Den nordiske model har skam overlevet reformbølgen

Nordiske reformer er lige så vidtgående som resten af Europas, men mange traditionelle værdier i den offentlige sektor er stadig intakte i Norden, viser ny forskning.

Vi hører ofte, at New Public Management (NPM) påvirker den offentlige sektor drastisk og ødelægger grundværdierne i velfærdsstaten. Men ny forskning viser, at vi godt kan reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

NPM er vidt udbredt i Europa og i alle de nordiske lande. Danmark står ikke alene, og reformerne er ikke bare noget, som enten Thorning eller Løkke har fundet på. Det er en bred nordisk og europæisk tendens. Men den nye forskning viser, at de nordiske lande faktisk ikke går all in på NPM, men fravælger markedsdelen og fokuserer mere på indførelse af resultatbaseret styring, mens de tilpasser styringen til specifikke forhold i landene. De nordiske lande er meget aktive reformlande i modsætning til mange andre lande i Europa, og de er kontinuerligt optagede af at forandre den offentlige sektor. Samtidig viser forskningen, at de nordiske lande tilgodeser de traditionelle værdier såsom lige adgang til offentlig service, åbenhed (transparens) samt fair behandling af borgerne. Derfor giver det mening at tale om en egentlig nordisk reformmodel.

Største empiriske forskningsprojekt om reformer i Europa

Det nye forskningsprojekt er gennemført i 19 europæiske lande og har fået svar fra i alt 7.077 topledere i centraladministrationer og regioner – heraf 1.907 offentlige topledere i de nordiske lande. Vi har spurgt toplederne i den offentlige sektor om, hvordan udviklingen i styringen er forløbet. Det er det hidtil største empiriske forskningsprojekt i Europa om reformer i den offentlige sektor. En del af forskningen har fokuseret specifikt på de fem nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island), hvor nordiske forskere nu publicerer resultaterne i bogen ”Nordic Administrative Reforms: Lessons for Public Management”. Inden for forskningen var det tidligere opfattelsen , at de nordiske lande var ”bagud med reformer” og halsede efter lande som Storbritannien og Holland, når det gjaldt om at videreudvikle den offentlige sektor. Sådan er det ikke mere.

De nordiske lande er klart på omgangshøjde med reformudviklingen i resten af Europa. Forskningen viser, at de nordiske lande skiller sig ud fra andre grupper af lande ved, at de har fokuseret på en mere pragmatisk tilgang til reformer, men at de har arbejdet systematisk med især resultatbaseret styring. De andre grupper af lande er de germanske lande (Tyskland, Østrig og Holland), de østeuropæiske lande (Estland, Kroatien, Litauen, Serbien og Ungarn), de angelsaksiske lande (Storbritannien og Irland) og de midt- og sydeuropæiske lande (Frankrig, Italien, Spanien og Portugal). De nordiske lande arbejder også ofte med dialog i forhold til deres reformer. Danmark er dog mere top-down-orienteret i sin reformtilgang end nabolandene.

De nordiske landes offentlige ledere vurderer generelt, at der er frembragt resultater af reformerne, og at effektiviteten er blevet forbedret. På spørgsmålet om vurderingen af den offentlige sektors resultater de seneste 5 år på en skala fra 1 til 10 er resultatet samlet set 6,5 fra de nordiske landes offentlige ledere, mens det er 5,5 for de angelsaksiske landes, 5,8 fra de østeuropæiskes, 5,6 fra de germanskes samt 5 for de midt- og sydeuropæiske landes offentlige ledere. Danmark leverer den mest optimistiske vurdering med 7,1. Det er i sig selv opsigtsvækkende, men derudover er der især tre pointer fra forskningen, som er værd at hæfte sig ved:


  1. Nordiske lande er ivrige efter reformer


De nordiske lande arbejder kontinuerligt med reformer og synes egentlig selv, at det går meget godt. Det giver også mulighed for, at landene kan drive forvaltningspolitik uden meget store partipolitiske udsving, hvilket dermed giver større stabilitet. De nordiske lande har især gennemført reformer af resultatbaseret styring. I Danmark er forskellige moderniseringsprogrammer blevet gennemført af forskellige regeringer gennem årene. Norge har også haft større forvaltningspolitiske udmeldinger fra regeringen, men Danmark har de mest omfattende reformer i Norden, og her eksisterer ligefrem en diskussion om, at politikerne og centraladministrationen er gået ”reformamok”. Undersøgelsen her kan bekræfte, at danske beslutningstagere i lighed med deres nordiske kollegaer har været reformivrige. I Danmark har der især været fokus på effektivisering og afbureaukratisering.

  1. Nordiske lande bevarer de traditionelle værdier i den offentlige sektor


De nordiske lande har en lav politiseringsgrad sammenlignet med andre lande. De ledende poster i den offentlige sektor bliver ikke bare besat af venner på grund af politisk tilhørsforhold, men besættes på baggrund af faglige kvalifikationer efter en fair ansættelsesproces, hvor kriterierne for stillingerne er kendte. Det giver mulighed for større åbenhed (transparens). Det samme gælder ligebehandling af borgerne og etisk ansvarlighed. Ud fra tallene i denne undersøgelse har reformerne således ikke påvirket den offentlige sektors traditionelle værdier, som de nordiske lande er kendte for. De traditionelle værdier er stadig intakte og er ikke eroderet drastisk. Samlet betyder punkt 1 og punkt 2, at vi kan tale om en nordisk reformmodel.

  1. En nordisk model med mindre interne forskelle


Der er mange ligheder mellem de nordiske landes modeller, som gør, at vi godt tør at tale om en nordisk model, når vi ser den i forhold til modeller i andre grupper af lande i Europa. Imellem de nordiske lande er der dog også nogle markante forskelle, hvilket især skyldes landenes socioøkonomiske kontekst samt deres institutionelle opbygning. Norge har klaret sig godt gennem finanskrisen, mens Island som bekendt var særdeles hårdt ramt. Island har derfor fokuseret mere på nedskæringer, mens reformerne i Norge er mere konsistent rettet mod serviceforbedringer og er støttet af fagforeningerne. I Norge vurderer de adspurgte, at reformerne har haft en positiv indvirkning på den offentlige sektor. Island har et mere skeptisk blik på reformerne og ser ikke nogen større effektiviseringer materialisere sig.

Sverige har fokuseret mest på resultatbaseret styring og har involveret fagforeningerne meget. Digitalisering har mindre fokus i Sverige, men er naturligvis stadig vigtig, og når der fokuseres på digitalisering, forbindes det positivt med større effektivitet.

I Finland er reformerne mere udfordret af fagbevægelsen. Reformerne ses i højere grad som nedskæringer, og resultaterne af reformerne vurderes ikke at have forbedret så meget som i de andre lande. Det er dog interessant, at det ikke har givet udslag i en markant anderledes organisering af den offentlige sektor.

Som alternativ til NPM taler forskningen nu om ”den neo-weberianske stat” (NWS), som er en betegnelse for en effektiv og performance-orienteret offentlig sektor, der samtidig vil yde god service til borgerne, men hvor det stadig er den offentlige, og ikke den private, sektor, der står for hovedparten af serviceleveringen.

Undersøgelsens begrænsninger

Der vil være dem, der siger, at det er for godt til at være sandt, at de nordiske velfærdsstater bare er under pres, og at det går meget værre, end vi beskriver her. Der er tillidskrise, krise for serviceniveauet, krise for de offentlige ansatte og krise i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det er rigtigt, at der ligger nogle begrænsninger i undersøgelsens metode. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse til landenes centraladministrationer og regioner (afhængig af landenes strukturelle opbygning). Vi spørger hverken kommunerne, de ansatte eller brugerne om, hvordan de oplever serviceniveauet. Derfor må der fremtidige undersøgelser til, som fokuserer på både den oplevede og den objektive kvalitet i serviceleveringen. I den nye nordiske bog har vi forsøgt at tage hensyn til noget af kritikken ved at inddrage de relevante undersøgelser og forskningsresultater, som var tilgængelige i hvert af de fem nordiske lande.

En anden kritik kan være, at undersøgelsen kun giver et øjebliksbillede – nemlig fra det år, da vi sendte vores spørgeskema ud. Igen er der tale om en relevant kritik, men den konkrete undersøgelse havde nogle klare rammer at operere inden for og måtte derfor tage til takke med et spørgeskema. Resten af forskningsprojektet har dog undersøgt andre dele af styringen af den offentlige sektor, se nærmere på projektets hjemmeside. Endelig er der det mere normative spørgsmål om, hvorvidt reformer overhovedet tjener noget formål for samfundet. Flere befolkningsgrupper sætter spørgsmålstegn ved reformer og spørger, om det overhovedet er godt at gå ”reformamok”, eller om vi snarere har nået et punkt om ”reform-nu-er-det-nok”. Dette er en relevant indvending, som ikke besvares direkte i dette forskningsprojekt, der primært har kigget på udbredelsen af reformerne og vurderingen fra de offentlige ledere.

Nordiske lande laver aktivt reformer og holder mange traditionelle værdier intakte

Afsluttende kan vi alligevel konkludere, at der findes en nordisk model for reformer af den offentlige sektor. Mange steder i Europa er reformer på dagsordenen. Reformiveren, resultaterne i form af øget effektivitet og bevarelsen af mange traditionelle værdier i den offentlige sektor gør, at vi godt kan tale om en nordisk model. Den nordiske model er mest fremtrædende, når vi sammenligner med andre grupper af lande. Internt i Norden er der forskelle mellem landene, men generelt vurderes reformerne for det meste positivt i form af en opfattelse af forbedrede resultater hos de adspurgte nordiske offentlige ledere. Og de traditionelle nordiske værdier i den offentlige sektor som åbenhed, ligebehandling og fairness eksisterer stadig. Vi kan altså godt reformere den offentlige sektor og samtidig holde mange af de traditionelle værdier i den offentlige sektor intakte.

Forrige artikel Politisk udpegede embedsmænd er ikke løsningen Næste artikel Derfor bør direktører være verdens bedste designere

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.