Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Hvor topforskere for 15 år siden vendte tommeltotten op for det danske demokrati, taler de nu om lukkede beslutningsprocesser, professionalisering af politikken og om borgere, der i stigende grad ikke tror på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Demokratiet i Danmark trænger til et sundhedstjek.  

Demokratiet i Danmark lever og har det godt.

Sådan lød den enkle og opløftende vurdering, da en gruppe forskere tilbage i 2003 konkluderede på den ind til da mest omfattende analyse af magt og demokrati i Danmark, forskningsprojektet Magtudredningen.

I dag er de samme forskere noget mere forbeholdne i deres vurdering.

”Dengang havde vi svært ved at finde pessimismen frem. I dag er det blevet lidt sværere at finde optimismen frem,” siger den ene af de i alt fem forskere i projektets forskningsledelse, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. Se tekstboks.

Magtudredningen

Kun to af de fem forskere fra forskningsledelsen, Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Christiansen, arbejder i dag med de emner, som indgik i Magtudredningens konkluderende analyse.

Og de to er enige.

Magtudredningens overvejende positive billede af demokrati og magt i Danmark er blevet lidt mindre positivt. Over for Mandag Morgen har de ud fra hver deres fortsatte forskning indvilliget i at udpege en række udviklingsforløb, der siden 2003 har kastet skygger over demokratiets tilstand.

Selv om der kun er gået 13 år, siden de var med til at sætte sidste punktum for konklusionerne på Magtudredningens arbejde, er der meget store forskelle på situationen i 2003 og i dag.

Jørgen Goul Andersen fremhæver, at vælgernes tillid til politikerne i begyndelsen af 00’erne var høj som aldrig før. Med Venstres Anders Fogh Rasmussen som statsminister nærmede regeringen sig med store skridt befolkningens ønske om at stramme udlændingepolitikken. Et emne, der også dengang satte dagsordenen for den politiske diskussion. Samtidig befandt Danmark og den vestlige verden sig midt i en langvarig økonomisk højkonjunktur.

Politisk tillid på vej i minus

Figur 1 | Forstør   Luk

Da Magtudredningen i sin afsluttende rapport fra 2003 tog temperaturen på demokratiet i Danmark, var den politiske tillid rekordhøj. Siden er tilliden til politikerne faldet ved hvert eneste valg. Den politiske tillid ligger nu under gennemsnittet.

Note*: Undersøgelserne er foretaget i forbindelse med alle valg til Folketinget siden 1971.
Kilde: “Fra krisevalg til jordskredsvalg”, Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.)

I dag, efter den mest omfattende økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, er tilliden til politikerne faldet markant. Se figur 1.

Stigende utryghed bag tillidsfald

Når Goul Andersen skal forklare den faldende tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, handler det om meget mere end den økonomiske krise.

Tilliden og vælgernes tilfredshed med de politiske beslutninger bliver påvirket af den økonomiske situation. Men derudover har Goul Andersen kunnet vise, at også den enkeltes sociale tryghed spiller ind på, om han eller hun mener, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Det bygger professoren på data fra Trygfondens tryghedsmålinger, der er blevet gennemført siden 2004.

Og her er det bemærkelsesværdige resultat, at stadig flere danskere føler sig utrygge.

Ser man på den andel, der føler sig utrygge i deres hverdag, er den steget fra et meget lille niveau på 2,6 pct. tilbage i 2004 til nu 17,7 pct. Det svarer til, at hver sjette voksne dansker i dag føler sig utryg i sin hverdag. Se figur 2.

Færre danskere føler sig trygge

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv i den økonomiske opgangstid fra 2004 til 2008 faldt danskernes generelle tryghed. Den nedadgående tendens fortsatte under og efter finanskrisen.

Kilde: Tryghedsmåling 2015.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at der er meget store forskelle på, hvem der i stigende grad føler sig utrygge. Her stikker de ikke-faglærte og dagpengemodtagerne ud som de to grupper, hvor andelen af utrygge er steget mest.

