Den store fortrængning

Hvilken virkelighed befinder transportminister Henrik Dam Kristensen sig egentlig i? Dette spørgsmål er rimeligt at stille efter en uge, hvor ministeren talte på hele to konferencer om fremtidens transport og infrastruktur. 

I mandags holdt han hovedtalen på ministeriets egen statuskonference i Horsens. Og to dage senere adresserede han Region Hovedstadens konference om infrastruktur og nye veje til vækst.

I de kommende år skal der gennemføres trecifrede milliardinvesteringer i ny infrastruktur og modernisering af transportnettet. Men de udfordringer, det fører med sig i forhold til miljø, bæredygtighed og klima, berørte han slet ikke. En enkelt indskudt sætning om” luftforurening i København” blev nævnt en passant. Men ellers var der absolut intet, der tydede på, at klimaet eller miljøet er en sag, der optager ministeren. 

Sidste uge var ellers også ugen, hvor verdens klimaforhandlere samledes til COP18-møde i Doha for at finde en afløser for Kyoto-aftalen. Op til mødet er der udsendt en stribe alarmerende rapporter om, hvordan klimaforandringerne accelererer. Vi har kurs mod op til 4 graders temperaturstigning i 2060, og det kan i værste fald udløse en stigning på helt op til 6 grader i dette århundrede. 

Det kan få verdenshavene til at stige med mellem en halv og en hel meter, risikoen for oversvømmelser i de kystnære samfund vil vokse, metangasser i den russiske tundra vil frigøres, og afsmeltningen af is på polerne og bjerggletsjere vil tage ekstra fart, mens verdens fødevareproduktion vil begynde at aftage på grund af flere hedebølger, tørke og ekstreme vejrlig. 

Regeringens klimaplan er forsinket

Man gør uklogt i at lukke øjnene for de dramatiske udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer stiller menneskeheden over for. De tvinger os til på radikal vis at omstille vores produktion, forbrug og transportsystemer. Ellers kan udviklingen i løbet af få årtier komme ud af kontrol, og naturens egne feedback-mekanismer vil af sig selv få temperaturstigningerne til at accelerere, uanset hvad menneskeheden til den tid måtte beslutte sig for.

Det er i løbet af de næste få år, at der skal handles på denne viden. Alligevel kan Henrik Dam Kristensen holde to taler om fremtidens danske infrastruktur og transport uden at forholde sig til klimaforandringerne. Det er tankevækkende og bekymrende.

Man kan håbe, at det er en forglemmelse eller et udtryk for, at departementerne i disse uger kæmper om at præge regeringens nye klimaplan, og at man derfor ikke tør åbne posen for meget. 

Den sidste forklaring er ikke usandsynlig. Regeringen lovede tidligere på året at fremlægge en stor klimaplan inden årets udgang, men den er blevet forsinket, og det forlyder, at den muligvis først er klar i slutningen af januar.

Der er endnu ikke enighed mellem de forskellige departementer – herunder Transportministeriet – om, hvordan man gennemfører det politiske mål om at begrænse udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 og tager de næste skridt frem mod at gøre Danmark fossilfrit i 2050. 

Uden et meget stort nettobidrag fra transportsektoren vil det aldrig lykkes at nå disse ambitioner.

Transportsektoren står bag over en fjerdedel af alle CO2-emissioner og er den mest energislugende sektor i Danmark. Siden 1990 er energiforbruget til transport steget med ca. 32 pct.

[quote align="left" author=""]Transportsektoren står bag over en fjerdedel af alle CO2-emissioner og er den mest energislugende sektor i Danmark. Siden 1990 er energiforbruget til transport steget med ca. 32 pct.[/quote]

Henrik Dam Kristensen er naturligvis ikke uvidende om disse forhold. Han har skrevet i avisen The Times om Danmark som førende cykelnation. Tidligere på året har han slået til lyd for en omlægning af bilafgifterne til fordel for energirigtige køretøjer og efterlyst en strategi for energieffektive køretøjer. Og på en konference om elbiler, der blev afholdt i maj, sagde Dam Kristensen, at ”det er helt centralt, at vi bliver mere energieffektive og sikrer et grønnere transportsystem gennem udvikling og brug af nye teknologier. Elbilen spiller her en vigtig rolle, fordi vi her både kan sikre en bæredygtig transport og samtidig kan opretholde en god mobilitet.” 

