Den nordiske model har skam overlevet reformbølgen

Nordiske reformer er lige så vidtgående som resten af Europas, men mange traditionelle værdier i den offentlige sektor er stadig intakte i Norden, viser ny forskning.

Vi hører ofte, at New Public Management (NPM) påvirker den offentlige sektor drastisk og ødelægger grundværdierne i velfærdsstaten. Men ny forskning viser, at vi godt kan reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

NPM er vidt udbredt i Europa og i alle de nordiske lande. Danmark står ikke alene, og reformerne er ikke bare noget, som enten Thorning eller Løkke har fundet på. Det er en bred nordisk og europæisk tendens. Men den nye forskning viser, at de nordiske lande faktisk ikke går all in på NPM, men fravælger markedsdelen og fokuserer mere på indførelse af resultatbaseret styring, mens de tilpasser styringen til specifikke forhold i landene. De nordiske lande er meget aktive reformlande i modsætning til mange andre lande i Europa, og de er kontinuerligt optagede af at forandre den offentlige sektor. Samtidig viser forskningen, at de nordiske lande tilgodeser de traditionelle værdier såsom lige adgang til offentlig service, åbenhed (transparens) samt fair behandling af borgerne. Derfor giver det mening at tale om en egentlig nordisk reformmodel.

Største empiriske forskningsprojekt om reformer i Europa

Det nye forskningsprojekt er gennemført i 19 europæiske lande og har fået svar fra i alt 7.077 topledere i centraladministrationer og regioner – heraf 1.907 offentlige topledere i de nordiske lande. Vi har spurgt toplederne i den offentlige sektor om, hvordan udviklingen i styringen er forløbet. Det er det hidtil største empiriske forskningsprojekt i Europa om reformer i den offentlige sektor. En del af forskningen har fokuseret specifikt på de fem nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island), hvor nordiske forskere nu publicerer resultaterne i bogen ”Nordic Administrative Reforms: Lessons for Public Management”. Inden for forskningen var det tidligere opfattelsen , at de nordiske lande var ”bagud med reformer” og halsede efter lande som Storbritannien og Holland, når det gjaldt om at videreudvikle den offentlige sektor. Sådan er det ikke mere.

De nordiske lande er klart på omgangshøjde med reformudviklingen i resten af Europa. Forskningen viser, at de nordiske lande skiller sig ud fra andre grupper af lande ved, at de har fokuseret på en mere pragmatisk tilgang til reformer, men at de har arbejdet systematisk med især resultatbaseret styring. De andre grupper af lande er de germanske lande (Tyskland, Østrig og Holland), de østeuropæiske lande (Estland, Kroatien, Litauen, Serbien og Ungarn), de angelsaksiske lande (Storbritannien og Irland) og de midt- og sydeuropæiske lande (Frankrig, Italien, Spanien og Portugal). De nordiske lande arbejder også ofte med dialog i forhold til deres reformer. Danmark er dog mere top-down-orienteret i sin reformtilgang end nabolandene.

De nordiske landes offentlige ledere vurderer generelt, at der er frembragt resultater af reformerne, og at effektiviteten er blevet forbedret. På spørgsmålet om vurderingen af den offentlige sektors resultater de seneste 5 år på en skala fra 1 til 10 er resultatet samlet set 6,5 fra de nordiske landes offentlige ledere, mens det er 5,5 for de angelsaksiske landes, 5,8 fra de østeuropæiskes, 5,6 fra de germanskes samt 5 for de midt- og sydeuropæiske landes offentlige ledere. Danmark leverer den mest optimistiske vurdering med 7,1. Det er i sig selv opsigtsvækkende, men derudover er der især tre pointer fra forskningen, som er værd at hæfte sig ved:


  1. Nordiske lande er ivrige efter reformer


De nordiske lande arbejder kontinuerligt med reformer og synes egentlig selv, at det går meget godt. Det giver også mulighed for, at landene kan drive forvaltningspolitik uden meget store partipolitiske udsving, hvilket dermed giver større stabilitet. De nordiske lande har især gennemført reformer af resultatbaseret styring. I Danmark er forskellige moderniseringsprogrammer blevet gennemført af forskellige regeringer gennem årene. Norge har også haft større forvaltningspolitiske udmeldinger fra regeringen, men Danmark har de mest omfattende reformer i Norden, og her eksisterer ligefrem en diskussion om, at politikerne og centraladministrationen er gået ”reformamok”. Undersøgelsen her kan bekræfte, at danske beslutningstagere i lighed med deres nordiske kollegaer har været reformivrige. I Danmark har der især været fokus på effektivisering og afbureaukratisering.

  1. Nordiske lande bevarer de traditionelle værdier i den offentlige sektor


De nordiske lande har en lav politiseringsgrad sammenlignet med andre lande. De ledende poster i den offentlige sektor bliver ikke bare besat af venner på grund af politisk tilhørsforhold, men besættes på baggrund af faglige kvalifikationer efter en fair ansættelsesproces, hvor kriterierne for stillingerne er kendte. Det giver mulighed for større åbenhed (transparens). Det samme gælder ligebehandling af borgerne og etisk ansvarlighed. Ud fra tallene i denne undersøgelse har reformerne således ikke påvirket den offentlige sektors traditionelle værdier, som de nordiske lande er kendte for. De traditionelle værdier er stadig intakte og er ikke eroderet drastisk. Samlet betyder punkt 1 og punkt 2, at vi kan tale om en nordisk reformmodel.

  1. En nordisk model med mindre interne forskelle


Der er mange ligheder mellem de nordiske landes modeller, som gør, at vi godt tør at tale om en nordisk model, når vi ser den i forhold til modeller i andre grupper af lande i Europa. Imellem de nordiske lande er der dog også nogle markante forskelle, hvilket især skyldes landenes socioøkonomiske kontekst samt deres institutionelle opbygning. Norge har klaret sig godt gennem finanskrisen, mens Island som bekendt var særdeles hårdt ramt. Island har derfor fokuseret mere på nedskæringer, mens reformerne i Norge er mere konsistent rettet mod serviceforbedringer og er støttet af fagforeningerne. I Norge vurderer de adspurgte, at reformerne har haft en positiv indvirkning på den offentlige sektor. Island har et mere skeptisk blik på reformerne og ser ikke nogen større effektiviseringer materialisere sig.

Sverige har fokuseret mest på resultatbaseret styring og har involveret fagforeningerne meget. Digitalisering har mindre fokus i Sverige, men er naturligvis stadig vigtig, og når der fokuseres på digitalisering, forbindes det positivt med større effektivitet.

I Finland er reformerne mere udfordret af fagbevægelsen. Reformerne ses i højere grad som nedskæringer, og resultaterne af reformerne vurderes ikke at have forbedret så meget som i de andre lande. Det er dog interessant, at det ikke har givet udslag i en markant anderledes organisering af den offentlige sektor.

Som alternativ til NPM taler forskningen nu om ”den neo-weberianske stat” (NWS), som er en betegnelse for en effektiv og performance-orienteret offentlig sektor, der samtidig vil yde god service til borgerne, men hvor det stadig er den offentlige, og ikke den private, sektor, der står for hovedparten af serviceleveringen.

Undersøgelsens begrænsninger

Der vil være dem, der siger, at det er for godt til at være sandt, at de nordiske velfærdsstater bare er under pres, og at det går meget værre, end vi beskriver her. Der er tillidskrise, krise for serviceniveauet, krise for de offentlige ansatte og krise i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det er rigtigt, at der ligger nogle begrænsninger i undersøgelsens metode. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse til landenes centraladministrationer og regioner (afhængig af landenes strukturelle opbygning). Vi spørger hverken kommunerne, de ansatte eller brugerne om, hvordan de oplever serviceniveauet. Derfor må der fremtidige undersøgelser til, som fokuserer på både den oplevede og den objektive kvalitet i serviceleveringen. I den nye nordiske bog har vi forsøgt at tage hensyn til noget af kritikken ved at inddrage de relevante undersøgelser og forskningsresultater, som var tilgængelige i hvert af de fem nordiske lande.

En anden kritik kan være, at undersøgelsen kun giver et øjebliksbillede – nemlig fra det år, da vi sendte vores spørgeskema ud. Igen er der tale om en relevant kritik, men den konkrete undersøgelse havde nogle klare rammer at operere inden for og måtte derfor tage til takke med et spørgeskema. Resten af forskningsprojektet har dog undersøgt andre dele af styringen af den offentlige sektor, se nærmere på projektets hjemmeside. Endelig er der det mere normative spørgsmål om, hvorvidt reformer overhovedet tjener noget formål for samfundet. Flere befolkningsgrupper sætter spørgsmålstegn ved reformer og spørger, om det overhovedet er godt at gå ”reformamok”, eller om vi snarere har nået et punkt om ”reform-nu-er-det-nok”. Dette er en relevant indvending, som ikke besvares direkte i dette forskningsprojekt, der primært har kigget på udbredelsen af reformerne og vurderingen fra de offentlige ledere.

Nordiske lande laver aktivt reformer og holder mange traditionelle værdier intakte

Afsluttende kan vi alligevel konkludere, at der findes en nordisk model for reformer af den offentlige sektor. Mange steder i Europa er reformer på dagsordenen. Reformiveren, resultaterne i form af øget effektivitet og bevarelsen af mange traditionelle værdier i den offentlige sektor gør, at vi godt kan tale om en nordisk model. Den nordiske model er mest fremtrædende, når vi sammenligner med andre grupper af lande. Internt i Norden er der forskelle mellem landene, men generelt vurderes reformerne for det meste positivt i form af en opfattelse af forbedrede resultater hos de adspurgte nordiske offentlige ledere. Og de traditionelle nordiske værdier i den offentlige sektor som åbenhed, ligebehandling og fairness eksisterer stadig. Vi kan altså godt reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

Forrige artikel Politisk udpegede embedsmænd er ikke løsningen Næste artikel Derfor bør direktører være verdens bedste designere
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.