Den nordiske model har skam overlevet reformbølgen

Nordiske reformer er lige så vidtgående som resten af Europas, men mange traditionelle værdier i den offentlige sektor er stadig intakte i Norden, viser ny forskning.

Vi hører ofte, at New Public Management (NPM) påvirker den offentlige sektor drastisk og ødelægger grundværdierne i velfærdsstaten. Men ny forskning viser, at vi godt kan reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

NPM er vidt udbredt i Europa og i alle de nordiske lande. Danmark står ikke alene, og reformerne er ikke bare noget, som enten Thorning eller Løkke har fundet på. Det er en bred nordisk og europæisk tendens. Men den nye forskning viser, at de nordiske lande faktisk ikke går all in på NPM, men fravælger markedsdelen og fokuserer mere på indførelse af resultatbaseret styring, mens de tilpasser styringen til specifikke forhold i landene. De nordiske lande er meget aktive reformlande i modsætning til mange andre lande i Europa, og de er kontinuerligt optagede af at forandre den offentlige sektor. Samtidig viser forskningen, at de nordiske lande tilgodeser de traditionelle værdier såsom lige adgang til offentlig service, åbenhed (transparens) samt fair behandling af borgerne. Derfor giver det mening at tale om en egentlig nordisk reformmodel.

Største empiriske forskningsprojekt om reformer i Europa

Det nye forskningsprojekt er gennemført i 19 europæiske lande og har fået svar fra i alt 7.077 topledere i centraladministrationer og regioner – heraf 1.907 offentlige topledere i de nordiske lande. Vi har spurgt toplederne i den offentlige sektor om, hvordan udviklingen i styringen er forløbet. Det er det hidtil største empiriske forskningsprojekt i Europa om reformer i den offentlige sektor. En del af forskningen har fokuseret specifikt på de fem nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island), hvor nordiske forskere nu publicerer resultaterne i bogen ”Nordic Administrative Reforms: Lessons for Public Management”. Inden for forskningen var det tidligere opfattelsen , at de nordiske lande var ”bagud med reformer” og halsede efter lande som Storbritannien og Holland, når det gjaldt om at videreudvikle den offentlige sektor. Sådan er det ikke mere.

De nordiske lande er klart på omgangshøjde med reformudviklingen i resten af Europa. Forskningen viser, at de nordiske lande skiller sig ud fra andre grupper af lande ved, at de har fokuseret på en mere pragmatisk tilgang til reformer, men at de har arbejdet systematisk med især resultatbaseret styring. De andre grupper af lande er de germanske lande (Tyskland, Østrig og Holland), de østeuropæiske lande (Estland, Kroatien, Litauen, Serbien og Ungarn), de angelsaksiske lande (Storbritannien og Irland) og de midt- og sydeuropæiske lande (Frankrig, Italien, Spanien og Portugal). De nordiske lande arbejder også ofte med dialog i forhold til deres reformer. Danmark er dog mere top-down-orienteret i sin reformtilgang end nabolandene.

De nordiske landes offentlige ledere vurderer generelt, at der er frembragt resultater af reformerne, og at effektiviteten er blevet forbedret. På spørgsmålet om vurderingen af den offentlige sektors resultater de seneste 5 år på en skala fra 1 til 10 er resultatet samlet set 6,5 fra de nordiske landes offentlige ledere, mens det er 5,5 for de angelsaksiske landes, 5,8 fra de østeuropæiskes, 5,6 fra de germanskes samt 5 for de midt- og sydeuropæiske landes offentlige ledere. Danmark leverer den mest optimistiske vurdering med 7,1. Det er i sig selv opsigtsvækkende, men derudover er der især tre pointer fra forskningen, som er værd at hæfte sig ved:


  1. Nordiske lande er ivrige efter reformer


De nordiske lande arbejder kontinuerligt med reformer og synes egentlig selv, at det går meget godt. Det giver også mulighed for, at landene kan drive forvaltningspolitik uden meget store partipolitiske udsving, hvilket dermed giver større stabilitet. De nordiske lande har især gennemført reformer af resultatbaseret styring. I Danmark er forskellige moderniseringsprogrammer blevet gennemført af forskellige regeringer gennem årene. Norge har også haft større forvaltningspolitiske udmeldinger fra regeringen, men Danmark har de mest omfattende reformer i Norden, og her eksisterer ligefrem en diskussion om, at politikerne og centraladministrationen er gået ”reformamok”. Undersøgelsen her kan bekræfte, at danske beslutningstagere i lighed med deres nordiske kollegaer har været reformivrige. I Danmark har der især været fokus på effektivisering og afbureaukratisering.

  1. Nordiske lande bevarer de traditionelle værdier i den offentlige sektor


De nordiske lande har en lav politiseringsgrad sammenlignet med andre lande. De ledende poster i den offentlige sektor bliver ikke bare besat af venner på grund af politisk tilhørsforhold, men besættes på baggrund af faglige kvalifikationer efter en fair ansættelsesproces, hvor kriterierne for stillingerne er kendte. Det giver mulighed for større åbenhed (transparens). Det samme gælder ligebehandling af borgerne og etisk ansvarlighed. Ud fra tallene i denne undersøgelse har reformerne således ikke påvirket den offentlige sektors traditionelle værdier, som de nordiske lande er kendte for. De traditionelle værdier er stadig intakte og er ikke eroderet drastisk. Samlet betyder punkt 1 og punkt 2, at vi kan tale om en nordisk reformmodel.