Men i maj understregede han samtidig, at det er afgørende, ”at vi – i vores iver efter at løse CO2-udfordringen – ikke kommer til at sætte unødige begrænsninger for samfundets udfoldelses- og vækstmuligheder”. Med de ord virker det næsten, som om Dam Kristensen sætter væksten over hensynet til klimaet.

Det store dilemma

Det er et åbent dilemma. Øget mobilitet kan forbedre Danmarks konkurrenceevne og produktivitet, og investeres der i den rigtige infrastruktur, kan det sætte ekstra fart i den økonomiske vækst. Men øget mobilitet og trafik på veje og jernbaner kan også – hvis vi ikke satser på teknologier med lavt ressourceforbrug – føre til stigende CO2-emissioner og forværre klimaproblemerne i de kommende år. Det er forbundne kar. 

Derfor er det ikke nok at slå streger på danmarkskortet og indtegne nye motorveje, omfartsveje, broer og jernbanelinjer, som man gør i de strategiske analyser fra Transportministeriet. Man er også nødt til at tænke adfærdsændringer og grønne transportløsninger ind fra starten. 

Det gælder også i Trængselskommissionen, som blev nedsat efter regeringens fejlslagne forsøg på at etablere en betalingsring i København. Ny og bedre infrastruktur er en strategisk vigtig investering, og alene i København koster trængselsproblemerne og køerne på vejene over 8 milliarder kr. om året i tabt arbejdstid. Hovedstaden, der trækker hovedparten af landets økonomiske vækst og står bag 75 pct. af nye arbejdspladser i Danmark, har frem for nogen brug for nye trafikanlæg, der kan gøre mobiliteten mere smidig og begrænse køerne. Det fremgår med al tydelighed af en ny rapport, ”Infrastruktur – nye veje til vækst”, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med Region Hovedstaden. Den kommer også med eksempler på, hvordan man ved at satse på mere bæredygtige teknologier og grønne løsninger kan begrænse CO2-emissionerne.

Det bliver ikke let at gennemføre de drastiske CO2-reduktioner i transportsektoren, der er nødvendige. De er frem for alt en kulturel og mental udfordring til den privatbilisme, der giver  mange borgere en følelse af frihed, men stadig drives frem af den fossile forbrændingsmotor. 

En fortsat global udbredelse af den benzindrevne privatbilisme vil bringe os endnu hurtigere frem til det seksgraderssamfund, der per automatik udløser dramatiske indskrænkninger af netop den menneskelige frihed og sætter os i nye tvangssituationer med bl.a. faldende fødevareproduktion.

Hvis transportsektoren skal gøres grønnere, er den første forudsætning, at de ansvarlige beslutningstagere erkender, hvor alvorlig situationen er, og at de tør kommunikere det klart og tydeligt, når de står over for interessegrupper, der forsvarer business as usual, gamle vaner og særinteresser. Det undlod transportminister Henrik Dam Kristensen at gøre i sidste uge. 

Tæller man de nuværende projekter fra Infrastrukturfonden sammen og lægger de andre forslag til nye investeringer oveni, står Danmark over for at investere over 400 milliarder kr. i ny infrastruktur og transportanlæg i de kommende årtier. Hvis ikke miljøet og skrappe klimakrav tænkes ind fra starten, vil det føre til fejlinvesteringer i milliardklassen.  

Det er godt, at staten i disse år er ved at udbygge og elektrificere tognettet, men det er ikke nok. Der skal meget mere til. 

Fra 2020 og årene frem vil kravene om både klimatilpasning og CO2-reduktioner stige markant. De nationer og virksomheder, der ikke i tide har taget bestik af det, kan komme til at opleve høje, nærmest ubærlige økonomiske omkostninger i de følgende år. 

Vi har ikke råd til at fortrænge de nye realiteter i en æra med begrænsede ressourcer. Danmark har en trængselskommission, men måske har vi mere brug for en fortrængningskommission, der kan minde om klimaproblemerne og de omkostninger, det har, hvis man bliver ved med at ignorere dem eller skubber dem foran sig. 

[quote align="right" author=""]Danmark har en trængselskommission, men måske har vi mere brug for en fortrængningskommission, der kan minde om klimaproblemerne og de omkostninger, det har, hvis man bliver ved med at ignorere dem eller skubbe dem foran sig.[/quote]

Det politiske ansvar

Henrik Dam Kristensen og regeringen har et stort medansvar for at sikre, at Danmark fastholder sin førerposition i det grønne vækstkapløb. Med rettidig omhu bør der laves offensive investeringer i nye klimavenlige transportløsninger, der også i fremtiden kan skabe forudsætningerne for ny eksport. Risikoen er, at man med henvisning til den økonomiske krise og den svage danske konkurrenceevne begynder at vakle og giver efter for de snævre særinteresser, der gennem målrettet lobbyarbejde forsøger at forhindre den grønne omstilling. Forleden kunne dagbladet Børsen berette, at regeringen overvejer at slå bremsen i for nye lastbilafgifter, fordi man er bange for konkurrenceevnen og arbejdspladserne. 

