Den store fortrængning

Hvilken virkelighed befinder transportminister Henrik Dam Kristensen sig egentlig i? Dette spørgsmål er rimeligt at stille efter en uge, hvor ministeren talte på hele to konferencer om fremtidens transport og infrastruktur. 

I mandags holdt han hovedtalen på ministeriets egen statuskonference i Horsens. Og to dage senere adresserede han Region Hovedstadens konference om infrastruktur og nye veje til vækst.

I de kommende år skal der gennemføres trecifrede milliardinvesteringer i ny infrastruktur og modernisering af transportnettet. Men de udfordringer, det fører med sig i forhold til miljø, bæredygtighed og klima, berørte han slet ikke. En enkelt indskudt sætning om” luftforurening i København” blev nævnt en passant. Men ellers var der absolut intet, der tydede på, at klimaet eller miljøet er en sag, der optager ministeren. 

Sidste uge var ellers også ugen, hvor verdens klimaforhandlere samledes til COP18-møde i Doha for at finde en afløser for Kyoto-aftalen. Op til mødet er der udsendt en stribe alarmerende rapporter om, hvordan klimaforandringerne accelererer. Vi har kurs mod op til 4 graders temperaturstigning i 2060, og det kan i værste fald udløse en stigning på helt op til 6 grader i dette århundrede. 

Det kan få verdenshavene til at stige med mellem en halv og en hel meter, risikoen for oversvømmelser i de kystnære samfund vil vokse, metangasser i den russiske tundra vil frigøres, og afsmeltningen af is på polerne og bjerggletsjere vil tage ekstra fart, mens verdens fødevareproduktion vil begynde at aftage på grund af flere hedebølger, tørke og ekstreme vejrlig. 

Regeringens klimaplan er forsinket

Man gør uklogt i at lukke øjnene for de dramatiske udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer stiller menneskeheden over for. De tvinger os til på radikal vis at omstille vores produktion, forbrug og transportsystemer. Ellers kan udviklingen i løbet af få årtier komme ud af kontrol, og naturens egne feedback-mekanismer vil af sig selv få temperaturstigningerne til at accelerere, uanset hvad menneskeheden til den tid måtte beslutte sig for.

Det er i løbet af de næste få år, at der skal handles på denne viden. Alligevel kan Henrik Dam Kristensen holde to taler om fremtidens danske infrastruktur og transport uden at forholde sig til klimaforandringerne. Det er tankevækkende og bekymrende.

Man kan håbe, at det er en forglemmelse eller et udtryk for, at departementerne i disse uger kæmper om at præge regeringens nye klimaplan, og at man derfor ikke tør åbne posen for meget. 

Den sidste forklaring er ikke usandsynlig. Regeringen lovede tidligere på året at fremlægge en stor klimaplan inden årets udgang, men den er blevet forsinket, og det forlyder, at den muligvis først er klar i slutningen af januar.

Der er endnu ikke enighed mellem de forskellige departementer – herunder Transportministeriet – om, hvordan man gennemfører det politiske mål om at begrænse udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 og tager de næste skridt frem mod at gøre Danmark fossilfrit i 2050. 

Uden et meget stort nettobidrag fra transportsektoren vil det aldrig lykkes at nå disse ambitioner.

Transportsektoren står bag over en fjerdedel af alle CO2-emissioner og er den mest energislugende sektor i Danmark. Siden 1990 er energiforbruget til transport steget med ca. 32 pct.

[quote align="left" author=""]Transportsektoren står bag over en fjerdedel af alle CO2-emissioner og er den mest energislugende sektor i Danmark. Siden 1990 er energiforbruget til transport steget med ca. 32 pct.[/quote]

Henrik Dam Kristensen er naturligvis ikke uvidende om disse forhold. Han har skrevet i avisen The Times om Danmark som førende cykelnation. Tidligere på året har han slået til lyd for en omlægning af bilafgifterne til fordel for energirigtige køretøjer og efterlyst en strategi for energieffektive køretøjer. Og på en konference om elbiler, der blev afholdt i maj, sagde Dam Kristensen, at ”det er helt centralt, at vi bliver mere energieffektive og sikrer et grønnere transportsystem gennem udvikling og brug af nye teknologier. Elbilen spiller her en vigtig rolle, fordi vi her både kan sikre en bæredygtig transport og samtidig kan opretholde en god mobilitet.” 

