Vindmøllekoncernen Vestas sagde i 2015 farvel til 15 ansatte, fordi medarbejderne enten havde svindlet eller opført sig uetisk. Otte øvrige ansatte modtog advarsler på samme baggrund. I alt var der noget at komme efter i 21 af de i alt 91 sager, som kom frem i lyset gennem Vestas whistleblowerordning. Det kan man læse i vindmøllevirksomhedens årsrapport.

Vestas hører stadig til de få danske selskaber, der rapporterer så åbent om, hvad der kommer ud af de whistleblowerordninger, som flere og flere danske virksomheder etablerer. Men tendensen er klar. Hos CSR-frontløbere som Novozymes og Mærsk kan man i bæredygtighedsrapporterne læse, hvor mange sager om svindel og direkte lovovertrædelser der har været internt, og hvad der er kommet ud af dem.

”Man kan spørge sig selv, om den slags virkelig sker i vores virksomhed. Og om vi virkelig har den type sager. Vi er en global virksomhed med 20.000 medarbejdere, hvor de fleste opfører sig fornuftigt. Ligesom der sker svindel og ulovligheder i det øvrige samfund, så sker det også her. Derfor handler det om at have systemer på plads, der vanskeliggør uetiske handlemåder og begrænser tab for virksomheden, og at ulovlighederne stoppes så hurtigt som muligt,” siger Jens Ole Legart, der er Senior Specialist Business Ethics hos Vestas.

Vestas etablerede sin whistleblowerordning i 2007 og var dermed et af de første danske selskaber, der etablerede en sådan ordning. Siden er andelen af virksomheder med systematiske systemer til at opfange urent trav internt i virksomheden eksploderet. Se tekstboks. Ifølge Datatilsynet har næsten 500 danske virksomheder i dag en whistleblowerordning. Senest har lækagesagen fra Panama sat fokus på den samfundsmæssige betydning af, at ansatte kan komme af med viden om uetisk opførsel. Nordea, som har været i massivt søgelys under Panamasagen, har haft en intern whistleblowerordning siden 2012. Der er god grund til tage hånd om svindel og dårlig opførsel. Ifølge Certified Fraud Examiners, der er et af verdens største selskaber inden for bekæmpelse af svindel, så koster svindel og bedrag op til 5 pct. af omsætningen i en større organisation. Se figur 1.

Både virksomheder, CSR-eksperter og erhvervsorganisationer tvivler ikke på, at de mange ordninger for det meste gør en positiv forskel. I Dansk Industri kalder man whistleblowerordninger for en effektiv og struktureret måde, hvor på virksomheden kan håndtere vigtig information. Og samtidig beskytter man de involverede og har et værktøj til at sikre klare processer for, hvordan sagerne håndteres.

Pust i fløjten betaler sig

Umiddelbart er der langt fra de mest åbne virksomheder på området og til størstedelen af selskaber, der arbejder med whistleblowerordninger, hvor fra det er svært at få oplysninger om både erfaringer og effekt af ordningerne.

I Vestas vil Jens Ole Legart dog gerne være med til at afmystificere området og fortælle om vindmøllekoncernens bevæggrunde for at etablere whistleblowersystemer.

”Der er penge i at sikre god opførsel og gode penge at spare ved at gribe ind hurtigt over for dårlig opførsel. Vi bruger vores ordning til at afdække svindel og uetisk opførsel for at begrænse virksomhedens tab. Hvis der er nogen, der opfører sig uetisk, så kan det føre til tab for virksomheden. Derfor gælder det om at stoppe det så tidligt som muligt,” siger Jens Ole Legart.

Selv om Vestas var var blandt de første herhjemme til at indføre en ordning, mener han ikke, at selskabet var særligt fremsynet eller nytænkende.

”Dengang var det allerede almindelig international praksis. I Vestas sagde man, at hvis det skal fungere, så skal vi have samme værktøjer, som andre i verden har,” siger han.

