Nedtællingen er allerede i gang til den 1. marts, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt har bebudet, at regeringen vil lancere en ny job- og konkurrenceevnepakke. De politiske kandestøbere fabulerer i disse dage i medierne om en intern splittelse i regeringen, hvor SF’erne angiveligt drømmer om flere offentlige investeringer, mens Corydon-Vestager-alliancen angiveligt skulle være mere til nye afgiftslettelser og målrettede initiativer, der styrker erhvervenes konkurrenceevne.

Der er sikkert noget om snakken. Men inden man forhaster sig og griber til nye snuptagsløsninger, der skal bane vej for tusindvis af nye job, bør man være sikker på, at man har stillet det rigtige spørgsmål.

Regeringen har allerede prøvet at lave flere snuptagsløsninger, fra den forkølede kickstart til efterårets akutjob-pakke, og det fører stadig absolut ingen steder hen. Det har måske givet regeringen en stakket varme, når man har holdt pressemøde om et nyt initiativ, men hver eneste gang har det vist sig at være ganske utilstrækkeligt som et holdbart svar på den økonomiske krise og den stigende ledighed.

Det ved danskerne også. 73 pct. af vælgerne siger i en ny måling fra Gallup nej til, at regeringen gør nok for at bevare og skabe nye arbejdspladser. Men spørgsmålet er, om den borgerlige opposition har meget bedre svar på en løsning af krisen, når det kommer til stykket?

Det ville i hvert fald være klædeligt, hvis oppositionens ordførere holdt op med at spilde tiden på at diskutere betydningen af et par ord, som statsministeren anvendte om early retirement under sin sviptur til Davos. I denne tid har Danmark mere brug for en seriøs debat om fremtidens konkurrencevilkår end spindoktorers smarte forsøg på at aflede opmærksomheden med diskursive og etymologiske udlægninger af statsministerens forsøg på at tale sig selv op som den store ”reform-amokløber” på pisterne i Schweiz. Who cares?

Bundlinjen er, at Danmark har lavet mange reformer i de seneste år, men hverken blå eller rød blok er endnu kommet med skelsættende og innovative forslag til, hvordan Danmarks langsigtede konkurrenceevne forbedres, og hvad der bliver vores vindende forudsætninger i fremtiden. Man har foreløbig overfodret danskerne med småreformer og symbolske indgreb, der mest virker som spredt fægtning. Desværre.

Sukker eller innovation?

Den seneste afgiftsfjernelse af sukker- og fedtafgifterne vil måske gøre livet lidt lettere for nogle enkelte virksomheder, og det kan måske tage toppen af lidt grænsehandel. Men reelt er det ikke noget, der flytter ret meget i den store sammenhæng. For hvad er det egentlig, vi skal leve af i fremtiden? Er det sukker og fedtholdige produkter?

Det er tvivlsomt, al den stund at den vestlige verdens voksende fedmeproblemer og kroniske sygdomme udgør en alvorlig trussel mod de i forvejen gældsplagede statsbudgetter. Sukker og fedt er selvsagt ikke Danmarks nye Blue Ocean-strategi. Der bør tænkes i helt andre baner.

[quote align="right" author=""]De nye globale vindere skal findes i den gruppe af lande og virksomheder, der kan udvikle de mest kreative løsninger på verdens allerstørste globale problemer.[/quote]

Inden regeringen og oppositionen kaster sig ud i konklusionerne og designer endnu en krisepakke, der skal overbevise danskerne om, at der stadig findes ledere og politisk handlekraft på Christiansborg, så gør man klogt i at analysere fremtidens udfordringer lidt grundigere.

Det kan være fristende at reagere instinktivt og hurtigt på det faktum, at virksomhederne investerer mere i udlandet og flytter arbejdspladser ud af Danmark i stedet for at investere i nye arbejdspladser og virksomheder herhjemme. For det er en brændende platform for det danske samfund, der får afgørende indflydelse på den fremtidige velstand og velfærd her i landet.

En række erhvervsledere er over for Mandag Morgen kommet med den klare melding, at der er brug for langt mere dybtgående tiltag, hvis regeringen skal opfylde sit mål om at skabe flere private job. Ingen bør bilde sig ind, at det er en let opgave at skabe 24.000 eller måske over 100.000 job for at komme ud af det jerngreb, som de sidste fire års internationale krise har bragt os i.

Det kan naturligvis være fint nok at overveje afgiftslettelser, skattelettelser og nye investeringer som en del af krisekuren, men hvis Danmark skal reddes som produktionsland – og dermed også bevare en vital del af vores innovationskraft – er der brug for en langt mere dybtgående og visionær reformpakke.

Den nye topchef i Novozymes, Peder Holk Nielsen, udtrykker al mulig respekt for, at regeringen vil gøre noget her og nu for at lempe vilkårene for erhvervslivet og gøre det mere attraktivt at investere i Danmark. Men, som han meget rigtigt pointerer, har vi ”i den grad også brug for at tænke længere og udvikle en industripolitisk vision for, hvad vi vil med vores erhvervsliv, og hvor Danmark skal være henne om ti år”.

Danmarks næste Blue Ocean-strategi

Hvordan sikrer vi, at Danmark også om ti år er et attraktivt land at producere og innovere i? Det kræver meget mere end nogle finjusteringer i de såkaldte økonomiske rammevilkår at give et intelligent og fremsynet svar på det spørgsmål. Som en af forfatterne til den globale bestseller om Blue Ocean-strategien, Renée Mauborgne, sagde under sidste uges VL-døgn, er øget produktivitet ikke engang tilstrækkeligt til at klare sig i fremtidens konkurrence.

”Produktivitet hjælper os til at maksimere vores eksisterende forretning. Men det gør ikke uattraktive virksomheder attraktive blot at øge produktiviteten. Og i sidste ende skal de leve af at være attraktive,” sagde hun.

Det klare budskab er, at uden kreativitet har højomkostningslande som Danmark intet at sælge. De nye globale vindere skal findes i den gruppe af lande og virksomheder, der kan udvikle de mest kreative løsninger på verdens allerstørste globale problemer, som f.eks. klimakrisen, fremtidens energiforsyning og vandkrisen. Og innovationsprocessen skal nytænkes, så den ikke kun drives af ingeniørernes teknologiske fokus, men også leverer reel værdi for kunderne og differentierer sig klart i forhold til konkurrenterne.

Det er et langt mere intelligent svar på udfordringerne end den mere kortsigtede omkostningsstrategi, hvor man løber hurtigere og hurtigere for færre og færre penge, mens vi alle sammen bliver fattigere og fattigere – og nedslides af arbejdslivet i ”det røde ocean” af gamle forretningsmodeller.

Der er ikke et enkelt svar på denne udfordring, men det er vigtigt at have i baghovedet, når regeringen, interesseorganisationerne og makroøkonomerne forsøger at finde en konsensus om, hvordan rammevilkårene skal finjusteres.

Den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtalte forleden til Berlingske, at man bør være varsom med at fjerne afgifter, der har velbegrundede samfundsgavnlige formål, herunder at sikre miljøet. Det har han ret i, for derved kan man skyde sig selv i foden i forhold til den langsigtede omstilling af den danske økonomi. Og reelt er de kortsigtede jobeffekter af små afgiftsjusteringer både begrænsede og usikre.

Værdikampen

I kulissen slås en voksende flok af tænketanke om, hvorvidt det er bedst at skrue på lønomkostningerne, selskabsskatten, aktiebeskatningen, afgifterne, det offentlige investeringsniveau osv. Og blandt de fremtrædende erhvervsledere tog Nils Smedegaard Andersen fra Mærsk i forrige uge bladet fra munden og efterlyste blandt andet lavere lønninger.

LO-formand Harald Børsting har også blandet sig i koret med flere kronikker og indlæg om fagbevægelsens bud på krisens løsning. Han mener, at det først og fremmest er et spørgsmål om, at virksomhederne igen åbner investeringssluserne, hvilket erhvervsorganisationen DI ikke er ganske enig i. Det bliver en stor udfordring for regeringen at bygge bro over de mange forskellige udmeldinger.

Nationens konkurrenceevne er igen blevet til high politics.

Det var da også på høje tid. Mandag Morgen har i de sidste år efterlyst en ny samfundspagt med mere grundlæggende reformer, der tager fat på de forbundne udfordringer, lige fra konkurrenceevnen og til omkostningsstrukturen, løn, produktivitet, innovation, uddannelse og grøn omstilling. Og vi har fra starten afvist, at man kan kickstarte sig ud af den globale krise eller designe snuptagsløsninger, der med små afgifts- og skattejusteringer skal redde titusinder af danske arbejdspladser.

Farvel til business as usual

Siden finanskrisen slog igennem i den danske økonomi, er der forsvundet over 170.000 job, virksomhederne er endt i en finansierings- og investeringskrise, og forbrugerne er gået mere og mere i sort over de dystre fremtidsudsigter. Og selv om der hvert år siden 2008 har været opportunistiske politikere, tænketanke og bankøkonomer, der har forsøgt at bilde os ind, at opsvinget var på vej, er der heller ingen grund til at tro, at det vil ske i 2013.

[quote align="left" author=""]Alle forslag bør være led i en konsistent og sammenhængende strategi for en større og mere fundamental omstilling af dansk økonomi.[/quote]

Det er muligt, at træerne grønnes lidt, når det bliver forår – sådan plejer det tit at gå. Men ser man nærmere på de dybere sammenhænge i den globale økonomiske krise, forekommer det mest sandsynligt, at det vil tage flere år, før Danmark og de andre vestlige lande for alvor har lagt krisen bag sig og har fundet tilbage på et solidt vækstspor.

Mandag Morgens analyse af de syv forbundne megakriser og de trends, der er undervejs i en række brancher, viser, at vi befinder os midt i en større transformation, hvor mange af de gamle business as usual-løsninger er ganske utilstrækkelige. Også Danmark har brug for en fundamental nyorientering af den måde, vi konkurrerer på.

Ikke desto mindre er der betydelig risiko for, at 1. marts-øvelsen igen-igen ender i en relativt lille justering af den hidtidige kurs. For det er mange af de samme embedsmænd og de samme økonomiske standardmodeller, der har leveret de foregående kriseindgreb, som skal på banen igen.

Vanens magt er ofte stærkere, end man forestiller sig. Det er bare ikke det, Danmark har brug for, hvis vi skal styrke vores konkurrencekraft på både kort og mellemlangt sigt. Alle forslag bør være led i en konsistent og sammenhængende strategi for en større og mere fundamental omstilling af dansk økonomi. Vi har ikke brug for flere kortsigtede krisefix.