Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Hvor topforskere for 15 år siden vendte tommeltotten op for det danske demokrati, taler de nu om lukkede beslutningsprocesser, professionalisering af politikken og om borgere, der i stigende grad ikke tror på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Demokratiet i Danmark trænger til et sundhedstjek.  

Demokratiet i Danmark lever og har det godt.

Sådan lød den enkle og opløftende vurdering, da en gruppe forskere tilbage i 2003 konkluderede på den ind til da mest omfattende analyse af magt og demokrati i Danmark, forskningsprojektet Magtudredningen.

I dag er de samme forskere noget mere forbeholdne i deres vurdering.

”Dengang havde vi svært ved at finde pessimismen frem. I dag er det blevet lidt sværere at finde optimismen frem,” siger den ene af de i alt fem forskere i projektets forskningsledelse, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. Se tekstboks.

Magtudredningen

Kun to af de fem forskere fra forskningsledelsen, Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Christiansen, arbejder i dag med de emner, som indgik i Magtudredningens konkluderende analyse.

Og de to er enige.

Magtudredningens overvejende positive billede af demokrati og magt i Danmark er blevet lidt mindre positivt. Over for Mandag Morgen har de ud fra hver deres fortsatte forskning indvilliget i at udpege en række udviklingsforløb, der siden 2003 har kastet skygger over demokratiets tilstand.

Selv om der kun er gået 13 år, siden de var med til at sætte sidste punktum for konklusionerne på Magtudredningens arbejde, er der meget store forskelle på situationen i 2003 og i dag.

Jørgen Goul Andersen fremhæver, at vælgernes tillid til politikerne i begyndelsen af 00’erne var høj som aldrig før. Med Venstres Anders Fogh Rasmussen som statsminister nærmede regeringen sig med store skridt befolkningens ønske om at stramme udlændingepolitikken. Et emne, der også dengang satte dagsordenen for den politiske diskussion. Samtidig befandt Danmark og den vestlige verden sig midt i en langvarig økonomisk højkonjunktur.

Politisk tillid på vej i minus

Figur 1 | Forstør   Luk

Da Magtudredningen i sin afsluttende rapport fra 2003 tog temperaturen på demokratiet i Danmark, var den politiske tillid rekordhøj. Siden er tilliden til politikerne faldet ved hvert eneste valg. Den politiske tillid ligger nu under gennemsnittet.

Note*: Undersøgelserne er foretaget i forbindelse med alle valg til Folketinget siden 1971.
Kilde: “Fra krisevalg til jordskredsvalg”, Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.)

I dag, efter den mest omfattende økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, er tilliden til politikerne faldet markant. Se figur 1.

Stigende utryghed bag tillidsfald

Når Goul Andersen skal forklare den faldende tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, handler det om meget mere end den økonomiske krise.

Tilliden og vælgernes tilfredshed med de politiske beslutninger bliver påvirket af den økonomiske situation. Men derudover har Goul Andersen kunnet vise, at også den enkeltes sociale tryghed spiller ind på, om han eller hun mener, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Det bygger professoren på data fra Trygfondens tryghedsmålinger, der er blevet gennemført siden 2004.

Og her er det bemærkelsesværdige resultat, at stadig flere danskere føler sig utrygge.

Ser man på den andel, der føler sig utrygge i deres hverdag, er den steget fra et meget lille niveau på 2,6 pct. tilbage i 2004 til nu 17,7 pct. Det svarer til, at hver sjette voksne dansker i dag føler sig utryg i sin hverdag. Se figur 2.

Færre danskere føler sig trygge

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv i den økonomiske opgangstid fra 2004 til 2008 faldt danskernes generelle tryghed. Den nedadgående tendens fortsatte under og efter finanskrisen.

Kilde: Tryghedsmåling 2015.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at der er meget store forskelle på, hvem der i stigende grad føler sig utrygge. Her stikker de ikke-faglærte og dagpengemodtagerne ud som de to grupper, hvor andelen af utrygge er steget mest.