Men i maj understregede han samtidig, at det er afgørende, ”at vi – i vores iver efter at løse CO2-udfordringen – ikke kommer til at sætte unødige begrænsninger for samfundets udfoldelses- og vækstmuligheder”. Med de ord virker det næsten, som om Dam Kristensen sætter væksten over hensynet til klimaet.

Det store dilemma

Det er et åbent dilemma. Øget mobilitet kan forbedre Danmarks konkurrenceevne og produktivitet, og investeres der i den rigtige infrastruktur, kan det sætte ekstra fart i den økonomiske vækst. Men øget mobilitet og trafik på veje og jernbaner kan også – hvis vi ikke satser på teknologier med lavt ressourceforbrug – føre til stigende CO2-emissioner og forværre klimaproblemerne i de kommende år. Det er forbundne kar. 

Derfor er det ikke nok at slå streger på danmarkskortet og indtegne nye motorveje, omfartsveje, broer og jernbanelinjer, som man gør i de strategiske analyser fra Transportministeriet. Man er også nødt til at tænke adfærdsændringer og grønne transportløsninger ind fra starten. 

Det gælder også i Trængselskommissionen, som blev nedsat efter regeringens fejlslagne forsøg på at etablere en betalingsring i København. Ny og bedre infrastruktur er en strategisk vigtig investering, og alene i København koster trængselsproblemerne og køerne på vejene over 8 milliarder kr. om året i tabt arbejdstid. Hovedstaden, der trækker hovedparten af landets økonomiske vækst og står bag 75 pct. af nye arbejdspladser i Danmark, har frem for nogen brug for nye trafikanlæg, der kan gøre mobiliteten mere smidig og begrænse køerne. Det fremgår med al tydelighed af en ny rapport, ”Infrastruktur – nye veje til vækst”, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med Region Hovedstaden. Den kommer også med eksempler på, hvordan man ved at satse på mere bæredygtige teknologier og grønne løsninger kan begrænse CO2-emissionerne.

Det bliver ikke let at gennemføre de drastiske CO2-reduktioner i transportsektoren, der er nødvendige. De er frem for alt en kulturel og mental udfordring til den privatbilisme, der giver  mange borgere en følelse af frihed, men stadig drives frem af den fossile forbrændingsmotor. 

En fortsat global udbredelse af den benzindrevne privatbilisme vil bringe os endnu hurtigere frem til det seksgraderssamfund, der per automatik udløser dramatiske indskrænkninger af netop den menneskelige frihed og sætter os i nye tvangssituationer med bl.a. faldende fødevareproduktion.

Hvis transportsektoren skal gøres grønnere, er den første forudsætning, at de ansvarlige beslutningstagere erkender, hvor alvorlig situationen er, og at de tør kommunikere det klart og tydeligt, når de står over for interessegrupper, der forsvarer business as usual, gamle vaner og særinteresser. Det undlod transportminister Henrik Dam Kristensen at gøre i sidste uge. 

Tæller man de nuværende projekter fra Infrastrukturfonden sammen og lægger de andre forslag til nye investeringer oveni, står Danmark over for at investere over 400 milliarder kr. i ny infrastruktur og transportanlæg i de kommende årtier. Hvis ikke miljøet og skrappe klimakrav tænkes ind fra starten, vil det føre til fejlinvesteringer i milliardklassen.  

Det er godt, at staten i disse år er ved at udbygge og elektrificere tognettet, men det er ikke nok. Der skal meget mere til. 

Fra 2020 og årene frem vil kravene om både klimatilpasning og CO2-reduktioner stige markant. De nationer og virksomheder, der ikke i tide har taget bestik af det, kan komme til at opleve høje, nærmest ubærlige økonomiske omkostninger i de følgende år. 

Vi har ikke råd til at fortrænge de nye realiteter i en æra med begrænsede ressourcer. Danmark har en trængselskommission, men måske har vi mere brug for en fortrængningskommission, der kan minde om klimaproblemerne og de omkostninger, det har, hvis man bliver ved med at ignorere dem eller skubber dem foran sig. 

[quote align="right" author=""]Danmark har en trængselskommission, men måske har vi mere brug for en fortrængningskommission, der kan minde om klimaproblemerne og de omkostninger, det har, hvis man bliver ved med at ignorere dem eller skubbe dem foran sig.[/quote]

Det politiske ansvar

Henrik Dam Kristensen og regeringen har et stort medansvar for at sikre, at Danmark fastholder sin førerposition i det grønne vækstkapløb. Med rettidig omhu bør der laves offensive investeringer i nye klimavenlige transportløsninger, der også i fremtiden kan skabe forudsætningerne for ny eksport. Risikoen er, at man med henvisning til den økonomiske krise og den svage danske konkurrenceevne begynder at vakle og giver efter for de snævre særinteresser, der gennem målrettet lobbyarbejde forsøger at forhindre den grønne omstilling. Forleden kunne dagbladet Børsen berette, at regeringen overvejer at slå bremsen i for nye lastbilafgifter, fordi man er bange for konkurrenceevnen og arbejdspladserne. 