Jens Ole Legart understreger, at en whistleblowerordning ikke er en garanti i sig selv for noget som helst. Ordningen udgør blot et blandt en række redskaber, som virksomheder bør etablere, for at sikre, at der ikke sker urent trav internt i virksomheden.

”Ordningen er med til at afdække ulovligheder tidligere eller ulovligheder, som ellers ikke ville blive afsløret. Men den kan ikke stå alene. Den er blot et led i en stor indsats, som omfatter sædvanlige finansielle kontroller, processer og politikker, træning af medarbejdere og klare regler for, hvordan man opfører sig,” siger Jens Ole Legart.

Og som så mange andre områder af virksomhedernes risikostyring og samfundsansvar, så er det en løbende proces, hvor man hele tiden bliver klogere og reviderer systemerne.

”En læring hos os var f.eks., at ansvaret for at sikre den rette behandling og undersøgelse af indberetninger skal varetages af en særlig funktion, der er uafhængig af den daglige forretning, så sagerne ikke ukritisk sendes til ledelsen med henblik på undersøgelse. Ledelsen skal ikke undersøge sig selv,” siger han.

Hos Vestas foregår indberetningerne enten per telefon eller elektronisk. Alle henvendelser går direkte til en ekstern samarbejdspartner. Hvis sagerne vedrører den øverste ledelse eller bestyrelsen, går henvendelserne direkte til en ekstern advokat eller til bestyrelsesformanden. Alle andre sager sendes til Jens Ole Legart med henblik på nærmere vurdering og undersøgelse.

Sager, der kommer ind som f.eks. anonyme e-mails udenom det formelle system, opretter han selv i systemet og behandler og undersøger på samme måde som alle andre sager, så alt er samlet et sted. Han vurderer også, hvornår der skal tilknyttes eksterne ressourcer til at assistere med undersøgelsen.

Selve sagsprocessen består af fem grundlæggende trin, hvor Vestas ser på:

1. Om sagen er indenfor rammerne af whistleblowerordningen. F.eks. kan persondataloven sætte begrænsninger på, hvad der kan undersøges.


2. Om der er tale om en overtrædelse af virksomhedens politikker eller af loven.


3. Om Vestas har lidt et økonomisk tab.


4. Hvilke konsekvenser sagen har for de involverede medarbejdere og evt. andre involverede f.eks. leverandører.


5. Hvad vi kan lære af sagen. Hvilke kontroller og processer skal ændres, så noget lignende ikke sker en anden gang.

Flere indberetninger på vej

Vestas har rapporteret til omverdenen om whistleblowerordningen siden 2010. De seneste to regnskabsår er rapportering udvidet til at oplyse om, hvor mange indberetninger der har været, og i hvor mange af sagerne der var sket noget, der ikke skulle ske, og hvad konsekvenserne har været.

”Ordningen er i god gænge nu. Fremadrettet tror jeg, vi får flere og flere henvendelser, der skal undersøges. Ikke fordi vi har mere svindel eller uetisk adfærd end andre, men fordi der nu er en tillid til, at systemet fungerer, og en kultur omkring, at det er i alles interesse at få ryddet op,” mener Jens Ole Legart.

Han oplyser, at Vestas sammenligner sig med et internationalt benchmark af andre selskaber, og selv om 91 sager i 2015 umiddelbart kan lyde af meget, så ligger det ifølge Jens Ole Legart under, hvad tilsvarende internationale selskaber har.

Nye virksomheder, der skal i gang med at etablerer whistleblowerordninger, bør ifølge Jens Ole Legart gøre sig klart, at arbejdet er omfattende og udgør en kontinuerlig læringsproces, der skal afsættes ressourcer til. Systemerne skal etableres og vedligeholdes, og sager skal undersøges. Især bør man gøre sig klart, at whistleblowersystemer kan misbruges, og at der bør være særlig fokus på at beskytte både whistleblower og anklagede.

”Man kan underminere et ellers godt system, hvis man jager enhver, som anklages. Hele systemet bygger på tillid, troværdighed og professionel håndtering af sagerne,” siger han.