At det netop er de to grupper, er der flere forklaringer på. En forklaring handler om den stribe af reformer, der siden 2006 har skullet øge arbejdsudbuddet.

”Der er strammet op på dagpengene, førtidspensionerne og kontanthjælpen, og det betyder, at flere folk kan komme ud i en økonomisk set presset situation. Det sociale sikkerhedsnet er blevet markant ringere for syge og arbejdsløse. Hvis man er slidt, eller hvis helbredet ikke længere er det bedste, kan folk i en helt anden grad komme ud i en presset situation. Reformerne er navnlig vedtaget siden 2010,” siger Goul Andersen.

Han peger på, at den sociale utryghed før 2010 først og fremmest skyldtes en frygt for indbrud, mens der ligger sociale faktorer bag den stigende utryghed efter 2010.

Tidligere var der ikke nogen stærk sammenhæng mellem graden af tryghed i hverdagen og så mistillid over for politikerne. Men her er der sket en ret pludselig ændring, så der nu er en sammenhæng mellem ens personlige følelse af utryghed og den politiske mistillid.

”I dag er politisk mistillid i højere grad betinget af ens personlige utryghed end tidligere,” siger Jørgen Goul Andersen.

Sat på spidsen har den lange række af reformer og den stigende konkurrence om særligt ikke-faglærte job ramt den samme del af befolkningen.

Samtidig mærker de grupper ikke meget til den generelle velstandsstigning i samfundet. Skattereformer har siden 00’erne først og fremmest tilgodeset den bedst lønnede tiendedel af befolkningen. Siden 2003 er deres indkomster steget markant mere end de lavest lønnede 10 pct. af befolkningen. Se figur 3.

Stigende ulighed i indkomst

Figur 3 | Forstør   Luk

De rigeste 10 pct. af befolkningen bliver rigere markant hurtigere end den øvrige del af befolkningen. Uligheden satte fart efter 2003, hvor Magtudredningen afleverede sine konklusioner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Op gennem 00’erne er de lavest uddannede blevet lidt mere pressede, og det smitter af på den politiske tillid. Det giver de bl.a. udtryk for ved at stemme på partier ude på fløjene.

Blandt vælgere mellem 30 og 59 år, altså aldersgrupper, der normalt er på arbejdsmarkedet, stemmer et stort flertal med årsindtægter på under 200.000 kr. enten på Dansk Folkeparti eller på partier til venstre for Socialdemokratiet.

Deres stemmer styrker altså de partier i Folketinget, der mest højlydt kritiserer den til enhver tid siddende regering. Det er også de partier, der endnu ikke har påtaget sig et regeringsansvar, hvis man ser bort fra SF.

Akademikere på tinge

Ser vi på Folketingets sammensætning, springer det også i øjnene, at medlemmerne samlet set har færre erfaringer fra forskellige dele af samfundet. Et eksempel er, at færre ikke-faglærte og faglærte personer bliver valgt til Folketinget.

Den udvikling har fundet sted i en årrække, og selv om lidt flere faglærte og ufaglærte opnåede valg til Folketinget i 2015, er deres andel fortsat lavere, end den var i 2001. Omvendt har stadig flere MF’er en akademisk uddannelse, når de sætter sig i folketingssalen.

”Jeg er stolt, hver eneste gang en af vores kandidater bliver valgt til Folketinget. De er dygtige og kvalificerede, men der bliver bare flere og flere medlemmer med en akademisk baggrund, og det er jo ikke repræsentativt for hele befolkningen,” siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han er med til at uddanne nogle af de cand.scient.pol.er, der ender i Folketinget.

Efter valget i 2015 er mere end halvdelen af Folketingets medlemmer akademikere. Se figur 4.

Akademikere indtager Folketinget

Figur 4 | Forstør   Luk

Hvor blot 10 pct. af befolkningen har en akademisk uddannelse, har 56 pct. af MF’erne efter valget i 2015 en akademisk uddannelse.

Kilde: Mandag Morgen og Ugebrevet A4.