At det netop er de to grupper, er der flere forklaringer på. En forklaring handler om den stribe af reformer, der siden 2006 har skullet øge arbejdsudbuddet.

”Der er strammet op på dagpengene, førtidspensionerne og kontanthjælpen, og det betyder, at flere folk kan komme ud i en økonomisk set presset situation. Det sociale sikkerhedsnet er blevet markant ringere for syge og arbejdsløse. Hvis man er slidt, eller hvis helbredet ikke længere er det bedste, kan folk i en helt anden grad komme ud i en presset situation. Reformerne er navnlig vedtaget siden 2010,” siger Goul Andersen.

Han peger på, at den sociale utryghed før 2010 først og fremmest skyldtes en frygt for indbrud, mens der ligger sociale faktorer bag den stigende utryghed efter 2010.

Tidligere var der ikke nogen stærk sammenhæng mellem graden af tryghed i hverdagen og så mistillid over for politikerne. Men her er der sket en ret pludselig ændring, så der nu er en sammenhæng mellem ens personlige følelse af utryghed og den politiske mistillid.

”I dag er politisk mistillid i højere grad betinget af ens personlige utryghed end tidligere,” siger Jørgen Goul Andersen.

Sat på spidsen har den lange række af reformer og den stigende konkurrence om særligt ikke-faglærte job ramt den samme del af befolkningen.

Samtidig mærker de grupper ikke meget til den generelle velstandsstigning i samfundet. Skattereformer har siden 00’erne først og fremmest tilgodeset den bedst lønnede tiendedel af befolkningen. Siden 2003 er deres indkomster steget markant mere end de lavest lønnede 10 pct. af befolkningen. Se figur 3.

Stigende ulighed i indkomst

Figur 3 | Forstør   Luk

De rigeste 10 pct. af befolkningen bliver rigere markant hurtigere end den øvrige del af befolkningen. Uligheden satte fart efter 2003, hvor Magtudredningen afleverede sine konklusioner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Op gennem 00’erne er de lavest uddannede blevet lidt mere pressede, og det smitter af på den politiske tillid. Det giver de bl.a. udtryk for ved at stemme på partier ude på fløjene.

Blandt vælgere mellem 30 og 59 år, altså aldersgrupper, der normalt er på arbejdsmarkedet, stemmer et stort flertal med årsindtægter på under 200.000 kr. enten på Dansk Folkeparti eller på partier til venstre for Socialdemokratiet.

Deres stemmer styrker altså de partier i Folketinget, der mest højlydt kritiserer den til enhver tid siddende regering. Det er også de partier, der endnu ikke har påtaget sig et regeringsansvar, hvis man ser bort fra SF.

Akademikere på tinge

Ser vi på Folketingets sammensætning, springer det også i øjnene, at medlemmerne samlet set har færre erfaringer fra forskellige dele af samfundet. Et eksempel er, at færre ikke-faglærte og faglærte personer bliver valgt til Folketinget.

Den udvikling har fundet sted i en årrække, og selv om lidt flere faglærte og ufaglærte opnåede valg til Folketinget i 2015, er deres andel fortsat lavere, end den var i 2001. Omvendt har stadig flere MF’er en akademisk uddannelse, når de sætter sig i folketingssalen.

”Jeg er stolt, hver eneste gang en af vores kandidater bliver valgt til Folketinget. De er dygtige og kvalificerede, men der bliver bare flere og flere medlemmer med en akademisk baggrund, og det er jo ikke repræsentativt for hele befolkningen,” siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han er med til at uddanne nogle af de cand.scient.pol.er, der ender i Folketinget.

Efter valget i 2015 er mere end halvdelen af Folketingets medlemmer akademikere. Se figur 4.

Akademikere indtager Folketinget

Figur 4 | Forstør   Luk

Hvor blot 10 pct. af befolkningen har en akademisk uddannelse, har 56 pct. af MF’erne efter valget i 2015 en akademisk uddannelse.

Kilde: Mandag Morgen og Ugebrevet A4.