  1. En nordisk model med mindre interne forskelle


Der er mange ligheder mellem de nordiske landes modeller, som gør, at vi godt tør at tale om en nordisk model, når vi ser den i forhold til modeller i andre grupper af lande i Europa. Imellem de nordiske lande er der dog også nogle markante forskelle, hvilket især skyldes landenes socioøkonomiske kontekst samt deres institutionelle opbygning. Norge har klaret sig godt gennem finanskrisen, mens Island som bekendt var særdeles hårdt ramt. Island har derfor fokuseret mere på nedskæringer, mens reformerne i Norge er mere konsistent rettet mod serviceforbedringer og er støttet af fagforeningerne. I Norge vurderer de adspurgte, at reformerne har haft en positiv indvirkning på den offentlige sektor. Island har et mere skeptisk blik på reformerne og ser ikke nogen større effektiviseringer materialisere sig.

Sverige har fokuseret mest på resultatbaseret styring og har involveret fagforeningerne meget. Digitalisering har mindre fokus i Sverige, men er naturligvis stadig vigtig, og når der fokuseres på digitalisering, forbindes det positivt med større effektivitet.

I Finland er reformerne mere udfordret af fagbevægelsen. Reformerne ses i højere grad som nedskæringer, og resultaterne af reformerne vurderes ikke at have forbedret så meget som i de andre lande. Det er dog interessant, at det ikke har givet udslag i en markant anderledes organisering af den offentlige sektor.

Som alternativ til NPM taler forskningen nu om ”den neo-weberianske stat” (NWS), som er en betegnelse for en effektiv og performance-orienteret offentlig sektor, der samtidig vil yde god service til borgerne, men hvor det stadig er den offentlige, og ikke den private, sektor, der står for hovedparten af serviceleveringen.

Undersøgelsens begrænsninger

Der vil være dem, der siger, at det er for godt til at være sandt, at de nordiske velfærdsstater bare er under pres, og at det går meget værre, end vi beskriver her. Der er tillidskrise, krise for serviceniveauet, krise for de offentlige ansatte og krise i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det er rigtigt, at der ligger nogle begrænsninger i undersøgelsens metode. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse til landenes centraladministrationer og regioner (afhængig af landenes strukturelle opbygning). Vi spørger hverken kommunerne, de ansatte eller brugerne om, hvordan de oplever serviceniveauet. Derfor må der fremtidige undersøgelser til, som fokuserer på både den oplevede og den objektive kvalitet i serviceleveringen. I den nye nordiske bog har vi forsøgt at tage hensyn til noget af kritikken ved at inddrage de relevante undersøgelser og forskningsresultater, som var tilgængelige i hvert af de fem nordiske lande.

En anden kritik kan være, at undersøgelsen kun giver et øjebliksbillede – nemlig fra det år, da vi sendte vores spørgeskema ud. Igen er der tale om en relevant kritik, men den konkrete undersøgelse havde nogle klare rammer at operere inden for og måtte derfor tage til takke med et spørgeskema. Resten af forskningsprojektet har dog undersøgt andre dele af styringen af den offentlige sektor, se nærmere på projektets hjemmeside. Endelig er der det mere normative spørgsmål om, hvorvidt reformer overhovedet tjener noget formål for samfundet. Flere befolkningsgrupper sætter spørgsmålstegn ved reformer og spørger, om det overhovedet er godt at gå ”reformamok”, eller om vi snarere har nået et punkt om ”reform-nu-er-det-nok”. Dette er en relevant indvending, som ikke besvares direkte i dette forskningsprojekt, der primært har kigget på udbredelsen af reformerne og vurderingen fra de offentlige ledere.

Nordiske lande laver aktivt reformer og holder mange traditionelle værdier intakte

Afsluttende kan vi alligevel konkludere, at der findes en nordisk model for reformer af den offentlige sektor. Mange steder i Europa er reformer på dagsordenen. Reformiveren, resultaterne i form af øget effektivitet og bevarelsen af mange traditionelle værdier i den offentlige sektor gør, at vi godt kan tale om en nordisk model. Den nordiske model er mest fremtrædende, når vi sammenligner med andre grupper af lande. Internt i Norden er der forskelle mellem landene, men generelt vurderes reformerne for det meste positivt i form af en opfattelse af forbedrede resultater hos de adspurgte nordiske offentlige ledere. Og de traditionelle nordiske værdier i den offentlige sektor som åbenhed, ligebehandling og fairness eksisterer stadig. Vi kan altså godt reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

Forrige artikel Politisk udpegede embedsmænd er ikke løsningen Næste artikel Derfor bør direktører være verdens bedste designere

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).