”Det er ikke rigtigt, at akademikerne ikke repræsenterer folk, men de repræsenterer bare ikke alle befolkningsgrupper. Jeg er betænkelig over for den udvikling i repræsentativiteten, der giver et fravær af erfaringer, der er samlet op mange steder i samfundet,” siger han.

Når mere end hvert andet medlem af Folketinget har en akademisk uddannelse, er det en klar overrepræsentation i forhold til akademikernes andel af befolkningen. I 2015 havde godt en halv million dansker en akademisk uddannelse, hvilket svarer til næsten ti pct. af befolkningen.

Ministerierne lukker dørene

Op gennem 00’erne har den politiske proces ændret karakter. Hvor større reformer eller lovgivningskomplekser tidligere blev vedtaget efter et omfattende og offentligt forarbejde, er dørene til den forberedende del af beslutningsprocesserne blevet lukket til.

Det er alvorligt, fordi man ofte får mere indflydelse, jo tidligere man involveres i en beslutning.

”Det er meget markant, at den første og forberedende del af den politiske beslutningsproces bliver stadig mere lukket. Man er stort set stoppet med at bruge udvalg og kommissioner til at forberede lovgivning,” siger Peter Munk Christiansen.

Han nævner som eksempel to af de seneste tiårs helt store reformer, strukturreformen fra 2007 og dagpengereformen fra 2010. Strukturreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, nedlagde de dengang 14 amter og oprettede som erstatning fem regioner. Dagpengereformen skar dagpengeperioden fra fire til nu kun to år.

I begge tilfælde var der tale om store reformer med konsekvenser for mange borgere. Netop derfor kan en åben beslutningsproces gøre det usikkert, om den slags reformer overhovedet kan vedtages.

”Der kan være gode grunde til at forberede reformerne i lukkede fora. Man undgår f.eks., at nogle mobiliserer mod reformer eller lovgivning. Men det betyder også, at man får lavet nogle indgreb, som kan virke meget voldsomme,” siger han.

Protesterne mod den meget omstridte dagpengereform prægede Folketingets arbejde i fem år efter vedtagelsen, dvs. helt frem til 2015. Også indgrebet i folkeskolelærernes konflikt tilbage i 2013 præger stadig arbejdsmiljøet på mange skoler.

”Embedsmænd og regeringer er blevet gode til at gennemføre reformer, men der er en pris, for det sker på bekostning af befolkningens inddragelse,” siger Peter Munk Christiansen.

Samtidig med at skiftende regeringer, ministre og embedsmænd lukker dørene til de tidlige faser af deres beslutningsprocesser, har Folketinget gjort det sværere for offentligheden at se embedsmændene over skulderen.

Det skete f.eks. i forbindelse med revisionen af Offentlighedsloven, der blev vedtaget i begyndelsen af 2014. Den blev markedsført som en udvidelse af offentligheden, men praksis har vist, at det omvendte er tilfældet. Siden 2014 er det blevet markant sværere for journalister og andre at få indsigt i ministeriernes beslutningsprocesser.

”Man rækker i mindre grad ud til samfundet. Det har gjort Danmark mere regérbart, men man lytter også i mindre grad til forskellige aktører i samfundet,” siger Peter Munk Christiansen.

Politikerne spinner løs

Samtidig med at politikerne har lukket beslutningsprocesserne, er der også sket en ændring i den måde, de kommunikerer deres budskaber på.

Politikerne vil, som mennesker er flest, helst tale om alt det gode, de vil gøre. Det betyder så også, at der er mindre fokus på konsekvenserne. Og med det, bliver det som vælger sværere at få styr på, hvad der egentlig foregår.

Og lige præcis den tilgang har politikerne raffineret gennem de seneste 10-15 år.

På linje med både blå og røde regeringsforgængere er trekløverregeringen god til at få nye bevillinger til at lyde af ekstra meget.