Det vil være en meget kortsigtet nødløsning. Hvis man er bekymret for virksomhedernes konkurrenceevne, kunne regeringen f.eks nedsætte selskabsskatten. Provenutabet ville formentlig være begrænset holdt op imod de dynamiske ekstragevinster. Samtidig kunne man skrue markant op for de grønne afgifter – herunder lastbilafgifterne – for at flytte mere godstransport over på togskinner og væk fra byerne. 

Det kunne neutralisere eventuelle provenutab på selskabsskatten, men samtidig fremtvinge de nødvendige adfærdsændringer blandt danske virksomheder og vognmænd, som er uomgængelige, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Det er i sidste instans et spørgsmål om at udvikle mere intelligente incitamentsstrukturer.

Den stigende privatbilisme er en kæmpe udfordring. Det er positivt, at danskerne er begyndt at købe mere benzinøkonomiske biler – de nysolgte biler klarer nu i gennemsnit 22 kilometer på literen. Men det er ikke nok i forhold til at klare den grønne omstilling i de kommende år. Det udskyder blot udfordringen og skærer kun toppen af CO2-emissionerne.

Det tyske Frauenhofer-institut har i en rapport for EU-Kommissionen beregnet, at op imod 90 pct. af de transportrelaterede CO2-emissioner kan fjernes ved konvertering til elbiler i 2050. Men forskerne vurderer, at maksimumpotentialet ved overgang til små benzinbiler, der kører langt på literen, blot er en CO2-reduktion på cirka 20 pct. 

For Danmark kan flere elbiler desuden blive en vigtig aftager af den store overskudsproduktion af energi fra de store havvindmølleparker. Der er derfor stærke energipolitiske argumenter for at satse mere på elbiler. Men udfordringen er at lave økonomiske incitamenter, der reelt opmuntrer borgerne til at købe elbiler og fravælge den forurenende forbrændingsmotor. 

Grønnere privatbilisme

Der er stadig et begrænset udbud af forskellige elbil-modeller, men fortsatte afgiftsfritagelser og investeringer i et landsdækkende og fintmasket netværk af elladestationer burde kunne fjerne noget af borgernes usikkerhed. 

Politikerne bør samtidig gentænke hele kæden af bilafgifter.

Som det er nu, er de relativt lave afgifter på biler i energiklasse A ved at slå elbilerne af banen. Ud af en bilpark på 2,1 millioner biler er der ikke meget mere end 1.300 elbiler. Forbrugerne holder sig tilbage, fordi der stadig er for få ladestationer i Danmark, og fordi energiklasse A-biler er meget billigere at anskaffe sig. Hvis den store grønne omstilling skal lykkes, må politikerne opstille håndfaste spilleregler og kommunikere udfordringerne klart. Hvis politikerne f.eks. signalerede, at i 2020 eller i 2025 vil man forbyde nysalg af biler, der kører under 80 km/l, ville danskere, der skal købe ny bil i de kommende år, sikkert overveje at investere i biler af Opel Ampera-typen eller helt konvertere til elbilisme. Det ville være en teknologineutral måde at signalere forandringskravet på. Kombineret med differentierede afgifter, der favoriserer de grønnere elbiler, ville det helt sikkert kunne accelerere den grønne omstilling.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det svært at forestille sig et Danmark i 2050, hvor der ikke også er en stor privat bilpark. Den klimapolitiske udfordring er at sikre, at Danmark til den tid har sagt farvel til den fossile forbrændingsmotor til fordel for en ny generation af lette privatbiler, der kan køre på vedvarende energikilder.

Samtidig er det vigtigt, at der er et finmasket net af veldrevne kollektive transportløsninger og cykelstier, så flere kan undvære bilen i det daglige. Nye elektriske højhastighedstog, der kan bringe danskerne hurtigere rundt i landet og til resten af Europa, bør høre til i fremtidens transportmix. Det vil kunne flytte flere passagerer væk fra vejene og luftfarten, og det vil være et betydningsfuldt bidrag til den grønne omstilling.

Forrige artikel CEO - Circular Economy Officer Næste artikel Mantonis palads-revolution
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.