”Det er ikke rigtigt, at akademikerne ikke repræsenterer folk, men de repræsenterer bare ikke alle befolkningsgrupper. Jeg er betænkelig over for den udvikling i repræsentativiteten, der giver et fravær af erfaringer, der er samlet op mange steder i samfundet,” siger han.

Når mere end hvert andet medlem af Folketinget har en akademisk uddannelse, er det en klar overrepræsentation i forhold til akademikernes andel af befolkningen. I 2015 havde godt en halv million dansker en akademisk uddannelse, hvilket svarer til næsten ti pct. af befolkningen.

Ministerierne lukker dørene

Op gennem 00’erne har den politiske proces ændret karakter. Hvor større reformer eller lovgivningskomplekser tidligere blev vedtaget efter et omfattende og offentligt forarbejde, er dørene til den forberedende del af beslutningsprocesserne blevet lukket til.

Det er alvorligt, fordi man ofte får mere indflydelse, jo tidligere man involveres i en beslutning.

”Det er meget markant, at den første og forberedende del af den politiske beslutningsproces bliver stadig mere lukket. Man er stort set stoppet med at bruge udvalg og kommissioner til at forberede lovgivning,” siger Peter Munk Christiansen.

Han nævner som eksempel to af de seneste tiårs helt store reformer, strukturreformen fra 2007 og dagpengereformen fra 2010. Strukturreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, nedlagde de dengang 14 amter og oprettede som erstatning fem regioner. Dagpengereformen skar dagpengeperioden fra fire til nu kun to år.

I begge tilfælde var der tale om store reformer med konsekvenser for mange borgere. Netop derfor kan en åben beslutningsproces gøre det usikkert, om den slags reformer overhovedet kan vedtages.

”Der kan være gode grunde til at forberede reformerne i lukkede fora. Man undgår f.eks., at nogle mobiliserer mod reformer eller lovgivning. Men det betyder også, at man får lavet nogle indgreb, som kan virke meget voldsomme,” siger han.

Protesterne mod den meget omstridte dagpengereform prægede Folketingets arbejde i fem år efter vedtagelsen, dvs. helt frem til 2015. Også indgrebet i folkeskolelærernes konflikt tilbage i 2013 præger stadig arbejdsmiljøet på mange skoler.

”Embedsmænd og regeringer er blevet gode til at gennemføre reformer, men der er en pris, for det sker på bekostning af befolkningens inddragelse,” siger Peter Munk Christiansen.

Samtidig med at skiftende regeringer, ministre og embedsmænd lukker dørene til de tidlige faser af deres beslutningsprocesser, har Folketinget gjort det sværere for offentligheden at se embedsmændene over skulderen.

Det skete f.eks. i forbindelse med revisionen af Offentlighedsloven, der blev vedtaget i begyndelsen af 2014. Den blev markedsført som en udvidelse af offentligheden, men praksis har vist, at det omvendte er tilfældet. Siden 2014 er det blevet markant sværere for journalister og andre at få indsigt i ministeriernes beslutningsprocesser.

”Man rækker i mindre grad ud til samfundet. Det har gjort Danmark mere regérbart, men man lytter også i mindre grad til forskellige aktører i samfundet,” siger Peter Munk Christiansen.

Politikerne spinner løs

Samtidig med at politikerne har lukket beslutningsprocesserne, er der også sket en ændring i den måde, de kommunikerer deres budskaber på.

Politikerne vil, som mennesker er flest, helst tale om alt det gode, de vil gøre. Det betyder så også, at der er mindre fokus på konsekvenserne. Og med det, bliver det som vælger sværere at få styr på, hvad der egentlig foregår.

Og lige præcis den tilgang har politikerne raffineret gennem de seneste 10-15 år.

På linje med både blå og røde regeringsforgængere er trekløverregeringen god til at få nye bevillinger til at lyde af ekstra meget.

Når regeringen f.eks. siger, at den afsætter godt 2 milliarder kr. til den seneste kræftplan, er der ikke tale om ekstra 2 milliarder kr., men reelt kun om ekstra 500 millioner kr. om året i de kommende 4 år. År for år er den ekstra bevilling altså noget mindre end det flotte beløb på de 2 milliarder kr.

Den måde at præsentere sine initiativer på blev introduceret af statsminister Anders Fogh Rasmussen i valgkampen op til folketingsvalget i 2005, hvor Venstre fremlagde en velfærdspakke med store nye milliardudgifter. Men helt som i tilfældet med kræftpakken var de mange ekstra milliarder penge, der skulle betales over en årrække. Delte man beløbet ud på de enkelte år, ville det i realiteten være en lidt lavere stigningstakt i udgifterne til velfærd end hidtil.

På den måde blev en reel årlig besparelse markedsført som en markant ekstrainvestering, fordi man lagde de små årlige milliardbeløb sammen til store samlede beløb over en årrække.

”Jeg kan godt forstå, at man taler om det postfaktuelle samfund, for politikerne spinner meget. Det er simpelthen svært for folk at vide, hvad de skal tro på,” siger Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelser viser, at vælgerne efterlyser mere autenticitet fra politikernes side. Der er dog, siger Goul Andersen, ikke den store forskningsmæssige viden om, hvordan spin reelt virker.

Et andet eksempel stammer fra regeringsgrundlaget, der både vil finde penge til at sænke skatterne og forbedre kernevelfærden. Der skal med andre ord være råd til det hele, altså både skattelettelser og mere velfærd. Det er med variationer det tema, som Venstre er gået til valg på siden 2001.

Træder man et skridt tilbage, lyder det da næsten også for godt til at være sandt.

Regnestykket denne gang ser i al fald sådan her ud: Regeringen lægger op til, at udgifterne til velfærd kan stige med 0,3 pct. om året. I praksis er de ekstra 0,3 pct. bare ikke penge nok til at betale udgifterne til det stigende antal ældre i samfundet. De økonomiske vismænd har således beregnet, at der skal afsættes omkring det dobbelte, altså ca. 0,6 pct. for bare at følge udviklingen i demografien. Dertil kommer yderligere udgifter som følge af, at befolkningen om ti år vil forvente en bedre service end i dag, og at de offentlige tilbud til de ældre følger med den almindelige udvikling af velstanden. Også det vil koste ekstra.

Der mangler altså nogle milliarder et eller andet sted for bare at opretholde den service.

Det gode spørgsmål er så, hvordan befolkningen vil reagere, når de kan se, at den offentlige service ikke udvikler sig i takt med hverken behov eller forventninger.

”Vil de ressourcestærke vælge at betale lidt ekstra og måske købe private løsninger til deres egne forældre for at få en tilfredsstillende service? Det skulle undre, om ikke der vil opstå et marked for kvalitetsvelfærd på for eksempel ældreområdet. Det kunne også ske på skoleområdet. Men sådanne diskussioner har været helt fraværende i den politiske og offentlige debat,” siger Jørgen Goul Andersen

Siden Magtudredningen afleverede sin afsluttende rapport om ’Magt og demokrati i Danmark’ tilbage i 2003, har udviklingen budt på markante nyskabelser og markante brud med den hidtidige udvikling.

Befolkningens tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, er faldet. Det er sket, samtidig med at en række reformer har påvirket særligt de kortuddannedes hverdag. De er i dag den mest pressede gruppe i befolkningen.

Samtidig har også det politiske liv på Christiansborg ændret karakter.

”Set fra et demokratisk synspunkt er der kritiske træk ved udviklingen. Hvis vi skulle skrive en ny udredning, tror jeg, at vi skulle sætte mere fokus på de kortuddannedes og de lavtlønnedes hverdag. Vi skulle også se mere på borgere med et skrantende helbred. Ingen af de grupper ved vi nok om i dag,,” siger Goul Andersen.

Punkt nummer to kunne så handle om politikkens professionalisering og lukkethed, og hvordan det udvikling opleves af befolkningen.

Forrige artikel Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Næste artikel Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.