Når regeringen f.eks. siger, at den afsætter godt 2 milliarder kr. til den seneste kræftplan, er der ikke tale om ekstra 2 milliarder kr., men reelt kun om ekstra 500 millioner kr. om året i de kommende 4 år. År for år er den ekstra bevilling altså noget mindre end det flotte beløb på de 2 milliarder kr.

Den måde at præsentere sine initiativer på blev introduceret af statsminister Anders Fogh Rasmussen i valgkampen op til folketingsvalget i 2005, hvor Venstre fremlagde en velfærdspakke med store nye milliardudgifter. Men helt som i tilfældet med kræftpakken var de mange ekstra milliarder penge, der skulle betales over en årrække. Delte man beløbet ud på de enkelte år, ville det i realiteten være en lidt lavere stigningstakt i udgifterne til velfærd end hidtil.

På den måde blev en reel årlig besparelse markedsført som en markant ekstrainvestering, fordi man lagde de små årlige milliardbeløb sammen til store samlede beløb over en årrække.

”Jeg kan godt forstå, at man taler om det postfaktuelle samfund, for politikerne spinner meget. Det er simpelthen svært for folk at vide, hvad de skal tro på,” siger Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelser viser, at vælgerne efterlyser mere autenticitet fra politikernes side. Der er dog, siger Goul Andersen, ikke den store forskningsmæssige viden om, hvordan spin reelt virker.

Et andet eksempel stammer fra regeringsgrundlaget, der både vil finde penge til at sænke skatterne og forbedre kernevelfærden. Der skal med andre ord være råd til det hele, altså både skattelettelser og mere velfærd. Det er med variationer det tema, som Venstre er gået til valg på siden 2001.

Træder man et skridt tilbage, lyder det da næsten også for godt til at være sandt.

Regnestykket denne gang ser i al fald sådan her ud: Regeringen lægger op til, at udgifterne til velfærd kan stige med 0,3 pct. om året. I praksis er de ekstra 0,3 pct. bare ikke penge nok til at betale udgifterne til det stigende antal ældre i samfundet. De økonomiske vismænd har således beregnet, at der skal afsættes omkring det dobbelte, altså ca. 0,6 pct. for bare at følge udviklingen i demografien. Dertil kommer yderligere udgifter som følge af, at befolkningen om ti år vil forvente en bedre service end i dag, og at de offentlige tilbud til de ældre følger med den almindelige udvikling af velstanden. Også det vil koste ekstra.

Der mangler altså nogle milliarder et eller andet sted for bare at opretholde den service.

Det gode spørgsmål er så, hvordan befolkningen vil reagere, når de kan se, at den offentlige service ikke udvikler sig i takt med hverken behov eller forventninger.

”Vil de ressourcestærke vælge at betale lidt ekstra og måske købe private løsninger til deres egne forældre for at få en tilfredsstillende service? Det skulle undre, om ikke der vil opstå et marked for kvalitetsvelfærd på for eksempel ældreområdet. Det kunne også ske på skoleområdet. Men sådanne diskussioner har været helt fraværende i den politiske og offentlige debat,” siger Jørgen Goul Andersen

Siden Magtudredningen afleverede sin afsluttende rapport om ’Magt og demokrati i Danmark’ tilbage i 2003, har udviklingen budt på markante nyskabelser og markante brud med den hidtidige udvikling.

Befolkningens tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, er faldet. Det er sket, samtidig med at en række reformer har påvirket særligt de kortuddannedes hverdag. De er i dag den mest pressede gruppe i befolkningen.

Samtidig har også det politiske liv på Christiansborg ændret karakter.

”Set fra et demokratisk synspunkt er der kritiske træk ved udviklingen. Hvis vi skulle skrive en ny udredning, tror jeg, at vi skulle sætte mere fokus på de kortuddannedes og de lavtlønnedes hverdag. Vi skulle også se mere på borgere med et skrantende helbred. Ingen af de grupper ved vi nok om i dag,,” siger Goul Andersen.

Punkt nummer to kunne så handle om politikkens professionalisering og lukkethed, og hvordan det udvikling opleves af befolkningen.

Forrige artikel Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Næste artikel Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist