Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Hvor topforskere for 15 år siden vendte tommeltotten op for det danske demokrati, taler de nu om lukkede beslutningsprocesser, professionalisering af politikken og om borgere, der i stigende grad ikke tror på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Demokratiet i Danmark trænger til et sundhedstjek.  

Demokratiet i Danmark lever og har det godt.

Sådan lød den enkle og opløftende vurdering, da en gruppe forskere tilbage i 2003 konkluderede på den ind til da mest omfattende analyse af magt og demokrati i Danmark, forskningsprojektet Magtudredningen.

I dag er de samme forskere noget mere forbeholdne i deres vurdering.

”Dengang havde vi svært ved at finde pessimismen frem. I dag er det blevet lidt sværere at finde optimismen frem,” siger den ene af de i alt fem forskere i projektets forskningsledelse, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. Se tekstboks.

Magtudredningen

Kun to af de fem forskere fra forskningsledelsen, Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Christiansen, arbejder i dag med de emner, som indgik i Magtudredningens konkluderende analyse.

Og de to er enige.

Magtudredningens overvejende positive billede af demokrati og magt i Danmark er blevet lidt mindre positivt. Over for Mandag Morgen har de ud fra hver deres fortsatte forskning indvilliget i at udpege en række udviklingsforløb, der siden 2003 har kastet skygger over demokratiets tilstand.

Selv om der kun er gået 13 år, siden de var med til at sætte sidste punktum for konklusionerne på Magtudredningens arbejde, er der meget store forskelle på situationen i 2003 og i dag.

Jørgen Goul Andersen fremhæver, at vælgernes tillid til politikerne i begyndelsen af 00’erne var høj som aldrig før. Med Venstres Anders Fogh Rasmussen som statsminister nærmede regeringen sig med store skridt befolkningens ønske om at stramme udlændingepolitikken. Et emne, der også dengang satte dagsordenen for den politiske diskussion. Samtidig befandt Danmark og den vestlige verden sig midt i en langvarig økonomisk højkonjunktur.

Politisk tillid på vej i minus

Figur 1 | Forstør   Luk

Da Magtudredningen i sin afsluttende rapport fra 2003 tog temperaturen på demokratiet i Danmark, var den politiske tillid rekordhøj. Siden er tilliden til politikerne faldet ved hvert eneste valg. Den politiske tillid ligger nu under gennemsnittet.

Note*: Undersøgelserne er foretaget i forbindelse med alle valg til Folketinget siden 1971.
Kilde: “Fra krisevalg til jordskredsvalg”, Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.)

I dag, efter den mest omfattende økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, er tilliden til politikerne faldet markant. Se figur 1.

Stigende utryghed bag tillidsfald

Når Goul Andersen skal forklare den faldende tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, handler det om meget mere end den økonomiske krise.

Tilliden og vælgernes tilfredshed med de politiske beslutninger bliver påvirket af den økonomiske situation. Men derudover har Goul Andersen kunnet vise, at også den enkeltes sociale tryghed spiller ind på, om han eller hun mener, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Det bygger professoren på data fra Trygfondens tryghedsmålinger, der er blevet gennemført siden 2004.

Og her er det bemærkelsesværdige resultat, at stadig flere danskere føler sig utrygge.

Ser man på den andel, der føler sig utrygge i deres hverdag, er den steget fra et meget lille niveau på 2,6 pct. tilbage i 2004 til nu 17,7 pct. Det svarer til, at hver sjette voksne dansker i dag føler sig utryg i sin hverdag. Se figur 2.

Færre danskere føler sig trygge

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv i den økonomiske opgangstid fra 2004 til 2008 faldt danskernes generelle tryghed. Den nedadgående tendens fortsatte under og efter finanskrisen.

Kilde: Tryghedsmåling 2015.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at der er meget store forskelle på, hvem der i stigende grad føler sig utrygge. Her stikker de ikke-faglærte og dagpengemodtagerne ud som de to grupper, hvor andelen af utrygge er steget mest.

At det netop er de to grupper, er der flere forklaringer på. En forklaring handler om den stribe af reformer, der siden 2006 har skullet øge arbejdsudbuddet.

”Der er strammet op på dagpengene, førtidspensionerne og kontanthjælpen, og det betyder, at flere folk kan komme ud i en økonomisk set presset situation. Det sociale sikkerhedsnet er blevet markant ringere for syge og arbejdsløse. Hvis man er slidt, eller hvis helbredet ikke længere er det bedste, kan folk i en helt anden grad komme ud i en presset situation. Reformerne er navnlig vedtaget siden 2010,” siger Goul Andersen.

Han peger på, at den sociale utryghed før 2010 først og fremmest skyldtes en frygt for indbrud, mens der ligger sociale faktorer bag den stigende utryghed efter 2010.

Tidligere var der ikke nogen stærk sammenhæng mellem graden af tryghed i hverdagen og så mistillid over for politikerne. Men her er der sket en ret pludselig ændring, så der nu er en sammenhæng mellem ens personlige følelse af utryghed og den politiske mistillid.

”I dag er politisk mistillid i højere grad betinget af ens personlige utryghed end tidligere,” siger Jørgen Goul Andersen.

Sat på spidsen har den lange række af reformer og den stigende konkurrence om særligt ikke-faglærte job ramt den samme del af befolkningen.

Samtidig mærker de grupper ikke meget til den generelle velstandsstigning i samfundet. Skattereformer har siden 00’erne først og fremmest tilgodeset den bedst lønnede tiendedel af befolkningen. Siden 2003 er deres indkomster steget markant mere end de lavest lønnede 10 pct. af befolkningen. Se figur 3.

Stigende ulighed i indkomst

Figur 3 | Forstør   Luk

De rigeste 10 pct. af befolkningen bliver rigere markant hurtigere end den øvrige del af befolkningen. Uligheden satte fart efter 2003, hvor Magtudredningen afleverede sine konklusioner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Op gennem 00’erne er de lavest uddannede blevet lidt mere pressede, og det smitter af på den politiske tillid. Det giver de bl.a. udtryk for ved at stemme på partier ude på fløjene.

Blandt vælgere mellem 30 og 59 år, altså aldersgrupper, der normalt er på arbejdsmarkedet, stemmer et stort flertal med årsindtægter på under 200.000 kr. enten på Dansk Folkeparti eller på partier til venstre for Socialdemokratiet.

Deres stemmer styrker altså de partier i Folketinget, der mest højlydt kritiserer den til enhver tid siddende regering. Det er også de partier, der endnu ikke har påtaget sig et regeringsansvar, hvis man ser bort fra SF.

Akademikere på tinge

Ser vi på Folketingets sammensætning, springer det også i øjnene, at medlemmerne samlet set har færre erfaringer fra forskellige dele af samfundet. Et eksempel er, at færre ikke-faglærte og faglærte personer bliver valgt til Folketinget.

Den udvikling har fundet sted i en årrække, og selv om lidt flere faglærte og ufaglærte opnåede valg til Folketinget i 2015, er deres andel fortsat lavere, end den var i 2001. Omvendt har stadig flere MF’er en akademisk uddannelse, når de sætter sig i folketingssalen.

”Jeg er stolt, hver eneste gang en af vores kandidater bliver valgt til Folketinget. De er dygtige og kvalificerede, men der bliver bare flere og flere medlemmer med en akademisk baggrund, og det er jo ikke repræsentativt for hele befolkningen,” siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han er med til at uddanne nogle af de cand.scient.pol.er, der ender i Folketinget.

Efter valget i 2015 er mere end halvdelen af Folketingets medlemmer akademikere. Se figur 4.

Akademikere indtager Folketinget

Figur 4 | Forstør   Luk

Hvor blot 10 pct. af befolkningen har en akademisk uddannelse, har 56 pct. af MF’erne efter valget i 2015 en akademisk uddannelse.

Kilde: Mandag Morgen og Ugebrevet A4.

”Det er ikke rigtigt, at akademikerne ikke repræsenterer folk, men de repræsenterer bare ikke alle befolkningsgrupper. Jeg er betænkelig over for den udvikling i repræsentativiteten, der giver et fravær af erfaringer, der er samlet op mange steder i samfundet,” siger han.

Når mere end hvert andet medlem af Folketinget har en akademisk uddannelse, er det en klar overrepræsentation i forhold til akademikernes andel af befolkningen. I 2015 havde godt en halv million dansker en akademisk uddannelse, hvilket svarer til næsten ti pct. af befolkningen.

Ministerierne lukker dørene

Op gennem 00’erne har den politiske proces ændret karakter. Hvor større reformer eller lovgivningskomplekser tidligere blev vedtaget efter et omfattende og offentligt forarbejde, er dørene til den forberedende del af beslutningsprocesserne blevet lukket til.

Det er alvorligt, fordi man ofte får mere indflydelse, jo tidligere man involveres i en beslutning.

”Det er meget markant, at den første og forberedende del af den politiske beslutningsproces bliver stadig mere lukket. Man er stort set stoppet med at bruge udvalg og kommissioner til at forberede lovgivning,” siger Peter Munk Christiansen.

Han nævner som eksempel to af de seneste tiårs helt store reformer, strukturreformen fra 2007 og dagpengereformen fra 2010. Strukturreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98, nedlagde de dengang 14 amter og oprettede som erstatning fem regioner. Dagpengereformen skar dagpengeperioden fra fire til nu kun to år.

I begge tilfælde var der tale om store reformer med konsekvenser for mange borgere. Netop derfor kan en åben beslutningsproces gøre det usikkert, om den slags reformer overhovedet kan vedtages.

”Der kan være gode grunde til at forberede reformerne i lukkede fora. Man undgår f.eks., at nogle mobiliserer mod reformer eller lovgivning. Men det betyder også, at man får lavet nogle indgreb, som kan virke meget voldsomme,” siger han.

Protesterne mod den meget omstridte dagpengereform prægede Folketingets arbejde i fem år efter vedtagelsen, dvs. helt frem til 2015. Også indgrebet i folkeskolelærernes konflikt tilbage i 2013 præger stadig arbejdsmiljøet på mange skoler.

”Embedsmænd og regeringer er blevet gode til at gennemføre reformer, men der er en pris, for det sker på bekostning af befolkningens inddragelse,” siger Peter Munk Christiansen.

Samtidig med at skiftende regeringer, ministre og embedsmænd lukker dørene til de tidlige faser af deres beslutningsprocesser, har Folketinget gjort det sværere for offentligheden at se embedsmændene over skulderen.

Det skete f.eks. i forbindelse med revisionen af Offentlighedsloven, der blev vedtaget i begyndelsen af 2014. Den blev markedsført som en udvidelse af offentligheden, men praksis har vist, at det omvendte er tilfældet. Siden 2014 er det blevet markant sværere for journalister og andre at få indsigt i ministeriernes beslutningsprocesser.

”Man rækker i mindre grad ud til samfundet. Det har gjort Danmark mere regérbart, men man lytter også i mindre grad til forskellige aktører i samfundet,” siger Peter Munk Christiansen.

Politikerne spinner løs

Samtidig med at politikerne har lukket beslutningsprocesserne, er der også sket en ændring i den måde, de kommunikerer deres budskaber på.

Politikerne vil, som mennesker er flest, helst tale om alt det gode, de vil gøre. Det betyder så også, at der er mindre fokus på konsekvenserne. Og med det, bliver det som vælger sværere at få styr på, hvad der egentlig foregår.

Og lige præcis den tilgang har politikerne raffineret gennem de seneste 10-15 år.

På linje med både blå og røde regeringsforgængere er trekløverregeringen god til at få nye bevillinger til at lyde af ekstra meget.

Når regeringen f.eks. siger, at den afsætter godt 2 milliarder kr. til den seneste kræftplan, er der ikke tale om ekstra 2 milliarder kr., men reelt kun om ekstra 500 millioner kr. om året i de kommende 4 år. År for år er den ekstra bevilling altså noget mindre end det flotte beløb på de 2 milliarder kr.

Den måde at præsentere sine initiativer på blev introduceret af statsminister Anders Fogh Rasmussen i valgkampen op til folketingsvalget i 2005, hvor Venstre fremlagde en velfærdspakke med store nye milliardudgifter. Men helt som i tilfældet med kræftpakken var de mange ekstra milliarder penge, der skulle betales over en årrække. Delte man beløbet ud på de enkelte år, ville det i realiteten være en lidt lavere stigningstakt i udgifterne til velfærd end hidtil.

På den måde blev en reel årlig besparelse markedsført som en markant ekstrainvestering, fordi man lagde de små årlige milliardbeløb sammen til store samlede beløb over en årrække.

”Jeg kan godt forstå, at man taler om det postfaktuelle samfund, for politikerne spinner meget. Det er simpelthen svært for folk at vide, hvad de skal tro på,” siger Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelser viser, at vælgerne efterlyser mere autenticitet fra politikernes side. Der er dog, siger Goul Andersen, ikke den store forskningsmæssige viden om, hvordan spin reelt virker.

Et andet eksempel stammer fra regeringsgrundlaget, der både vil finde penge til at sænke skatterne og forbedre kernevelfærden. Der skal med andre ord være råd til det hele, altså både skattelettelser og mere velfærd. Det er med variationer det tema, som Venstre er gået til valg på siden 2001.

Træder man et skridt tilbage, lyder det da næsten også for godt til at være sandt.

Regnestykket denne gang ser i al fald sådan her ud: Regeringen lægger op til, at udgifterne til velfærd kan stige med 0,3 pct. om året. I praksis er de ekstra 0,3 pct. bare ikke penge nok til at betale udgifterne til det stigende antal ældre i samfundet. De økonomiske vismænd har således beregnet, at der skal afsættes omkring det dobbelte, altså ca. 0,6 pct. for bare at følge udviklingen i demografien. Dertil kommer yderligere udgifter som følge af, at befolkningen om ti år vil forvente en bedre service end i dag, og at de offentlige tilbud til de ældre følger med den almindelige udvikling af velstanden. Også det vil koste ekstra.

Der mangler altså nogle milliarder et eller andet sted for bare at opretholde den service.

Det gode spørgsmål er så, hvordan befolkningen vil reagere, når de kan se, at den offentlige service ikke udvikler sig i takt med hverken behov eller forventninger.

”Vil de ressourcestærke vælge at betale lidt ekstra og måske købe private løsninger til deres egne forældre for at få en tilfredsstillende service? Det skulle undre, om ikke der vil opstå et marked for kvalitetsvelfærd på for eksempel ældreområdet. Det kunne også ske på skoleområdet. Men sådanne diskussioner har været helt fraværende i den politiske og offentlige debat,” siger Jørgen Goul Andersen

Siden Magtudredningen afleverede sin afsluttende rapport om ’Magt og demokrati i Danmark’ tilbage i 2003, har udviklingen budt på markante nyskabelser og markante brud med den hidtidige udvikling.

Befolkningens tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, er faldet. Det er sket, samtidig med at en række reformer har påvirket særligt de kortuddannedes hverdag. De er i dag den mest pressede gruppe i befolkningen.

Samtidig har også det politiske liv på Christiansborg ændret karakter.

”Set fra et demokratisk synspunkt er der kritiske træk ved udviklingen. Hvis vi skulle skrive en ny udredning, tror jeg, at vi skulle sætte mere fokus på de kortuddannedes og de lavtlønnedes hverdag. Vi skulle også se mere på borgere med et skrantende helbred. Ingen af de grupper ved vi nok om i dag,,” siger Goul Andersen.

Punkt nummer to kunne så handle om politikkens professionalisering og lukkethed, og hvordan det udvikling opleves af befolkningen.

Forrige artikel Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok Næste artikel Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.