilkår, og det vil det altid være. Man kan ikke garantere, at pengene ikke er spildt, når man investerer i produktudvikling. Og selv om vi ved, at man får omsætning, eksport og beskæftigelse ud af at investere i produktudvikling, er investorer og politikere mindre risikovillige, når det handler om kreative brancher,” siger han.

Lige nu venter den kreative sektor i spænding på, om kataloget af anbefalinger fra vækstteamet kan g nationale fokus, som alle efterlyser.

Når man i branchen er i det optimistiske hjørne, tror man på, at budskabet om, hvor afgørende kreativitet bliver som vækstmotor, efterhånden er ved at manifestere sig hos politikerne. Når pessimismen alligevel tager over, skyldes det bl.a., at der afsat for få penge til at løfte eventuelle initiativer.

På Finansloven for 2019 er der afsat en samlet pulje på 205 mio. kr. til opfølgning på arbejdet i regeringens fire vækstteams i 2019-2022. Det svarer til cirka 50 mio. kr. om året

Til sammenligning besluttede den britiske regering den 7. december at udvide med et nyt støtteprogram på 166 millioner kroner (20 mio. pund) til spilindustrien, små kreative virksomheder og de kreative uddannelser. Det var ’Minister for Digital and the Creative Industries’ Margot James, der stod for den pakke. En titel, der i sig selv signalerer, at det her er en branche, som briterne tager alvorligt.

Omtalte personer

Jacob Holm

Formand, Dansk Arkitektur Center, Hans Just Group og Movinn, fhv. adm. direktør, Fritz Hansen
cand.polit. (Københavns Uni. 1985)

Christian Have

Kultur- og medierådgiver, grundlægger og ejer, Have Kommunikation & PR, forfatter, tv-vært
Dansk, Københavns Universitet

Mark Lorenzen

Professor mso, phd, Institut for Strategi og Innovation, CBS, direktør, DRUID
ph.d. (CBS 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu