Den politiske tragedie

Danske politikere er spændt fast mellem manipulationer og modeller. Fra den ene side presses de af spindoktorer og kommentatorer, der konstant forsøger at reducere politik til magtspil og personsager. Fra den anden side presses de af Finansministeriets stive økonomiske modeller, der tager for givet, at udviklingen i en global markedsøkonomi og 5,5 million danskeres daglige adfærd kan forudses ud fra ældgamle økonomiske modeller.

Tragedien i dansk politik er, at politikerne får sværere og sværere ved rive sig fri af dette krydspres. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at det politiske lederskab sætter en offensiv dagsorden, der rækker ud over de små lappeløsninger og symbolske markeringer. Og det har Danmark et mere og mere presserende behov for.

Manipulation og modeller

I den forløbne uge indledte skattesagskommissionen sit arbejde med afhøringer af spindoktorer og repræsentanter for sensationspressen. Kommentatorer har spået, at sagen kan få historisk stor betydning. Men den har minimal effekt på borgernes dagligdag, og det er mere end usikkert, om vælgerne vil lade sig påvirke.

Skattesagen har fyldt meget på de seneste ugers forsider og nyhedsflader. Men en måling i Politiken afslørede i torsdags, at det har flyttet forsvindende få vælgere.

I de kommende måneder er risikoen, at en sag om det interne magtspil i en lille elite på og omkring Christiansborg vil hvirvle så meget støv op i offentligheden, at det ender med at skygge for debatten om de store politiske og økonomiske reformudfordringer, det danske samfund står overfor.

Det var også ugen, hvor regeringens samlede forslag til finanslov blev fremlagt. Men allerede efter få dage var regeringens rosenrøde vækstforventninger lagt i ruiner. Danmarks Statistik kunne præsentere nye tal, der viser, at Danmark har kurs mod en ny recession med minusvækst på 0,5 pct. i andet kvartal af 2012, og at ledigheden er steget.

[quote align="right" author=""]Som Newtons fysik er modellerne glimrende til at beskrive en stabil og langsom verden. Men i en dynamisk verden med kreativ destruktion, turbulente uligevægte og lynhurtige stemningsomsving kommer de til kort.[/quote]

Både finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har forsøgt at tale sig uden om realiteterne. De mener blot, at der er tale om et kortvarigt afbræk med svagt aftagende aktivitet, og stoler trygt på de økonomiske modelberegninger fra ministeriets folk.

Men sagen er, at virkeligheden hver dag sprænger rammerne for de økonomiske modeller. De er ikke længere i stand til at tolke de moderne forbrugeres adfærd og opfange de turbulente konjunktursvingninger i den kriseramte globale økonomi.

Som Newtons fysik er modellerne glimrende til at beskrive en stabil og langsom verden. Men i en dynamisk verden med kreativ destruktion, turbulente uligevægte og lynhurtige stemningsomsving kommer de til kort. Derfor formåede økonomerne ikke at forudsige finanskrisen. Derfor så de ikke dens dybde og alvor, da bankerne begyndte at krakke. Og derfor forstår de ikke i dag de katastrofale konsekvenser, den kan få i de kommende år:

Danmark og mange andre europæiske lande risikerer en historisk langvarig nedskrivning af værdierne, fordi staterne, bankerne, virksomhederne og forbrugerne sparer i stedet for at investere i fremtidens vækstmuligheder. Forbrugerne er øjensynlig mere fremtidsbekymrede end politikerne. Og det øger i sig selv risikoen for en langvarig økonomisk nedtur. Ligesom det var tilfældet under Den Store Depression i 1930’erne – og senere under den langvarige japanske krise – skaber den svigtende forbrugertillid en ond cirkel, hvor bekymringen bliver en selvopfyldende profeti.

Når alle sparer op, rammer det væksten, og virksomhederne må fyre i stedet for at hyre. Det giver efterspørgslen endnu et hak nedad og suger økonomien ind i en negativ spiral. Det gælder ikke bare i Danmark. Man kan allerede se tegn på, at også de asiatiske højvækstøkonomier nu er ved at blive ramt af krisens sideeffekter.

Finansministeriets økonomiske modeller har leveret mange fejlskøn både før og under finanskrisen, og det er på høje tid, at politikerne frigør sig fra disse modeller. I det mindste kunne man bede modelmagerne åbent at fremlægge alle de forudsætninger, som de lægger til grund for deres beregninger, så andre – eksterne tænke tanke eller uafhængige økonomer – kan få mulighed for at analysere og gennemregne det på nye måder.

Behov for reformer

Den værste tillidskrise er dog ikke den økonomiske, men den politiske. Danskerne skifter parti hurtigere og hyppigere end nogensinde – og dét er svært at fortænke dem i, når politikerne i så høj grad lader sig styre af økonomer og spindoktorer. Danskerne kan med rette få det indtryk, at politik handler mere om personsager og teknokratisk håndværk end visioner for samfundet. Og i den optik er der ikke mange grunde til, at det ene parti skulle være bedre end det andet.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt sin første nytårstale, sagde hun til danskerne, at 2012 blev året, hvor vi skulle træffe svære og nødvendige beslutninger, der ”kan måle sig med de sværeste i vores historie”. Men regeringen virker i dag handlingslammet, og finansloven vil næppe gøre den store forskel, fordi den bygger på forkerte og alt for optimistiske forudsætninger om fremtiden. Arbejdsløsheden risikerer at stige, fordi væksten bliver langt mindre eller ligefrem negativ, og kickstarten ligner et fatamorgana, som selv den dygtigste spindoktor ikke kan tale sig ud af.

Skattereformen endte som en minimalreform, fordi den kun påvirker arbejdsudbuddet med få tusinde personer – og gennemsnitsdanskerens økonomi med få hundrede kr. om måneden. Og den reform, som Mette Frederiksen præsenterede i den forløbne uge, er meget betegnende blevet døbt ”akutpakken”. Det er også meget dækkende for mange af de andre reformer, som lancerer midlertidige løsninger på permanente problemer.

Nationen har brug for omfattende samfundsreformer, hvis vi skal rykke ud af mange års vækstkrise og forny den kostbare velfærdsmodel. Men regeringen har stadig ikke givet et langsigtet og visionært svar på udfordringen. I regeringsgrundlaget sidste år var der ansatser til det, men siden er man stødt på grund, og regeringen savner øjensynlig et strategisk og visionært kompas, der kan løfte den op over de elendige meningsmålinger og de modeløkonomiske beregningers tyranni, der efterhånden sætter dagsordenen for alle initiativer.

Der er mange muligheder for at gå andre veje, og nytænkningen af den danske vækstmodel ud fra ambitiøse og langsigtede målsætninger om bæredygtighed kunne måske genskabe tilliden til fremtiden og begejstre vælgerne. Omstillingen væk fra den fossile energiøkonomi er et spændende og vækstskabende projekt, der kræver enorme mængder politisk kapital og massive milliardinvesteringer i et omfang, som der ikke er plads til i de gammeldags og traditionelle modeløkonomiske beregninger. Politikerne må snart frigøre sig fra fortiden og tænke ud af boksen. Men tør de?

Forrige artikel Derfor kan Danmark ikke regeres Næste artikel Thornings mission: Tilbage til nutiden
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.