Det vil være en meget kortsigtet nødløsning. Hvis man er bekymret for virksomhedernes konkurrenceevne, kunne regeringen f.eks nedsætte selskabsskatten. Provenutabet ville formentlig være begrænset holdt op imod de dynamiske ekstragevinster. Samtidig kunne man skrue markant op for de grønne afgifter – herunder lastbilafgifterne – for at flytte mere godstransport over på togskinner og væk fra byerne. 

Det kunne neutralisere eventuelle provenutab på selskabsskatten, men samtidig fremtvinge de nødvendige adfærdsændringer blandt danske virksomheder og vognmænd, som er uomgængelige, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Det er i sidste instans et spørgsmål om at udvikle mere intelligente incitamentsstrukturer.

Den stigende privatbilisme er en kæmpe udfordring. Det er positivt, at danskerne er begyndt at købe mere benzinøkonomiske biler – de nysolgte biler klarer nu i gennemsnit 22 kilometer på literen. Men det er ikke nok i forhold til at klare den grønne omstilling i de kommende år. Det udskyder blot udfordringen og skærer kun toppen af CO2-emissionerne.

Det tyske Frauenhofer-institut har i en rapport for EU-Kommissionen beregnet, at op imod 90 pct. af de transportrelaterede CO2-emissioner kan fjernes ved konvertering til elbiler i 2050. Men forskerne vurderer, at maksimumpotentialet ved overgang til små benzinbiler, der kører langt på literen, blot er en CO2-reduktion på cirka 20 pct. 

For Danmark kan flere elbiler desuden blive en vigtig aftager af den store overskudsproduktion af energi fra de store havvindmølleparker. Der er derfor stærke energipolitiske argumenter for at satse mere på elbiler. Men udfordringen er at lave økonomiske incitamenter, der reelt opmuntrer borgerne til at købe elbiler og fravælge den forurenende forbrændingsmotor. 

Grønnere privatbilisme

Der er stadig et begrænset udbud af forskellige elbil-modeller, men fortsatte afgiftsfritagelser og investeringer i et landsdækkende og fintmasket netværk af elladestationer burde kunne fjerne noget af borgernes usikkerhed. 

Politikerne bør samtidig gentænke hele kæden af bilafgifter.

Som det er nu, er de relativt lave afgifter på biler i energiklasse A ved at slå elbilerne af banen. Ud af en bilpark på 2,1 millioner biler er der ikke meget mere end 1.300 elbiler. Forbrugerne holder sig tilbage, fordi der stadig er for få ladestationer i Danmark, og fordi energiklasse A-biler er meget billigere at anskaffe sig. Hvis den store grønne omstilling skal lykkes, må politikerne opstille håndfaste spilleregler og kommunikere udfordringerne klart. Hvis politikerne f.eks. signalerede, at i 2020 eller i 2025 vil man forbyde nysalg af biler, der kører under 80 km/l, ville danskere, der skal købe ny bil i de kommende år, sikkert overveje at investere i biler af Opel Ampera-typen eller helt konvertere til elbilisme. Det ville være en teknologineutral måde at signalere forandringskravet på. Kombineret med differentierede afgifter, der favoriserer de grønnere elbiler, ville det helt sikkert kunne accelerere den grønne omstilling.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det svært at forestille sig et Danmark i 2050, hvor der ikke også er en stor privat bilpark. Den klimapolitiske udfordring er at sikre, at Danmark til den tid har sagt farvel til den fossile forbrændingsmotor til fordel for en ny generation af lette privatbiler, der kan køre på vedvarende energikilder.

Samtidig er det vigtigt, at der er et finmasket net af veldrevne kollektive transportløsninger og cykelstier, så flere kan undvære bilen i det daglige. Nye elektriske højhastighedstog, der kan bringe danskerne hurtigere rundt i landet og til resten af Europa, bør høre til i fremtidens transportmix. Det vil kunne flytte flere passagerer væk fra vejene og luftfarten, og det vil være et betydningsfuldt bidrag til den grønne omstilling.

Forrige artikel CEO - Circular Economy Officer Næste artikel Mantonis palads-revolution
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.